Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013

Transkript

1 SUN Årsopg ørels e «edocadd resscivilc ode» Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013

2 Indhold Sundhed...3 Aktivitetsbestemt medfinansiering...3 Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering i 2013, sammenlignet med budget 2013 fordelt på måned efter forbrugsandel i Udskrivelser og ambulante besøg på det somatiske sygehusområde...3 Somatiske sengedage pr. indlagte borger...4 Somatiske ambulante kontakter og ydelser pr. borger med ambulant kontakt til sygehus 4 Medfinansiering (i 2013 priser) og ydelser på sygesikringsområdet Finansieringsområdet...5 Udviklingen i udgifter og sengedage for færdigbehandlede patienter i 2013 priser...5 Sundhedspolitikkens mål for genindlæggelser...5 Genindlæggelser for borgere på 65 år og derover 65+, under 1 år og alle borgere...5 Indlæggelser og ambulant kontakt for 0-1 årige...6 Genoptræning og vederlagsfri fysioterapi...6 Genoptræningsplaner...6 Specialiseret genoptræning...7 Vederlagsfri fysioterapi...7 Kollektiv trafik...9 Kørselskontor...9 Kultur- Landdistrikter og Fritidsområdet...9 Biblioteker Administration Arbejdsskader i Aalborg Kommune (SBU 2013) /11

3 Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering I nedenstående tabel og graf sammenholdes den samlede kommunale medfinansiering i 2013 med budget for 2013, baseret på det månedlige forbrugsmønster på aktivitetsbestemt medfinansiering for Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering i 2013, sammenlignet med budget 2013 fordelt på måned efter forbrugsandel i 2012 Forbrug Forbrug Budget 60,0 (i mio. kr.) Januar 52,9 54,6 54,3 55,0 Februar 46,9 49,0 48,1 50,0 Marts 52,4 49,6 53,8 April 44,5 50,9 45,6 45,0 Maj 49,1 52,9 50,4 Juni 51,2 50,7 52,5 40,0 Juli 39,9 41,6 40,9 35,0 August 49,2 48,4 50,5 September 49,2 50,8 50,5 30,0 Oktober 52,8 52,6 54,2 November 52,2 53,6 53,6 December 43,5 46,3 44,6 Hele året 583,9 601,0 598,9 Kilde: esundhed, niveau 1, opdateret Forbrug 2012 Forbrug 2013 Budget 2013 Den aktivitetsbestemte medfinansiering for hele året 2013 er endt på et merforbrug i forhold til det budgetterede niveau på omkring 2 mio. kr. Bemærk at ovenstående tabel og graf angiver det faktiske forbrug i forhold til ydelser der er leveret i Afregningen for ydelserne sker forskudt og dermed er der forskel på regnskab 2013 og forbruget angivet i tabellen. I nedenstående tabeller er der redegjort for udviklingen på de udgiftsområder, som fylder særlig meget i budgettet på den aktivitetsbestemte medfinansiering det somatiske sygehusområde og sygesikringsområdet. Taksterne for medfinansiering i 2013 var maksimalt kr. pr. indlæggelse og maksimalt kr. pr. ambulante behandling eller kontakt. Udskrivelser og ambulante besøg på det somatiske sygehusområde Antal sygehusudskrivelser Antal ambulante besøg og ydelser Antal normerede senge pr. år på Aalborg Sygehus Kilde: esundhed, niveau 3, opdateret Antallet af sygehusudskrivelser ligger på nogenlunde samme niveau i årene med en svagt faldende tendens, hvorimod antallet af ambulante besøg og ydelser er tydeligt stigende hvert år fra Samtidig er der et årligt fald i antallet af normerede senge på Aalborg Sygehus i samme periode, hvilket afspejler regionens omlægning fra indlæggelser til ambulant behandling. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at antallet af sengepladser i de kommende år fortsat skal reduceres, idet målet er at nedbringe antallet af senge til et niveau på ca. 600 i år /11

