Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
|
|
- Harald Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Manual Danmarks Privatskoleforening Selv
2 Skolens profil Kapitel 1 2
3 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens samlede antal elever. Kapitel 1.c Skolens samlede antal lærere. Indhold Skolens praksis her og nu Rygaards Skole er en katolsk skole, som virker ud fra det kristne livsog menneskesyn. Dette livssyn bør gennemtrænger hele skolens hverdag. Skolen ser det som sin opgave i samarbejde med forældrene og på grundlag af dansk skolelovgivning at formidle en undervisning, der også ud over skoletiden tilstræber at styrke elevernes selvtillid og alsidige personlige udvikling ved at bibringe dem grundige kundskaber, tidssvarende arbejdsmetoder og en etisk bevidsthed. Det er således en del af skolens målsætning at styrke elevernes forståelse for det medmenneskelige ansvar og den gensidige respekt for andre såvel på det nære som på det globale plan. Skolens samlede antal elever. Hvor ofte skal punktet? Ved ændring. hvert 966 Ved ændring. hvert Skolens samlede antal lærere. 72 personer og 65 fuldtidsstillinger. Ved ændring. hvert pt. (Ja / Nej) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) Ja May 2013 Gitte Juul Sep Irene Harboe Status på en Afsluttet en af punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Ja August Assumptionens pædagogik på Rygaards Skole 2. Powerpoint Ja Juni 2014 Irene Harboe Afsluttet Selv nuar 2015 næste gang Andet 3
4 Kapitel 1.d Undervisning på klassetrin. Kapitel 1.e Skolens organisering. Kapitel 1. f Prøver. Kapitel 1.g Slutmål. Kapitel 1.h Delmål. Vurdering. Kvalitets af skolens profil. Kapitel 1. Undervisning på klassetrin. Hvilke fag, på hvilke klassetrin, tilbyder skolen? På skolens danske afdeling undervises der fra klasse. Skolen er inddelt i 4 teams: sfo, indskoling klasse, mellemtrin klasse, udskoling klasse. Der er holddeling i idræt, tysk, fransk p-fag og valgfag. Skolen afholder folkeskolens afgangsprøver i alle fag. Skolen følger folkeskolens slutmål (Fælles mål) Skolen følger folkeskolens delmål/trinmål. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens profil Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ja Juni 2014 Irene Harboe Gitte Juul August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Juni 2015 Irene Harboe Ja. Kristendom Juni 2015 August 2015 Irene Harboe Charles Dalton Irene Harboe Charles Dalton Afsluttet Afsluttet Selv nuar 2015 Selv nuar
5 5
6 Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Kapitel 2 Kapitel 2.a. smetoder. Kapitel 2.b. Inddragelse af elever i. Kapitel 2.c. Inddragelse af forældre i. Kapitel 2.d. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.e. Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt. 6
7 Kapitel 2.a. smetoder. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.a smetoder Kapitel 2.a smetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Indhold Skolens praksis her og nu Generelt benytter skolen følgende smetoder: skole/hjemsamtaler minimum 1 gang om året, elevfremlæggelser med efterfølgende feedback fra klassen og læreren, udstillinger af klassernes produkter, optræden/teater, tests, diagnosticerende prøver, skriftlige arbejder, mundtlige fremlæggelser, karakterer, PowerPoints præsentationer, logbøger, elevsamtaler, individuelle målsætninger, trivselsundersøgelser. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Ja Deadline for December 2014 Ansvarlig for en (navn / initial) Irene Harboe Gitte Juul Status på en Afsluttet en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Selv nuar 2015 næste gang 2017 Andet Vurdering. Kvalitets af skolens Ovenstående smetoder i forskellig grad afhængig af klassetrinnet. På alle klassetrin bruges standardiserede tests i matematik og dansk. Fra 6. klasse gives karakterer 4 gange årligt. Terminsprøver/ årsprøver afholdes for 8. og 9.klasse i fagene dansk, matematik, engelsk, biologi, geografi, tysk/fransk. Desuden afholdes der mundtlige årsprøver i 8. klasse og mundtlige afgangsprøver i 9. klasse. Beskriv: - smetode - Resultat 7
8 brug af smetoder. Kapitel 2.a. - Målsætning - i forhold til skolens brug af smetoder Kapitel 2.b. Inddragelse af elever i. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.b Inddragelse af elever i en. Kapitel 2.b Inddragelse af eleverne i en. Vurdering. Kvalitets af skolens inddragelse af eleverne i en. Kapitel 2.b. Indhold Skolens praksis her og nu Eleverne inddrages i en gennem elevsamtaler, selv, deltagelse i skole/hjemsamtaler, indbyrdes elevfeedback, lærer/elevsamtaler, skriftlige selver med personlig målsætning. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens inddragelse af eleverne i en. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 8
