BIBIT. Læringskulturen i en medialiseret skole med fokus på elevdreven innovation HOVEDRAPPORT

Transkript

1 BIBIT Læringskulturen i en medialiseret skole med fokus på elevdreven innovation HOVEDRAPPORT Karl Aage Baarstrøm Silkeborg 14

2 Det er en anden måde at være i skole på. I stedet for at sidde ned på en stol, får vi selv lov til at bestemme noget. Det er sjovt at være med i. Man får ikke en opgave, man præcist skal løse. Man skal selv finde opgaven (Citat fra interview med 4 drenge fra 7. klasse på Hvinningdalskolen den 29. oktober 13.) BIBIT Hvinningdalskolen har i skoleåret 13/14 arbejdet med et udviklingsprojekt for skolens elever i 7., 8. og 9. klasser i alt ca. 2 elever. Projekttitlen har været Læringskulturen i en medialiseret skole med fokus på elevdreven innovation. Projektet er blevet støttet af Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Udviklingsprojektet tager udgangspunkt i erfaringer fra et pilotprojekt i skoleåret 12/13. Af projektansøgningen fremgår det, at projektet bygger på en forståelse af eleven som både bruger og aktør i en medialiseret verden. Det har været projektets hensigt, at gøre læringscentret (til) omdrejningspunkt for facilitering af en kulturforandring, der bl.a. betyder, at elever arbejder på skolen udenfor deres normale skematid fordi de ikke kan lade være! Projektet har været organiseret på en sådan måde, at eleverne arbejder i selvstyrende grupper med autentiske problemstillinger. De har skullet dokumentere deres læring i digitale medieprodukter og er i arbejdet blevet vejledt af skolebibliotekarer, IT-vejledere og lærere, der tør. Hensigten med denne måde at organisere arbejdet på har været at udvikle en metode, der bygger på engagement og involvering. Primære deltagere: Karen Fransen, Tovholder, Karen Lise Hjort Bøgild, Kasper Olsen, Bine Rasmussen, Martin Holst, Jesper Ranch Sørensen, Edward Muradian, Niels Knygberg og Camilla Stausholm (vikar for Karen Lise de sidste 4 uger). Eksterne samarbejdsparter: Hans-Jørn Riis, Skolebibliotekskonsulent i Silkeborg Kommune Steen Lembcke, Videncenter for børn og unges kultur, VIA 2

3 Forord Hovedkonklusion Evalueringsrapporten et delt i to delrapporter. En hovedrapport, denne og en baggrundsrapport. Hovedrapporten trækker i korthed evalueringsresultaterne op, ligesom hovedkonklusion og anbefalinger findes her. Konstateringer fra evalueringen kan ligeledes findes i hovedrapporten. Evalueringsrapporten har forholdt sig til alle målene i projektet. Evalueringen har således primært drejet sig om at kunne indsamle data til belysning af disse mål. I denne hovedrapport er der medtaget de områder, som har fyldt mest i projektet, og som kan have fremadrettet betydning for Hvinningdalskolen. I baggrundsrapporten er evalueringen nøjere beskrevet, og den indeholder dele af det datagrundlag, som hovedrapportens konstateringer, vurderinger og anbefalinger bygger på. Evalueringen er foretaget af Karl Aage Baarstrøm, Evaluator, Cand Pæd Resenbro april 14. Evalueringen har påvist, at eleverne i høj grad har været tilfredse med selv at have indflydelse på deres egen læring og har set det som positivt at arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre selv stå for egen læring. Evalueringen har også påvist, at eleverne ikke i tilsvarende grad har kunnet se, at de oplevede gode arbejdsmetoder og arbejdsformer i BIBIT har relevans i forhold til den faglige undervisning i øvrigt. Transferværdien har således været ringe. Anbefalinger Det kan anbefales: At det internt på skolen drøftes, hvordan elevforståelsen af faglighed kan udvikles og blive bredere, så de i højere grad kan anvende forskellige uformelle og faglige kompetencer i deres læringsarbejde både i fag og projekter. At erfaringerne fra udviklingsprojektet BIBIT bliver et afsæt til at fortsætte arbejdet på skolen med at udvikle læringsforståelse, læringsindhold og læringsrum i forhold til de fordringer, der er i skolereformen. At gøre sig overvejelser over, hvordan eleverne med fordel aktivt kan medinddrages i beslutninger omkring deres egen faglige læring og de anvendte arbejdsformer. At indhold, mål, metoder og omfang i læring er tydelig og forstået af alle elever. 3

