REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011"

Transkript

1 REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

2

3 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Accounts Statistics for Agriculture 2011

4 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2012 Oplag 70 Foto omslag: Bee-line Printet hos PRinfoParitas Papir-udgave Pris 120 kr. Kan købes på Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2011 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 viser regnskabsresultater for konventionelt og økologisk landbrug samt for gartneri. I denne statistik har det for første gang været muligt at belyse bedrifternes soliditet efter modregning af hensættelser til udskudt skat i egenkapitalen. Jordbrugsbedrifterne er klassificeret på grundlag af Standard Output (SO) og en dansk typologi, som bedrifterne grupperes efter. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug og gartnerier. Der er endvidere et afsnit, hvor tal for Danmark sammenlignes med tal for andre EUlande baseret på den af EU anvendte typologi. Der rettes en tak til de medvirkende landbrug og gartnerier samt de indberettende revisorer. Regnskaberne er primært opsamlet fra landbrugets regnskabssystem Ø90. Bearbejdningen af regnskabsdata er foretaget af kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. I findes tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Yderligere detaljerede tabeller findes på Det er muligt at få adgang til anonymiserede individdata til forskningsprojekter via Danmarks Statistiks forskerservice. Danmarks Statistik, oktober 2012 Jan Plovsing / Henrik Bolding Pedersen

6 Preface Accounts Statistics for Agriculture 2011 shows tables for conventional and organic agriculture as well as horticulture in the publication. The agricultural holdings are classified on the basis of Standard Output (SO), which replaces Standard Gross Margin, (SGM). As a consequence the Danish typologi has been updated as well. The Statistics are based on a sample of individual accounts for agricultural holdings, representing a population of holdings in Denmark. Statistics Denmark, October, 2012 Jan Plovsing / Henrik Bolding Pedersen

7 Indholdsfortegnelse Jordbrugenes økonomi Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Heltidsbedrifter Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Planteavl Gartnerier Deltid Familiens økonomi Tema: Økologisk landbrug Tabelfortegnelse Tal for udvalgte EU-lande Materialeudvælgelse og beregningsmetoder Tabeller i Statistikbanken English summary Ordforklaring

8

9 Regnskabsstatistik for jordbrug Jordbrugenes økonomi 2011 Stor stigning i driftsresultatet Ejeraflønning stadig større end driftsresultat Bedre bytteforhold og lavere finansieringsomkostninger Gælden steg, mens aktiverne faldt i værdi Figur 1. For jordbruget som helhed var der en kraftig stigning i driftsresultatet fra kr. i 2010 til kr. i Der var stigning i såvel bruttoudbytte som driftsomkostninger pr. bedrift, mens finansieringsomkostningerne faldt. Også fra 2009 til 2010 var der en stor stigning i driftsresultatet, se figur 1. På trods af stigningen dækkede driftsresultatet ikke en beregnet aflønning af ejerfamiliens arbejdsindsats. Denne var på kr. for 2011, og driftsresultat efter ejeraflønning var således på kr. Stigningen i driftsresultat hænger bl.a. sammen med prisforholdene, idet prisen på jordbrugsprodukter som helhed steg med 16 pct. fra 2010 til 2011, mens prisen på produktionsfaktorer ekskl. renter steg med 11 pct. Bytteforholdet blev således forbedret. Endvidere var der et fald i finansieringsomkostningerne på kr. til kr. Faldet skyldes især, at der var lavere realiserede tab i forbindelse med swap-aftaler samt kursreguleringer på udlandslån mv. Værdien af aktiver i selveje faldt med godt 1 mio. kr. til 18,9 mio. kr. mellem 2009 og Samtidig steg gælden med omtrent 0,5 mio. kr. til 10,4 mio. kr. Egenkapitalen før hensættelser til udskudt skat faldt således med godt 1,6 mio. kr. til 8,5 mio. kr., se figur 1 og tabel 1.2. Aktiver i selveje, gæld og driftsresultat, jordbrug i alt 25 Aktiver og gæld, mio. kr. Driftsresultat, kr Aktiver i selveje Gæld Driftsresultat -800 Kilde: tabel 1.2 og Lidt færre bedrifter Tre hoveddriftsformer i heltid og deltid Flest konventionelle landbrug Det dyrkede areal pr. bedrift faldt med 1 ha fra 2010 til 2011 til 79 ha, mens antal dyreenheder steg fra 68 til 70. Det samlede antal bedrifter i Danmark inden for denne statistiks undersøgelsesområde, dvs. mindst 10 ha eller Standard Output på euro, faldt med ca til Der var fald i antallet af konventionelle landbrug og gartnerier, men stigning i antal økologiske landbrug. Regnskabsstatistikken er opdelt i tre hoveddriftsformer: konventionelt landbrug, økologisk landbrug og gartneri. Inden for hver af disse hoveddriftsformer er bedrifterne opdelt i heltids- og deltidsbedrifter. Heltidsbedrifterne, der omfatter langt størstedelen af produktionen, er yderligere opdelt efter driftsform, som i nogle tilfælde også findes opdelt i størrelsesgrupper. Af de bedrifter i 2011 var heltidsbedrifter. Heraf var et stort flertal, , konventionelle landbrug, mens 655 var økologiske landbrug og 865 var gartnerier.