9 Kapitel 2.c. Inddragelse af forældre i. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.c Inddragelse af forældre i en. Kapitel 2.c Inddragelse af forældre i en. Vurdering. Kvalitets af skolens inddragelse af forældrene i en. Kapitel 2.c. Indhold Skolens praksis her og nu Forældrene inddrages gennem skole/hjemsamtaler, opfølgning af karakterer, opfølgning på elevfravær, opfølgning på trivsel, kontakt og feedback på Forældreintra, invitation af forældre til at overvære fremlæggelser, udstillinger og optræden. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens inddragelse af forældrene i en. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 9
10 Kapitel 2.d. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.d Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.d Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Indhold Skolens praksis her og nu Der afholdes jævnligt teammøder, klassemøder og fagmøder samt skriftlig dialog over lærerintra. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Ja Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) August 2014 Irene Harboe Gitte Juul Status på en Afsluttet en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Selv nuar 2015 næste gang Andet Vurdering. Kvalitets af Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.d Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til samarbejdet mellem lærerne og videndeling. 10
11 Kapitel 2.e. Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Underetning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Vurdering. Kvalitets af skolens underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Indhold Skolens praksis her og nu Der afholdes forældremøder og skole/hjemsamtale i alle klasser. Der gives karakterer fra 6. klasse 4 gange årligt. Der orienteres om elevernes udbytte af undervisningen gennem nyhedsbreve til hjemmene. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 11
12 Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt Kapitel 2.f Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt. Indhold Skolens praksis her og nu Vi anvender standardiserede tests, der muliggør sammenligning på landsplan. Desuden sammenlignes resultaterne på afgangsprøverne med kommunale og nationale resultater. Desuden samarbejde med de kommunale gymnasier og uddannelsesvejleder om vore elevers forberedelse og parathed til ungdomsuddannelserne. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Ja Deadline for af punktet December 2014 Ansvarlig for en (navn / initial) Irene Harboe Gitte Juul Status på en Afsluttet en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Selv nuar 2015 næste gang 2017 Andet Kapitel 2.g Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Dansk. Kapitel 2.h Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Matematik. Kapitel 2.i Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Alle klasser testes hvert år for at følge deres faglige udvikling. Som i dansk testes der med standardiserede prøver, så elevernes faglige udvikling kan følges. Lærerne vurderer elevernes standpunkt og udbytte af undervisningen gennem samtaler, elev- August 2015 Irene Harboe Gitte Juul August 2015 Irene Harboe Gitte Juul August 2015 Irene Harboe Gitte Juul 12
13 Engelsk. Kapitel 2.j Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Historie. Hvis skolen er prøvefri i historie. Vurdering. Kvalitets af elevernes standpunkt. Kapitel 2.f 2.j. produktioner, fremlæggelser, aktivitetsniveau. Skolen afholder FSA i historie. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til elevernes standpunkt. August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse 13
14 Kapitel 3 Kapitel 3.a. Følges Fælles mål? Kapitel 3.b. Skolens egne undervisningsmål. Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolens op til målene? Kapitel 3.a. Følges Fælles mål? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Indhold Skolens praksis her og nu Skolen følger folkeskolens Fælles mål. Hvor ofte skal punktet? Ved ændring. hvert pt. (Ja / Nej) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 14
15 Kapitel 3.b. Skolens egne undervisningsmål. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Vurdering. Kvalitets af arbejdet Beskriv: - smetode med skolens egne - Resultat - Målsætning undervisningsmål. - Kapitel 3.b 3.e. i forhold til arbejdet med skolens egne undervisningsmål. 15