4 Det samlede BIBIT projekt og tilfredsheden med projektet Elevvurderinger omkring BIBIT og faglighed Konstateringer BIBIT er af eleverne ikke oplevet som et fagligt projekt. Deres oplevelse af faglighed hænger nøje sammen med skolens fag og specifik faglig læring som forberedelse til skolens afgangsprøver. Eleverne har fundet BIBIT og måden at arbejde på relevant i forhold til udvikling af samarbejdsevne og selvstændighed. På baggrund af elevsvarene i spørgeskemaerne kunne det overvejes at flytte BIBIT konceptet ned på mellemtrinnet. Elevernes oplevelse af tilfredshed med BIBIT projektet som helhed I hvilken grad har du været tilfreds med projektarbejdet i BIBIT? Eleverne har et indbygget billede af, at det der betyder noget og er vigtigt i skolen, er det de arbejder med i fagene. Det er resultatet af dette arbejde, de skal vurderes på og senere til afgangsprøver i. Faglighed ser de udtrykt i det, der foregår i undervisning i fagene. Og i den sammenhæng falder BIBIT udenfor. Så derfor er det naturligt, at der er en sammenhæng mellem elevernes vurdering af fagligheden i BIBIT og vurderingen af det samlede projekt BIBIT. Opfattelsen påvirker deres vurderinger i negativ retning. Konstateringer De yngste elever udtrykker størst tilfredshed i deres vurdering af det samlede BIBIT projekt. Elevopfattelsen af, hvad en skole går ud på, og hvad indholdet i den skal være, har været en afgørende faktor i deres samlede vurdering af BIBIT. Eleverne mener, at der inden projektets start skal være en klar information om projektets ide, hensigt og mål samt en øget grad af processtyring fra lærerside. Vejledernes oplevelse af tilfredshed med BIBIT som helhed Vejlederne er til dels enige med eleverne om, at der kunne have været brug for mere lærerstyring og en bedre dialog med eleverne om, hvad projektet går ud på. Som eleverne også peger på det, konstaterer en vejleder, at der skal fokuseres mere på at fortælle eleverne om læringsmålene i BIBIT. Samme vejleder betoner også nødvendigheden af at gøre en del ud af at forklare eleverne, hvordan de kan anvende projekterfaringer og projektlæring i deres faglige læring i skolens øvrige undervisning. Vejlederne konstaterer, at erfaringerne fra projektet er vigtige både for dem selv som vejledere og undervisere og for skolens fremtidige udvikling af ny praksis blandt andet set i lyset af skolereformens tale om entreprenørskab og 4

