FHM 5316 Store Torv 1 Århus købstad, Århus domsogn Hasle herred, Århus amt Stednr.: Bygherrerapport/Beretning

Transkript

1 FHM 5316 Store Torv 1 Århus købstad, Århus domsogn Hasle herred, Århus amt Stednr.: Bygherrerapport/Beretning Grøftens placering på Store Torv. Mod øst ses domkirken, - byens første teglstensbyggeri, som blev påbegyndt o Resumé: Museet blev tilkaldt i forbindelse med udskiftning af defekt kloakledning. Grøften indeholdt fortrinsvis tidligere opgravet fyld, som bestod af sammenblandet kulturjord og derfor blev bragt til museet til vandsoldning. Der resterede dog intakte kulturlag i grøftens nordprofil. Disse bestod hovedsagligt af ukarakteristiske affaldslag samt lag afsat over tid. Alle fyldskifter var teglfrie, hvilket kan indikere en datering før Moesgård Museum 1

2 FHM 5316 Store Torv 1 Århus købstad, Århus domsogn, Hasle herred, Århus amt Stednr.: Bygherrerapport/Beretning Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 4 Øvrige data... 4 Topografi... 4 Målesystem... 4 Udgravningsmetode... 4 Undersøgelsens resultater... 5 Fremtidige arbejde

3 Resumé I forbindelse med udskiftning af defekt kloakledning på Store Torv ud for nr. 1 blev museet tilkaldt af gravefolkene fra Århus Kommune, da de havde observeret formodede intakte kulturlag. Da det jo drejede sig om et anlægsarbejde i et tidligere opgravet tracé, indeholdt grøften dog fortrinsvis tidligere opgravet fyld, men der resterede dog intakte kulturlag i grøftens nord-/vest- og østprofiler. Disse bestod hovedsaglig af ukarakteristiske affaldslag samt lag afsat over tid. Der fremkom et enkelt fyldskifte bestående af brændt ler, som formodentlig stammer fra udsmid af materiale fra en ovn/et ildsted. Alle lag var teglfrie, hvilket kan indikere en datering før Undersøgelsens forhistorie Grundet kloakgrøftens placering i centrum af vikingetids- og middelalderbyen og pga. beliggenheden i området for de omfangsrige arkæologiske udgravninger ved byens søndre voldarm (FHM 1393) samt på Store Torv (FHM 3880, FHM 4470) skønnedes det påkrævet at følge anlægsarbejdet. Administrative data Grøftens placering på Store Torv med domkirken og Bispetorvet i baggrunden. Set mod øst. Udgifterne til undersøgelserne påhviler ifølge Museumsloven 26, stk. 2 og 27 stk. 4 bygherre, der i dette tilfælde var Århus Kommune, Natur- og Vejservice, Edwin Rahrs Vej 64, 8220 Brabrand. Kontaktperson: Driftsformand Torben Damsgaard Jensen. De samlede udgifter beløb sig til kr , ,33. 3

