Temamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?

Transkript

1 Temamøde 8 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?

2 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og unges progression Viden om, hvordan nogle kommuner arbejder med at tilpasse og udvikle deres praksis, så alle børn trives og lærer mere Indsigt i, hvordan man som forælder kan anvende den digitale læringsplatform i folkeskolen og følge sit barns udvikling

3 Skolers erfaringer med at anvende data Kristine Zacho Pedersen Specialkonsulent, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune

4 Data et (nyt?) nøglebegreb i skoleudvikling Stort fokus på, hvordan man kan anvende de store mængder data man har til rådighed på alle niveauer (forvaltning, skoleledelse og fagprofessionelle) Data eller analyserne af data - kan understøtte valg af indsatsområder, fokusere udviklingsarbejdet og kvalificere den pædagogiske praksis Dialogen om data kan skabe et fælles billede og understøtte drøftelserne af, hvor vi er og hvor vi skal hen

5 En arbejdsdefinition af data Data er både kvantitative og kvalitative Data er fastholdte, så de kan genbesøges Data skal analyseres for at blive til viden Data handler om noget 5

6 Ledelsens fokus på data i skolen Et begyndende fokus på, hvordan der kan udvikles en kultur, hvor data bringes i spil i de fælles drøftelser vi øver os er status på mange skoler Bred udviklet - forståelse af hvad data er Arbejder primært med kvantitative data Oplever et udefrakommende pres fra forvaltningen om fokus på bestemte oplysninger 6 Rammesætter fagprofessionelles arbejde med data

7 Fagprofessionelles brug af data - 3 hovedpointer Upræcis forståelse af hvad data er Spænd i forståelse fra primært kvantitativt til mere grænseløs forståelse Uklarhed om hvad det indebærer at analysere data Tilsvarende begrebsmæssige usikkerhed om progression Paradoks i brugen af data Grundlæggende skepsis i forhold til de kvantitative data Kvantitative data er dominerende i de fælles drøftelser af elevernes læring og udvikling Data bruges primært til at dokumentere i mindre grad til at reflektere over egen undervisning

8

9 Perspektiver fra international forskning Der mangler effektstudier på området Skabelsen af en datakultur på skolerne er vigtig Fokus på læreres og pædagogers medinddragelse i udviklingen og udvælgelse af data Implementering og opbygning af datakapcitet kræver tid og ressourcer Der er behov for at understøtte fagprofessionelles arbejde med fortolkning 9

10 Opmærksomhedspunkter for det videre arbejde Kvalificere forståelsen af begrebet data Styrke dialogen om og præciseringen af, hvordan man kan måle progression Bruge data som grundlag for at analysere, reflektere over egen praksis med henblik på at tilrettelægge ny undervisning (og ikke kun som dokumentation) Styrke den systematiske indsamling og fastholdelse af kvalitative data og bringe dem i spil i dialogen med hjemmet Skabe flere analyse-situationer, hvor data bringes i spil med henblik på at styrke de faglige drøftelser Som ledelse at være opmærksom på, hvordan man med sine spørgsmål præger de fagprofessionelles måde at indsamle og anvende data 1 0

11 Resultater fra forskellige former for test, målinger og prøver: Resultater fra afgangsprøver Årskarakterer Resultater fra nationale trivselsmålinger Resultater fra nationale test Standardiserede faglige test, fx ordstillelæsningsprøver (OS), sætningslæseprøver (SL), tekstlæseprøver (TL), Kontrolleret Tegne-Iagttagelse (KTI), MAT-prøver 1-9, IL-prøven (læseforudsætninger og læseforståelse i indskolingen), ordblindetesten, engelskprøven, Gyldendals webprøver i dansk. Skoledata (fx som tilgængelige i kvalitetsrapporten) Frekvenser for overgang til ungdomsuddannelse Fraværsregistrering Oplysninger om elevernes sociale baggrund M.v. Paradokset Opgaver og elevproduktioner: Elevproduktioner, fx stile, tegninger på isometrisk papir, kreative produkter, fastholdte præsentationer m.v. Resultater fra diverse opgaver både selvproducerede og ikke selvproducerede (fx diktat, færdighedsregning, problemløsning m.v.) Digitale læremidler, fx MatematikFessor, ClioOnline, Gyldendal Uddannelse og lign. Resultater fra elevselvvurdering. Observationer: Fastholdte undervisningsiagttagelser (fra egen undervisning) Diagnostiske observationer af den enkelte elev (fx registrering af elevadfærd på special-skoler) Registrering i klasselog m.v. Strukturerede observationer fra fx ledelse, vejledere eller øvrige kolleger.

12 Hvad bruges data til at sige noget om? til udskoling, så ligger der forbløffende Vi ender med at trække en test frem. Forældresamtalen bliver forsimplet og ikke altid på den gode måde. Skole-hjem samtalen Altså, når jeg overtager fra mellemtrin lidt, det er nærmest ingenting. Og så bliver det en mundtlig overlevering, sådan lidt duttelut... Overlevering Det handler ikke om, hvad elevernes standpunkt er lige nu og her. Det handler om at se, hvor meget de har udviklet sig. Vi er en skole der generelt ligger højt, men vi har også nogle elever, hvor vi pludseligt kan italesætte: De har klaret det meget godt. De ligger stadig lavest, men de har gennemgået den bedste lærings-progression. Iagttage progression Kompetencer Tid Behov Praktik 1 2

