KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Lisbjergskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Lisbjergskolen 304 Elever 83,8% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 7,2% Af skolens elever har dansk som andetsprog Lisbjergskolen Lisbjergvej Aarhus N Tlf.: Skoleleder: Lars Nielsen Vørts law@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: arbejder på et formuleret pædagogisk grundlag - skolens pædagogiske platform. Den pædagogiske platform har kvalificeret selvbestemmelse som dannelsesideal og -mål og anskuer læring og udvikling i et psykodynamisk perspektiv (selvpsykologi). Den pædagogiske platform danner blandt andet grundlag for udformning og indhold i den skriftlige udviklingsplan for den enkelte elev og for organisering af skoleundervisning og skolefritid i differentierede lærings- og udviklingsrum. Eleverne er organiseret aldersintegreret iindskolingen (0.-2. årgang), delvist aldersintegreret på mellemtrinnet ( årgang - fra aug årgang) og årgangsdelt i overbygningen (7.-9. årgang - fra aug årgang). På alle niveauer er eleverne opdelt i mindre hjemmegrupper med gnsn. 14 elever i en hjemmegruppe. Indskolingsordningen KRAI: Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling giver mulighed for at starte i skole 3 gange årligt. Det er baseret på et tæt samarbejde mellem børnehave og skole om rådgivning af forældre med hensyn til skolestart, og det betyder gensidig udvikling af det pædagogiske indhold i hhv. børnehave og indskoling (børnehaven er fysisk integreret i skolebygningen). På mellemtrinnet arbejder man med aldersintegrering på tværs af årgangene i dansk og matematik (kompetencedifferentieret holddannelse) og i praktisk-musiske fag. Organisering i hjemmegrupper og undervisning i øvrige fag er årgangsdelt. I overbygningen arbejdes med kompetencedifferentieret holddannelse i dansk og matematik. Organisering i hjemmegrupper og undervisning i øvrige fag er årgangsdelt. Undervisningen er fordelt på hjemmetid og udetid. Arbejdet i udetid er differentieret i fagdelte forløb med kompetencedifferentieret holddannelse i dansk og matematik, årgangsdelte fag og projektforløb med inddragelse af alle skolens fag og i et vist omfang skolefritiden. er bygget op i tre hjemmeområder: indskoling, mellemtrin og overbygning og i tre vidensdimensioner: kultur og kommunikation, science og musisk-æstetisk. fungerer som et åbent videns- og kulturcenter for alle borgere i lokalområdet. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Forældresamarbejde og formidling heraf 2. Integration - hvordan sker det bedst OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: - Revideret principper og retningslinjer for skole-hjem samarbejde.- Reorganiseret skolehjemsamarbejdsmodellen i indskoling (tilpasset tre gange indrulning).- Styrket stammeforældremødekonceptet.- Indarbejdet SFO information i ugeplaner. Indført papirløshed for ugeplaner, månedsbreve m.v. (med risiko for at miste nogle forældre). - Vi arbejder på at implementere vores elevinddragelsesmodel (jvfr. udviklingsplan). Der er etableret arbejdsgrupper. - Det fælles årsaktivitetshjul dagtilbud/ skole implementeres. Vi har udviklet fælles inklusions-/ eksklusionsindikatorer ved overgange. Projektbeskrivelsen af en model for ændret faseopdeling og ændret ledelsesstruktur er januar 12 færdigbearbejdet i samarbejde med forvaltning med henblik på igangsætning aug 12 RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: - Positiv forældreevaluering af stammeforældremøder. - Vi samler erfaringer med forældremødekonceptet i indskolingen. - Vi er fortsat opmærksomme på, om vi mister nogle forældre ved papirløsheden. - Elevinddragelsesmodellen fungerer. Dog fortsat vanskeligheder med at etablere kontuínuerlig elevdeltagelse i skolebest. arbejdet. - Aktivitetsårshjulet dagtilbud/ skole fungerer med positvie tilbagemeldinger. projektet med ændret faseopdeling er behandlet internt i medarbejdergrupper og bestyrelse og forhandlet med forvaltning. Opbakning fra organisationerne til modellen. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... - Fokus på primærvoksenopgaven m. skriftlig udviklingsplan som samarbejds- og dialogrredskab i forhold til den enkelte elevs forældre - Differentieret indsats i forældresamarbejdet (differentieret i forhold til behov) og med opfordring til forældrene om selv at være initiativtagere til dialog/ kontakt. - Kobling af hjemme- og udedimensionen i samarbejdet med forældrene (hjemmegruppeforældremøder og stammeforældremøder) - Tilpasning af forældresamarbejdsmåder og kadencer i i forhold til indskoling, mellemtrin og overbygning (justering på indskolingsniveauet i forhold til indrulning 3 gange årligt) Som resultat ser vi, at... - Positiv respons på stammeforældremøder (i takt med at forældrene forstår konceptet) - Det er fortsat vanskeligt at lære en del forældre, at skole-hjem kontakten ikke er mekanisk, men behovsdifferentieret bl.a. styret af forældrebehov 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 73,0% 63,8% 76,3% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 68,3% 54,4% 62,7% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,0% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,7% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,4% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 61,5% 49,6% 58,1% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 79,0% 90,6% 90,0% 79,5%...SFO samlet set 88,0% 80,4% 84,9% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... - Kompetencedifferentieret holddannelse - Lærer- pædagogsamarbejde med udvidet pædagogbidrag til undervisningen - En fælles lærings- og udviklingsforståelse i skolens pædagogiske platform med tilstræbt afbalancering mellem integration og differentiering Som resultat ser vi, at... - Ingen elever henvist til specialklasser - Inklusion af mange elever med negative skoleerfaringer i bagagen 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning... 7,9 6,6 Dansk skriftlig retskrivning... 7,6 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling... 6,9 6,6 Dansk skriftlig orden... 7,4 6,0 Dansk mundtlig... 9,7 7,6 Matematik færdigheder... 7,3 7,0 Matematik problemløsning... 6,4 6,3 Engelsk mundtlig... 8,3 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig... 5,7 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig ,0 Tysk mundtlig ,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig ,9 7,2 Samfundsfag mundtlig ,3 Kristendomskundskab mundtlig ,0 7,4 Biologi skriftlig... 7,8 7,6 Geografi skriftlig... 8,1 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit... 7,6 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag -.. 2,7 4,9.. 2,7 2,6.. 11,6 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 71,1% 70,8% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 79,4% 0,0% 0,0% 92,1% 1. klassetrin 100,0%.. 92,4% 2. klassetrin 93,5% 95,3% 92,4% 94,4% 3. klassetrin 81,8% 96,7% 100,0% 94,3% 4. klassetrin 95,2% 95,8% 97,1% 92,5% 5. klassetrin 94,7% 72,7% 91,3% 89,7% 6. klassetrin 92,0% 81,0% 77,3% 90,7% 7. klassetrin 60,0% 90,0% 100,0% 87,2% 8. klassetrin 78,1% 76,2% 86,2% 86,4% 9. klassetrin. 90,5% 54,2% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang.. 38,2% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter.. 52,9% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang... 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 68,4% 69,6% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... - At skolens børn og unge oplever reelt tilhørsforhold (organisering i hjemmegrupper med fokus på primærvoksenkontakten) - At skolens børn og unge oplever mening/ at de lærer noget (organisering med kompetencedifferentieret holddannelse og generelt på differentierede lærings- og udviklingsrum (ude-dimensionen) - At skolens børn og unge får sund mad (bespisningsordning) og at de får sig rørt (eks. legepatruljer, udeordninger) Som resultat ser vi, at... - At skolen er rummelig, bla. modtager mange elever som ikke har bopæl i distriktet og lykkes godt med at fastholde elever med flere skoleskift bag sig. Det lykkes ikke hver gang, men det gør det ofte. - At skolen generelt ikke ekskluderer børn og unge til eksterne foranstaltninger. - At skolens elever generelt trives, og at der fortsat er ressourcer til differentieret indsats, når vi ser tegn på dårlig trivsel hos enkeltelever eller grupper. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 91,4% 90,5% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 94,1%.. 98,4% 1. klassetrin 96,4%.. 96,9% 2. klassetrin 100,0% 98,8% 94,2% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 95,5% 100,0% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,5% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,7% 9. klassetrin. 