16 Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. 3.f. Inddragelse af mål i de humanistiske fag. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. Eksempel fra tysk: Hvor ofte skal punk tet? Mind st hver t 3. år. Pun ktet pt. (Ja / Nej) Nej Dea dline for af punk tet Ansvarlig for en af punktet (navn / initial) Status på en en af punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Pun ktet næste gan g An de t 16
17 UNDERVISNINGSMÅL EMNER METODER MATE- - At foretage interkulturelle sammenligninger - At anvende viden om de tysktalende lande - At spørge om og udveksle meninger, holdninger og informationer inden for nære og centrale emner fra dagligdagen -At anvende kommunikationsstrategier i samtaler, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger - At turde bruge sproget uden at være sikker på, at det er sprogligt korrekt At være vært for sin tyske udvekslingspartner - At sammenligne tyske unges opfattelse af Danmark med sin egen - At fortælle om Danmark Emne AUF DER REISE a. At tilegne sig viden om er b. At tilegne sig ordforråd, der har med rejser og mødet med andre at gøre c. At blive i stand til at føre samtaler med andre rejsende d. At kunne fortælle tyske besøgende om Danmark c. At automatisere ord og vendinger Skriftlig ko for den ty Danmark. Samtaler i mødet m klasse. Læsning a der knytte Dialogarb RIALER EVALUERING 17
18 3.g. Inddragelse af mål i de naturfaglige fag. 3.h. Inddragelse af mål i de praktisk /musiske fag. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de naturfaglige fag. CEB Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de praktisk/musiske fag. Eksempel fra musik: Sammenspil, bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse, herunder egen musik/egne sange og ideer til musikalsk arrangement. Rytmeprojekt Arbejde videre med nodesystemet Synge nye og gamle sange - både danske og udenlandske sange Mind st hver t 3. år. Mind st hver t 3. år. Ja Juni nej Irene Harboe Char les Dalton Afsluttet Ja Februar 2014 Rapport om fysikundervisningen Lucia-gudstjenesten i december. Lytte til og tale om forskellige former for musik (genrer) Undervisningsforløbet Musik på Tværs på som Sjællands Symfoniorkester står bag. Vi vil arbejde med opgaver fra hjemmesiden, analysere musik og lære den musik at kende, som vi skal høre til koncerten i foråret Herunder gruppeprojekt om komponisterne og deres værker, der munder ud i mundtlige fremlæggelser for klassen v.h.a. powerpoints. Søge viden om musik / musikhistorie på internettet Time: Skematisk opstilling- udgangspunkt i materiale af Jesper Gilbert Jespersen, som vi bruger - bl.a. hans "Korkester" og hans "Spil og spil med blokfløjte". Bruger jeg f.eks. efter et afsluttet forløb. Enten i oprindelig form eller tilpasset, som jeg finder passende. (f.eks. i et enklere sprog/færre eller flere spørgsmål/andre sange/numre). 18
19 Til blokfløjte undervisning - ved at uddele diplomer, når eleven solo eller i grupper kan spille et stykke - udenad eller efter noder. om vi er koncertklar. Spiller vi i takt? Kan alle melodien udenad? Vi evaluerer på tavlen med stjerner. Først taler vi om hvad vi skal øve - f.eks. dynamik. Hvad er det? Hvordan gør man det? Så prøver vi det et par gange, evaluerer efter hver gang. Var det, som vi ville have det? Stjerne tegnes på tavlen, NÅR VI KAN! - evt. med målet skrevet - f.eks. dynamik eller synge f/p. Med rytmer - holdt vi alle rytmen? Stoppede alle samtidig? Huskede alle pausen? Stjerne på tavlen - størrelse varierer efter sværhedsgrad/udførelse. Vurdering. Kvalitets af skolens inddragelse af mål i den konkrete Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til arbejdet med skolens inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Mind st hver t 3. år. 19
20 undervisning. Kapitel 3.f 3.h. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolens op til målene? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolen op til målene? Kapitel 3.i Lever mål op til det, der kræves? Kapitel 3.j Standpunktet på trinniveau til vurdering af undervisningen Krydshenvisning til kapitel 2.f, 2.g, 2.h, 2.i, 2.j Vurdering. Kvalitets af om skolen lever op til målene. Kapitel Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. EDA I dansk, matematik og engelsk benytter skolen undervisningsmaterialer der er udarbejdet i forhold til de enkelte trinniveauer og som leder frem mod de fastlagte delmål og slutmål. Desuden anvender lærerne egne materialer til støtte for dette. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til at leve op til måle- Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Nej Nej Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 20
21 3.i 3.j. ne. Elevens alsidige udvikling 21