4 Moesgård Museum var ansvarlig for de arkæologiske undersøgelser. Originaldokumentation og fundmateriale opbevares i museets magasin og arkiv under journalnr. FHM Øvrige data Undersøgelserne foregik d. 27. september 2011 og blev varetaget af cand. mag. Karin Poulsen. Gravningen af undersøgelsens grøft blev foretaget af bygherre. Vejret var fint og tørt. Topografi Reparationerne af kloak- og stikledninger blev foretaget foran Store Torv nr. 1. Koordinaterne i UTM Zone 32 (ED 50): øst / nord;. Undergrunden på stedet består af gulbrunt, stenet grus. I grøften befinder dens topniveaue sig ml. kote ca. 1,66-1,40 m o. DNN. Området er placeret på en lille lav smeltevandsaflejret sandbanke beliggende nord for åen. På den lave banke opføres i 800-årene vikingetidsbyen, og det er sandbanken, der i 900-årene omkranses af en vold og grav. Store Torv menes etableret i begyndelsen af 1200-tallet i forbindelse med de infrastrukturelle ændringer, som foretages efter påbegyndelsen af Domkirken omkring I 1200-tallet er byen stadigvæk for en stor del styret af biskoppen, men i de følgende århundreder får byens borgere større magt, og i begyndelsen af 1300-tallet opfører de byens første rådhus på torvet. Omkring 1500 er borgernes magt over byen næsten total, og et nyt rådhus opføres demonstrativt foran indgangen til Domkirken. Begge rådhuse og hele torvet er arkæologisk undersøgt, men forskellige anlæg, heriblandt bl.a. fundamenter, brønde og anlæg placeret i undergrundsniveau (f.eks. grubehuse) er bevarede under torvets moderne granitbelægning. Målesystem Undersøgelsesgrøften er indmålt i forhold til de stående bygninger på stedet, og kulturlagenes niveau er beregnet ud fra topkoterne på brønddækslerne på torvet. Brøndkoterne kan hentes fra Århus kommunes digitale grundkort. Grøften er siden blevet georefereret og digitaliseret i MapInfo i koordinatsystem UTM Zone 32 (ED 50). Udgravningsmetode Museet var ikke blevet informeret forud for kloakarbejdet, men da der observeredes kulturjord i grøften, blev museet straks kontaktet. Museet overvågede derfor kun den sidste del af grøftens gravning. Grøften, som blev gravet vha. en rendegraver, havde et længdmål på 1,90 m, et breddemål på 1,10 m og en dybde på 2,06 m under flisebelægningen på torvet. 4

5 Profilafsnit med bevarede kulturlag blev afrenset med skovl og ske, herefter fotograferet og tegnet i forholdet 1:20 (T1). Efterfølgende blev profilerne afgravet for daterende fund, - uden held. Det var pga. grøftens ringe størrelse sammenholdt med dens forholdsvis store dybde ret vanskeligt at komme på afstand af profilerne og se og adskille kulturlagene tydeligt. Undersøgelsens resultater Kulturlagene i nordprofilen bestod hovedsagligt af ukarakteristiske kulturlag, som forekommer at være fyldskifter afsat over tid eller deciderede affaldslag. Kun et enkelt lag (A5), som bestod af brændt ler, aske og trækul, var anderledes og kunne stamme fra en ovn eller et ildsted. Placeringen mellem de ukarakteristiske lag tydede ikke på, at A5 lå in-situ og havde tilknytning til disse. Sandsynligvis var A5 blot udsmidt materiale fra et ildsted/en ovn. Kulturlagene, som sås i norprofilen fortsatte i en del af øst- og vestprofilerne, hvorefter de blev brudt af nedgravningen til kloaken. Der sås ingen bygningskonstruktioner eller entydige vejlag blandt grøftens fyldskifter, dog forekom sandede, stenede lag, som evt. kan have været trædeflader. Ingen af kulturlagene indeholdt tegl, hvilket indikerer en datering før 1200, hvor hvor opførelsen af den domkirken medførte en spredning af teglsmuld, som ofte ses i kulturlagene i og nær den centrale del af byen. Lagene i profilerne blev uden held afgravet for fund. Den opgravede jord fra grøften bestod tydeligvis af mørk kulturjord. På trods af at denne for størstedelens vedkommende bestod af fyld, som efter etableringen af den første kloak på stedet, var blevet smidt i grøften igen, blev den kørt til vandsoldning på museet. Blandt fundene fra soldningen fremkom en meget fin og farvestrålende mosaikperle fra vikingetiden samt en bennål, se fotos nedenfor. Fremtidigt arbejde På grund af lokalitetens placering i Århus gamle bykerne og grundet de mange arkæologisk dokumenterede aktiviteter fra byens ældste tid i området, vil det altid have interesse at overvære jordarbejder i denne del af byen. Moesgård Museum, d. 24. november 2011 Cand. mag. Karin Poulsen 5