Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)
|
|
- Margrethe Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet ønske frajesper Petersen (S) Spørgsmål Vil ministeren fremsende en opgørelse i tabelform, der viser, hvor stort skattetrykket vil være i pct. af BNP og i antal mia. kr. i 2020, 1) hvis marginalskatten sænkes til maksimalt 40 pct., ved helt at afskaffe topskatten og forhøje beskæftigelsesfradraget og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, hvis selskabsskatten desuden sænkes til 12½ pct. og de skattelettelser, der fremgår af Liberal Alliances udspil "Råd til at stifte og være familie" samt "Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv" er fuldt gennemførte i 2020? 2) hvis selskabsskattelettelserne, der følger af aftalerne om Vækstplan DK, annulleres? 3) hvis der er nulvækst fra 2013 og provenuet herfra bruges på skattelettelser? Desuden ønskes oplyst i tabellen forskellen i procentpoint og i antal mia. kr. i de 3 scenarier set i forhold til det skattetryk, der forudsættes i regeringens 2020-plan? Endeligt svar I den seneste mellemfristede fremskrivning vurderes skattetrykket at udgøre 46,2 pct. af BNP når skattereformens elementer er fuldt implementeret i Forløbet indebærer et fald i skattetrykket på 3,3 pct.-point fra det nuværende niveau på 49½ pct. Det relativt høje skattetryk i 2014 skal ses i lyset af engangsprovenuet fra omlægningen af kapitalpensioner i medfør af skattereformen fra juni 2012, svarende til ca. 1½ pct. af BNP. Elementerne i spørgsmålets punkt ét indebærer en samlet skattenedsættelse på i størrelsesorden 145 mia. kr. Efter automatisk i form af moms og afgifter udgør faldet i skatteprovenuet omkring 108 mia. kr. Udover afskaffelse af børne- og ungeydelsen er det lagt til grund, at skattelettelserne modsvares af en nedgang i det offentlige forbrug. Således vurderes det, at finansieringen af skattenedsættelserne indebærer en permanent reduktion i det offentlige forbrug på 91 mia. kr. Tilbageløbet på nedgangen i det offentlige forbrug og fra afskaffelsen af børneog ungeydelsen udgør tilsammen ca. 10 mia. kr., således at det samlede fald i skatter og afgifter udgør knap 119 mia. kr. Moms og afgifter indgår i opgørelsen af BNP og det automatiske fra skattenedsættelserne bidrager dermed til et højere opgjort BNP.
2 Side 2 af 9 Samlet set indebærer skattenedsættelserne nævnt i spørgsmålets punkt ét en reduktion i skattetrykket på 6,5 pct.-point, jf. tabel 1. Et fald i skattetrykket på 6,5 pct.-point svarer til 129,1 mia. kr. Heraf kan knap 119 mia. kr. henføres til lavere skatter, mens de resterende 10,4 mia. kr. hidrører fra den del af skattetryksreduktionen, der skyldes højere BNP. Tabel 1 på skattetryk i 2020 Skatteændring BNP-virkning på skattetryk Scenarium, jf. spørgsmålet Mia. kr. Mia. kr. Pct. Mia. kr. 1. Skattenedsættelser -118,7 26,3-6,5-129,1 2. Uden selskabsskattelettelse i Vækstplan DK 3,7-0,5 0,2 3,9 3. Skattenedsættelse finansieret af nulvækst -19,6 5,2-1,1-21,8 Anm.: Strukturelt BNP skønnes at udgøre mia. kr. i en på skattetrykket er opgjort som (strukturelt BNP x skattetryk + skatteændring)/(strukturelt BNP + BNP-virkning). Skatteændring og BNPvirkning er opgjort eksklusiv adfærdsvirkninger. Kilde: Se tabel 2-4 nedenfor. Med selskabsskattelettelserne i Vækstplan DK reduceres det samlede skattetryk med 0,2 pct.-point. En annullering af denne selskabsskattelettelse vil følgelig øge skattetrykket med 0,2 pct.-point, svarende til knap 4 mia. kr. Nulvækst i det offentlige forbrug i perioden fra 2014 til 2020 svarer til, at det offentlige forbrug i 2020 er ca. 18 mia. kr. mindre end ved den planlagte realvækst i forbruget på ca. 0,6 pct. årligt. Med en varekøbskvote på ca. 30 pct. kan et af de 18 mia. kr. udgøre omkring 0,9 mia. kr., hvilket isoleret set bidrager til en reduktion i skattetrykket med 0,02 pct.