Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Transkript

1 Manual Danmarks Privatskoleforening Selv

2 Skolens profil Kapitel 1 2

3 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens samlede antal elever. Kapitel 1.c Skolens samlede antal lærere. Indhold Skolens praksis her og nu Rygaards Skole er en katolsk skole, som virker ud fra det kristne livsog menneskesyn. Dette livssyn bør gennemtrænger hele skolens hverdag. Skolen ser det som sin opgave i samarbejde med forældrene og på grundlag af dansk skolelovgivning at formidle en undervisning, der også ud over skoletiden tilstræber at styrke elevernes selvtillid og alsidige personlige udvikling ved at bibringe dem grundige kundskaber, tidssvarende arbejdsmetoder og en etisk bevidsthed. Det er således en del af skolens målsætning at styrke elevernes forståelse for det medmenneskelige ansvar og den gensidige respekt for andre såvel på det nære som på det globale plan. Skolens samlede antal elever. Hvor ofte skal punktet? Ved ændring. hvert 966 Ved ændring. hvert Skolens samlede antal lærere. 72 personer og 65 fuldtidsstillinger. Ved ændring. hvert pt. (Ja / Nej) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) Ja May 2013 Gitte Juul Sep Irene Harboe Status på en Afsluttet en af punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Ja August Assumptionens pædagogik på Rygaards Skole 2. Powerpoint Ja Juni 2014 Irene Harboe Afsluttet Selv nuar 2015 næste gang Andet 3

4 Kapitel 1.d Undervisning på klassetrin. Kapitel 1.e Skolens organisering. Kapitel 1. f Prøver. Kapitel 1.g Slutmål. Kapitel 1.h Delmål. Vurdering. Kvalitets af skolens profil. Kapitel 1. Undervisning på klassetrin. Hvilke fag, på hvilke klassetrin, tilbyder skolen? På skolens danske afdeling undervises der fra klasse. Skolen er inddelt i 4 teams: sfo, indskoling klasse, mellemtrin klasse, udskoling klasse. Der er holddeling i idræt, tysk, fransk p-fag og valgfag. Skolen afholder folkeskolens afgangsprøver i alle fag. Skolen følger folkeskolens slutmål (Fælles mål) Skolen følger folkeskolens delmål/trinmål. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens profil Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ja Juni 2014 Irene Harboe Gitte Juul August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Juni 2015 Irene Harboe Ja. Kristendom Juni 2015 August 2015 Irene Harboe Charles Dalton Irene Harboe Charles Dalton Afsluttet Afsluttet Selv nuar 2015 Selv nuar

5 5

6 Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Kapitel 2 Kapitel 2.a. smetoder. Kapitel 2.b. Inddragelse af elever i. Kapitel 2.c. Inddragelse af forældre i. Kapitel 2.d. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.e. Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt. 6

7 Kapitel 2.a. smetoder. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.a smetoder Kapitel 2.a smetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Indhold Skolens praksis her og nu Generelt benytter skolen følgende smetoder: skole/hjemsamtaler minimum 1 gang om året, elevfremlæggelser med efterfølgende feedback fra klassen og læreren, udstillinger af klassernes produkter, optræden/teater, tests, diagnosticerende prøver, skriftlige arbejder, mundtlige fremlæggelser, karakterer, PowerPoints præsentationer, logbøger, elevsamtaler, individuelle målsætninger, trivselsundersøgelser. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Ja Deadline for December 2014 Ansvarlig for en (navn / initial) Irene Harboe Gitte Juul Status på en Afsluttet en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Selv nuar 2015 næste gang 2017 Andet Vurdering. Kvalitets af skolens Ovenstående smetoder i forskellig grad afhængig af klassetrinnet. På alle klassetrin bruges standardiserede tests i matematik og dansk. Fra 6. klasse gives karakterer 4 gange årligt. Terminsprøver/ årsprøver afholdes for 8. og 9.klasse i fagene dansk, matematik, engelsk, biologi, geografi, tysk/fransk. Desuden afholdes der mundtlige årsprøver i 8. klasse og mundtlige afgangsprøver i 9. klasse. Beskriv: - smetode - Resultat 7