10 8 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Konventionelt landbrug Færre bedrifter Flere ejerformer Større driftsresultat, bruttoudbytte og driftsomkostninger Statistikken for konventionelt landbrug dækkede i 2011 en population på bedrifter, hvilket var et fald på bedrifter i forhold til Det dyrkede areal faldt med godt 1 ha til 80 ha, mens antal dyrenheder (DE) steg med 3 til 73 pr. bedrift. Af stikprøven på regnskaber var flertallet i personligt eje, mens 119 var drevet/ejet som interessentskaber og 21 havde anden ejerform, f.eks. A/S, ApS mv. Samtlige regnskaber var kalenderårsregnskaber med afslutning 31. december Driftsresultatet steg fra kr. til kr. Der var stigning for såvel bruttoudbyttet som driftsomkostninger, men bruttoudbyttet steg mest og var på godt 2,3 mio. kr. Endelig var der et fald i finansieringsomkostningerne på kr. til kr., som således udgjorde mere end halvdelen af stigningen i driftsresultat. De generelle driftstilskud var på kr., hvilket er næsten uændret i forhold til året før. Den beregnede ejeraflønning var større end driftsresultatet, og driftsresultat efter ejeraflønning var på kr. Figur 2. Driftsresultat og investeringer i jordbrugsaktiver for alle konventionelle landbrug kr Investeringer Resultat af primær drift Driftsresultat Kilde: tabel 2.2 og Fire års udvikling Lidt lavere investeringer Mest egenfinansiering Der har i den analyserede fireårsperiode været en tendens til færre, men større bedrifter. Især antal dyreenheder er steget. De generelle driftstilskud har været næsten uændrede, men finansieringsomkostningerne faldende, hvorfor afstanden mellem driftsresultat og resultat af primær drift i figur 2 er mindsket. Driftsresultatet nåede et minimum på kr. i 2009, men steg kraftigt både i 2010 og Investeringerne var store i 2008, men har efterfølgende ligget på et lavere, mere stabilt niveau. Investeringer i jordbrugsaktiver var på kr. pr. bedrift i Sammenlignet med kr. året før. Der var en lille stigning i investeringerne i heltidsbedrifterne, men et fald for deltidsbedrifterne. Investeringerne i fast ejendom faldt kun marginalt til kr., mens investeringer i driftskapital faldt med kr. til kr. Af den faste ejendom udgjorde nettokøb af jord kr., mens driftsbygninger udgjorde kr. Godt to tredjedele af investeringer i driftskapital var inventar. Investeringerne blev for 60 pct. vedkommende egenfinansieret, mens knap halvdelen af det øvrige var bankfinansieret og det resterende nogenlunde ligeligt fordelt mellem realkredit og øvrig gæld.

11 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel I. Hovedtal for konventionelt landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad ,7 1,2 1,5 Soliditetsgrad ,7 47,8 45,0 Soliditetsgrad efter hensættelser... 32,9 Kilde: tabel 2.1 samt pct. Lidt lavere vurdering af landbrugsjord Figur 3. Værdien af aktiverne var på 22,2 mio. kr. ved udgangen af 2011, hvilket var et fald på 1,1 mio. kr. i forhold til et år tidligere. Faldet skyldes for en stor del lavere vurdering af landbrugsjorden, men også mælkekvotens værdi faldt, se kapitalændringer i figur 3. Før 2009 blev den offentlige vurdering som princip anvendt ved fastsættelse af værdien af fast ejendom, men fra 2009 anvendes næsten kun anlægskartotekets anslåede handelspriser. Kapitalændringer på aktiver i selveje, alle konventionelle landbrug. 4 Mio. kr. pr. bedrift Jordbrugsaktiver Andre aktiver Kilde: udvidede tabeller på dst.dk Lavere soliditetsgrad Gælden steg med godt kr. til 10,6 mio. kr. i gennemsnit. Egenkapitalen, som for første gang er beregnet efter fradrag af hensættelser til udskudt skat, var på 6,3 mio. kr. Soliditetsgraden var hermed på 33 pct. Soliditetsgraden før hensættelser var på 45 pct. sammenlignet med 48 pct. ét år tidligere. Økologisk landbrug Flere økologer - de fleste er deltidslandmænd Statistikken for økologiske bedrifter dækker landbrug, der er fuldt omlagt til økologi. Population af økologiske bedrifter steg med 74 til i Stigningen var størst for deltidsbedrifterne. Blandt bedrifterne er 655 defineret som heltidsbedrifter, hvoraf 59 pct. er mælkeproducenter, 13 pct. planteproducenter og 4 pct. svineproducen-

12 10 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 ter. Der indgår 282 regnskaber i stikprøven, hvoraf 11 er fra bedrifter, som ikke er i personligt eje eller er drevet som interessentskab mv. Tabel II. Hovedtal for økologiske bedrifter Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad ,5 1,0 1,4 Soliditetsgrad ,3 43,5 42,2 Soliditetsgrad efter hensættelser... 29,6 Kilde: Den gennemsnitlige bedrift er vokset Figur 4. Bedrifterne blevet noget større mellem 2009 og Fra 2010 til 2011 steg arealet pr. bedrift, mens antal dyreenheder faldt lidt. Det hænger sammen med, at der blev relativt flere planteavlsbedrifter sammenlignet med mælke- og svinebedrifter. Fordelingen af bruttoudbyttet i de økologiske landbrugsbedrifter fremgår af figur 4. Fordelingen af bruttoudbyttet i de økologiske bedrifter Fjerkræ 6 pct. Andet 5 pct. Svin 6 pct. Planteproduktion 33 pct. Kvæg 51 pct. Kilde: tabel 2.1 Fra minus til plus Fald i investeringer som mest blev egenfinansieret Såvel bruttoudbytte som driftsomkostninger steg i 2011, men bruttoudbyttet steg mest. Stigningen i bruttoudbytte hænger sammen med prisstigninger på bl.a. økologisk mælk og korn. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr., og endelig steg de generelle driftstilskud lidt til kr. Resultatet var et gennemsnitligt driftsresultat på kr. pr. bedrift sammenlignet med kr. i Den beregnede ejeraflønning var på kr., hvorefter driftsresultat efter ejeraflønning blev på kr. Investeringer i jordbrugsaktiver var på kr. sammenlignet med kr. året før. Faldet skyldes lavere investeringer i fast ejendom. Investeringerne var dog højere end afskrivningerne, som var på Knap tre fjerdedele af investeringerne blev egenfinansieret, mens størstedelen af fremmedfinansieringen bestod af banklån.