-point. Hvis de sparede offentlige udgifter til forbrug allokeres til en lempelse af bundskatten reduceres skattetrykket med yderligere 1,08 pct.-point til 1,1 pct.-point samlet set. Skatteændringerne vil have nogle afledte adfærdsvirkninger som påvirker BNP. Det er lagt til grund, at et øget BNP afspejler sig i øgede skatter svarende til det reviderede skattetryk, således at adfærdsvirkningerne påvirker niveauet for BNP og indkomstskatterne, men ikke det relative forhold (skattetrykket). Det skal bemærkes, at skattetrykket er et relativt unuanceret mål for virkningen af ændringer i skatter. Det skyldes bl.a., at BNP er opgjort inklusive en del af skatterne, nemlig moms og afgifter. Det indebærer fx at en afgiftsændring påvirker skattetrykket anderledes end en indkomstskatteændring på trods af, at virkningen for borgerne måske er den samme. Dertil kommer, at skatterne udover at bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet også har et omfordelingssigte. Overvejelser vedrørende skatteændringer vil derfor typisk indeholde overvejelser vedrørende såvel de provenumæssige konsekvenser som fordelingsvirkninger og afledte arbejdsudbudsvirkninger mv.
3 Side 3 af 9 Der er nærmere redegjort for beregningen i vedlagte bilag. Med venlig hilsen Bjarne Corydon
4 Side 4 af 9 Bilag - Beregningsforudsætninger Ad 1. Afskaffelse af topskatten, fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, sænkelse af selskabsskatten til 12½ pct. og gennemførelse af skattelettelserne i Liberal Alliances udspil "Råd til at stifte og være familie" samt "Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv" En afskaffelse af topskatten og ophævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil indebære en marginalskat på 39,1 pct. i en gennemsnitskommune (39,7 pct. inkl. kirkeskat). Det er således ikke nødvendigt at hæve beskæftigelsesfradraget yderligere for at opnå en marginalskat på maksimalt 40 pct. I udspillet Råd til at stifte og være familie indgår et forslag om at indføre mulighed for overførsel af bundfradrag for topskat mellem ægtefæller. Dette forslag er der set bort fra, idet der i spørgsmålet indgår en afskaffelse af topskatten. Når elementerne i regeringens skattereform fra juni 2012 er fuldt implementeret i 2023 skønnes en afskaffelse af topskatten at indebære et fald i provenuet fra indkomstskatterne på 13,2 mia. kr. svarende til 10 mia. kr. i form af moms og afgifter. De samlede skatter falder dermed med 10 mia. kr., mens BNP øges med et, dvs. med 3,2 mia. kr. Det giver en virkning på skattetrykket på -0,58 pct.-point, jf. tabel 2 nedenfor. Efter gældende regler udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget dog maks kr. i 2014-niveau når skattereformen er fuldt implementeret. Loftet på kr. indebærer en målretning i forhold til lav- og mellemindkomstgrupperne. For personer med indkomster (arbejdsmarkedsbidragsgrundlag) over kr. er beskæftigelsesfradraget således aftagende i procent af indkomsten. Beskæftigelsesfradraget bidrager til en lavere marginalskat af lønindkomst indtil kr. Ved en ophævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil der også være en marginalskattevirkning for personer med en lønindkomst over kr. En ophævelse af loftet vil dermed bidrage til et øget arbejdsudbud, men vil samtidig ophæve målretningen af beskæftigelsesfradraget. Det vurderes, at en ophævelse af loftet vil indebære et umiddelbart fald i indkomstskatteprovenuet på 6,4 mia. kr. før, svarende til 4,8 mia. kr.. Det indebærer, at en ophævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget kan bidrage til en reduktion i skattetrykket med 0,28 pct.-point.