8 brug af smetoder. Kapitel 2.a. - Målsætning - i forhold til skolens brug af smetoder Kapitel 2.b. Inddragelse af elever i. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.b Inddragelse af elever i en. Kapitel 2.b Inddragelse af eleverne i en. Vurdering. Kvalitets af skolens inddragelse af eleverne i en. Kapitel 2.b. Indhold Skolens praksis her og nu Eleverne inddrages i en gennem elevsamtaler, selv, deltagelse i skole/hjemsamtaler, indbyrdes elevfeedback, lærer/elevsamtaler, skriftlige selver med personlig målsætning. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens inddragelse af eleverne i en. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 8

9 Kapitel 2.c. Inddragelse af forældre i. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.c Inddragelse af forældre i en. Kapitel 2.c Inddragelse af forældre i en. Vurdering. Kvalitets af skolens inddragelse af forældrene i en. Kapitel 2.c. Indhold Skolens praksis her og nu Forældrene inddrages gennem skole/hjemsamtaler, opfølgning af karakterer, opfølgning på elevfravær, opfølgning på trivsel, kontakt og feedback på Forældreintra, invitation af forældre til at overvære fremlæggelser, udstillinger og optræden. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens inddragelse af forældrene i en. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 9

10 Kapitel 2.d. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.d Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.d Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Indhold Skolens praksis her og nu Der afholdes jævnligt teammøder, klassemøder og fagmøder samt skriftlig dialog over lærerintra. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Ja Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) August 2014 Irene Harboe Gitte Juul Status på en Afsluttet en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Selv nuar 2015 næste gang Andet Vurdering. Kvalitets af Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.d Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til samarbejdet mellem lærerne og videndeling. 10

11 Kapitel 2.e. Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Underetning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Vurdering. Kvalitets af skolens underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Indhold Skolens praksis her og nu Der afholdes forældremøder og skole/hjemsamtale i alle klasser. Der gives karakterer fra 6. klasse 4 gange årligt. Der orienteres om elevernes udbytte af undervisningen gennem nyhedsbreve til hjemmene. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 11

12 Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt Kapitel 2.f Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt. Indhold Skolens praksis her og nu Vi anvender standardiserede tests, der muliggør sammenligning på landsplan. Desuden sammenlignes resultaterne på afgangsprøverne med kommunale og nationale resultater. Desuden samarbejde med de kommunale gymnasier og uddannelsesvejleder om vore elevers forberedelse og parathed til ungdomsuddannelserne. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Ja Deadline for af punktet December 2014 Ansvarlig for en (navn / initial) Irene Harboe Gitte Juul Status på en Afsluttet en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Selv nuar 2015 næste gang 2017 Andet Kapitel 2.g Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Dansk. Kapitel 2.h Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Matematik. Kapitel 2.i Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Alle klasser testes hvert år for at følge deres faglige udvikling. Som i dansk testes der med standardiserede prøver, så elevernes faglige udvikling kan følges. Lærerne vurderer elevernes standpunkt og udbytte af undervisningen gennem samtaler, elev- August 2015 Irene Harboe Gitte Juul August 2015 Irene Harboe Gitte Juul August 2015 Irene Harboe Gitte Juul 12

13 Engelsk. Kapitel 2.j Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Historie. Hvis skolen er prøvefri i historie. Vurdering. Kvalitets af elevernes standpunkt. Kapitel 2.f 2.j. produktioner, fremlæggelser, aktivitetsniveau. Skolen afholder FSA i historie. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til elevernes standpunkt. August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse 13

14 Kapitel 3 Kapitel 3.a. Følges Fælles mål? Kapitel 3.b. Skolens egne undervisningsmål. Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolens op til målene? Kapitel 3.a. Følges Fælles mål? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Indhold Skolens praksis her og nu Skolen følger folkeskolens Fælles mål. Hvor ofte skal punktet? Ved ændring. hvert pt. (Ja / Nej) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 14