13 Regnskabsstatistik for jordbrug Lavere soliditetsgrad Aktivernes værdi ved udgangen af 2011 var på 23,4 mio. kr. efter et mindre fald. Som for konventionelt landbrug var der prisfald på jord og på mælkekvoter sidstnævnte har ret stor betydning i det økologiske jordbrug. Samtidig steg også gælden lidt til 10,7 mio. kr. Egenkapitalen efter hensættelser til udskudt skat var på 5,5 mio. kr., og soliditetsgraden var på 30 pct. Soliditetsgraden før hensættelser var på 42 pct. sammenlignet med 43 pct. et år tidligere. Gartneri Færre gartnerier især i væksthus Ændring i gartneriarealer og arealfordeling Økologer og selskaber blandt gartnerierne Større bruttoudbytte og driftsomkostninger Negativ kapitalændring Statistikken for 2011 er baseret på 271 gartneriregnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerier. Antallet af gartnerier faldt med godt 2 pct. i forhold til Der var fald i antal gartnerier med potteplanter og med grønsager i væksthus såvel som på friland. Også antallet af planteskoler faldt, mens der blev flere plantager med frugt og bær. Der var 415 deltidsgartnerier, hvilket er næsten uændret i forhold til året før. Nogle frilandsvirksomheder skifter mellem gartneri og landbrug pga. anvendelsen af arealerne de enkelte år, hvilket kan have haft indflydelse på udviklingen i antal frilandsgartnerier, herunder også frugt- og bærplantager. Fra 2010 til 2011 steg de samlede danske arealer med frilandsgrønsager lidt, mens planteskole- samt frugt- og bærarealerne faldt. Det samlede væksthusareal faldt også. Blandt de 271 gartneriregnskaber, der blev anvendt i statistikken, kom 12 fra gartnerier med økologisk produktion. Blandt disse var der flest frilandsgartnerier. Langt hovedparten af de 271 regnskaber var for kalenderåret 2011, men 27 havde ultimostatus mellem 30/6 og 30/ Flertallet blandt de 27 var drevet som aktie- eller anpartsselskaber. I alt var 61 af de 271 gartnerier drevet som aktie- eller anpartsselskaber og 16 som interessentskab mv. Bruttoudbyttet pr. gartneri var i 2011 på knap 4,3 mio. kr. eller 9 pct. mere end i Generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var i 2011 på kr. sammenlignet med kr. i Stigningen i bruttoudbytte og tilskud hænger delvis sammen med stigning i frilandsareal pr. virksomhed. Driftsomkostningerne var på 3,8 mio. kr. eller 8 pct. mere end i 2010, og finansieringsomkostningerne var på mod kr. i Driftsresultatet var herefter på kr. sammenlignet med kr. året før. Den beregnede ejeraflønning var på kr. og driftsresultat efter ejeraflønning dermed på kr. Som i 2009 og 2010 var der ingen kapitalgevinster på aktiverne, men derimod mindre tab, se figur 5. Før 2009 blev den offentlige vurdering som princip anvendt ved fastsættelse af værdien af fast ejendom, men fra 2009 anvendes mest anlægskartotek og anslåede handelspriser. Egenkapitalen ved slutningen af året var på 4,5 mio. kr. efter modregning af hensættelser til udskudt skat på 1,4 mio. kr. Det skønnes dog, at usikkerheden ved ansættelsen af udskudt skat er større for gartnerierne end for landbrugene. Soliditetsgraden ved slutningen af året var 37 pct.

14 12 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Figur 5. Kapitalændringer på aktiver i selveje, alle gartnerier kr. pr. gartneri Andre aktiver Gartneriaktiver Kilde: udvidede tabeller på dst.dk Heltidsbedrifter Færre konventionelle heltidsbedrifter Figur 6. Samlet set var der heltidsbedrifter i Danmark i 2011 sammenlignet med i Der var fald i antal konventionelle landbrug og gartnerier, men en lille stigning for økologiske landbrug. I tabel III samt figurerne 6 og 7 beskrives heltidslandbrug, mens heltidsgartnerierne er beskrevet i et separat afsnit. I figurerne 8 til 12 sammenlignes heltidsbedrifterne i de tre hoveddriftsformer. Aktiver i selveje, gæld og driftsresultat, heltidslandbrug 40 Aktiver og gæld, mio. kr. Driftsresultat, kr Aktiver i selveje Gæld Driftsresultat Kilde: Stigning i driftsresultat og gæld Driftsresultatet i heltidslandbrugene var på under kr. i årene 2008 og 2009, men store stigninger i 2010 og 2011 resulterede i, at driftsresultatet var kr. i 2011, se figur 6 og tabel III. Værdien af aktiver i selveje faldt med godt 1 mio. kr. mellem 2009 og 2011 til 35,1 mio. Samtidig steg gælden med 1,5 mio. kr. til 22,3 mio. kr. Egenkapitalen før hensættelser til udskudt skat faldt således med 2,6 mio. kr. til 12,8 mio. kr., se figur 6, hvor egenkapitalen før hensættelser fremgår som forskellen mellem aktiver i selveje og gæld.

15 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel III. Hovedtal for heltidslandbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad ,1 2,0 2,4 Soliditetsgrad ,7 39,9 36,5 Soliditetsgrad efter hensættelser... 25,4 Kilde: pct. Investering i både fast ejendom og driftskapital Figur 7. Investeringer i landbrugsaktiver i heltidslandbrugene var på 2,0 mio. kr. i 2008, men blev mere end halveret i I 2010 og 2011 har der kun været små stigninger, jf. figur 7. I de to seneste år har investeringerne været nogenlunde ligeligt fordelt mellem fast ejendom og driftskapital, mens der i 2008 og 2009 mest blev investeret i fast ejendom. Investering og kapitalændring på aktiver, alle heltidslandbrug 2,4 Investering, mio. kr. Kapitalændringer, mio. kr. 9 1,6 6 0, , Investering i jordbrugsaktiver Kapitalændringer på aktiver -3 Kilde: Negative kapitalændringer de seneste tre år Udviklingen i aktivernes værdi har stor indvirkning på egenkapitalen. I heltidslandbrugene udgør jorden en stor del af aktivernes værdi, og dens værdi er konjunkturafhængig. Også værdien af mælkekvoten har ændret sig. Den årlige betydning af værdiændringen på aktiverne fremgår af figur 7. I 2008 var der værdistigninger på aktiverne på 7 mio. kr., men i årene har der hvert år været mere moderate prisfald. Vurderingen af fast ejendom var i 2008 var baseret på den offentlige vurdering, mens der fra 2009 er anvendt handelspriser. I det følgende beskrives forskellene mellem konventionelle heltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug og heltidsgartnerier. Især sammenlignes landbrug og gartneri, mens de to typer landbrug også sammenlignes i afsnittene om de enkelte driftsformer i landbruget.

