Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: H:S Bispebjerg Hospital Røntgenafd. Speciale/specialer: Diagnostisk radiologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 4/6 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Lægelig direktør Center-/afdelingsledelsen: Administrerende overlæge, oversygeplejerske Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 2 afdelingslæger, 5 overlæger Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 fase I læger, 2 fase II læger, der er p.t. ingen fase III læger i afdelingen Andre relevante personalegrupper: B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der er udarbejdet introduktionsmateriale som tilsendes inden ansættelsen. De uddannelsessøgende finder materialet relevant. Ved tiltrædelsen er der 1½ dags fælles introduktion på sygehuset som omfatter brandøvelser og lignende. Herefter er der en dags generel introduktion i afdelingen. Der er en introduktion i hvert enkelt afsnit. Generelt er der tilfredshed med introduktionen, dog savnes en målrettet introduktion til arbejdsstationerne, et knapkursus. For 1. reservelægerne, som går i vagt, er der mulighed for en vagtfri periode og følgevagt. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger uddannelsesprogrammer og checklister tilpasset målbeskrivelserne for samtlige uddannelsesstillinger. B 3.3. Evalueringssystemet Det af sundhedsstyrelsen anbefalede evalueringssystem følges. Samtalerne udføres af vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge. Der er hos de uddannelsessøgende tilfredshed med samtalerne. B 3.4. Vejledning 1

3 Der er 3 vejledere hvoraf 2 ikke har været på kursus, på grund af ventelister til disse. Vejledningen opfattes af både uddannelsessøgende og vejledere som god. Vejledningen omfatter både faglige og øvrige spørgsmål. B 3.5. Konferencer De uddannelsessøgende (fase I og II) afholder enkelte konferencer som på forhånd er gennemgået med en speciallæge og delvis er beskrevet. Øvrige konferencer afholdes alene af speciallæger B 3.6. Undervisning Der foregår ¾ times ugentlig undervisning. En gang månedligt er der en ekstern underviser fra andet fagområde. En gang månedligt er der undervisning for alt personalet. To gange månedligt er der undervisning for lægegruppen fortrinsvis givet af de uddannelsessøgende og oftest problembaseret. Den senere tid er en del af undervisningstimerne dog blevet brugt til fællesundervisning i forbindelse med RIS, PACS og akkreditering. Dette opleves af de uddannelsessøgende som problematisk. De uddannelsessøgende efterspørger mere systematisk undervisning. Dette er øvrige speciallæger enige i. Der er daglig et kort lægemorgenmøde hvor dagens arbejde fordeles af den uddannelsesansvarlige overlæge og korte meddelelser gives. Desuden diskuteres eventuelle problemer fra vagten og udvalgte undersøgelser diskuteres. Ofte nås gennemgangen af udvalgte undersøgelser ikke på grund af tidnød. Der er enighed om at en opstramning er ønskelig. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der er udpeget en overlæge ansvarlig for forskning, udvikling og kvalitetssikring. De uddannelsessøgende deltager meget lidt i projekter på grund af deres korte (12 måneder) ansættelse på afdelingen. Dette opleves ikke som et problem af de uddannelsessøgende. De uddannelsessøgende føler sig velorienterede om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Fase I lægerne går ikke i vagt og fase II lægerne går sjældent i vagt. Der er udarbejdet rotationsskemaer og der udarbejdes ugentlige arbejdsplaner for at sikre at de uddannelsessøgende læger udfører relevante opgaver og superviseres i henhold til deres uddannelsesplaner. Arbejdet er tilrettelagt så der altid er supervision. De tilstedeværende fase II læger følte sig klar til og havde ønske om at indgå i vagten for at blive udfordret og udføre mere selvstændigt arbejde. Speciallægerne fandt at en genindførelse af den daglige billedgennemgang ville være ønskværdig og gennemførlig. B 3.9. Uddannelsesmiljø Uddannelse er højt prioriteret både på sygehuset og i afdelingen. Afdelingen har midler til kurser. Uddannelsessøgende i et A-kursus forløb får ikke yderligere kurser, mens øvrige læger kan søge om kursusdeltagelse. Alle afdelingens speciallæger deltager i den daglige supervision og uddannelse af de uddannelsessøgende. De uddannelsessøgende er tilfredse med uddannelsesmiljøet. De øvrige personalegrupper deltager meget lidt i lægernes uddannelse. B Andet 2

4 De uddannelsessøgende anfører at det kan være vanskeligt at tage sig sammen til at læse faglitteratur. Et spark i den rigtige retning kunne være en hjælp. Speciallægerne anviser anvendelig litteratur og opfordrer til læsning heraf, men med begrænset succes. Det bemærkes at der for øjeblikket ingen fase III læger er ansat, hvorfor uddannelsesforholdene alene er evalueret for fase I og II læger. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Det generelle indtryk er at afdelingen er meget uddannelsesorienteret og i vid udstrækning tilgodeser uddannelsen af yngre læger. Undervisning : De uddannelsessøgende efterlyser struktureret undervisning. Afdelingsledelse og uddannelsesansvarlig overlæge anser mesterlæren for det primære i uddannelsen. Hovedparten af de øvrige speciallæger støtter de uddannelsessøgendes ønske om mere struktureret undervisning. Der er enighed om at de daglige morgenmøder skal strammes op med prioritering af billedgennemgang samt genindførelse af eftermiddagsbilledgennemgang. Det foreslås at der lægges en skriftlig plan for den ugentlige undervisning så de lægelige møder deles mellem problemorienteret undervisning ved de uddannelsessøgende, og struktureret undervisning ved afdelingens speciallæger. Desuden genindføres daglig billedgennemgang. Der strammes op om morgenmøderne. Selvstudier : Alle grupper finder at de uddannelsessøgendes selvstudier ikke er tilstrækkelige. Det foreslås at der indføres en læsegruppe, gerne ledet af en afdelingslæge. Gruppen lægger en plan for læsningen med møder for eksempel hver 14. dag, gerne i arbejdstiden. Det kræves at den uddannelsessøgende læser et kapitel/en artikel hver 14.dag. Dette føres på en liste som afleveres til den uddannelsesansvarlige overlæge. Konferencer: De uddannelsessøgende læger afholder få konferencer. Det foreslås at fase II og III lægerne afholder flere konferencer, gerne konferencer som er ikke er beskrevet på forhånd. Vi finder konferencerne en vigtig del af uddannelsen. De giver mulighed for formidling, for stillingtagen til kliniske problemstillinger og tværfagligt samarbejde. B 5. Konklusion Røntgenafdelingen afdelingen på Bispebjerg hospital vurderes til at være en uddannelsesorienteret afdeling som også i praksis lever op til deres målsætning. Der er en positiv holdning til de uddannelsessøgende læger og en vilje til fortsatte kvalitetsløft. De foreslåede ændringer er relativt beskedne da uddannelsesforholdene vurderes at være af høj kvalitet. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? 3

5 Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 4

6 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 5

7 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6