15 Kapitel 3.b. Skolens egne undervisningsmål. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Vurdering. Kvalitets af arbejdet Beskriv: - smetode med skolens egne - Resultat - Målsætning undervisningsmål. - Kapitel 3.b 3.e. i forhold til arbejdet med skolens egne undervisningsmål. 15

16 Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. 3.f. Inddragelse af mål i de humanistiske fag. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. Eksempel fra tysk: Hvor ofte skal punk tet? Mind st hver t 3. år. Pun ktet pt. (Ja / Nej) Nej Dea dline for af punk tet Ansvarlig for en af punktet (navn / initial) Status på en en af punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Pun ktet næste gan g An de t 16

17 UNDERVISNINGSMÅL EMNER METODER MATE- - At foretage interkulturelle sammenligninger - At anvende viden om de tysktalende lande - At spørge om og udveksle meninger, holdninger og informationer inden for nære og centrale emner fra dagligdagen -At anvende kommunikationsstrategier i samtaler, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger - At turde bruge sproget uden at være sikker på, at det er sprogligt korrekt At være vært for sin tyske udvekslingspartner - At sammenligne tyske unges opfattelse af Danmark med sin egen - At fortælle om Danmark Emne AUF DER REISE a. At tilegne sig viden om er b. At tilegne sig ordforråd, der har med rejser og mødet med andre at gøre c. At blive i stand til at føre samtaler med andre rejsende d. At kunne fortælle tyske besøgende om Danmark c. At automatisere ord og vendinger Skriftlig ko for den ty Danmark. Samtaler i mødet m klasse. Læsning a der knytte Dialogarb RIALER EVALUERING 17

18 3.g. Inddragelse af mål i de naturfaglige fag. 3.h. Inddragelse af mål i de praktisk /musiske fag. Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de naturfaglige fag. CEB Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de praktisk/musiske fag. Eksempel fra musik: Sammenspil, bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse, herunder egen musik/egne sange og ideer til musikalsk arrangement. Rytmeprojekt Arbejde videre med nodesystemet Synge nye og gamle sange - både danske og udenlandske sange Mind st hver t 3. år. Mind st hver t 3. år. Ja Juni nej Irene Harboe Char les Dalton Afsluttet Ja Februar 2014 Rapport om fysikundervisningen Lucia-gudstjenesten i december. Lytte til og tale om forskellige former for musik (genrer) Undervisningsforløbet Musik på Tværs på som Sjællands Symfoniorkester står bag. Vi vil arbejde med opgaver fra hjemmesiden, analysere musik og lære den musik at kende, som vi skal høre til koncerten i foråret Herunder gruppeprojekt om komponisterne og deres værker, der munder ud i mundtlige fremlæggelser for klassen v.h.a. powerpoints. Søge viden om musik / musikhistorie på internettet Time: Skematisk opstilling- udgangspunkt i materiale af Jesper Gilbert Jespersen, som vi bruger - bl.a. hans "Korkester" og hans "Spil og spil med blokfløjte". Bruger jeg f.eks. efter et afsluttet forløb. Enten i oprindelig form eller tilpasset, som jeg finder passende. (f.eks. i et enklere sprog/færre eller flere spørgsmål/andre sange/numre). 18

19 Til blokfløjte undervisning - ved at uddele diplomer, når eleven solo eller i grupper kan spille et stykke - udenad eller efter noder. om vi er koncertklar. Spiller vi i takt? Kan alle melodien udenad? Vi evaluerer på tavlen med stjerner. Først taler vi om hvad vi skal øve - f.eks. dynamik. Hvad er det? Hvordan gør man det? Så prøver vi det et par gange, evaluerer efter hver gang. Var det, som vi ville have det? Stjerne tegnes på tavlen, NÅR VI KAN! - evt. med målet skrevet - f.eks. dynamik eller synge f/p. Med rytmer - holdt vi alle rytmen? Stoppede alle samtidig? Huskede alle pausen? Stjerne på tavlen - størrelse varierer efter sværhedsgrad/udførelse. Vurdering. Kvalitets af skolens inddragelse af mål i den konkrete Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til arbejdet med skolens inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Mind st hver t 3. år. 19