16 14 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Figur 8. Fordeling af omkostninger og driftsresultat for de tre hoveddriftsformer. Heltidsbedrifter Mio. kr 6 Varer og tjenester 5 Afskrivning 4 3 Lønnet arbejdskraft 2 Finansiering 1 Driftsresultat 0 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.1 og 3.2 Bruttoudbytte og driftsresultat var størst i gartnerierne, som modtog mindst tilskud Mere løn, men mindre finansiering i gartnerierne Figur 9. Bruttoudbyttet pr. bedrift varierede fra 4,5 mio. kr. i de økologiske landbrug til 6,2 mio. kr. i gartnerierne, mens det var på godt 5,6 mio. kr. for konventionelle landbrug. De generelle driftstilskud var med kr. størst for de økologiske bedrifter og mindst, kr., i gartnerierne. De konventionelle landbrug modtog i gennemsnit kr. i generelle driftstilskud. I figur 8 svarer søjlernes højde til bruttoudbytte + generelle driftstilskud. Driftsresultatet var størst, kr., i gartnerierne og mindst, kr., hos økologerne. I de konventionelle landbrug var driftsresultatet på kr. i gennemsnit. Alle tre grupper havde større driftsresultat end i 2010, men da fremgangen var størst for landbrug og især det økologiske, blev forskellen delvis udjævnet. Som det fremgår af figur 8, er størrelsen af de overordnede grupper af omkostninger ret ens fordelt i de to grupper af landbrug. Gartnerierne skiller sig især ud ved at have større lønomkostninger, men lavere finansieringsomkostninger. Årsagerne til denne fordeling er illustreret i figur 9 og figur 10. Aktiver og fremmedkapital Heltidsbedrifter Mio. kr. Forpagtning Jordbrugsaktiver, selveje Andre aktiver Gæld Hensættelser Kilde: Tabel 3.2 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri

17 Regnskabsstatistik for jordbrug Aktiver og gæld størst i landbrugene Egenkapitalen er fratrukket hensættelser Værdien af aktiver var på hhv. 42,2 og 42,0 mio. kr. i de to grupper af landbrug, mens aktiverne i et gennemsnitligt gartneri var 17,9 mio. kr. værd. En vigtig årsag til denne forskel findes i jordarealerne, som var på hhv. 156 og 181 ha i de to grupper landbrug, men kun 42 ha i gartnerierne. Også gælden er større i landbrugene end i gartnerierne, da den især er opstået i forbindelse med køb af aktiverne. Den store gæld medfører, at finansieringsomkostningerne er større i landbrugene end i gartnerierne. Også egenkapitalen er større i landbrugene end i gartnerierne. Den fremgår af figur 9 som forskellen mellem de to søjler for hver gruppe. Bemærk at der for første gang i regnskabsåret 2011 er hensættelser til udskudt skat med blandt passiverne. Hensættelserne er som aktiver og gæld noget større blandt landbrugene end blandt gartnerierne. Soliditetsgraden, som er egenkapitalen i pct. af de aktiver, der ikke er forpagtede, er ligeledes beregnet efter fradrag af hensættelser. Soliditetsgraden var på 36 pct. i gartnerierne, men kun hhv. 25 og 24 pct. i konventionelt og økologisk landbrug. Figur 10. Arbejdsforbrug. Heltidsbedrifter 2011 Timer Lønnet arbejdskraft Ejerfamilien Kilde: Tabel 3.1 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Mest arbejde i gartnerierne, men mest kapital i landbrugene Relativt ensartet afkastningsgrad Størst investeringer i konventionelle landbrug Som nævnt er lønomkostningerne i et gennemsnitligt gartneri langt større end i et landbrug. Det fremgår af figur 10, at det skyldes langt flere lønnede arbejdstimer. Ejerfamiliens arbejdsindsats i bedriften er relativt ens i de tre driftsformer. Arbejdsindsatsen er således langt størst i gartnerierne, mens kapitalindsatsen er langt størst i landbrugene, dvs. gartneriproduktionen er den mest arbejdsintensive inden for jordbruget, mens landbrugsproduktionen er mest kapitalintensiv. Afkastningsgraden varierede relativt lidt mellem de tre hoveddriftsformer i 2011, idet den var på 2,4 pct. i konventionelle landbrug, 2,2 pct. i de økologiske landbrug og endelig 2,8 pct. i gartnerierne. Afkastningsgraden er det resultat, der efter aflønning af ejerfamilien er til overs til forrentning af jordbrugsaktiverne, målt i pct. af aktivernes værdi. Som det fremgår af figur 11, var investeringerne pr. bedrift i 2011 større i landbrugene end i gartnerierne. Forskellen var dog mindre end i 2010, idet der var større stigning for gartnerierne end for de konventionelle landbrug, og der var fald for økologerne. Også afskrivningerne var mindst i gartnerierne, men de var ikke tilsvarende mindre. Nettoinvesteringerne, som vi definerer som investeringer i jordbrugsaktiver minus afskrivninger, svarer til forskellen mellem de grønne og de blå søjler i figur 11. De er størst i de konventionelle landbrug og mindst i gartnerierne. Ses investeringerne i forhold til sektoren som helhed, må der tages højde for afskrivninger også i de bedrifter, der ophører.

18 16 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Figur 11. Investeringer og afskrivning. Heltidsbrug kr. Investeringer Afskrivning Kilde: Tabel 3.2 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Forbedring for alle tre hoveddriftsformer i 2011 Figur 12. Driftsresultatet for konventionelt og økologisk landbrug steg kraftigt i 2010 og 2011 efter meget dårlige, negative resultater i 2008 og 2009, se figur 12. Gartneriernes driftsresultat har gennem hele perioden været positivt, men også her var der en forbedring i Udvikling i driftsresultat for heltidsbedrifterne i de tre hoveddriftsformer kr. 400 Gartneri Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Kilde: tabel 3.2 og Kvæg Bedrifter med kvæg er i regnskabsstatistikken opdelt i to driftsformer, malkekvæg og andet kvæg. Bedrifter med malkekvæg er kendetegnet ved, at de hovedsageligt er baseret på mælkeproduktion, mens bedrifter med andet kvæg hovedsageligt er baseret på kødproduktion. I statistikken muliggør materialet både opdeling mellem konventionel og økologisk kvæg, samt opdeling efter størrelse. Malkekvæg Færre konventionelle malkekvægsbedrifter Der var malkekvægsbedrifter i 2011, hvilket var 318 færre end året før. Antallet af økologiske malkekvægsbedrifter var uændret 386, hvorimod at antallet af konventionelle bedrifter var mindre. Antallet af årsdyr pr. bedrift steg både for de konventionelle og økologiske bedrifter.