5 innovation. Blandt andet konstaterer en, at projektet har vist, hvordan skolens læringscenter fremover kan indgå som skoleudviklingspartner. Elevernes oplevelse af vejledning og vejledere Elevernes holdning til vejledning og vejledernes løsning af deres opgave er generelt positiv. De udtrykker, at vejledning har været nødvendig. En række elever peger på, at der i projektarbejdet burde være mere styring og en strammere plan for arbejdet. De har fundet det vanskeligt helt selv at styre processen og deres arbejdsplaner. En del peger endvidere på, at der gerne måtte være en vis form for kontrol med, at alle også fik gjort deres arbejde, og at der burde skrides ind overfor dem, der bevidst holdt sig ude af arbejdet eller helt blev væk fra timerne. Vejledernes bemærkninger omkring vejledning og vejlederopgaven I hvilken grad har du oplevet, at du har fået en god og tilstrækkelig vejledning? Også vejlederne udtrykker tilfredshed med vejlederopgaven, idet alle deres vurderinger ligger i gruppen fra 5 til 1. Vejlederne har i processen undertiden følt sig magtesløse i forhold til de elever, der ikke overholdt aftaler eller som bare blev væk fra arbejdet. Vejledernes vurdering af, om eleverne har fået en god og tilstrækkelig vejledning? Vejlederne udtrykker tvivl om, hvorvidt den vejledning, eleverne har fået, har været passende og på de rigtige tidspunkter. Man udtrykker i nogen grad problemer med udeblivelser fra vejledning og manglende tilbagemeldinger på direkte henvendelser til eleverne. Der peges endvidere på, at det ville have været en fordel at følge elevernes læreprocesser tættere, ligesom der peges på noget helt centralt nemlig elevernes forståelse af konceptet i vejledning. Vejlederne er dermed i nogen grad på linje med eleverne. Der ligger fremadrettet en stor opgave i at finde frem til en struktur omkring vejledning, hvor der arbejdes meget med at skabe tydelighed omkring både vejlederopgaven og elevernes forståelse af, hvordan de skal bruge vejlederne i deres arbejde Vejlederne har i en vis udstrækning oplevet sig selv som havende en anderledes opgave end i deres funktion som lærer. 5

6 Projektmål Eleverne skal have større indflydelse på læring og læreprocesser. I hvilken grad har du haft indflydelse på den læring, du har fået i projektet? Konstateringer: Eleverne har i høj grad oplevet indflydelse på egen læring og generelt været tilfredse med selv at kunne bestemme, hvad projekttemaet og læringsindholdet skulle være. Vejlederne har oplevet, at eleverne generelt har været glade for selv at skulle definere deres eget projekt. Eleverne har i læreprocesserne været meget tilfredse med selv at vælge, hvem de ville samarbejde med Eleverne skal have adgang til mangfoldige fællesskaber. BIBIT har i sit design lagt op til, at eleverne kunne indgå i mangfoldige fællesskaber. I vejledningen er der peget på righoldige muligheder for at få et samarbejde i gang med relevante personer i både det omgivende samfund og det globale samfund. BIBIT s konsekvente fordring til eleverne om selv at skulle stå for valg af projekttema indenfor de givne muligheder er lykkedes. BIBIT fungerer fint som det er nu, men eleverne mangler at kunne få et større fagligt udbytte af det. Vejlederne har oplevet, at eleverne generelt har været glade for selv at skulle definere deres eget projekt, men også at nogle havde brug for en del starthjælp. I hvilken grad har din indflydelse på arbejdet i projektet været større end du er vant til? Projektet har således givet eleverne adgang til mangfoldige fællesskaber. Når udnyttelsen af mulighederne ikke er lykkedes i det omfang, der måske var forventet fra vejledernes side, kan det skyldes, at det ikke indgår som en del af elevernes tænkning omkring det at være i skole og lære noget. Aktiv vidensøgning er i deres verden begrænset til Google med flere. Konstateringer: Eleverne har i projektet oftest ikke selv kunnet få øje på mulighederne uden for skolen og har skullet understøttes og hjælpes til det af vejlederne. Når eleverne havde fået en samarbejdskontakt uden for skolen, har de oplevet mulighederne spændende og lærerige. Elevernes tænkning omkring det at være i skole og lære noget har udgjort en hindring for at få øje på andre muligheder. 6

7 7

8 Eleverne skal udvise selvstændighed. I hvilken grad har du arbejdet selvstændigt med projektet og stået for egen læring? BIBIT har bevidst haft som indbygget mål, at der skulle lægges op til, at elevernes selvstændighed i projektarbejdet skulle styrkes. De skulle udvise en selvstændig arbejdsfacon og selvstændigt stå for gennemførelse af det projekt, de valgte. Elevvurderingerne viser, at dette mål stort set er nået. Konstateringer: Eleverne har i meget høj grad oplevet, at de har arbejdet selvstændigt og for manges vedkommende også kreativt. Vejlederne har overvejende vurderet, at eleverne i vid udstrækning har arbejdet meget selvstændigt. En mere fast ramme og styring fra vejledernes side ville sammen med deres synlige tilstedeværelse kunne forbedre elevernes ansvar for egen læring. 8