20 undervisning. Kapitel 3.f 3.h. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolens op til målene? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolen op til målene? Kapitel 3.i Lever mål op til det, der kræves? Kapitel 3.j Standpunktet på trinniveau til vurdering af undervisningen Krydshenvisning til kapitel 2.f, 2.g, 2.h, 2.i, 2.j Vurdering. Kvalitets af om skolen lever op til målene. Kapitel Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. EDA I dansk, matematik og engelsk benytter skolen undervisningsmaterialer der er udarbejdet i forhold til de enkelte trinniveauer og som leder frem mod de fastlagte delmål og slutmål. Desuden anvender lærerne egne materialer til støtte for dette. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til at leve op til måle- Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Nej Nej Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 20

21 3.i 3.j. ne. Elevens alsidige udvikling 21

22 Kapitel 4 Kapitel 4.a 4.c. Elevens alsidige udvikling. Kapitel 4.a 4.c. Elevens alsidige udvikling Kapitel 4.a Elevens alsidige udvikling i fagene. Kapitel 4.b Elevens alsidige udvik- Indhold Skolens praksis her og nu Ved tilrettelæggelsen af undervisningen tages der hensyn til at eleverne skal have mulighed for at udtrykke egne meninger og holdninger samt tage konstruktiv stilling til andres udsagn, at se tingene i en helhed og kunne perspektivere. Dette medtænkes i planlægningen i alle fag, fx i gruppearbejde, hvor det kræves, at deltagerne er disciplinerede i arbejdet og i diskussionerne (fx lytter og respekterer andres meninger) Fra 4. klasse og opefter vælges der 2 repræsentanter til skolens elev- Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Nej Nej Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 22

23 ling i skolens aktiviteter i øvrigt. råd. Her arbejdes der efter demokratiske principper, og elevernes trivsel og undervisningsmiljø er ofte debatteret. Ved morgensang tales der ofte om spilleregler for samvær med andre mennesker, og ved samlinger om skolens værdigrundlag tages forskellige medmenneskelige emner op. På ekskursioner og overnatningsture styrkes fællesskabet og samværet med andre. I undervisningssammenhæng differentieres undervisningen, så eleverne mødes hvor de er, og deres potentialer udnyttes bedst muligt. Kapitel 4.c smetoder til den alsidige udvikling. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Ved hjælp af trivselsundersøgelser fra DCUM evaluerer vi eleverne trivsel og udvikling. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Juni 2015 Irene Harboe Gitte Juul 23

24 Frihed og folkestyre Kapitel 5 Kapitel 5.a 5.f. Frihed og folkestyre. 24

25 Kapitel 5.a 5.f. Frihed og folkestyre. Kapitel 5.a Frihed og folkestyre i undervisningen. De humanistiske fag. Kapitel 5.b Frihed og folkestyre i undervisningen. De naturfaglige fag. Indhold Skolens praksis her og nu I de enkelte klasser diskuteres klassens egne trivselsregler, som er synligt tilgængelige for eleverne. I de humanistiske fag lærer eleverne at diskutere, at fremlægge synspunkter og at lytte aktivt til andre. De lærer at overholde talerække og de gøres bekendte med ordstyrerrollen. I de naturfaglige fag lærer eleverne udsyn, og at de valg man træffer har konsekvenser (fx emner som forurening og brug af resurser) Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Nej Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Juni 2015 Irene Harboe Gitte Juul Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet Kapitel 5.c Frihed og folkestyre i undervisningen. De praktisk/musiske fag. Kapitel 5.d Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter. Kapitel 5.e Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Eleverne lærer at udtrykke sig kreativt på mange forskellige måder og lærer selv at udføre praktiske opgaver, som gør dem rustede til dagligdagen (at slå søm i, madlavning, at sy en knap i). At være selvhjulpen giver frihed. Ved sportsarrangementer, temauger, fordybelsesdage og diverse sociale arrangementer lærer eleverne at være aktive medborgere og tage ansvar for opgaver samt at respektere andres arbejde. Der både på den enkelte elevs indsats og på klassens som helhed. Nej Nej Nej 25