19 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel IV. Hovedtal for malkekvægsbedrifter Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer årsdyr Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad ,3 1,2 1,8-0,1 1,7 2,4 Soliditetsgrad ,0 33,3 26,3 37,8 35,4 30,6 Soliditetsgrad efter hensættelser 18,3 20,3 Kilde: tabel 5.1 og 5.2 samt pct. Positivt driftsresultat for første gang siden 2007 Forbedret bruttoudbytte Stigende foderomkostninger Lavere finansieringsomkostninger Bedre afkastningsgrader i 2011 Lavere investeringer Økonomien hos de danske malkekvægsbedrifter var væsentligt bedre i 2011 end de foregående år. For første gang siden 2007 opnåede de konventionelle malkekvægsproducenter et positivt driftsresultat med kr. i 2011, mens de økologiske bedrifter øgede deres driftsresultat med kr. til kr. De økologiske malkekvægsbedrifter har haft et langt bedre driftsresultat end de konventionelle bedrifter gennem den seneste årrække. Når der ses på driftsresultatet efter ejeraflønning blev det forbedret med knap kr. for begge driftstyper, men det var stadig negativt i Bruttoudbyttet for de konventionelle malkekvægsbedrifter steg med knap 10 pct. til 5 mio. kr., hvor 3,7 mio. kr. stammede fra kvægproduktionen, se tabel 5.1. De økologiske bedrifter øgede deres bruttoudbytte til 5,6 mio. kr., en stigning på knap 0,7 mio. kr. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes højere afregningspriser på mælk samt en højere samlet ydelse pr. bedrift. Driftsomkostningerne steg med kr. og kr. til henholdsvis 4,4 mio. kr. og 4,9 mio. kr. for de konventionelle og økologiske bedrifter. Større foderomkostninger udgjorde 85 pct. og 47 pct. af den samlede stigning i driftsomkostningerne for de konventionelle og økologiske bedrifter. Finansieringsomkostningerne var lavere for både de konventionelle og økologiske bedrifter grundet lavere nettorenteudgifter. De konventionelle bedrifter modtog kr. mindre i generelle driftstilskud, mens økologerne modtog kr. mere end i 2010, se tabel IV. Ændringen i de generelle driftstilskud skyldtes udviklingen i det dyrkede areal, hvor de konventionelle bedrifter i gennemsnit dyrkede færre hektar i 2011 end året før, mens økologerne dyrkede flere hektar. Afkastningsgraden var 1,8 pct. og 2,4 pct. for henholdsvis de konventionelle og økologiske bedrifter, hvilket er en forbedring på 0,5 og 0,7 procentpoint i forhold til Spændet i driftsresultatet mellem den bedste og dårligste fjerdel af bedrifterne var mindre i 2011 end i Specielt den dårligste fjerdedel forbedrede driftsresultatet med henholdsvis kr. og kr. for de konventionelle og for de økologiske bedrifter. Både de konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter reducerede deres investeringer i forhold til året før. Det var specielt investeringerne i landbrugsaktiver, herunder fast ejendom, der var lavere. Egenfinansieringen steg til kr. for de

20 18 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 konventionelle bedrifter, mens økologerne finansierede kr. af investeringerne selv. Fremmedfinansieringen faldt for begge driftstyper med henholdsvis kr. og kr. til omkring kr. Faldende soliditetsgrad Størst stigning i bruttoudbyttet for 100 til 200 årskøer Størst stigning i driftsomkostningerne for økologerne Tabel V. Soliditetsgraden uden hensatte forpligtigelser for de konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter faldt med henholdsvis 7 og 5 procentpoint til 26 og 31 pct. i slutningen af Denne udvikling skyldtes fald i værdien af fast ejendom samt højere gældsætning for de økologiske bedrifter. Soliditetsgraden efter hensættelser var henholdsvis 18 og 20 pct. for de konventionelle og økologiske bedrifter. Både de konventionelle og økologiske bedrifter inddelt efter størrelse havde større bruttoudbytte som følge af stigningen i mælkeprisen. Bedrifterne med mellem 100 og 200 årskøer havde den procentvis højeste stigning i bruttoudbyttet på henholdsvis 11 og 17 pct. for de konventionelle og økologiske bedrifter. Driftsomkostningerne var også stigende for alle størrelsesgrupper. De økologiske bedrifter havde de største procentvise stigninger på mellem 11 og 13 pct., mens de konventionelle bedrifters driftsomkostninger steg med mellem 2 og 8 pct. Hovedtal for malkekvægsbedrifter - fordelt på bedriftsstørrelse Konventionel Økologisk Bedriftsstørrelse, antal årskøer under under Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer årskøer, antal Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad ,3 1,9 2,2 1,8 2,6 2,6 Soliditetsgrad ,2 26,2 10,7 44,2 31,9 20,6 Soliditetsgrad efter hensættelser 44,7 18,4 6,1 31,6 21,5 11,8 Kilde: tabel 6.1 og tabel 6.2 samt pct. Lavere finansieringsomkostninger Størst fremgang hos de konventionelle bedrifter med over 200 årskøer Finansieringsomkostningerne var lavere for alle størrelsesgrupper undtagen de mindste økologiske bedrifter, som havde større finansieringsomkostninger i Driftsresultatet var større i 2011 end året før for alle størrelsesgrupper undtagen de mindste økologiske bedrifter. Deres driftsresultat var mindre grundet ovennævnt stigning i finansieringsomkostningerne. De konventionelle malkekvægsbedrifter med over 200 årskøer havde, som den eneste gruppe, et negativt driftsresultat på kr., men det var samtidigt den gruppe, der havde den største fremgang på kr. De økologiske bedrifter med mellem 100 og 200 årskøer opnåede det højeste driftsresultat på kr. For både de konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter er det bemærkelsesværdigt, at de største bedrifter i gennemsnit havde det dårligste driftsresultat, til trods for en højere afregningspris på mælk samt en højere ydelse pr. ko, se tabel V.