5 Side 5 af 9 Tabel 2 Afskaffelse af topskatten, fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, sænkelse af selskabsskatten til 12½ pct. og gennemførelse af skattelettelserne i Liberal Alliances udspil "Råd til at stifte og være familie" samt "Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv". Mia. kr., 2014-niveau Umiddelbar virkning Tilbageløb Afledt adfærdsvirkning og adfærd på skattetryk, pct.-point Skattenedsættelse i alt -145,0 36,5-108,5 12,4-96,1-6,19 Afskaffelse af topskatten 1) -13,2 3,2-10,0 2,8-7,2-0,58 Fjernelse af loftet over 1) beskæftigelsesfradraget -6,4 1,6-4,8 1,4-3,5-0,28 Forhøjelse af personfradraget for børn til satsen for -0,6 0,1-0,5 0,2-0,3-0,03 voksne Ret for forældre til at udnytte 2) deres børns personfradrag -16,9 4,1-12,8-1,1-13,9-0,73 Fordobling af personfradrag 3) for personer i arbejde -45,4 11,1-34,3 0,4-33,9-1,95 Indførelse af bundfradrag i AM-bidragsgrundlaget -12,0 2,9-9,1 0,2-8,9-0,51 Sænkelse af selskabsskattesatsen til 12½ pct. -19,6 5,8-13,8 3,7-10,1-0,81 Stop for stigning i grundskylden 4) -9,4 2,3-7,1 0,0-7,1-0,40 Afskaffelse af registreringsafgiften 5) -15,7 3,9-11,9 4,6-7,2-0,67 Afskaffelse af progressionen i ejendomsværdiskatten -0,2 0,0-0,1 0,0-0,1-0,01 Afskaffelse af boafgiften 6) -5,5 1,3-4,1 0,2-3,9-0,23 Finansiering i alt 105,2-10,2 95,0 1,0 96,1-0,30 Afskaffelse af børne- og 7) ungeydelsen 14,4-3,5 10,9 1,0 11,9-0,11 Residualt beregnet nedgang 8) i offentligt forbrug 90,8-6,7 84,1 0,0 84,1-0,20 Samlet -39,8 26,3-13,4 13,4 0,0-6,49 1) Regnet i forhold til en situation, hvor elementerne i skattereformen fra juni 2012 er fuld implementeret, dvs. hvor topskattegrænsen er kr. og beskæftigelsesfradraget er på 10,65 pct. dog maks kr. 2) Skal ses i sammenhæng med afskaffelsen af børne- og ungeydelsen, jf. punkt under finansiering. 3) Det forhøjede fradrag gælder alle med positivt grundlag for beskæftigelsesfradraget. Det indebærer at blot én times lønindkomst i løbet af et år giver anledning til en nedgang i skattebetalingen på op til kr. for personer, der ellers ikke er i beskæftigelse. Det betydelige incitament for overførselsmodtager til at sikre sig blot en lille og ellers ubetydelig arbejdsindkomst indgår ikke i opgørelsen. 4) Baseret på den forventede udvikling i ejendomsskatterne fra 2013 til 2020 i seneste mellemfristede fremskrivning, dvs. Finansredegørelse 2014, tilbagediskonteret til 2014-niveau med udgangspunkt i udviklingen i strukturelt BNP. 5) Baseret på forventet afgiftsprovenu i 2014 fra skatteministeriets hjemmeside,jf. Det er til sberegningen antaget en sfaktor på 24½ pct.der er til beregning af den afledte adfærdsvirkning antaget en samlet selvfinansieringsgrad på knap 0,4 svarende til den skønnede virkning på ejerafgifter og brændstofafgifter samt arbejdsudbud. 6) Det skønnede samlede provenu fra arv- og gaveafgiften på 5,8 mia. kr. i 2014, jf. er justeret til den del der vedrører arveafgiften med udgangspunkt i forholdet mellem de 3,6 og de 3,8 mia. kr. som fremgår af skatteministeriets svar på SAU nr. 445 af 16. marts ) Udgift i 2014 fra skatteministeriets hjemmeside, jf. Der er regnet med samme adfærdsvirkning som ved indførelse af forældres ret til at udnytte børns personfradrag plus 0,1 mia. kr. som følge af at indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen samtidig forsvinder. 8) Der er antaget en sfaktor på 5 pct. baseret på en varekøbsandel på omkring 30 pct. og et af offentligt varekøb på ca. 17 pct. Anm.: De enkelte elementers virkning på skattetrykket er regnet marginalt i forhold til det tidligere element og er derfor påvirket af beregningsrækkefølgen. Kilde: Egne beregninger.