26 Kapitel 5.f Metoder til af frihed og folkestyre. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med frihed og folkestyre. af ovenstående finder løbende sted i hverdagen ud fra tilbagemeldinger om elevernes opførsel, reaktioner og indsats i faglige og sociale sammenhænge. Ved stillingtagen til forskellige problematikker og dilemmaer øves eleverne i stillingtagen og argumentation til gavn for deres aktive deltagelse i et demokratisk samfund. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med frihed og folkestyre. Nej 26

27 Specialundervisning 27

28 Kapitel 7 Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a Kvalifikationer/ kompetencer Kapitel 7.b Identifikation af elever. Indhold Skolens praksis her og nu Det er kun lærere, der har de relevante faglige kvalifikationer, der underviser i specialundervisningen, og lærerne opdateres jævnligt gennem kurser. Gennem den daglige kontakt og vurdering af eleverne er lærerne i stand til at identificere vanskeligheder for elever, der er af en sådan karakter, at de har behov for specialundervisning. Lærerne har et tæt samarbejde omkring de elever, der tilbydes specialundervisning. Som supervision for elever, forældre og lærere er der et tæt samarbejde med en fast tilknyttet psykolog fra PPR. Hvor ofte skal punktet? hvert hvert pt. (Ja / Nej) Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Juni 2015 Gitte Juul August 2015 Gitte Juul Status på en en af punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet Kapitel 7.c Organisering af special- Specialundervisning organiseres ud fra den enkelte elevs behov og hvert August Gitte Juul 28

29 undervisning. Kapitel 7.d er. Kapitel 7.e Elevens behov. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med specialundervisning. forudsætning, enten som individuel eller gruppeundervisning/støtte i eller uden for klassen. Der foretages en vurdering af elevens behov, som kortlægges i et samarbejde mellem forældre, lærere, PPR og ledelse. Med baggrund i denne vurdering tilrettelægges en plan, der involverer klasselæreren, specialundervisningslæreren og forældrene. Efter hver periode vurderes elevens udbytte af indsatsen med henblik på planlægning af det videre forløb. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med specialundervisning. hvert hvert hvert Ja 2015 Juni 2014 Gitte Juul Juni 2015 Gitte Juul Afsluttet Selv nuar Dansk som andetsprog 29

30 Kapitel 8 Kapitel 8.a 8.e. Dansk som andetsprog. Kapitel 8.a 8.e. Dansk som andetsprog. Indhold Skolens praksis her og nu Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Deadline for Kapitel 8.a De lærere, der underviser i dansk Maj 2015 Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 30

31 Nødvendige kompetencer. Kapitel 8.b Identifikation af elever. Kapitel 8.c Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog. som andetsprog, har de nødvendige faglige kompetencer/erfaring. Skolen tilbyder i lighed med andre fag, jævnlig faglig opgradering. Ved indmeldelse på skolen orienterer hjemmet om elevens sproglige baggrund (spørgsmål på ansøgningsskemaet). Derudover sprogscreenes der i 0. klasserne med KTI (Kontrolleret TegneIagttagelse) samt IL (Individuel Læsning) Undervisningen organiseres som individuel eller gruppeundervisning. Eleverne støttes også i sprogforståelse i de øvrige fag. Gitte Juul Efterår 2015 August 2015 Irene Harboe Gitte Juul Gitte Juul Kapitel 8.d Elevens behov. Kapitel 8.e Elevens udbytte. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med dansk som andetsprog. Efter hver støtteperiode der på elevens udbytte og evt. fortsatte behov tilgodeses og planlægges. Eleverne følges løbende i deres sprogudvikling samt dennes betydning for udbyttet i alle andre fag. Det vil sige, at der er et tæt samarbejde mellem dansk som andetsprogslæreren og faglæreren. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med dansk som andetsprog. Juni 2015 Gitte Juul Juni 2015 Gitte Juul 31