21 Regnskabsstatistik for jordbrug Figur 13. Driftsresultat, malkekvægsbedrifter - fordelt efter antal årskøer kr. Konventionelle Økologiske Kilde: tabel 6.2 under Alle Driftsresultatet efter ejeraflønning var stadig negativt i 2011 for alle konventionelle og økologiske størrelsesgrupper af malkekvægsbedrifter. Stigende egenfinansiering Bedre afkast Soliditetsgraden faldt med størrelsen af bedrifterne Investeringerne i landbrugsaktiver faldt for alle størrelsesgrupper. Egenfinansieringen steg, og fremmedfinansieringen var derfor mindre i forhold til 2010 for både de konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter. Afkastningsgraden var bedre end året før for alle størrelsesgrupper. De mellemstore økologiske bedrifter opnåede den største stigning på 0,9 procentpoint til 2,6 pct. De mindste konventionelle bedrifter havde den laveste afkastningsgrad på 0,3 pct, se tabel V. Soliditetsgraden var størst for de mindste bedrifter, og faldt med størrelsen af bedrifterne. Samlet set faldt soliditetsgraden for alle størrelsesgrupperne i forhold til For de konventionelle bedrifter skyldtes udviklingen, at aktivernes værdi, herunder værdien af jord og mælkekvoter, faldt, mens for økologerne, at deres gældssætning steg. Solditetsgraden efter hensatte forpligtigelser fulgte samme udvikling, og lå mellem 5 og 17 pct. under soliditetsgraden uden hensyn til hensatte forpligtelser. Forskellen mellem soliditetsgraden før og efter hensatte forpligtigelser mindskedes med bedriftsstørrelsen. Andet kvæg Flere konventionelle bedrifter med andet kvæg Negativt driftsresultat Stigende bruttoudbytte Antallet af konventionelle bedrifter med andet kvæg steg med 73 bedrifter til 602 bedrifter i 2011, mens der var én økologisk bedrift mindre end i 2010, se tabel VI. De konventionelle bedrifter øgede størrelsen med 7 DE til 88 DE i 2011, mens de økologiske bedrifter var 60 DE i 2011, efter et fald på 3 DE. De konventionelle bedrifter forbedrede driftsresultatet med kr., men det var negativt med kr. i Driftsresultatet for de økologiske bedrifter blev forværret med kr. i forhold til 2010, og endte på kr. i Bruttoudbyttet steg med henholdsvis 1,1 mio. kr. og kr. for de konventionelle og økologiske bedrifter med andet kvæg. Den markante stigning i bruttoudbyttet for de konventionelle bedrifter, skyldtes højere afregningspriser samt flere producerede dyr. De økologiske bedrifter opnåede også højere indtægter fra kvæg, men det var højere indtægter fra planteavl, som havde den største indflydelse på bruttoudbyttet.

22 20 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Tabel VI. Hovedtal for bedrifter med andet kvæg Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad ,6-0,3 1,2-0,4 0,2 0,3 Soliditetsgrad ,0 52,5 43,7 39,4 49,0 49,7 Soliditetsgrad efter hensættelser 30,8 34,9 Kilde: tabel 7.1 og tabel 7.2 samt pct. Højere driftsomkostninger Højere finansieringsomkostninger i 2011 Figur 14. Driftsomkostningerne steg til 2,7 mio. kr. for de konventionelle bedrifter og 1,7 mio. kr. for de økologiske bedrifter. Foderomkostningerne havde den største indflydelse på stigningen i driftsomkostningerne. Finansieringsomkostningerne steg for både de konventionelle og økologiske producenter af andet kvæg. Resultatet af primær drift steg mere end finansieringsomkostningerne, hvilket gav et bedre driftsresultat for de konventionelle bedrifter. Driftsomkostningerne steg mere end bruttoudbyttet for de økologiske bedrifter, og sammenholdt med højere finansieringsomkostninger blev deres driftsresultat forværret. Driftsresultat for andet kvæg kr Kilde: tabel 7.2 Konventionelle Økologiske Forbedret afkastningsgrader Højest soliditetsgrad for økologerne Afkastningsgraden blev forbedret både for de konventionelle og økologiske bedrifter. Specielt de konventionelle bedrifter øgede deres afkastningsgrad med 1,4 procentpoint til 1,2 pct., og opnåede en positiv afkastningsgrad for første gang i tre år. De økologiske bedrifter havde en afkastningsgrad på 0,3 pct. For årene 2008 til 2011 har der været et betydeligt akkumuleret underskud, som det ses af figur 14. Soliditetsgraden efter hensatte forpligtigelser var for de konventionelle bedrifter 31 pct., mens den for de økologiske bedrifter var 35 pct.

23 Regnskabsstatistik for jordbrug Svin Færre, men større konventionelle svinebedrifter i 2011 Statistik for økologisk svineproduktion Første positive driftsresultat for de konventionelle siden 2006 Figur 15. Der var svinebedrifter i 2011, hvilket var et fald på 322 bedrifter i forhold til året før. 26 bedrifter var økologiske, hvilket var 3 færre end i De konventionelle svinebedrifter øgede antallet af DE med 31 til 299 DE, mens det dyrkede areal var uændret. De økologiske bedrifter havde i gennemsnit 164 DE og dyrkede 159 ha, se tabel VII. Statistikken for svin dækker både konventionelle og økologiske bedrifter. Den økologiske svineproduktion er ikke særlig udbredt, men stikprøven i 2011 var stor nok til, at der kan vises data for økologisk svineproduktion i Driftsresultatet for de konventionelle steg i gennemsnit med kr. til kr. Det er første gang siden 2006, at de konventionelle svineproducenter opnår et positivt driftsresultat. Til sammenligning var driftsresultatet for de økologiske bedrifter kr. i Driftsresultatet efter ejeraflønning var kr. for de konventionelle bedrifter, mens økologerne tjente kr i gennemsnit på driften. Driftsresultat, bedrifter med konventionelle svin 2 Mio. kr. Bedste fjerdedel Dårligste fjerdedel Alle konventionelle Kilde: tabel Stigende afregningspris på svinekød Højere foderomkostninger Bruttoudbyttet for de konventionelle svinebedrifter steg fra 2010 til 2011 med 1,4 mio. kr. til 8,6 mio. kr., hvoraf de 6,6 mio. kr. var fra svineproduktion, se tabel 8.1. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes, at afregningsprisen på svinekød blev øget med 9 pct., og der blev produceret flere grise i gennemsnit pr. bedrift. Selvom antallet af DE på de økologiske bedrifter var klart mindre, var bruttoudbyttet på 8,4 mio. kr. af samme størrelse som de konventionelles. Det skyldes de højere priser på økologisk svinekød. Driftsomkostningerne for de konventionelle svineproducenter steg med 1,3 mio. kr. til 7,5 mio. kr., hvilket skyldtes både en større produktion samt især højere foderpriser. Foderomkostningerne steg med knap 1,1 mio. kr. til 4,2 mio. kr., hvilket udgjorde 81 pct. af stigningen i driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne for de økologiske svineproducenter udgjorde 6,8 mio. kr., hvoraf 57 pct. kan henføres til foder. Resultatet af primær drift steg for de konventionelle bedrifter, som følge af ovennævnte ændringer i bruttoudbytte og driftsomkostninger, med kr. til lidt over 1 mio. kr. Overskudsgraden blev 11,7 pct., hvilket var et fald på 1,1 procentpoint i forhold til Overskudsgraden for de økologiske producenter var 18,9 pct. Faldende Finansieringsomkostninger De konventionelle bedrifters finansieringsomkostninger faldt med kr. til 1,3 mio. kr., mens de generelle tilskud med kr. var på samme niveau som året før. De økologiske producenter modtog kr. i generelle driftstilskud, mens finansieringsomkostningerne var knap 1,1 mio. kr.

