Resultatrevisionen for 2013

Transkript

1 Resultatrevisionen for 2013 Notatet redegør for Resultatrevisionen for Resultatrevisionen består af fire dele: resultatoversigten, besparelsespotentiale, opgørelse over resultater for puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene og samlet vurdering, herunder vurdering af områder med behov for en øget indsats. Resultaterne baserer sig på data fra jobindsats.dk. Tabellerne kan ses i bilaget. Der sker en sammenligning af de seneste tal for 2013 og tilsvarende måned i Resultaterne sammenlignes med klyngens resultater. Rudersdals klynge består af Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby-Taarbæk og Solrød. Nedenfor gennemgås resultaterne i resultatrevisionens tre dele. 11. april 2014 Beskæftigelse Projekt og Udvikling Tlf Mila@rudersdal.dk 1. Resultatoversigten - indsats og resultater i jobcentret I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige jobcentre (klyngen). 1.1 Ministermål Første del af resultatrevisionen omhandler opgørelse af resultatmålene for beskæftigelsesplanen Rudersdal Kommune har fået dispensation til at udforme relative mål for Mål Målbeskrivelse Resultatmål Status 1 Flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge ledige uden uddannelse i jobcentret skal øges og resultatet skal placere Rudersdal som nr. 1 i klyngen. Opgøres ikke på grund af mangel på valide data. Der er fortsat kraftigt fokus på ungeindsatsen. 2 Nedbringe tilgangen af personer til førtidspension 3 Nedbringe antallet af langtidsledige Tilgangen af personer til førtidspension skal reduceres og resultatet skal placere Rudersdal som nr. 1 i klyngen. Andelen af langtidsledige ud af det samlede antal Tilgangen det seneste år fra december 2012 til december 2013 udgjorde 50 personer. Fra december 2011 til december 2012 var tilgangen 88 personer, hvilket giver et fald på 43 pct. Rudersdal er nr. 3 i klyngen. Antallet af langtidsledige personer var i december 2013

2 4 Styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 5 Nedbringe antallet af ledige med anden etnisk baggrund end dansk ledige skal reduceres og resultatet skal placere Rudersdal som nr. 1 i klyngen. Der gennemføres 100 virksomhedsbesøg indenfor brancher, der matcher de lediges kvalifikationer, og på nyetablerede virksomheder, med henblik på at afdække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres andel af den samlede ledighed skal reduceres og resultatet skal placere Rudersdal som nr. 1 i klyngen. 277 personer. I december 2012 var der 325 langtidsledige personer, hvilket betyder at der er sket et fald på 14.8 procent. Andelen af langtidsledige ud af det samlede antal ledige udgjorde 34,2 pct. i december 2012 og 33 pct. i december 2013, hvilket er et fald på 1,2 pct. Rudersdal er nr.4 i klyngen i forhold til en reduktion af andelen af langtidsledige fra december 2012 til december Der er gennemført 293 virksomhedsbesøg af virksomhedskonsulenterne i Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på a-dagpenge eller kontanthjælp matchgruppe 1 (jobklare) udgjorde i december fuldtidspersoner og i december fuldtidspersoner, hvilket er et fald på 14,9 procent. I samme periode er der et fald i samlede ledige fra 912 fuldtidspersoner til 786 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 13,8 procent. Andelen af ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres andel af den samlede ledighed var i december ,1 procent. I december 2012 var andelen 15,2 procent. Der har været et fald i andel af ikke- 2

3 vestlige indvandrere og efterkommers af den samlede ledighed på 0,1 procent, hvilket placerer Rudersdal Kommune som nummer 4 i klyngen. Der har været et stort fald i tilgangen til førtidspension på 43 procent, og Rudersdal ligger nummer tre i klyngen. Målet for førtidspension er derfor kun delvist nået. På trods af at Ruderdal ikke helt har opfyldt sit mål, er det dog positivt, at der har været en god effekt af indsatsen. Samlet set har der været et fald i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere fra 325 i december 2012 til 277 i december Dette svarer til en nedgang på 14,8 procent, hvilket er et godt resultat. For antallet af langtidsledige, i forhold til det samlede antal ledige, har der været et fald på 1,2 procent, hvilket ligeledes er et godt resultat, men kun placerer Rudersdal Kommune som nummer fire i klyngen, hvorved målet kun er delvist opnået. Rudersdal Kommune havde i december 2013 den højeste andel af langtidsledige i forhold til bruttoledigheden i klyngen med 33 procent, hvor Allerød Kommune havde den laveste andel, nemlig 23,6 procent. Der er altså sket et fald i antallet af langtidsledige, samtidig med, at der er sket et fald i den samlede bruttoledighed. Det procentvise fald har været større for gruppen af langtidsledige end for den samlede gruppe af bruttoledige, hvilket har ledt til et fald i langtidslediges andel af den samlede ledighed. Rudersdal Kommune er den kommune i klyngen, hvor langtidsledige forholdsmæssigt udgør den største andel af det samlede antal ledige, hvilket til dels skyldes, at Rudersdal har den laveste samlede ledighed. Virksomhedskonsulenterne i Rudersdal Kommune har foretaget 293 virksomhedsbesøg i 2013, hvilket er næsten tre gange større, end det udmeldte mål. Målet for virksomhedsbesøg er derved nået med et meget tilfredsstillende resultat, som der kan bygges videre på og danne grundlag for at udvikle samarbejdet med virksomhederne og herigennem bidrage til en nedbringelse af den generelle ledighed. For andelen af ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i forhold til det samlede antal ledige er der kun en marginal reduktion på 0,1 procent. Rudersdal Kommune ligger dermed nummer fire i klyngen. Målet for indvandrere og efterkommere er derfor ikke nået. Det er imidlertid positivt, at faldet i den samlede ledighed er slået igennem 3

4 med samme styrke for gruppen af ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som for populationen som helhed. De fire kommuner, der ligger bedst i klyngen, har alle marginale fald i andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i forhold til den samlede ledighed. Således er det største fald i klyngen Lejre Kommune med 0,8 procent. De øvrige i top fire ligger på en udvikling på mellem 0,1 og 0,3 procent. Det er marginaler, der afgør placeringerne i klyngen for top fire. Hvis den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere (matchgruppe et, to og tre) blev anvendt til opgørelsen, ville der være en stigning i andelen af ikke vestlige-indvandrere og efterkommere på 1,1 procent. Rudersdal kommune ville dermed være placeret som nummer et i klyngen. På trods af at Rudersdal Kommune ikke når målet om at ligge nummer et i klyngen, klarer Rudersdal Kommune sig godt i forhold til klyngen. I forhold til den samlede andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (match et, to og tre), ligger Rudersdal Kommune nummer et i klyngen og når ifølge denne opgørelsesmetode delvist målet. Samlet set er resultaterne af indsatserne relateret til målene tilfredsstillende. 1.2 Forsørgelsesgrupper Anden del af resultatoversigten viser antallet af fuldtidspersoner på en række forsørgelsesgrupper. Samlet I december 2013 var der i alt personer på de viste forsørgelsesgrupper. Der er sket et fald på 5 pct. i forhold til december Den gennemsnitlige udvikling i klyngen var et fald på 5 pct. i samme periode. Den bedste udvikling i klyngen var et fald på 6 pct. Jobklare ledige Blandt de ledige, der er jobklare, er der sket et fald på 13 pct. fra december 2012 til december 2013, hvor antallet af fuldtidspersoner udgør 979. Den bedste udvikling i klyngen er et fald på 20 pct., og den gennemsnitlige udvikling er et fald på 14 pct. Indsatsklare ledige Blandt de ledige, der er indsatsklare, er der sket en stigning på 8 pct. fra december 2012 til december 2013, hvor antallet udgør 431. Den bedste udvikling i klyngen er et fald på 4 pct., og den gennemsnitlige udvikling i klyngen er en stigning på 10 pct. 4

5 Midlertidigt passive ledige Blandt de ledige, der er midlertidigt passive, er tallet stort set uændret. fra december 2012 til december 2013, hvor antallet udgør 352. Den bedste udvikling i klyngen er et fald på 28 pct. og den gennemsnitlige udvikling i klyngen er et fald på 5 pct. Forrevalidering Antallet af fuldtidspersoner på forrevalidering udgør 6 personer i december 2013, hvilket er et fald på 45 pct. i forhold til året før. Den gennemsnitlige udvikling i klyngen er et fald på 28 pct 1. Fleksjob Antallet af personer i fleksjob er stortset uændret fra december 2012 til december Antallet udgør således 237 fuldtidspersoner. Den bedste udvikling i klyngen udgør et fald på 3 pct. og den gennemsnitlige udvikling i klyngen er en stigning på 4 pct. Førtidspension Antallet af personer på førtidspension udgør i december 2013, hvilket er et fald på 3 pct. i forhold til året før. Den bedste udvikling i klyngen er et fald på 7 pct., og den gennemsnitlige udvikling er et fald på 4 pct. 1.3 Indsatsen aktiveringsgrad og rettidighed Den tredje del af resultatoversigten handler om indsatsen, forstået som aktiveringsgraden og rettidigheden. Aktiveringsgrad Den samlede aktiveringsgrad udgør 17 pct. i december 2013, hvilket er et fald på 2 procentpoint i forhold til Det højeste niveau i klyngen udgør 24 pct. og den gennemsnitlige niveau udgør 17 pct. Rettidighed Rettidigheden vurderes i forhold til to grupper modtagere af a- dagpenge og modtagere af kontanthjælp. Rettidigheden vurderes desuden i forhold til jobsamtaler, første tilbud og gentagne tilbud. Af resultatoversigten fremgår følgende: Manglende rettidige jobsamtaler for forsikrede udgør 4 pct. i december Bedste resultat i klyngen er 2 pct. og gennemsnittet er 5 pct. 1 Bedste udvikling i klyngen er ikke opgjort på resultatoversigten 5

6 Manglende rettidige jobsamtaler for ikke-forsikrede udgør 3 pct. i december Bedste resultat for øvrige kommuner i klyngen er 5 pct. og gennemsnittet er 10 pct. Manglende aktive tilbud for forsikrede udgør 3 pct. i december Bedste resultat i klyngen er 1 pct. og gennemsnittet er 3 pct. Manglende aktive tilbud for ikke-forsikrede udgør 5 pct. i december Bedste resultat for øvrige kommuner i klyngen er 6 pct. og gennemsnittet er 7 pct. 2. Besparelsespotentiale - Rudersdal Besparelsespotentialet viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser, som kan spares i jobcenteret, hvis jobcenteret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen er lavere end gennemsnittet i klyngen. Det negative besparelsespotentiale tælles ikke med i det samlede resultat. I henhold til oversigten kan Rudersdal Kommune spare 2,1 mio.kr., hvis antallet af sygedagpenge modtagere blev reduceret fra 1,35 pct. af befolkningen i jobcenteret til 1,29 pct. Det vil dreje sig om i alt 20 personer. For alle øvrige grupperinger har Rudersdal Kommune et negativt besparelsespotentiale, dvs. et bedre resultat end gennemsnittet i klyngen. Det samlede negative besparelsespotentiale er -42,6 mio.kr. Hvis Rudersdal Kommune havde samme resultat som gennemsnittet af klyngen ville udgifterne således være 42,3 mio.kr. højere brutto og 40,2 mio.kr. netto, hvis ovenstående besparelsespotentiale på 2,1 mio.kr. medregnes. 3. Opfølgning på Puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og virksomhedsrettet aktivering I henhold til bekendtgørelse nr af 18/ om pulje til virksomhedskonsulenter til virksomhedsrettet og tættere kontakt til langtidsledige skal kommunen årligt afrapportere om opfyldelsen af overordnede mål for indsatsen og opfyldelsen af konkrete resultatkrav i tilknytning til resultatrevisionen. 6

7 På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget møde den 16. marts 2011 blev der vedtaget et tillæg til Beskæftigelsesplan 2011, med en plan for indsats og resultatkrav for puljens 4-årige bevillingsperiode. Det vedtagne mål er følgende: Rudersdal Kommunes kvalitative mål for udvidelsen er, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, som indgår i et virksomhedsrettet tilbud, skal forøges fra de nuværende 24 til 50 personer. Den 1. juni 2011 skal der være 31 personer, ved udgangen af 2012 skal der være 35 personer og ved udgangen af 2013 skal der være 50 personer i et virksomhedsrettet tilbud. Opfølgning på mål Den 1. juni 2011 var der i alt 47 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i virksomhedsrettet aktivering. Målet var 31 personer og målet er dermed opfyldt i Ved udgangen af 2012 var der i alt 52 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i virksomhedsrettet aktivering. Målet var 35 personer og målet er dermed opfyldt. Ved udgangen af 2013 var der i alt 47 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i virksomhedsrettet aktivering målet var 50 personer og målet er dermed ikke opfyldt. 4. Samlet vurdering Der arbejdes generelt med at ændre beskæftigelsesindsatsen i Rudersdal Kommune under overskriften Borgeren ved Roret. Rudersdal Kommunes beskæftigelsesindsats i 2013 har samlet set været tilfredsstillende. For så vidt angår ministermålene når Rudersdal ikke helt i mål i forhold til placering i klyngen, men har pæne resultater indenfor næsten alle målene. I forhold til udviklingen i antallet af forsørgede ligger Rudersdal på gennemsnittet af resultatet i den sammenlignelige klynge. Der er et besparelsespotentiale for sygedagpengemodtagerne, hvilket skyldes en del personer, der er langtidssygemeldt og som går ud over generel varighed på 52 uger. Dette er et fokuspunkt fremadrettet. Andre områder, hvor Jobcentret i Rudersdal vurderer der er behov for en yderligere indsats, er på: 7

8 - Integrationsindsatsen: Der kommer markant flere indvandrere til kommunen de næste par år, som kræver en indsats i forhold til bolig og arbejde, som der skal fokus på. - Ungeindsatsen: Der skal fokuseres på nye tiltag for unge, herunder aktiveringstilbud, der er tilpasset unge. - Aktivitetsparate over 30: Der fokuseres fremadrettet på at skabe mere ejerskab for gruppen gennem empowerment projekt. 8