9 Eleverne skal have styrket evnen til at samarbejde. I hvilken grad har arbejdet i projektet styrket din evne til at samarbejde? Projektet BIBIT lagde klart op til en prioritering af samarbejde. Derfor var det også et vigtigt mål i projektet, og spørgeskemaundersøgelsen viser, at målet er nået. 56 af eleverne i undersøgelsen har markeret deres store tilfredshed med samarbejdet i projektet. Konstateringer: Eleverne har i høj grad oplevet, at de i projektet har samarbejdet, og de udtrykker stor tilfredshed med at have skullet samarbejde. I samarbejdet har eleverne generelt været gode til at videndele, finde gode løsninger og supplere hinanden. Det er vanskeligt at konstatere, om elevernes samarbejde og positive oplevelse af det kan tilskrives projektet, eller om det er noget, de er vant til fra skolen i øvrigt. 9

10 Eleverne skal have en oplevelse af sammenhæng. I hvilken grad har du oplevet sammenhæng i projektet? Projektet BIBIT har haft et ønske om, at eleverne skulle kunne opleve sammenhæng i deres projekt. Eleverne udtrykker sig behersket om deres oplevelse af sammenhæng. I spørgeskemaundersøgelsen har kun 46 markeret i gruppen 6 til 1 imod 39 i til 4. I hvert fald kan det fastslås, at eleverne ikke har set en sammenhæng til undervisningen i fagene. Konstateringer: Eleverne har for manges vedkommende ikke oplevet en sammenhæng mellem deres arbejde i projektet og den øvrige undervisning. Vejlederne mener ikke, at der har været en tydelig sammenhæng mellem projektarbejdet og elevernes øvrige arbejde på skolen. Det er vanskeligt at få øje på en transferværdi fra projektet til almindelig undervisning. 1

11 Eleverne skal opleve, at det lærte giver mening. I hvilken grad har du oplevet, at det du har lært har givet mening for dig? BIBIT`s mål om, at eleverne skulle opleve, at det lærte gav mening, er en betinget succes. Rigtig mange 41 tilkendegiver i spørgeskemaet at det slet ikke eller kun i mindre grad gav mening for dem. Det var primært de elever, der havde valgt projekter med et kreativt indhold, der også kunne opleve, at det de lærte, gav mening for dem. Rigtig mange har derimod oplevet, at det har været skønt at lave noget andet end ellers på skolen. Vejlederne har i deres svar peget på, at flertallet af eleverne trods kontinuerlig italesættelse ikke har oplevet værdien af de opsatte læringsmål. Konstateringer: Mange elever har ikke i projektet oplevet at kunne se en mening med det, som havde relevans til den øvrige undervisning. De elever, der har kunnet se en mening med projektet er dem, der har arbejdet mest kreativt og set muligheder ind i den øvrige undervisning. 11

12 Eleverne skal opleve uformelle kompetencer bragt i spil. I hvilken grad har du kunnet anvende din viden fra dit liv uden for skolen i projektarbejdet? Eleverne forholder sig ikke specielt i ord til dette mål. De har måske svært ved at se, hvad de tilfører arbejdet fra anden læring end fra skolen. I praksis i projekterne har de derimod anvendt mange kompetencer, der ikke stammer fra læring i skolen. Konstateringer: Eleverne har haft svært ved at se, hvad de har tilført arbejdet fra anden læring end fra skolen. De fleste vejledere tilkendegiver, at de i høj grad har set eleverne anvende kompetencer, der ikke skyldes deres læring i skolen. I elevernes praksis i projektet har de anvendt mange kompetencer og viden fra både sociale medier og fra hjemmet. 12