22 Kapitel 4 Kapitel 4.a 4.c. Elevens alsidige udvikling. Kapitel 4.a 4.c. Elevens alsidige udvikling Kapitel 4.a Elevens alsidige udvikling i fagene. Kapitel 4.b Elevens alsidige udvik- Indhold Skolens praksis her og nu Ved tilrettelæggelsen af undervisningen tages der hensyn til at eleverne skal have mulighed for at udtrykke egne meninger og holdninger samt tage konstruktiv stilling til andres udsagn, at se tingene i en helhed og kunne perspektivere. Dette medtænkes i planlægningen i alle fag, fx i gruppearbejde, hvor det kræves, at deltagerne er disciplinerede i arbejdet og i diskussionerne (fx lytter og respekterer andres meninger) Fra 4. klasse og opefter vælges der 2 repræsentanter til skolens elev- Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Nej Nej Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 22
23 ling i skolens aktiviteter i øvrigt. råd. Her arbejdes der efter demokratiske principper, og elevernes trivsel og undervisningsmiljø er ofte debatteret. Ved morgensang tales der ofte om spilleregler for samvær med andre mennesker, og ved samlinger om skolens værdigrundlag tages forskellige medmenneskelige emner op. På ekskursioner og overnatningsture styrkes fællesskabet og samværet med andre. I undervisningssammenhæng differentieres undervisningen, så eleverne mødes hvor de er, og deres potentialer udnyttes bedst muligt. Kapitel 4.c smetoder til den alsidige udvikling. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Ved hjælp af trivselsundersøgelser fra DCUM evaluerer vi eleverne trivsel og udvikling. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Juni 2015 Irene Harboe Gitte Juul 23
24 Frihed og folkestyre Kapitel 5 Kapitel 5.a 5.f. Frihed og folkestyre. 24
25 Kapitel 5.a 5.f. Frihed og folkestyre. Kapitel 5.a Frihed og folkestyre i undervisningen. De humanistiske fag. Kapitel 5.b Frihed og folkestyre i undervisningen. De naturfaglige fag. Indhold Skolens praksis her og nu I de enkelte klasser diskuteres klassens egne trivselsregler, som er synligt tilgængelige for eleverne. I de humanistiske fag lærer eleverne at diskutere, at fremlægge synspunkter og at lytte aktivt til andre. De lærer at overholde talerække og de gøres bekendte med ordstyrerrollen. I de naturfaglige fag lærer eleverne udsyn, og at de valg man træffer har konsekvenser (fx emner som forurening og brug af resurser) Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Nej Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Juni 2015 Irene Harboe Gitte Juul Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet Kapitel 5.c Frihed og folkestyre i undervisningen. De praktisk/musiske fag. Kapitel 5.d Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter. Kapitel 5.e Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Eleverne lærer at udtrykke sig kreativt på mange forskellige måder og lærer selv at udføre praktiske opgaver, som gør dem rustede til dagligdagen (at slå søm i, madlavning, at sy en knap i). At være selvhjulpen giver frihed. Ved sportsarrangementer, temauger, fordybelsesdage og diverse sociale arrangementer lærer eleverne at være aktive medborgere og tage ansvar for opgaver samt at respektere andres arbejde. Der både på den enkelte elevs indsats og på klassens som helhed. Nej Nej Nej 25
26 Kapitel 5.f Metoder til af frihed og folkestyre. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med frihed og folkestyre. af ovenstående finder løbende sted i hverdagen ud fra tilbagemeldinger om elevernes opførsel, reaktioner og indsats i faglige og sociale sammenhænge. Ved stillingtagen til forskellige problematikker og dilemmaer øves eleverne i stillingtagen og argumentation til gavn for deres aktive deltagelse i et demokratisk samfund. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med frihed og folkestyre. Nej 26
27 Specialundervisning 27
28 Kapitel 7 Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a Kvalifikationer/ kompetencer Kapitel 7.b Identifikation af elever. Indhold Skolens praksis her og nu Det er kun lærere, der har de relevante faglige kvalifikationer, der underviser i specialundervisningen, og lærerne opdateres jævnligt gennem kurser. Gennem den daglige kontakt og vurdering af eleverne er lærerne i stand til at identificere vanskeligheder for elever, der er af en sådan karakter, at de har behov for specialundervisning. Lærerne har et tæt samarbejde omkring de elever, der tilbydes specialundervisning. Som supervision for elever, forældre og lærere er der et tæt samarbejde med en fast tilknyttet psykolog fra PPR. Hvor ofte skal punktet? hvert hvert pt. (Ja / Nej) Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Juni 2015 Gitte Juul August 2015 Gitte Juul Status på en en af punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet Kapitel 7.c Organisering af special- Specialundervisning organiseres ud fra den enkelte elevs behov og hvert August Gitte Juul 28