4 Dette forudsætter et fortsat fald i det gennemsnitlige antal sengedage pr. indlagte borger, hvorfor udviklingen fra indlæggelse til ambulant kontakt præsenteres i nedenstående tabeller. Somatiske sengedage pr. indlagte borger Sengedage pr. person 7,13 6,99 6,87 7, år 5,07 5,15 5,12 5, år 12,17 11,22 10,73 10,67 Kilde: esundhed, KØS, opdateret Ovenstående tabel viser det gennemsnitlige antal sengedage for en borger, der indlægges i det givne år. Det fremgår, at det gennemsnitlige antal sengedage for borgere under 65 år ligger nogenlunde stabilt omkring 5 dage i hele perioden fra , hvorimod det gennemsnitlige antal af sengedage for en borger over 65 år er reduceret med 2 dage i perioden Nedenfor præsenteres det gennemsnitlige antal ambulante kontakter og besøg pr. borger med ambulant kontakt i et givent år. Somatiske ambulante kontakter og ydelser pr. borger med ambulant kontakt til sygehus Ambulante besøg og ydelser pr. person 3,50 3,71 3,89 4, år 3,29 3,50 3,67 3, år 4,26 4,39 4,57 4,68 Kilde: esundhed, KØS, opdateret Som det ses af ovenstående tabel er stigningstaksten for antallet af ambulante besøg stort set ens for alle borgere. Omlægningen fra kortere indlæggelser til ambulante kontakter sker tilsyneladende for alle borgere uanset aldersgruppe. På sygesikringsområdet medfinansierer kommunen 10% af honoraret med undtagelse af speciallægeområdet, hvor kommunen medfinansierer 34% af honoraret, dog maks kr. pr. ydelser i Det er almen læge og speciallæger, der tegner sig for størstedelen af aktiviteten og udgifterne på sygesikringsområdet, som det ses i nedenstående tabel. Medfinansiering (i 2013 priser) og ydelser på sygesikringsområdet Antal ydelser Kommunal medfinansiering Samlet Almen Læge Speciallæge Resterende specialer Kilde: esundhed, niveau 3, opdateret Tabellen viser, at der er sket et svagt fald i antallet af ydelser fra på alle områderne. Samtidig er der sket et svagt fald i den kommunale medfinansiering fra , hvilket primært skyldes et fald i de resterende specialer. 4/11

5 Finansieringsområdet Udviklingen i udgifter og sengedage for færdigbehandlede patienter i 2013 priser Sengedage Udgifter Somatik Psykiatri Hospice Kilde: esundhed, niveau 3, opdateret Færdigbehandlede patienter og udgifter til hospice finansieres af Ældre- og Handicapforvaltningen. På færdigbehandlingsområdet blev der i 2013 afregnet kr. pr. sengedag, når patienten er færdigbehandlet og venter på et passende tilbud eller en tilrettet bolig i kommunen. Indenfor områderne somatik og psykiatri ligger antallet af sengedage i 2013 væsentligt under niveauet i 2012, mens sengedagene på hospice er nogenlunde konstante med tendens til en svag stigning. Udviklingen i antallet af sengedage afspejles i udviklingen i udgifterne. Sundhedspolitikkens mål for genindlæggelser Der er i sundhedspolitikken formuleret 2 mål om, at nedbringe antallet af genindlæggelser: Andel af genindlæggelser af børn i aldersgruppen 0-1 år må ikke overstige 2010 niveauet Andelen af genindlæggelser af borgere på 65 år og derover (65+) må ikke overstige 2011 niveauet Nedenstående tabel viser, at antallet af genindlæggelser for borgere på 65 år og derover er faldende. Det gælder både for antallet og genindlæggelser pr. 100 indlæggelser i forhold til mål-året Der er dog en mindre stigning fra Ligeledes kan det ses, at tendensen med det faldende antal genindlæggelser også gør sig gældende fra for borgere i alle aldersgrupper. Antallet af genindlæggelser af børn under 1 år har siden mål-året 2010 haft en stigende tendens. Niveauet i 2010 var 7,0 genindlæggelser pr. 100 indlæggelser og i 2012 var det steget til 8,5 genindlæggelser pr. 100 indlæggelser. I 2013 er den stigende tendens dog brudt, idet der i 2013 kun var 6,0 genindlæggelser pr. 100 indlæggelser for 0-1 årige. Genindlæggelser for borgere på 65 år og derover 65+, under 1 år og alle borgere år Total alle borgere Antal genindlæggelser Antal indlæggelser i alt Antal genindlæggelser pr 100 indlæggelser Kilde: esundhed, niveau 3, opdateret ,6 7,1 7,3 8,4 8,5 6,0 6,0 6,1 5,9 I budget 2012 blev der indskrevet en besparelse på 2 mio. kr. i medfinansiering som følge af øget finansiering til sundhedsplejen under Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Det var forventningen at besparelsen skulle ske på medfinansieringsudgifter til børn under 1 år, som følge af færre indlæggelser og færre ambulante kontakter. Nedenstående tabel viser en noget højere medfinansiering i 5/11