100,0% 100,0% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 95,2% 95,8% 97,1% 95,1% 5. klassetrin 94,7% 90,9% 95,7% 93,2% 6. klassetrin 96,0% 85,7% 81,8% 92,8% 7. klassetrin 80,0% 100,0% 100,0% 91,0% 8. klassetrin 87,5% 71,4% 89,7% 90,5% 9. klassetrin. 81,8% 83,3% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 95,2% 100,0% 94,3% 93,6% 5. klassetrin 94,7% 86,4% 100,0% 94,7% 6. klassetrin 88,0% 90,5% 81,8% 94,8% 7. klassetrin 100,0% 96,7% 100,0% 92,4% 8. klassetrin 93,8% 85,7% 89,7% 93,7% 9. klassetrin. 100,0% 95,8% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,8 2,4 2,5 3,1 1,0 1,6 2,7 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,0 4,7 4,9 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,8 8,7 10,1 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 16,1% 7,9% 11,6% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 43,0. 41,3 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 1,5% 0,0% 1,4% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 52,9%.. 70,6% 1. klassetrin 75,0%.. 76,2% 2. klassetrin 83,3% 70,2% 63,8% 80,1% 3. klassetrin 95,5% 80,0% 93,3% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 95,2% 100,0% 91,4% 94,0% 5. klassetrin 84,2% 95,5% 87,0% 94,6% 6. klassetrin 96,0% 85,7% 95,5% 95,6% 7. klassetrin 100,0% 96,7% 90,0% 95,2% 8. klassetrin 100,0% 90,5% 89,7% 92,9% 9. klassetrin. 90,9% 100,0% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 16,0%. 11,1% 6. klassetrin - 14,3% 13,6% 16,8% 9. klassetrin - 8,3% 13,6% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 3,1% 4,8% 17,2% 2,2% 9. klassetrin. 4,5% 12,5% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 3,3% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 25,0% 25,0% 24,1% 3,3% 9. klassetrin. 36,4% 41,7% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 55,6% 50,0%. 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 0,0% 50,0%. 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... - Afsæt i en fælles pædagogisk platform - Afbalancering af integration (hjemmedimensionen) og differentiering (udedimensionen) udmøntet i organisering af børn og unge i kompetenceintegrerede hjemmegrupper (i indskolingen også aldersintegrerede) koblet med kompetencedifferentierede hold i udedimensionen. - Differentieret indsats i forhold til elever med særlige behov (differentieret undervisning, og elev- og forældreinddragelse) Som resultat ser vi, at... - Vi ekskluderer få og inkluderer mange 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 94,1%.. 97,8% 1. klassetrin 100,0%.. 97,8% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 99,0% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 96,7% 100,0% 97,8% 4. klassetrin 95,2% 100,0% 100,0% 99,0% 5. klassetrin 100,0% 95,5% 100,0% 98,7% 6. klassetrin 96,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 9. klassetrin. 100,0% 100,0% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,7% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,5% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,1% 75,3% 5. klassetrin ,3% 71,5% 6. klassetrin ,1% 75,1% 7. klassetrin ,0% 73,5% 8. klassetrin ,3% 75,2% 9. klassetrin ,2% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 94,1%.. 95,6% 1. klassetrin 96,4%.. 96,2% 2. klassetrin 96,8% 94,2% 90,4% 96,4% 3. klassetrin 95,5% 96,7% 100,0% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 0,0% 8,3% 17,1% 6,2% 5. klassetrin 15,8% 4,5% 0,0% 4,5% 6. klassetrin 8,0% 0,0% 0,0% 3,3% 7. klassetrin 10,0% 3,3% 0,0% 2,7% 8. klassetrin 0,0% 4,8% 13,8% 2,6% 9. klassetrin. 0,0% 0,0% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 87,0% 64,4% 73,6% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - - 9,5% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har gennemgået kvalitetsrapporten og har disse bemærkninger: Generelt glædes man over de opnåede resultater, som samlet tegner et tilfredsstillende billede af kvaliteten i skolens ydelser og resultater. Som et særligt opmærksomhedsfelt, hvar der er behov for yderligere klargøring af, hvad tallene indikerer, fremhæver bestyrelsen ungegruppens alkohol- og rygevaner. Hvis tallene udtrykker reelle ungevaner, er der behov for en særlig indsats. Der arbejdes videre i dalog med ungegruppen.