13 1 3 Visualisering fra EVA s erfaringsopsamling

14 Progression i læring og trivsel fra et politisk perspektiv Rådmand Tina French Nielsen

15 Et af vores vigtigste værktøjer

16 Prøveresultater

17 Andel med gode resultater Andel af de allerdygtigste Andel med dårlige resultater Data vedr. Andel nationale med gode test viser bl.a.: resultater Udvikling fra Udvikling 3- Udvikling fra Udvikling 3- Udvikling fra Udvikling 3-årig At Aalborg Kommune endnu ikke årig periode har nået det årig nationale periode mål om 80 periode % elever med gode resultater i nogle af de nationale test. Det samme gør sig gældende Dansk, med læsning hele landet klasse skoler lever allerede 3% op til målet 0% om 80-6% % gode -5% læsere 0% i 2. klasse. -3% 6 skoler 4. klasse -2% 1% 1% 3% -3% 0% lever op til målet i 4. klasse. 12 skoler lever op til målet i 6. klasse og 15 skoler 6. klasse -2% -4% -1% 0% -1% -4% lever op til målet i 8. klasse. 8. klasse 2% 3% 2% 1% 1% 1% 19 skoler lever allerede op til målet om 80 % gode resultater i matematik i 3. Matematik klasse. 15 skoler lever op til målet i 6. klasse. 3. klasse 5% 8% 0% 2% 2% 4% 6. klasse 4% 1% 0% -1% 1% -3% De nationale test

18 Vi baserer indsatser på data

19 Læringssamtaler om data

20

21 Data og forældresamarbejde

22 Indblik i egen læring

23 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Dagtilbud & Skole

24 Vi arbejder ud fra en decentral styring med to spor Et politisk spor Et fagligt spor

25 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Hvordan ved politikerne, om børnene rykker fagligt i Vejen Kommune? Vi er orienteret gennem kommunens styringsværkstøjer tre gange om året via: Kvalitetsrapporten Drifts- og udviklingsaftaler KL s nøgletal

26 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Eksempel fra Kvalitetsrapporte n

27 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Drifts- og udviklingsaftale 2016 Politisk fastsatte mål: Kommunale resultatmål (som en del af de skolepolitiske mål): Senest i 2017 skal 1. Mindst 83 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige over en årrække 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres over en årrække 4. Mindst 95% af alle elever skal have karakteren 02 eller derover - både i de danskfaglige og matematikfaglige 9. klasseprøver 5. Kommunens samlede gennemsnit ved 9. klasseprøverne skal være 7,3 eller derover 6. Elevernes trivsel skal målt i løbende trivselstest øges Udsnit fra Drifts- og udviklingsaftalen 2016 med de skolepolitiske resultatmål og en skoles mål og resultater i dansk og matematik

28 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Drifts- og udviklingsaftale 2016 Kommunale resultatmål Mål og resultater fra Ordlæseprøve 1 Mindst 83 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test Mål og resultater 2015/2016 Ordlæseprøve 1: Mål: 50 % Resultat: 63 % Samlet Nationale test dansk, læsning: Mål: 77 % Resultat: 78% Samlet Nationale test matematik: Mål: 78% Resultat: 75% Mål 2016/2017 Ordlæseprøve 1: Mål: 60 % Samlet Nationale test dansk, læsning: Mål: 79 % Samlet Nationale test matematik: Mål: 77 % Udsnit fra Drifts- og udviklingsaftalen 2016 med de skolepolitiske resultatmål og en skoles mål og resultater i dansk og matematik

29 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Hvordan følger vi progressionen i Vejen Kommune? Gennem Vejen Kommunes testplan (politisk vedtaget) og Beregneren (politisk vedtaget), hvor vi kan følge den faglige progression i dansk og matematik på elev-, klasse- og skoleniveau Eksempel fra Beregneren: Dansk, tekstforståelse.

30 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Har børnene så god en progression, at de når 83 % målet? NEJ ikke samlet i kommunen (den kommunale testplan fremrykker de nationale test til februar, bl.a. for at kunne anvende Beregneren optimalt)

31 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Har politikerne mål for, om børnene rykker? JA - Skolepolitiske mål fra Forventninger om progression frem mod sommeren Dagtilbud arbejder med området, og vi er på vej til at tage det op politisk. Det professionelle skøn og de unikke pædagoger, som via deres pædagogiske praksis forbedrer mulighederne for læring og trivsel hos børnene, vil altid eksistere i dagtilbuddene - men det er ikke tilstrækkeligt!

32 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Sprogvurderinger: I Vejen Kommune sprogvurderes alle børn: grundlag for systematisk indsats = øget mulighed for social mobilitet. Sprogvurderingsdata bruges til at understøtte og udvikle pædagogisk praksis gennem bevidst og aktiv anvendelse af sprogvurderingsdata Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det Hvis vi ønsker at forbedre lærings- og trivselsmulighederne for alle børnene i dagtilbuddene, må vi på baggrund af data udvikle den kollektive kapacitet i dagtilbuddet ved at engagere alle dagtilbuddets medarbejdere og ledelse i diskussioner om, hvad der er god pædagogisk praksis, hvordan den ser ud, og hvilke resultater den giver.

33 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Drøftelse Tre farvede kort udgør hvert sit tema: Gul: Min kommune har brug for at udvikle en politik på området. Blå: Min kommune har allerede en politik, men måske skal vi overveje, hvordan den skal videreudvikles. Rød: Det er også relevant at snakke progression på dagtilbudsområdet. Ræk det kort i vejret, der passer bedst til der, hvor I er, eller som I har lyst I rejser jer nu op og finder sammen 2-3 personer med samme farve kort. Drøft hvorfor temaet er valgt, og hvordan I vil tage fat på det, når I er