32 Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Kapitel 9 32

33 Kapitel 9.a 9.c. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet. Kapitel 9.a 9.c. Elevens videre forløb i uddannelsesforløb. Kapitel 9.a Skolens uddannelsesvejledning. Indhold Skolens praksis her og nu Uddannelsesvejlederen kommer fra kommunen og arbejder tæt sammen med lærerne i udskolingen. Hvor ofte skal punktet? hvert pt. (Ja / Nej) Deadline for August 2015 Ansvarlig for en (navn / initial) Irene Harboe Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet Kapitel 9.b af uddannelsesvejledning. Ikke relevant. August 2015 Irene Harboe Kapitel 9.c Overgang til ungdomsuddannelser Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med elevens videre forløb i uddannelsessystemet. Størsteparten af eleverne fortsætter i en gymnasial uddannelse, mens få tager en 10.klasses afgangsprøve fra en efterskole eller en gymnasieforberedende skole. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med elevens videre forløb i uddannelsessystemet. hvert hvert August 2015 Irene Harboe 33

34 Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen Kapitel 10 34

35 Kapitel 10.a 10.d. Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen. Kapitel 10.a 10.d Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen.. Kapitel 10.a Skolelederens plan for kvalitetssikring af undervisningen. Kapitel 10.b Skolelederens plan for kvalitetsudvikling af undervisningen. Kapitel 10.c Kompetenceudviklingsplan. Kapitel 10.d Orientering om nye krav. Vurdering. Kvalitets af skolelederens arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen. Indhold Skolens praksis her og nu Skolens ledelse har et tæt samarbejde med en faglig udviklingskonsulent, der opkvalificerer undervisningen. Lederne observerer alle læreres undervisning og giver efterfølgende feedback ud fra ovenstående kvalitetsudvikling. Den enkelte lærers kompetencer udvikles gennem interne og eksterne kurser, faglig udvikling og sparring mellem kolleger. Skolens ledelse holder sig orienteret gennem de faglige foreninger, kurser, tidsskrifter og anden faglig læsning, online nyhedsbreve, sparring med andre private og offentlige skoler, konferencer samt sparring med eksterne konsulenter. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolelederens arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen. Hvor ofte skal punktet? hvert hvert hvert hvert hvert pt. (Ja / Nej) Ja Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Okt Irene Harboe Charles Dalton Okt Irene Harboe Charles Dalton December 2014 Irene Harboe Sep Irene Harboe Charles Dalton Gitte Juul Status på en Afsluttet en af punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Selv nuar 2015 næste gang Andet 35

36 Samlet vurdering og handleplan Kapitel 11 36

37 Denne manual og ovenstående skemaer fungerer som styringsredskab i forhold til kommende tiltag og tidsplan. Kapitel 11. Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 11 Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 11.a Sammenfatning af vurdering af selvens resultater. Kapitel 11.b Kommende tiltag. Kapitel 11.c Tidsplan. Indhold Skolens praksis her og nu Gennem timeobservationen, kollegial sparring og ekstern konsulentbistand er vi opmærksomme på behovet for at fortsætte opfølgningen på lærernes kvalifikationer og elevernes læring. På baggrund af professor John Hatties metaanalyser vil vi fortsat implementere de faktorer der viser sig af have bedst effekt på elevernes læring. Beskriv skolens kommende tiltag på baggrund af selven. Vi vil implementere ugeplaner med klare mål og efterfølgende aktivitetsbeskrivelser, således at eleverne er i stand til at selvevaluere over en periode/ et mindre Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / Nej) Nej Nej Nej Deadline for af punktet Ansvarlig for en af punktet (navn / initial) Status på en en af punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 37

38 38 forløb eller den enkelte time. Vi vil fortsætte med at konsultere eksterne faglige konsulenter. På baggrund af ovenstående vil der sættes specifikt fagligt fokus på fysik