29 undervisning. Kapitel 7.d er. Kapitel 7.e Elevens behov. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med specialundervisning. forudsætning, enten som individuel eller gruppeundervisning/støtte i eller uden for klassen. Der foretages en vurdering af elevens behov, som kortlægges i et samarbejde mellem forældre, lærere, PPR og ledelse. Med baggrund i denne vurdering tilrettelægges en plan, der involverer klasselæreren, specialundervisningslæreren og forældrene. Efter hver periode vurderes elevens udbytte af indsatsen med henblik på planlægning af det videre forløb. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med specialundervisning. hvert hvert hvert Ja 2015 Juni 2014 Gitte Juul Juni 2015 Gitte Juul Afsluttet Selv nuar Dansk som andetsprog 29
30 Kapitel 8 Kapitel 8.a 8.e. Dansk som andetsprog. Kapitel 8.a 8.e. Dansk som andetsprog. Indhold Skolens praksis her og nu Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Deadline for Kapitel 8.a De lærere, der underviser i dansk Maj 2015 Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 30
31 Nødvendige kompetencer. Kapitel 8.b Identifikation af elever. Kapitel 8.c Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog. som andetsprog, har de nødvendige faglige kompetencer/erfaring. Skolen tilbyder i lighed med andre fag, jævnlig faglig opgradering. Ved indmeldelse på skolen orienterer hjemmet om elevens sproglige baggrund (spørgsmål på ansøgningsskemaet). Derudover sprogscreenes der i 0. klasserne med KTI (Kontrolleret TegneIagttagelse) samt IL (Individuel Læsning) Undervisningen organiseres som individuel eller gruppeundervisning. Eleverne støttes også i sprogforståelse i de øvrige fag. Gitte Juul Efterår 2015 August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Gitte Juul Kapitel 8.d Elevens behov. Kapitel 8.e Elevens udbytte. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med dansk som andetsprog. Efter hver støtteperiode der på elevens udbytte og evt. fortsatte behov tilgodeses og planlægges. Eleverne følges løbende i deres sprogudvikling samt dennes betydning for udbyttet i alle andre fag. Det vil sige, at der er et tæt samarbejde mellem dansk som andetsprogslæreren og faglæreren. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med dansk som andetsprog. Juni 2015 Gitte Juul Juni 2015 Gitte Juul 31
32 Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Kapitel 9 32
33 Kapitel 9.a 9.c. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet. Kapitel 9.a 9.c. Elevens videre forløb i uddannelsesforløb. Kapitel 9.a Skolens uddannelsesvejledning. Indhold Skolens praksis her og nu Uddannelsesvejlederen kommer fra kommunen og arbejder tæt sammen med lærerne i udskolingen. Hvor ofte skal punktet? hvert pt. (Ja / Nej) Deadline for August 2015 Ansvarlig for en (navn / initial) Irene Harboe Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet Kapitel 9.b af uddannelsesvejledning. Ikke relevant. August 2015 Irene Harboe Kapitel 9.c Overgang til ungdomsuddannelser Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med elevens videre forløb i uddannelsessystemet. Størsteparten af eleverne fortsætter i en gymnasial uddannelse, mens få tager en 10.klasses afgangsprøve fra en efterskole eller en gymnasieforberedende skole. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med elevens videre forløb i uddannelsessystemet. hvert hvert August 2015 Irene Harboe 33
34 Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen Kapitel 10 34
35 Kapitel 10.a 10.d. Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen. Kapitel 10.a 10.d Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen.. Kapitel 10.a Skolelederens plan for kvalitetssikring af undervisningen. Kapitel 10.b Skolelederens plan for kvalitetsudvikling af undervisningen. Kapitel 10.c Kompetenceudviklingsplan. Kapitel 10.d Orientering om nye krav. Vurdering. Kvalitets af skolelederens arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen. Indhold Skolens praksis her og nu Skolens ledelse har et tæt samarbejde med en faglig udviklingskonsulent, der opkvalificerer undervisningen. Lederne observerer alle læreres undervisning og giver efterfølgende feedback ud fra ovenstående kvalitetsudvikling. Den enkelte lærers kompetencer udvikles gennem interne og eksterne kurser, faglig udvikling og sparring mellem kolleger. Skolens ledelse holder sig orienteret gennem de faglige foreninger, kurser, tidsskrifter og anden faglig læsning, online nyhedsbreve, sparring med andre private og offentlige skoler, konferencer samt sparring med eksterne konsulenter. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolelederens arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen. Hvor ofte skal punktet? hvert hvert hvert hvert hvert pt. (Ja / Nej) Ja Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Okt Irene Harboe Charles Dalton Okt Irene Harboe Charles Dalton December 2014 Irene Harboe Sep Irene Harboe Charles Dalton Gitte Juul Status på en Afsluttet en af punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Selv nuar 2015 næste gang Andet 35