24 22 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Tabel VII. Hovedtal for konventionelle og økologiske svinebedrifter Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad ,3 2,1 2, ,6 Soliditetsgrad ,7 30,5 28, ,5 Soliditesgrad efter hensættelser 18, ,3 Kilde: tabel 8.1 og 8.2 samt pct. Uændret spredning i driftsresultatet Større investeringer Lille fald i aktivernes værdi Afkastningsgraden for de konventionelle bedrifter blev 2,3 pct., hvilket var en stigning på 0,2 procentpoint fra Ses der på den bedste fjerdedel af bedrifterne havde de et positivt driftsresultat på 1,5 mio. kr., mens den dårligste fjerdedel havde et underskud 1,3 mio. kr. Forskellen mellem de bedste og dårligste bedrifter var i ,7 mio. kr., hvilken var uændret i forhold til 2010, se figur 15. De konventionelle bedrifters investeringer blev øget med kr. til 1,5 mio. kr., hvor der hovedsageligt blev investeret i landbrugsaktiver. Egenfinansieringen steg med kr. til kr. mens fremmedfinansieringen steg til kr. Økologerne investerede i gennemsnit 1,2 mio. kr. i ,3 mio. kr. var egenfinansieret, hvilket medførte, at der samlet set blev afviklet lån i løbet af De konventionelle svineproducenternes aktiver faldt med 0,2 mio. kr. til 52 mio. kr. ved udgangen af Hovedårsagen var fald i værdien af fast ejendom, mens værdien af besætningen steg. Den samlede gæld steg med 1,4 mio. kr. til 31,7 mio. kr. i gennemsnit, hvoraf 73 pct. er finansieret i realkredit. Egenkapitalen blev reduceret med 1,2 mio. kr. i årets løb til 8,2 mio. kr. pr. bedrift efter hensatte forpligtigelser. Soliditetsgraden efter hensatte forpligtigelser var 19 pct. i slutningen af 2011 for de konventionelle bedrifter, mens den for de økologiske bedrifter var 13 pct. Specialiserede svinebedrifter Svinebedrifterne i Danmark kan deles op i tre driftsformer, søer med smågrise, integreret produktion og slagtesvin. I de næste afsnit analyseres disse tre driftsformer, hvor de ydermere opdeles i størrelsesgrupper, for at analysere om der er forskelle i den økonomiske udvikling grupperne imellem. Der analyseres kun på konventionelle bedrifter. Søer med smågrise er bedrifter, der sælger grisene ved typisk 7 eller 30 kg. Integrerede bedrifter sælger enten smågrise og slagtesvin eller sælger alle grisene som slagtesvin. Slagtesvineproducenterne har ingen søer, men køber smågrise til opfedning. I 2011 producerede 48 pct. af svinebedrifterne slagtesvin ved indkøb af smågrise, 31 pct. af bedrifterne producerede smågrise, mens 21 pct. havde integreret produktion af smågrise og slagtesvin.

25 Regnskabsstatistik for jordbrug Figur 16. Fordeling af specialiserede konventionelle svinebedrifter, antal Slagtesvin Søer med smågrise 983 Søer, Integreret produktion 665 Kilde: tabel 9.1, 10.1 og 11.1 Der er væsentlige forskelle mellem de 3 driftsformer, hvorfor resultaterne ikke sammenlignes på tværs af driftsformerne. Søer med smågrise Færre smågrisebedrifter Forbedret driftsresultat Figur 17. Der var 983 smågrisebedrifter i 2011, 165 færre end i Antallet af årssøer blev øget med 44 til 700 i gennemsnit, og antallet af dyreenheder steg med 14 til 298, se tabel 9.1. Bedrifterne er yderligere delt op i 3 størrelsesgrupper; under 500 årssøer, 500 til årssøer, og over årssøer for at vise eventuelle økonomiske størrelsesmæssige forskelle mellem smågrisebedrifterne. Driftsresultatet for smågriseproducenterne blev forbedret med kr. i forhold til 2010, og var kr. i gennemsnit, se tabel VIII. Bedrifterne med mellem 500 og søer havde, som den eneste størrelsesgruppe, et negativt driftsresultat på kr. Bedrifterne med under 500 søer havde kr. i driftsresultat, mens bedrifterne med over søer forbedrede deres driftsresultat med kr. til kr. De små positive resultater kommer efter nogle år, specielt 2008 og 2009, med store underskud, se figur 17. Den samlede afkastningsgrad steg med 0,4 procentpoint til 2,3 pct. Bedrifterne med over søer havde den højeste afkastningsgrad på 3,1 pct., se tabel VIII. Driftsresultat, konventionelle søer med smågrise - fordelt efter antal årssøer 1 Mio. kr Kilde: tabel 9.2 > Alle