13 Fokus på fællesskab. I hvilken grad har du oplevet, at der i projektet har været fokus på fællesskab? BIBIT har blandt andet haft det formål at skabe læringsrum med fokus på fællesskab. Eleverne har også i stor udstrækning oplevet, at projektet havde dette fokus. 55 af dem giver således udtryk for dette. I deres tilkendegivelser af, hvad der har været godt i projektet træder dette tydeligt frem. Ord som samarbejde, arbejde på tværs af klasser og fællesskab er udbredt, når eleverne udtaler sig om det bedste ved projektet. I tilrettelæggelsen af BIBIT havde vejlederne gjort meget ud af, at alle havde nogle at være i gruppe med. Og i de fleste af grupperne oplevedes en fællesskabsfølelse omkring det projekt, der blev valgt. Konstateringer: Eleverne har i stor udstrækning oplevet, at der i projektet har været fokus på fællesskab og udtaler sig generelt positivt om det. Eleverne har været glade for muligheden i projektet for at arbejde sammen med andre fra andre klasser, de havde fælles interesse med. 13

14 Elevernes oplevelse af, hvad det bedste i BIBIT har været Mere end en tredjedel skriver, at det har været hyggeligt og sjovt at arbejde i projektet. Sammen med ordet hyggeligt finder man ofte bemærkninger som Man må selv vælge emne og selv vælge makker, og at gruppearbejdet har været anderledes end normale timer. Generelt har der været tilfredshed med selv at måtte vælge noget, der interesserede en og fik mulighed for at møde andre med samme interesse. Også det, at man selv kunne styre sin tid og sin egen læring opleves af mange som noget godt i projektet. Selvstændighed og selvstyring har spillet en stor rolle for eleverne. Et repræsentativt udvalg fra elevernes beskrivelser af, hvad der efter deres mening har været det bedste i BIBIT viser en bred vifte af faktorer, der i et fremadrettet perspektiv med fordel kan medtænkes i hele skolens fremtidige organisering af undervisningen: Selvstændighed - ingen grænser fællesskab samarbejde Man har mulighed for at vælge noget, der interesserer en selv Selvstændighed Mulighed for kreativ udfoldelse på mange måder Fællesskab Ansvar Anderledeshed afveksling ny viden At arbejde med noget jeg havde interesse for vi måtte være hjemme at være selvstændig frihed om sit projekt selv bestemme hvad jeg ville arbejde med At kunne få lov at lave noget man synes der er sjovere end normale timer at man har været meget selvstændig der har ikke været så mange regler og krav, og man kunne selv styre hvor meget man ville gå op i det Udfordringerne hyggeligt samarbejdet vores ting bliver vist frem messen Vennerne møde andre folk få nye venner arbejde med et godt projekt have det sjovt Kom ud af klassen et samarbejde skal kunne klare det selv sammen med andre end kun fra ens klasse kunne arbejde frit Frit sjovt jeg har lært at kunne samarbejde med nogle nye nyt gode venner Arbejde selvstændigt selv løse problemerne god vejledning det var godt at vi skulle have medie ind over projektet at der var en messe, så vi kunne vise vores produkt 14

15 Elevernes oplevelse af at kunne motivere sig selv Eleverne mener for størstedelens vedkommende, at de i projektet i høj grad har været i stand til at motivere sig selv. I hvilken grad har du kunnet motivere dig selv i projektet? Evalueringen har påvist, at eleverne i høj grad har været tilfredse med selv at have indflydelse på deres egen læring og har set det som positivt at arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre selv stå for egen læring. Evalueringen har også påvist, at eleverne ikke i tilsvarende grad har kunnet se, at de oplevede gode arbejdsmetoder og arbejdsformer i BIBIT har relevans i forhold til den faglige undervisning i øvrigt. Transferværdien har således været ringe. Erfaringerne fra udviklingsprojektet BIBIT kan give afsæt til at fortsætte arbejdet på skolen med at udvikle læringsforståelsen, læringsindholdet og læringsrum i forhold til de fordringer, der er i skolereformen. 15

16 Layout og tryk: SKOLE