36 Samlet vurdering og handleplan Kapitel 11 36
37 Denne manual og ovenstående skemaer fungerer som styringsredskab i forhold til kommende tiltag og tidsplan. Kapitel 11. Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 11 Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 11.a Sammenfatning af vurdering af selvens resultater. Kapitel 11.b Kommende tiltag. Kapitel 11.c Tidsplan. Indhold Skolens praksis her og nu Gennem timeobservationen, kollegial sparring og ekstern konsulentbistand er vi opmærksomme på behovet for at fortsætte opfølgningen på lærernes kvalifikationer og elevernes læring. På baggrund af professor John Hatties metaanalyser vil vi fortsat implementere de faktorer der viser sig af have bedst effekt på elevernes læring. Beskriv skolens kommende tiltag på baggrund af selven. Vi vil implementere ugeplaner med klare mål og efterfølgende aktivitetsbeskrivelser, således at eleverne er i stand til at selvevaluere over en periode/ et mindre Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Nej Nej Nej Deadline for af punktet Ansvarlig for en af punktet (navn / initial) Status på en en af punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 37
38 38 forløb eller den enkelte time. Vi vil fortsætte med at konsultere eksterne faglige konsulenter. På baggrund af ovenstående vil der sættes specifikt fagligt fokus på fysik
Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Her og nu Kapitel 1 2 Her og nu Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel
Læs mereManual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Læs mereSelvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Læs mereIndledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov
Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt
Læs mereBekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler
BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereSkolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning
Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-
Læs mereSelvevaluering. Danmarks Privatskoleforening. Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering.
Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selv. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereVærdier som kriterier Gør vi det, vi siger, vi gør?
1 2 3 Formålet med evalueringen af kerneområdet Skolens profil og undervisningstilbud er, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, at få indblik i den kontekst som skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereSelvevaluering Kap. 1.b Skolens samlede antal elever. Kap. 1.e Skolens organisering. Aktuel situation
Selvevaluering 2016 Kap. 1.b Skolens samlede antal elever Skolen har et samlet elevtal (pr 5/9 2015) på 978, fordelt på dansk afdeling med 483 elever og 495 på international afdeling, hvilket vil sige,
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Læs mereSELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.
Pkt. Evaluerings område 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 2.a Målsætning Fagteams
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereSelvevaluering. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereElevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Klim Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Klim Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 811007 Skolens navn: Klim Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Inger Lund Gregersen 2. Angivelse
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Horslunde Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Horslunde Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 379008 Skolens navn: Horslunde Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anne Birte
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280210 Skolens navn: Idestrup Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anne Birte
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereI maj 2015 besluttede skolen at udvide med 8. og 9. kl., således at skolen fra august 2018 tilbyder 0. til 9. kl.