6 2012, end hvad der var forventet i I 2013 var antallet af indlæggelser og ambulant kontakt nogenlunde på samme niveau som i 2011, om end en anelse lavere, hvilket også afspejles i en lidt lavere medfinansiering i Indlæggelser og ambulant kontakt for 0-1 årige Antal Kommunal medfinansiering Beregnet kommunal medfinansiering ved 2012-takster Antal Kommunal medfinansiering Antal Kommunal medfinansiering Indlæggelser Ambulant kontakt Udgifter i alt Kilde: esundhed, niveau 3, opdateret Genoptræning og vederlagsfri fysioterapi Genoptræningsplaner Genoptræningsplaner laves for alle borgere, der har behov for genoptræning. Der findes tre typer genoptræningsplaner; Almen, som gennemføres kommunalt, Specialiseret, som gennemføres på sygehuset, og egen genoptræning, som foregår i eget hjem uden supervision af terapeut eller læge. Udviklingen i antallet af genoptræningsplaner Almen Specialiseret Egen Samlet Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal I alt % % 180 6% 2948 I alt % % 166 6% 2945 I alt % % 112 4% 3182 I alt % % 88 2% kvartal kvartal kvartal kvartal I alt % % 91 2% kvartal kvartal kvartal kvartal I alt % % 109 2% kvartal kvartal kvartal kvartal 2013 I alt % % 75 2% 3657 Kilde: Landspatientregisteret, SSI, april /11

7 Det samlede antal genoptræningsplaner for de 3 første kvartaler i 2013 er 2% højere end for samme periode i 2012, og fordelingen af planerne på typer er anderledes. Således er der i ovenstående opgørelse færre specialiserede genoptræningsplaner og flere almene end i Det 4. kvartal er endnu ikke frigivet fra Statens Serum Institut. Specialiseret genoptræning Aktivitet og udgifter til specialiseret genoptræning på sygehus i 2013-priser Antal modtagere Antal kontakter Udgifter faste priser (2013) Pris pr. kontakt Antal kontakter pr. modtager 6,8 7,0 7,5 Udgifter pr. modtager Kilde: esundhed, Kommunale individdata, opdateret Antallet af borgere, der har modtaget specialiseret genoptræning i 2013 ligger på samme niveau som i 2012, men antallet af kontakter er steget fra Som følge heraf er udgiften til specialiseret genoptræning også steget fra , både som samlede udgifter og som pris pr. kontakt. Udgiften pr. modtager er også steget med knap 500 kr. pr. modtager. Vederlagsfri fysioterapi Den kommunale vederlagsfri fysioterapi varetages af Fysioterapien Hammer Bakker. Tilbuddet optager ikke længere nye deltagere, men da hovedparten af deltagerne modtager ydelsen kontinuerligt over en årrække, fortsætter tilbuddet stort set uændret i omfang til den aftalte pris på 1 mio. kr. Udgiften til vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren ultimo måned i 2013-priser jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde: esundhed, kommunale individdata, opdateret /11

8 Som det ses af ovenstående graf har udgiften til vederlagsfri fysioterapi været stigende i 2012, Tendensen ser nu ud til at være vendt, idet de månedlige udgifter for hele året 2013 er lavere end i 2012, og cirka på niveau med eller en smule højere end i Aktivitet og udgifter til vederlagsfri fysioterapi i praksissektor Antal modtagere af vederlagsfri fys Antal ydelser Udgifter faste priser (2013) Gns. Antal ydelser pr. modtager 84,1 81,2 76,6 Gns. Udgifter pr. modtager Gns. Udgifter pr. ydelse Kilde: esundhed, kommunale individdata, opdateret Faldet i udgifterne, som vises af ovenstående graf, skal også ses i lyset af, at antallet af modtagere i 2013 faktisk ligger højere end i 2011 og Dette fremgår også af nedenstående graf, der viser udviklingen i antallet af modtagere af vederlagsfri fysioterapi siden Faldet i udgifterne kan således henføres til, at der gives færre ydelser pr. borger, idet der er sket et fald i det gennemsnitlige antal ydelser pr. modtager på 4,6 ydelser fra Udviklingen i antallet af modtagere af vederlagsfri fysioterapi, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde: esundhed, kommunale individdata, opdateret /11