26 24 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Prisstigninger samt flere producerede grise medførte højere bruttoudbytte Markant større udgifter til foder Tabel VIII. Bruttoudbyttet steg med 1,2 mio. kr. til 9,6 mio. kr. pr. bedrift i Stigningen skyldtes især, at prisen på smågrise steg med 6 pct. jf. Jordbrugets prisforhold 2011, og at der blev produceret flere grise pr. bedrift. For alle 3 størrelsesgrupper udgjorde stigningen i bruttoudbyttet fra svin minimum 90 pct. af ændringen. Driftsomkostningerne steg med 1,1 mio. kr. til 8,5 mio. kr., foderomkostninger udgjorde 92 pct. af stigningen i driftsomkostningerne. For bedrifterne med mellem 500 og søer og over søer steg foderomkostningerne mere end de samlede driftsomkostninger. Disse bedrifter havde lavere omkostninger til lønnet arbejdskraft i 2011 end i 2010, hvilket medvirkede til, at driftsomkostningerne ikke blev højere. Hovedtal konventionelle smågrisebedrifter - fordelt efter bedriftsstørrelse Bedriftsstørrelse / antal årssøer > Alle Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad ,5 2,0 3,1 2,3 Soliditetsgrad ,8 15,4 16,6 19,5 Soliditetsgrad efter hensættelser... 21,4 7,4 11,6 12,3 Kilde: tabel 9.1 og 9.2 samt pct. Lavere finansieringsomkostninger for de største bedrifter Større investeringer Højere egenfinansiering Bedrifterne med 500 til søer havde den laveste solditietsgrad Finansieringsomkostningerne faldt samlet set med knap kr. til 1,4 mio. kr. for alle smågrisebedrifterne. De to største størrelsesgrupper havde lavere finansieringsomkostninger, mens de mindste bedrifters finansieringsomkostninger steg i Udviklingen skyldtes, at gældsætningen for de største bedrifter faldt, mens de mindste bedrifter øgede gælden. Investeringerne steg med 0,8 mio. kr. til 2 mio. kr. pr. bedrift. Alle størrelsesgrupper øgede deres investeringer, specielt gruppen med mellem 500 og søer, der mere end fordoblede deres investeringer i forhold til Der foreligger lovkrav om, at svinebedrifterne skal have løsgående søer i 2013, hvorfor større investeringer kunne forventes. Bedrifterne med over søer reducerede deres investeringer i finansielle aktiver med 0,6 mio. kr., hvilket medførte, at de afviklede finansielle aktiver for kr. De to andre størrelsesgrupper øgede deres investeringer i finansielle aktiver til kr. og kr. for henholdsvis bedrifterne med under 500 søer og med 500 til søer. Egenfinansieringen var større for de to største størrelsesgrupper, mens bedrifterne med under 500 søer havde samme niveau som i Fremmedfinansieringen var stigende hos bedrifterne med under 500 søer og med 500 til årssøer grundet deres stigende investeringsniveau. For bedrifterne med over søer faldt fremmedfinansieringen med kr. til 2,2 mio. kr. Værdien af smågriseproducenternes aktiver var 52,9 mio. kr. pr. bedrift i slutningen af Gælden steg samtidig med 3,5 pct. til 37,1 mio. kr., mens hensatte forpligtigelser udgjorde 3,3 mio. kr. Den samlede soliditetsgrad efter hensatte forpligtigelser var 12 pct., varierende fra 21 pct. for de mindste bedrifter til 7 pct. for bedrifterne med mellem 500 og søer, se tabel VIII.

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Accounts Statistics for Agriculture 2012 Rettet 13. november 2013, i forhold til oprindelig version (13. november 2013). Fejl

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug 2010

Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 Tlf. 3917 3917 www.dst.dk dst@dst.dk REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2010 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 DK-2100 København Ø Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 DANMARKS STATISTIK Regnskabsstatistik

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager Driftsresultatet i væksthusgrønsager steg fra 1.120.000 kroner i 2014 til 1.431.000 kroner i 2015 pr. gartneri. Det fremgår af gartneridelen af Regnskabsstatistik for Jordbrug. Foto: Colourbox. DRIFTSØKONOMI

Læs mere

2016 et rigtig godt år for gartnerierne

2016 et rigtig godt år for gartnerierne Væksthusgrønsagsgartnerierne havde i 2016 det absolut største driftsresultat blandt gartnerierhvervets fem driftsformer. Potteplantegartnerierne havde den største fremgang, men også gartnerier med frilandsgrønsager,

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Accounts Statistics for Agriculture 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Accounts Statistics for Agriculture 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Fremgangen holdt også i 2017

DRIFTSØKONOMI Fremgangen holdt også i 2017 Planteskolerne og potteplantegartnerierne øgede driftsresultatet i 2017 i forhold til 2016. Til gengæld havde gartnerier med væksthusgrønsager samt frugt- og bærplantager tilbagegang, mens frilandsgrønsagsgartnerier

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Accounts Statistics for Agriculture 2016 Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 Udgivet af Danmarks Statistik December 2017 Foto

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2017 Regnskabsstatistik for jordbrug 2017 Accounts Statistics for Agriculture 2017 Regnskabsstatistik for jordbrug 2017 Udgivet af Danmarks Statistik November 2018 Foto

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 26 Gartneriregnskabsstatistik 2005 Horticultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Account Statistics for Organic Farming 2008 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Account Statistics for Organic Farming 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Københavns Universitet Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Regnskabsstatistik for landbrug 2009

Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Accounts Statistics for Agriculture 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag:

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 23 Gartneriregnskabsstatistik 2002 Horticultural Account Statistics 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Economics of Agricultural activities 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2011 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Regnskabsstatistik for Økologisk jordbrug 2007

Regnskabsstatistik for Økologisk jordbrug 2007 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 12 Regnskabsstatistik for Økologisk jordbrug 2007 Account Statistics for Organic Farming 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end halvdelen af den anvendte

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

Regnskabsstatistik for landbrug 2008

Regnskabsstatistik for landbrug 2008 Regnskabsstatistik for landbrug 2008 Regnskabsstatistik for landbrug 2008 Accounts Statistics for Agriculture 2008 Regnskabsstatistik for landbrug 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag:

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 11 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006 Account Statistics for Organic Farming 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end halvdelen af den anvendte

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2009

Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Accounts Statistics for Horticulture 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag

Læs mere

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 22 Gartneriregnskabsstatistik 2001 Horticultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 25 Gartneriregnskabsstatistik 2004 Horticultural Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 24 Gartneriregnskabsstatistik 2003 Horticultural Account Statistics 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2005

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2005 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 10 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2005 Account Statistics for organic farming 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 8 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Account Statistics for organic farming 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 17 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 5 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 92 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 Agricultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Københavns Universitet. Regional opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2012

Københavns Universitet. Regional opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2012 university of copenhagen Københavns Universitet al opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 6 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Account Statistics for organic farming 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 4 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 Aquaculture Account Statistics 2007 København 2008 Regnskabsstatistik for akvakultur 2007 FOI 1 Signatur- - Nul eller mindre

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og

Læs mere

Prognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010

Prognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010 Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 Sammendrag I perioden 2010 til 2012 ventes en kraftig og tiltrængt forbedring af landbrugets driftsresultater i forhold til 2009,

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2002

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2002 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 7 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2002 Account Statistics for organic farming 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 27 Gartneriregnskabsstatistik 2006 Horticultural Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 86 Landbrugsregnskabsstatistik 2001 Agricultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 89 Landbrugsregnskabsstatistik 2004 Agricultural Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 87 Landbrugsregnskabsstatistik 2002 Agricultural Account Statistics 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 9 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Account Statistics for organic farming 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet)

Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet) Fødevareøkonomisk Institut 29. aug. 2011 3. version Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet) I regeringens aftale om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti af 16.

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Regnskabsresultater 2017

Regnskabsresultater 2017 Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere