FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
|
|
- Bjørn Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAKTA 5:1 Sikre fødevarer fra jord til bord Der er mange involveret i en fødevares vej fra jord til bord. F.eks. starter fremstillingen af en ost hos landmanden, der malker sine køer. Mælken køres til mejeriet, hvor den bliver lavet til ost, som ligger og modner på ostelageret. Osten sælges hel eller i mindre stykker til en butik eller f.eks. en café. I butikken køber forbrugerne osten, og caféen serverer osteboller. Hvem af alle disse har ansvaret for, at fødevarerne er sikre og sunde, så vi ikke bliver syge af maden? Er det landmanden? Mejeriet? Butikken? Caféen? Fødevarekontrollen? Eller os selv som forbrugere? 77
2 FAKTA 5:2 Hvad er sikre fødevarer? Sikre og sunde fødevarer er fødevarer, som man ikke risikerer at blive syg af, hvis man behandler dem korrekt. Virksomheden har ansvaret Det er den enkelte landmand, fabrik, butik eller restaurant, der har ansvaret for, at de fødevarer, som de sælger, er i orden. Folketinget, Familie- og Forbrugerministeriet og Fødevarestyrelsen laver regler for, hvordan fødevarerne skal være, og de lokale fødevareregioner kontrollerer, at virksomhederne overholder reglerne. På den måde har Familie- og Forbrugerministeriet et medansvar for, at fødevarerne er sikre, men i sidste ende er det virksomheden, der har ansvaret, hvis noget går galt. Det er også virksomhedens ansvar at sætte sig ind i de regler, som gælder for fødevarerne. Hjemme i køkkenet er det os selv, som har ansvaret for at opbevare og tilberede maden rigtigt, så den ikke fordærver, og så vi ikke bliver syge af den. Små og store fødevarevirksomheder Der er både små og store fødevarevirksomheder. De små virksomheder er f.eks. butikker, som sælger fødevarer direkte til forbrugerne. Det kan være slagtere, bagere, fiskehandlere, frugt- og grøntforretninger, kiosker og restauranter. De store fødevareproducerende virksomheder sælger ikke varer direkte til forbrugerne. Det er bl.a. slagterier, mejerier, bagerivirksomheder, som laver brød og kager, og kødvarevirksomheder, som laver pølser og pålæg. 78
3 FAKTA 5:3 Fødevareregionerne De lokale fødevareregioner besøger virksomhederne for at kontrollere, at de overholder reglerne for fødevarer. Fødevareregionerne tager sig af fødevarekontrollen fra jord til bord: hos landmanden, på slagteriet, i fødevareindustrien, hos grossisten og i butikken. Fødevareregionerne ligger rundt omkring i landet se mere på Fødevareregionen kommer på uanmeldt tilsyn i virksomhederne, så virksomhederne ved ikke, hvornår de får tilsyn. Den person, der står for tilsynet, hedder den tilsynsførende. Det kan f.eks. være en dyrlæge eller en levnedsmiddeltekniker. Den tilsynsførende undersøger hele eller dele af produktionen. Han ser f.eks. på de steder, hvor der er særlig risiko for, at noget kan gå galt med hygiejnen, om der er rent nok, og om råvarerne og fødevarerne opbevares ved den rigtige temperatur. Fødevareregionen kan også tage prøver af maden og undersøge, om det f.eks. svarer til det virksomheden oplyser. Efter besøget skriver den tilsynsførende en kontrolrapport. I alle restauranter, pizzeriaer, supermarkeder, kiosker og kantiner og hos bagere, slagtere, grønthandlere osv. skal rapporten hænge et sted, hvor kunderne kan se den. 79
4 FAKTA 5:4 Virksomheder skal godkendes Inden en fødevarevirksomhed går i gang med at producere eller sælge fødevarer, skal den melde sig til fødevareregionen. Virksomheden bliver godkendt til at producere eller sælge bestemte fødevarer. En kiosk må f.eks. ikke begynde at stege og sælge burgere uden tilladelse. Virksomheden skal skrive ned, hvordan den holder styr på fødevarerne. Det kaldes egenkontrol. For at lave egenkontrollen skal virksomheden vide, hvor det kan gå galt i produktionen, f.eks. hvor der kan komme bakterier i maden. Virksomheden skal kunne bevise, at den gør, som den har skrevet i sit egenkontrolprogram. Fødevareregionen kontrollerer, at virksomheden har beviserne i orden. Virksomheder kan straffes Fødevareregionen kan gribe ind over for en fødevarevirksomhed på forskellige måder, hvis reglerne for fødevarer ikke bliver overholdt. Fødevareregionen kan f.eks. kræve, at der bliver gjort rent, at fødevarerne bliver opbevaret på den rigtige måde, eller at virksomheden kun bruger tilsætningsstoffer, som er lovlige. Den kan også forbyde virksomheden at anvende en bestemt råvare, hvis råvaren ikke lever op til reglerne. Så skal råvaren smides ud. I særligt alvorlige tilfælde kan fødevareregionen lukke virksomheden eller give den en bøde. Virksomheden kan også blive meldt til politiet, så der kan blive ført en egentlig retssag. Det kan f.eks. ske, hvis virksomheden har tjent penge på ikke at overholde reglerne eller nægter at betale en bøde. Når fødevareregionen har været på tilsyn, får virksomheden en kontrolrapport med resultatet af kontrollen. I virksomheder, som sælger direkte til forbrugerne, bliver resultatet sammenfattet i en smiley. Kontrolrapporten skal hænge et sted nær indgangen eller et andet lige så synligt sted. Som kunde får man et hurtigt overblik ved at se på smiley en, men man kan også nærlæse resultaterne. Kontrolrapporten viser de seneste fire smiley er, så man kan følge med i, hvor god virksomheden er til at overholde fødevarereglerne over længere tid. Dagen efter tilsynet findes rapporten på De store virksomheder, f.eks. slagterier og mejerier, får de fire seneste kontrolrapporter på hjemmesiden. Ingen anmærkninger Indskærpelser givet Påbud eller forbud Bødeforlæg, politianmeldelse eller godkendelse inddraget 80
5 FAKTA 5:5 Fødevarelovgivning Folketinget har vedtaget fødevareloven, og i EU er vedtaget fødevareforordningen, som er den øverste lovgivning for fødevarer. Lovgivningen er med til at sikre, at forbrugerne får sunde og sikre fødevarer. Lovgivningen sørger også for, at virksomhederne har lige vilkår. Det betyder, at virksomhederne skal overholde de samme regler. En virksomhed skal ikke have lov til at udkonkurrere en anden virksomhed ved at sælge dårlige fødevarer, f.eks. fødevarer med mange bakterier i. Landmænd, fiskere, industri, butikker og restauranter skal følge lovgivningen. Man kan sige, at lovgivningen gælder hele vejen fra jord til bord, fra farm til tarm, fra gård til gaffel eller fra hav til mav. Fødevarelovens 1 1. Lovens formål er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, at beskytte forbrugerne mod vildledning, herunder gennem anprisninger, i forbindelse med markedsføring af fødevarer m.v., at fremme sunde kostvaner, og derigennem medvirke til at sikre fødevareproducenter og -handlende rimelige og ensartede vilkår og at fremme dansk eksport af fødevarer. Dette skal understøttes gennem en effektiv og behovsorienteret offentlig kontrol i alle led af produktion og omsætning af fødevarer. Teksten stammer fra den fødevarelov, som træder i kraft i starten af Fødevareforordningen Artikel 1, nr. 1 Denne forordning har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed og for beskyttelsen af forbrugernes interesser i relation til fødevarer, således at der navnlig tages hensyn til mangfoldigheden i fødevareudbuddet, herunder traditionelle produkter, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. Artikel 14, nr Fødevarer må ikke markedsføres hvis de er farlige. 2. Fødevarer betragtes som farlige, hvis de anses for at være: a. sundhedsskadelige b. uegnede til menneskeføde. Familie- og Forbrugerministeriet Fødevareloven og fødevareforordningen fortæller, hvad politikerne ønsker for fødevarernes kvalitet, f.eks. at de skal være sikre at spise. Fødevareloven og fødevareforordningen siger ikke, hvad det helt præcist betyder, f.eks. hvor mange bakterier der må være i maden. Det er Fødevarestyrelsens opgave at lave mere detaljerede regler for fødevarerne og at lave offentlig fødevarekontrol. Familie- og Forbrugerministeren er den politisk ansvarlige for Familie- og Forbrugerministeriet. Ministeriet har et departement, som arbejder tæt sammen med ministeren. Departementet lægger opgaver og ansvar ud til institutioner i ministeriet, bl.a. til Fødevarestyrelsen, som de lokale fødevareregioner er en del af. 81
6 FAKTA 5:6 Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen er en del af Familie- og Forbrugerministeriet. Fødevarestyrelsen laver detaljerede regler, som virksomheder skal overholde. Reglerne står i bekendtgørelser. For landmænd med husdyr er der f.eks. regler for brug af medicin til husdyr, regler for hvordan Salmonella hos husdyr skal håndteres og regler for anvendelse af sprøjtemidler. For de næste led slagterier, mejerier og fødevarevirksomheder er der bl.a. regler for god hygiejne og for brugen af tilsætningsstoffer. Også her er reglerne med til at sikre, at forbrugerne ikke bliver syge af at spise den mad, de køber eller får serveret. Der er ikke love og regler for, hvordan hygiejnen skal være hjemme i ens eget køkken. Det er op til den enkelte. Fødevarestyrelsen laver oplysningsmateriale med gode råd om madlavning og køkkenhygiejne i private hjem. Når høns, kvæg og svin har Salmonella Familie- og Forbrugerministeriet og erhvervslivet har lavet planer for, hvordan virksomhederne kan begrænse Salmonella-bakterier hos nogle af de dyr, vi får fødevarer fra, nemlig svin, kvæg og fjerkræ. Det er ikke sikkert, at dyrene selv bliver syge af Salmonella-bakterierne, men bakterierne kan gøre mennesker syge, hvis de findes i fødevarerne. Planerne betyder bl.a., at landmænd forsøger at avle dyr uden Salmonella, sådan at bakterien ikke spredes fra avlsgårdene til mange andre landbrug. Desuden tager landmanden prøver af foder, gødning, blod, mælk, kød og æg for at finde frem til de husdyrflokke, som har Salmonella. Har dyrene Salmonella, forsøger man at undgå, at bakterierne bliver spredt mere. F.eks. skal dyrene slagtes på en særlig måde, så der ikke kommer Salmonella-bakterier på andet kød. Æg fra hønseflokke, som har Salmonella eller er mistænkt for at have det, må ikke sælges som rå æg til forbrugerne, men skal varmebehandles på en fabrik. Når en salmonella-smittet hønseflok skal skiftes ud med en ny, skal der gøres grundigt rent i stalden og desinficeres, så bakterierne bliver udryddet. 82
7 FAKTA 5:7 Fælles regler i EU Danmark er med i EU. Mange af reglerne for fødevarer er fælles i hele EU. Familie- og Forbrugerministeriet er med til at lave de fælles EU-regler. EU-reglerne laves for at beskytte forbrugerne mod at blive syge af maden, og for at det skal være nemt for de enkelte EU-landes virksomheder at sælge deres varer til de andre EU-lande. Når reglerne er ens i alle landene, skal virksomhederne ikke bruge tid på at finde ud af, hvordan reglerne er de forskellige steder. EU har en fælles fødevareforordning, og der er lavet regler for f.eks. hygiejne i alle typer virksomheder, der er kommet flere regler for, hvad fødevarer må pakkes ind i, sprøjtemidler, som bruges på markerne, bliver vurderet sundhedsmæssigt, og der er regler for aromastoffer i maden. Der er områder, hvor Danmark gerne vil have strammere regler, end EU har. F.eks. ønsker de danske myndigheder, at der skal bruges mindre af konserveringsstofferne nitrit, nitrat og sulfit i maden, end EU-reglerne giver lov til. 83
8 FAKTA 5:8 Forbrugerne har indflydelse Forbrugerne har også indflydelse, når der skal laves nye regler. Familie- og Forbrugerministeriet spørger bl.a. forbruger- og erhvervsorganisationer om, hvad de mener, når der laves nye regler. Det kaldes en høring. På den måde får Forbrugerrådet, som tager sig af forbrugernes interesser, mulighed for at komme med sine synspunkter. Det er dog stadig op til Familie- og Forbrugerministeriet og politikerne at bestemme, om de vil rette sig efter andre synspunkter. Hvis du som forbruger er utilfreds med en fødevare, kan du henvende dig i den butik, hvor varen er købt. Butikken kan ofte give svar på spørgsmål og bytter måske også varen. Du kan også henvende dig direkte til fødevareproducenten. Hvis du tror, at en fødevare er farlig at spise eller er mærket forkert, kan du kontakte fødevareregionen, der hvor du bor. Så vil fødevareregionen se på sagen. Hvis du vil være med til at påvirke fødevarekvaliteten, kan du blande dig i debatten om fødevarer i aviserne, og du kan skrive breve eller ringe til politikere, virksomheder og myndigheder. De valg du og din familie træffer, når I er på indkøb, er også udtryk for jeres holdning til fødevarernes kvalitet. Hvis I f.eks. vælger kyllinger, som er garanteret fri for Salmonella, giver I virksomheden besked om, at det er den slags kyllinger, I vil have. Hvis I er ligeglade med, hvilken slags kyllinger I køber, opfatter virksomhederne det som en besked om, at de ikke behøver at lave salmonellafri kyllinger. Hvis I altid går efter det billigste uanset kvaliteten, sender I et signal om, at prisen er det vigtigste for jer som forbrugere. Politiske forbrugere Man taler om politiske forbrugere, når forbrugere giver udtryk for en holdning gennem deres valg af varer, f.eks. hvis forbrugere boykotter produkter fra et bestemt land. 84
9 OPGAVE 1-2 Navn Klasse Opgave 1 Krav til fødevarekvalitet? Har virksomheder og forbrugere de samme interesser i fødevarers kvalitet? Lav et interview med en landmand fødevareproducent forhandler forbruger. Drøft, hvilke interesser de forskellige parter har. Hvor kan der være konflikt? Hvor kan der være enighed? Hvad gør landmanden, producenten og forhandleren for, at hygiejnen i deres virksomhed er i orden? Hvem i virksomheden har ansvaret for, at hygiejnen de enkelte steder er i orden? Hvordan ser de på myndighedernes krav til hygiejne? Opgave 2 Fødevarekontrol Undersøg, hvilken fødevareregion jeres kommune hører under. Hvilke opgaver har fødevareregionen? Se f.eks. på Har fødevareregionen nogle opgaver på jeres skole? Hvilke typer fødevarevirksomheder er der i jeres område? Interview en fødevareproducent eller en fødevarebutik om fødevareregionens tilsyn. 85
10 OPGAVE 3-5 Navn Klasse Opgave 3 Pizza-salg Til en skolefest har I besluttet at sælge pizzaer. Hvilke krav stiller I som producenter til pizzaens smagskvalitet hygiejniske kvalitet produktionslokalet pris/fortjeneste. Hvilke krav stiller køberen til pizzaen? Diskutér hvilken pizza, I vil fremstille, og lav den. Opgave 4 Fødevarelovgivning Studér fødevarelovens 1 og fødevareforordningens artikel 14. Hvad mener I om lovteksten? Oplever I f.eks., at forbrugerne bliver beskyttet mod vildledning i forbindelse med markedsføring af fødevarer? forbrugerne kan købe sunde fødevarer af høj kvalitet? Begrund jeres svar. Der er link til fødevareloven og fødevareforordningen fra Fødevarestyrelsens hjemmeside Opgave 5 Smiley er i butikker og restauranter Når fødevareregionen har været på tilsyn, får virksomheden en kontrolrapport. På rapporten er der bl.a. en smiley, som sammenfatter resultatet af kontrollen. Kontrolrapporten skal hænge et sted, hvor kunderne nemt kan læse den, så de kan se, hvor god eller dårlig virksomheden er til at overholde reglerne på fødevareområdet. På kan du finde flere oplysninger om smiley-ordningen. Hvad står de fire forskellige smiley er for? Hvilken betydning tror I, at en god eller en dårlig smiley har for en virksomhed, f.eks. for en restaurant? Hvilken betydning har en god eller dårlig smiley for jer som kunder, f.eks. på en restaurant? Vil I spørge efter kontrolrapporten i en butik eller restaurant, hvis I ikke kan få øje på den? 86
11 OPGAVE 6-7 Navn Klasse Opgave 6 Fødevarekvalitet og de politiske partier Find nogle politiske partiers programmer, f.eks. på Internettet. Er der nogen politiske partier, der beskæftiger sig med fødevarekvalitet i partiprogrammerne? Hvad mener de? Hvor er de enige, og hvor er de uenige med hinanden? Opgave 7 Forbrugertyper Hvilke typer af forbrugere er I i jeres klasse/i jeres familier? Lav en undersøgelse i klassen, og find ud af, hvor mange forbrugertyper der er i klassen/i familierne, og hvad der bestemmer indkøb af madvarer. Inddel f.eks. klassen/ familierne efter, om de køber madvarer efter pris. køber madvarer efter smag. køber madvarer efter produktionsform, f.eks. om maden er økologisk. køber madvarer efter, hvor lang tid det tager at lave maden. køber madvarer efter, om maden er fri for f.eks. Salmonella eller tilsætningsstoffer. 87
12 OPGAVE 8 Navn Klasse Opgave 8 Forbrugerindflydelse Hvilken indflydelse har I som forbrugere på kvaliteten af fødevarer? Se på forskellige forbrugerorganisationers hjemmesider, og find ud af, hvordan de informerer forbrugerne bl.a. om fødevarers kvalitet. Hvordan kan du som forbruger få indflydelse i de forskellige organisationer? Nogle danske forbrugerorganisationer: Forbrugerrådet... Forbrugerstyrelsen... Danmarks Aktive Forbrugere... Miljøbevægelsen NOAH... Familie og Samfund... Grønne familier
Fødevarekontrol. Hvad tjekkes
Fødevarekontrol Virksomhederne har ansvar for maden. *Fødevareregionerne har ansvar for at kontrollere, at virksomhederne lever op til ansvaret. Landet er inddelt i to fødevareregioner. Fødevareregionen
Læs mereOm elite-smiley og offentliggørelse
Om elite-smiley og offentliggørelse Hvem kan blive elite-virksomhed og hvordan? Folderen svarer på de vigtigste spørgsmål om dette og om hvor kontrolrapporterne skal hænges op i detail- og engrosvirksomheder
Læs mereOm egenkontrol i butikker og restauranter
Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering
Læs mereFakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg tlf. 33 95 60 00 fax 33 95 60 01 Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Hvis du
Læs mereRapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød
Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3
Læs mereNy fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder
Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer
Læs mereNy fødevarevirksomhed kom godt i gang!
Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mereOm stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>
Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?
Læs mereHYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs mere1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) 2. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereRapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød
Rapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød Marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereVejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011
Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereKlage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice
DK international Food A/S Niels Bohrsvej 45 8660 Skanderborg 23.09.2005 J.nr.: 2005-20-272-01525 / TEG Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice Afgørelse Fødevarestyrelsen ændrer herved
Læs mereRapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Februar 2018 Side 1 af 14 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereGravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum
Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereRobert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012
Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Sådan blev spisemærkerne til.. Det røde Ø-mærke i praksis for besværligt for storkøkkener Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift nr. 1240
Læs mereOm fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer
Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereSamrådstale til spørgsmål R om smiley og rotter den 11. maj 2005. i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Samråd i FLF 11. maj 2005 Samrådstale til spørgsmål R om smiley og rotter den 11. maj 2005 10. maj
Læs mereSådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark
Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne
Læs mereFakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse
Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse ELITE FØDEVARE KONTROL Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrel Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fødevarer
2008/1 LSF 177 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-23-02665 Fremsat
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr
Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGET EUROPAUDVALG
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 183 Offentlig Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 13. januar 2005 NOTAT TIL FOLKETINGET EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Læs mereKonference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet
Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet
Læs mereUdkast Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift
Udkast Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift I medfør af 6, stk. 1-2, 14 og 24, stk. 2 i lov nr. 463 af 17. juni 2008, økologilov, fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner 1. Denne bekendtgørelse
Læs mereDanske Slagtemestre anfører, at man fornemmer, at kontrollen er forskellig regionerne imellem og, at de enkelte regioner har forskellige kæpheste.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 298 Offentligt Danske Slagtermestres Landsforening Poppelvej 83 Postbox 709 5230 Odense M. MINISTEREN J.nr.: 354 Den Kære Lars
Læs mereFAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder
Læs mereFødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal
Læs mereStalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark
Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Hvad er reglerne for stalddørssalg af æg? Stalddørssalg er salg direkte fra primærproducenten til den endelige forbruger. Stalddørssalg
Læs mereRapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereFødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen
Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereBekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater
Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, 1 a i lov om frø, kartofler
Læs mereForberedende kursus til næringsprøven
Forberedende kursus til næringsprøven Modul Fødevarelovgivning Tekst til kursister Opdateret juli 2009 Udarbejdet af MOCH A/S for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Hvorfor
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereMiniguide: Undgå mavepine i julen
Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 31. maj 2006 RN A405/06
RIGSREVISIONEN København, den 31. maj 2006 RN A405/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om fødevarekontrollen I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede
Læs mereSlutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød
J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten
Læs mereACNielsen A/S. Kendskab til smiley-ordningen Lodret %-beregning. Fødevarestyrelsen. Effektmåling af smiley-ordningen. Online - uge 44 og 45, 2007
Sp1. I hvilken grad kender du smiley-ordningen, dvs. fødevarekontrollens rapporter med små ansigter som smiler eller er sure? De hænger fremme i butikker, restauranter, kantiner og andre steder hvor man
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Læs mereMarkedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002).
Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 28/2006 fødevareloven Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 21. februar 2007.
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Bilag til notat om fortolkning af marginal, lokal og begrænset aktivitet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-261-01803 Belgien
Læs mereFREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Læs mereFolketinget (2. samling) Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 9. juni Beretning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 237 Offentligt Beretning nr. 1 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs mereDet økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.
Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:
Læs mere2. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning (Korrektur).
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Teksten Kamp om jord og vand - kamp om mad Stopur LÆRINGSMÅL 1. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op (Tekstforståelse). 2. I kan gennemlæse en
Læs mereRegistrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter
Registrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter Dansk Insektnetværk 13. december 2017 Carl-Aage Morgen Foder- og Fødevaresikkerhed Foder- og fødevarevirksomheders ansvar (primærproducenter
Læs mereDen Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere
Læs mereVidens seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen
Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereArrild Privatskole. 2.indkaldelse til generalforsamling er vedhæftet dette nyhedsbrev.
-Trivsel og begejstring Skærbækvej 16, Arrild, 6520 Toftlund, Tlf: 74830103. Børnehuset, tlf.: 30138403 Email.: skolen@arrildprivatskole.dk; boernehuset@arrildprivatskole.dk Nyhedsbrev 11/2019 2.indkaldelse
Læs mereSlutrapport for kampagnen Oplysning om allergener
J. nr.: 2015-21-60-00135 29-11-2017 Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener INDLEDNING Temaet for kampagnen er fødevaresikkerhed. Kampagnens fokus er indholdet af allergene ingredienser. Utilsigtet
Læs mereviden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5
viden vækst balance Æg i køkkenet 1/5 Fakta om æg og hygiejne se hvordan ægget bliver dannet inde i hønen. den lille film er på engelsk: How an egg is made : http://www.youtube.com/watch?v=l_d1qtndyjc
Læs mereLokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet
Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker
Læs mere1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.
INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. oktober 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mereBeretning til statsrevisorerne om. fødevarekontrollen. December 2006 RB A402/06. Rigsrevisionen
Beretning til statsrevisorerne om fødevarekontrollen December 2006 RB A402/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 14 A. Baggrund... 14 B. Undersøgelsens
Læs mere1 Område Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne Registrerede virksomheder... 2
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-28-33-00024 7. juli 2014 Notat om kontrol med boder m.v. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Område... 2 2 Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne... 2 2.1 Registrerede virksomheder... 2
Læs mereDer er klare regler for, hvordan virksomhederne skal agere, hvis der er mistanke om, at de fødevarer de markedsfører, er forurenede.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 272 Offentligt Fødevarestyrelsen Dato: 28.08.2005 J.nr.: 433-42 Samrådsdrøftelse 6. september 2005 Ad FLF alm.
Læs mereOm keramik, glas og lignende til fødevarer
Om keramik, glas og lignende til fødevarer Om keramik, glas, porcelæn og fajance beregnet til fødevarekontakt og om de regler, der skal overholdes ved fremstilling eller salg af fx fade, skåle, kander,
Læs mereOm salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere
Fødevarestyrelsen - Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med m... Side 1 af 11 Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere publikationsliste forside forside
Læs mereForbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte
Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets
Læs mereUdfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012
Udfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012 Charlotte Kølln MSc Chem Eng Sektionsleder i Fødevarestyrelsen siden 1. juni 2010 3 Fødevareafdeling Rødovre: Største fødevareafdeling
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens
Læs mereVejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
26. april 2017 Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
Læs mereHygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
Læs mereFØDEVAREINDUSTRIEN STYRES AF BEVIDSTE FORBRUGERE
FØDEVAREINDUSTRIEN STYRES AF BEVIDSTE FORBRUGERE FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: Fødevareindustrien styres af bevidste forbrugere Udarbejdet af: Teknologisk
Læs mereTALEPUNKT. [det talte ord gælder]
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 421 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Dep/GMKJ Den 18. maj 2011 TALEPUNKT
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres
Læs mereEgenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd
Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden
Læs mereVejledning om offentliggørelse af kontrolresultater i fødevarevirksomheder.
J.nr.: 2010-20-2301-00486 Vejledning om offentliggørelse af kontrolresultater i fødevarevirksomheder. 1. Indledning... 1 2. Virksomhedens ophængning af kontrolrapport mv. på detailområdet.... 2 2.1 Generelt....
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr
Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer
Læs mereHvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?
Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereRapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereSlutrapport for kampagnen Styring af listeria i institutionskøkkener, hospitalskøkkener, cateringvirksomheder mv. Del A
J. nr.: 2015-28-60-00104 02-06-2016 Slutrapport for kampagnen Styring af listeria i institutionskøkkener, hospitalskøkkener, cateringvirksomheder mv. Del A INDLEDNING Som følge af kritisk eftersyn af den
Læs mereDokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram
Fødevarestyrelsen 5. februar 2010 J. nr. 2010-20-2301-00369 Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram På listen st de krav om skriftlig dokumentation i fødevarelovgivningen, som ligger
Læs mereHøring vedr. vejledning om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer, j.nr /GUSL
Fødevarestyrelsen Att.: hoering@fvst.dk Cc: Gülay Öcal, gusl@fvst.dk Tanja Yndigegn, tanyn@fvst.dk 8. april 2016 KJ Høring vedr. vejledning om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer, j.nr. 2015-28-33-00077/GUSL
Læs mereSidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud
Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk
Læs mereFORBEREDENDE KURSUS TIL NÆRINGSPRØVEN MODUL FØDEVARELOV- GIVNING
Udarbejdet af KMD for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Dokumenttype Undervisningsmateriale til kursister Dato Opdateret maj 2013 FORBEREDENDE KURSUS TIL NÆRINGSPRØVEN MODUL FØDEVARELOV- GIVNING 1 FORBEREDENDE
Læs mereUddannelse i fødevarehygiejne
Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,
Læs mereTALEPUNKTER. Tale til samråd d. 8. januar 2008 i Folketingets Erhvervsudvalg om spørgsmål A (Markedsføring af Lurpak Smørbar)
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 108 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. januar 2008 TALEPUNKTER Tale til samråd d. 8. januar 2008 i Folketingets Erhvervsudvalg
Læs mereREGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereMARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER
MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer
Læs mere