Undervisningen, mål, midler og særlige kendetegn på Østerbro Lilleskole Østerbro Lilleskole er en et-sporet skole, som i perioden 1970 til 1989 har været en skole til og med 6. klasse. Fra 1989 tilføjede
Læs mereUndervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereElevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 621025 Skolens navn: Lykkegårdskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie H. Hansen
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Nyborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Nyborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 449009 Skolens navn: Nyborg Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Udefriskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Udefriskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 665024 Skolens navn: Udefriskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anders Langskov 2. Angivelse
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280388 Skolens navn: Filskov Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ørding Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ørding Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 773029 Skolens navn: Ørding Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Annelise Nielsen
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Billesborgskolen: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Billesborgskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 259021 Skolens navn: Billesborgskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Ninna Braüner 2. Angivelse
Læs mereFrydenhøjskolens udskoling
Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereSkolen ønsker, at verden ligger åben for alle elever, der har afsluttet deres skolegang på Johannesskolen og lægger særlig vægt på:
Tilsynsrapport Johannesskolen Skoleåret 2013-2014 Afsnit 1: Oplysninger om skolen A. Skolens navn, adresse samt skolekode: Johannesskolen, Troels-Lunds Vej 15 2000 Frederiksberg skolekode 147-034 B. Skolelederens
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tømmerup Fri- og Efterskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tømmerup Fri- og Efterskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 323010 Skolens navn: Tømmerup Fri- og Efterskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 183008 Skolens navn: Ådalens Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2017 skolekode
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at udføre
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 661016 Skolens navn: Den Kristne Friskole i Holstebro 1.1 Navn på den eller de
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Brændstrup Kristne Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Brændstrup Kristne Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 527009 Skolens navn: Brændstrup Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereSelv-evaluering. Januar Skolens profil. 2.Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Januar 2017 Selv-evaluering Hvad er det? Loven siger, at forældrekredsen og bestyrelsen ved en fri skole i fællesskab skal sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med skolen. Alternativt
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Langsø Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Langsø Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791027 Skolens navn: Langsø Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karin Hyldebrandt
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 669010 Skolens navn: Skjern Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Annemarie
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Michael skolen Rudolf Steiner i Hjortespring: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Michael skolen Rudolf Steiner i Hjortespring: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 151022 Skolens navn: Michael skolen Rudolf Steiner i Hjortespring 1.1
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 851052 Skolens navn: Solsideskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen Kvistgårdskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen Kvistgårdskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 217020 Skolens navn: Rudolf Steiner skolen Kvistgård 1.1 Navn på den eller de
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mere1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4
Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Elise Smiths Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Elise Smiths Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 751058 Skolens navn: Elise Smiths Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Atheneskolen: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Atheneskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 159040 Skolens navn: Atheneskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg
Læs mereSkolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Læs merelæsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole
Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning
Læs mereBekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Kost- og Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Kost- og Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 473014 Skolens navn: Ringe Kost- og Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Mentiqa-Nordjyllandskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Mentiqa-Nordjyllandskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 851087 Skolens navn: Mentiqa-Nordjylland 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lene Thorhauge
Læs mereTilsynserklæring for 2019 for
Tilsynserklæring for 2019 for 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280461 Skolens navn: Skelbæk Friskole 1. Navn på den eller de tilsynsførende Lisbet Lentz 2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøget
Læs mereStatusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning
EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 473013 Skolens navn: Ringe Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Helms Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Helms Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 325008 Skolens navn: Helms Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Helle Pia Kirkelund 2. Angivelse
Læs merePrincipper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen
Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen Et godt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem er en grundlæggende forudsætning for, at eleverne får en god skolegang.
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs mereEvalueringskulturen på Kværkeby Friskole
Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker
Læs mereEvalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole
Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sct Ibs Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sct Ibs Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 615017 Skolens navn: Sct Ibs Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Birgitte Mikkelsen 2. Angivelse
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereSelvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige generelle Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer generelle Danmarks Privatskoleforening Selv r Skolens praksis her og nu Hjælp
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mere