9 Kollektiv trafik NT køreplantimer Aalborg Kommune Kørerplantimer angiver det antal timer, som Aalborg Kommune faktisk køber ved NT for buskørsel på rute 1 til 662, dvs. i alle ruter indenfor Aalborg Kommune Køreplantimetal * *Tallet for 2013 dækker ikke kørsel på ture der køres med minibusser aften og weekend. Kørselskontor Aktiviteten for Kørselskontoret Kørselskontoret Antal borgere Antal ture Pris i alt* Pris pr tur* Familie og Beskæftigelse Skole og Kultur Ældre og Handicap Sundhed og Bæredygtig Udvikling Andre kommuner I alt Heraf AK *Priserne er angivet i løbende priser I perioden fra er der sket en mindre stigning i det samlede antal af ture, hvorimod der er sket en markant stigning i antallet af ture med borgere fra andre kommuner. Omvendt er der sket et mindre fald i antallet af ture med Aalborg Kommunes borgere. Antallet af borgere er nogenlunde konstant både hvad angår Aalborg Kommunes borgere, mens antallet af borgere fra andre kommuner er mere end halveret. Prisen pr. tur er afhængig af eksempelvis længden på turen, hvor mange, der kører sammen og endelig timeprisen. Der er sket en lille stigning i prisen pr. tur for alle borgere, men stigningen for borgere udenfor Aalborg Kommune er markant større end for Aalborg Kommunes borgere. Kultur- Landdistrikter og Fritidsområdet Der mangler endnu en aktivitetsstatus for områderne kultur, landdistrikter og fritid, som vil blive udarbejdet i forbindelse med afrapportering fra de enkelte områder, medio /11

10 Biblioteker Aktiviteten på Aalborg Bibliotekerne Besøgstal Antal udlån Antal downloads og søgninger Antal besøg på hjemmeside Udlånet fra bibliotekerne skifter i høj grad karakter i disse år. Der lånes fortsat mange bøger og andre fysiske materialer alt i mens de digitale bibliotekstilbud i større og større grad supplerer den fysiske materialesamling. Statistikken er derfor under forandring i disse år. Besøgstallet er svagt stigende i forhold til Borgerne i Aalborg besøger bibliotekerne mange gange, i alt besøgte hver borger bibliotekerne næsten 10 gange i Udlånet af de fysiske materialer bliver i stadig større udstrækning erstattet af downlån af digitale biblioteksressourcer, som e-bøger, e-musik, lydbøger og film, og en lang række tidsskrifter, opslagsværk og lignende. Alene downlån på de 4 store digitale udbud udgør mere end på årsplan. I udlånstallet er fornyelser ikke medtaget. Administration Nedenstående tabeller viser sygefraværet for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Sundheds- og Kulturforvaltningen, samt for hele Aalborg Kommune i årene 2012 og Sygefravær i procent hele Aalborg Kommune Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns ,98 5,52 5,18 3,85 3,94 4,03 2,85 3,64 4,86 5,24 5,23 4,72 4, ,66 5,69 4,68 4,30 4,00 3,54 3,07 3,58 4,73 5,18 5,18 4,55 4,60 Sygefravær i procent Sundhed og Bæredygtig Udvikling Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns ,57 3,56 3,33 1,99 3,96 2,65 0,42 2,59 2,18 2,20 4,86 2,05 2, ,67 3,52 3,35 3,01 1,04 1,91 1,82 0,92 2,62 2,43 3,19. 2,59 Sygefraværet for den gamle Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremgår af ovenstående tabel. Derudover er der lavet en beregning af sygefraværet for den medarbejderkreds der er ansat i den nye Sundheds- og Kulturforvaltning der blev lavet pr. 1. januar Sygefravær i procent Sundheds- og Kulturforvaltningen Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns ,70 4,71 5,30 3,15 3,96 4,67 3,19 4,29 3,92 4,69 4,68 3,88 4, ,89 5,50 3,84 3,47 2,63 2,93 2,82 3,15 3,95 3,49 4,39 3,51 3,79 Definitionen af sygefravær tager udgangspunkt i den såkaldte FLD-definition (Det Fælleskommunale Løndatakontor) og medtager således fravær relateret til de ikke-timelønnede ansattes egen sygdom samt arbejdsskader. Tabellerne viser et noget lavere sygefravær for Sundheds- og Kulturforvaltningen i 2013 i forhold til 2012, og sammenlignet med hele Aalborg Kommune, som har oplevet en mindre stigning fra For alle årets måneder er sygefraværet i 2013 generelt lavere i Sundheds- og Kulturforvaltningen, end i kommunen samlet set. Sygefraværet i Sundheds- og Kulturforvaltningen topper i vintermånederne januar-februar, hvorimod det laveste niveau findes i maj, juni og juli måneder. 10/11

11 Arbejdsskader i Aalborg Kommune (SBU 2013) Antal anmeldte arbejdsskader Antal anm. Arbejdsskader til ASK Antal godk. Arbejdsskader fra ASK *Data trukket I kr Borgmesterens forvaltning Teknik- og Miljøforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Skole- og Kulturforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forsyningsvirksomhederne Udgifter i alt *Data trukket Ovenstående tabeller viser, at der i perioden er sket en årlig stigning i antallet af anmeldte arbejdsskader, hvorefter der i 2013 igen sker et fald. Udgifterne til arbejdsskader er stigende fra for kommunen samlet set. 11/11