6 Side 6 af 9 Liberal Alliance har tidligere haft et forslag om at halvere selskabsskatten, dvs. fra 25 til 12½ pct. Med regeringens Vækstplan DK er selskabsskatten nedsat til 22 pct. og vurderingen af en sænkelse af selskabsskatten til 12½ pct. tager derfor udgangspunkt i en reduktion på 9½ pct.-point fra 22 til 12½ pct. Det er lagt til grund, at nedsættelsen også gælder den finansielle sektor samt aktiviteterne i Nordsøen altså at der ikke samtidig sker en forøgelse af tillægsskatten for kulbrinteindkomst og forøgelse af lønsumsafgiften. På den baggrund kan det skønnes, at en sænkelse af selskabsskatten til 12½ pct. indebærer et umiddelbart provenutab på 19,6 mia. kr., svarende til 13,8 mia. kr., herunder fra kulbrinteskatten. Dermed kan en nedsættelse af selskabsskatten med 9½ pct.- point bidrage til en reduktion i skattetrykket med 0,81 pct.-point. I Liberal Alliances udspil Råd til at stifte og være familie indgår bl.a. en forhøjelse af børns personfradrag samt en erstatning afbørne- og ungeydelsen medmuligheden for forældre til at udnytte deres børns uudnyttede personfradrag. Disse tre elementer indebærer tilsammen en svækkelse af den offentlige saldo på 3,1 mia. kr. før, svarende til 2,4 mia. kr.. Børne- og ungeydelsen er imidlertid ikke en del af skatterne og den samlede reduktion af skattetrykket med 0,66 pct.-point er derfor relativt stor set i forhold til saldovirkningen. I udspillet indgår endvidere en afskaffelse af registreringsafgiften, en afskaffelse af boafgiften, en afskaffelse af progressionen i ejendomsværdiskatten og en nominel fastholdelse af ejendomsskatterne på 2013-niveauet. Disse elementer skønnes at bidrage til et fald i skattetrykket på hhv. 0,67, 0,23, 0,01 og 0,40 pct.-point. For registreringsafgiften kan det noteres, at den anførte afledte adfærdsvirkning forbundet med en afskaffelse af registreringsafgiften er betydelig mindre, end hvad der kan lægges til grund ved marginale ændringer af registreringsafgiften. Ved marginale ændringer anvender skatteministeriet en selvfinansieringsgrad på 95 pct., men en stor del af denne afledte virkning kommer fra et øget afgiftsprovenu af, at der vil blive købt lidt dyrere biler, når afgiften sættes ned. Dette afgiftsprovenu optræder naturligvis ikke, når afgiften er helt afskaffet. I Liberal Alliances udspil Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv indgår et forslag om at fordoble personfradraget for personer i beskæftigelse samt at indføre et fradrag i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget på samme niveau som det nye fordoblede personfradrag, dvs kr. i 2014-niveau. Det indebærer, at de først tjente godt kr. om måneden er skattefrie. Forslaget indebærer et umiddelbart provenutab på knap 57½ mia. kr. før, svarende til knap 43½ mia. kr.. Det er ikke oplagt, hvordan forslaget om dobbelt personfradrag for personer i beskæftigelse skal implementeres i praksis, idet det med Liberal Alliances udlægning vil betyde, at blot én krones arbejdsindkomst, for personer der i dag ikke har arbejdsindkomst, vil udløse en skattelettelse på op til kr. Det er i provenuvurderingen lagt til grund, at forslaget kan implementeres på en sådan måde, at de nuværende personer uden arbejdsindkomst ikke i større omfang får adgang til det dobbelte fradrag ved at sikre sig en beskeden lønindkomst.
7 Side 7 af 9 Som finansiering af skattenedsættelserne anfører Liberal Alliance udover afskaffelsen af børne- og ungeydelsen hhv. produktivitetsforbedringer og lavere forbrugsvækst i den offentlige sektor. I vurderingen af virkningen på skattetrykket er det derfor lagt til grund, at det udestående finansieringsbehov afspejler sig i en residualt beregnet nedgang i det offentlige forbrug. Hvis lempelserne skal være finansieret målt på 2020-virkningen og afledte adfærdsvirkninger, skal det offentlige forbrug reduceres med 84,1 mia. kr., svarende til 90,8 mia. kr. før. Til sammenligning giver nulvækst fra 2014 til 2020 et fald i forbruget på 18 mia. kr. Tilbageløbet fra det lavere offentlige forbrug vil bidrage til en reduktion i det opgjorte skattetryk på 0,2 pct.-point. Ad 2. Annullering af selskabsskattelettelserne i Vækstplan DK Som led i regeringens reformspor 1 med initiativer til en styrket konkurrenceevne og forbedret produktivitet, er der med Vækstplan DK gennemført en reduktion af selskabsskatten med 3 pct.-point. Dermed kommer selskabsskattesatsen på niveau med den, der gælder i Sverige. Skattesatsen i virksomhedsordningen sænkes parallelt med selskabsskatten. Til gengæld omfatter nedsættelsen ikke overskud ved indvinding af olie- og naturgas, hvor der indføres en tillægsskat, og for den finansielle sektor øges lønsumsafgiften, så den modsvarer den lavere selskabsskattebetaling. Målt på den umiddelbare virkning indebærer nedsættelsen af selskabsskatten samlet set et umiddelbart fald i skatteindtægterne på 4,3 mia. kr., jf. tabel 3. Tabel 3 Aftalt nedsættelse af selskabsskatten i medfør af Vækstplan DK, 2020-virkning i 2014-niveau Mia. kr., 2014-niveau Umiddelbar virkning Tilbageløb Afledt adfærdsvirkning og adfærd på skattetryk, pct.-point Skattenedsættelse i alt -4,3 0,7-3,6 1,1-2,5-0,20 Reduktion af selskabsskat -6,2 1,8-4,4 1,2-3,2-0,26 Nedsættelse af virksomhedsskatten Tillægsskat for kulbrinteindkomst -0,5 0,0-0,4 0,0-0,4-0,02 1,1-0,7 0,4 0,0 0,4 0,04 Stigning i lønsumsafgiften 1,3-0,5 0,8-0,1 0,7 0,05 1) Indeholder reduktion af kulbrinteskat og ingen modgående stigning i lønsumsafgiften. Tilbageløbet er baseret på en safktor på knap 25 pct. af den del der ikke vedrører kulbrinteindkomst samt det beregnede vedr. kulbrinteindkomst, jf. punkt 2. 2) Baseret på et grundlag på 36,2 mia. kr. i 2020 i 2014-niveau. Tilbageløbet indeholder kulbrinteskat på 52 pct. samt på 18 pct. af overskuddet kulbrinteskat. 3) Baseret på et skønnet afgiftsgrundlag for 2014 på 42,5 mia. kr. Der er anvendt en sfaktor på 40 pct. Kilde: Lovforslag nr. L218 fremsat den 17. maj Nedsættelsen af selskabsskattesatsen vil bevirke, at selskabernes overskud skat stiger, hvilket vil føre til øgede udbytter og større kursgevinster for aktionærerne. Det øgede afkast vil typisk være skattepligtigt og således reducere det of-
8 Side 8 af 9 fentliges mindreprovenu ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen. Endvidere vil aktionærernes højere rådighedsbeløb give sig udslag i et større forbrug med øgede moms- og afgiftsindtægter til følge. Det skønnes, at nedsættelsen kan indebære et på knap 0,7 mia. kr. således, at den umiddelbare virkning udgør 3,6 mia. kr. Med udgangspunkt i den umiddelbare virkning på 4,3 mia. kr. og et på 0,7 mia. kr. kan virkningen på skattetrykket af nedsættelsen af selskabsskatten i Vækstplan DK opgøres til -0,2 pct.-point. Annullering af denne selskabsskattenedsættelse indebærer således en forøgelse af skattetrykket med 0,2 pct.-point. Den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen vil øge afkastet og dermed omfanget af danske og udenlandske investeringer i Danmark. Når der tages hensyn til adfærdsændringer i form af øgede investeringer, reduceres mindreprovenuet til ca. 2½ mia. kr. Adfærdsvirkningerne antages ikke at påvirke skattetrykket, idet det må forventes, at tæller og nævner påvirkes nogenlunde ens. Ad 3. Skattelettelser finansieret af nulvækst I det mellemfristede forløb er indregnet en realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt frem mod Det skønnes, at nulvækst vil indebære en styrkelse af den offentlige primære saldo med ca. 18 mia. kr. i 2020 (i 2014-niveau). Omkring 30 pct. af det offentlige forbrug er varekøb. Med et på omkring 17 pct. på det offentliges varekøb giver det et samlet af nulvækst på 0,9 mia. kr. Tilbageløbet indebærer at nulvækst bidraget til et fald i skattetrykket på 0,02 pct.-point, jf. tabel 4. Tabel 4 Skattenedsættelse finansieret ved nulvækst fra 2014 til 2020 Mia. kr., 2014-niveau Umiddelbar virkning Tilbageløb Afledt adfærdsvirkning og adfærd på skattetryk, pct.-point Samlet virkning -6,6 5,2-1,5 1,5 0,0-1,10 Nulvækst fra 2014 til ,1-0,9 17,2 0,0 17,2-0,02 Nedsættelse af bundskatteprocenten med 2,36 pct.- point -24,7 6,1-18,7 1,5-17,2-1,08 Anm.: Den beregnede mindreudgift ved et forløb med nulvækst i det offentlige forbrug er opgjort med udgangspunkt i den forudsatte offentlige forbrugsvækst i Finansredegørelse Mindreudgiftern er opgjort i niveau og tager udgangspunkt i forskellen i det offentlige forbrugs andel af BNP ifølge de to forløb (hvor både det offentlige forbrug og BNP er opgjort i løbende priser). Den forskel normeres via et beregnet strukturelt niveau for BNP i 2014 (på ca mia. kr.), hvorved mindreudgiften kan opgøres i mia. kr niveau. Det bemærkes endvidere, at når nulvækst opnås med fastholdt lønkvote, er besparelsen lidt større, end når nulvækst opnås ved uændret offentlig beskæftigelse og varekøb, jf. svar på finansudvalgsspørgsmål nr. 391 af 3. juni Det skyldes, at deflatoren for det offentlige forbrug vokser hurtigere, når lønkvoten i det offentlige forbrug øges over tid. Kilde: Egne beregninger.
9 Disponering af de 17,2 mia. kr. fra nulvækst i det offentlige forbrug til skattenedsættelser kan fx udmøntes som en reduktion i bundskattesatsen med 2,36 pct.- point. En sådan reduktion i bundskattesatsen vurderes at indebære et fald i skattetrykket på 1,08 pct.-point, således at allokering af provenuet ved nulvækst til skattereduktion samlet set bidrager til en reduktion i skattetrykket med 1,1 pct.-point. Side 9 af 9
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 72 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 17. marts 2016 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 18. februar
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 27. oktober Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Finansudvalget 2015-16 L 1 Bilag 3 Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 76 28. oktober 2015 J.nr. 15-3056666 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 71 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereJeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-
18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 15. marts 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt 27. marts 2017 J.nr. 2017-1248 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 264 af 3. marts 2017 (alm.
Læs mereDet danske skattetryk
NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt 29. januar 2018 J.nr. 2017-8282 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereØkonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune
6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereAt de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone
Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereNotat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereKonkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen
Oktober 2018 Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen LO har i den tekniske baggrundsrapport om dagpengesystemet dokumenteret, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet markant i en periode,
Læs mereRÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE
RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 203 af 23. januar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 203 Offentligt 28. juni 2018 J.nr. 2018-755 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 203 af 23. januar 2018
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt 10. april 2019 J.nr. 2019-804 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereSyv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs merePresseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder
Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 6. september 2017 J.nr. 2017-3344 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 399 af 22. maj
Læs mereKarsten Lauritzen / Søren Schou
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 463 Offentligt 10. september 2018 J.nr. 2018-4214 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 463 af 12. juni
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 579 (Alm. del) af 17. april 2019
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 579 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 25. april 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 579 (Alm. del) af 17. april
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156. Offentligt. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535 Offentligt 11. oktober 2016 J.nr. 16-0831202 Til Folketinget
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 2. september
Læs mereSkattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi
Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018
Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Udvikling i de offentlige finanser i 2017-19... 3 2.1 De offentlige indtægter, udgifter
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 543 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 543 Offentligt 2. marts 2017 J.nr. 2017-865 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 157 af 5. januar 2017
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 12. december Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 2018-19 L 120 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 13. december 2018 J.nr. 2018-5832 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 120 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 238 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 238 Offentligt 23. marts 2017 J.nr. 2017-1250 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 238 af 22. februar 2017 (alm.
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereMens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv
JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.
Læs mere17 Skatter og afgifter
Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,
Læs mere