Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Transkript

1 Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar

2 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere i Fredericia Indledning I det følgende beskrives udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det omhandlende områder såsom selvvurderet helbred, langvarig sygdom, sundhedsvaner samt sociale relationer målt i forhold til bl.a. alder og køn blandt borgere over 65. Sidste del af analysen ser nærmere på handlekompetencer, helbredsproblemer samt stress og belastning, bl.a. i forhold til om man lider af en langvarig sygdom, skade eller lidelse. Denne sidste del inddrager desuden de ige med særlig henblik på at vurdere udviklingen i handlekompetencer og helbredsproblemer blandt denne aldersgruppe i forhold til de ældre aldersgrupper. Spørgeskemaundersøgelse I 2007 blev der blandt Fredericias borgere foretaget en spørgeskemaundersøgelse med titlen Hvordan har du det. Formålet med undersøgelsen var at afdække voksne borgeres (over 16 ) sundhed og trivsel. For at opnå et repræsentativt besvarelsesgrundlag er der anvendt forskellige metoder til distribution af spørgeskemaerne, bl.a. målrettede postomdelte spørgeskemaer til borgere over 65 samt til borgere i Vestbyen respondenter, bosat i Fredericia kommune, har besvaret skemaet, heraf 786 mænd og 1517 kvinder. Som følge af forskellen i deltagelse mellem mænd og kvinder er der foretaget en statistisk vægtning af datasættet. Respondenter over 65 udgør 226 personer (116 mænd og 110 kvinder) svarende til 10 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. I tabellen nedenfor ses en oversigt over det samlede antal ældre over 65 i Fredericia Kommune fordelt på alder, køn og ægteskabelig status. Nederst i oversigten ses desuden, hvordan respondenterne over 65 i spørgeskemaundersøgelsen er fordelt på alder og ægteskabelig status. Figur 1: oversigt over befolkningstal i Fredericia og i spørgeskemaundersøgelsen Befolkningstal fra Danmarks Statistik, 2008 Borgere i alt i Fredericia (0-125 ): ( mænd/ kvinder) ige Ugift Gift/separeret Enke(mand) Skilt Reg. partnerskab Mand Kvinde i alt ige Ugift Gift/separeret Enke(mand) skilt Reg. partnerskab Mand Kvinde i alt Alle i alt Respondenter i spørgeskemaundersøgelsen alder Ugift Gift/separeret Enke(mand) Skilt Reg. partnerskab ige ige

3 Helbredstilstand Nedenfor beskrives resultater vedrørende vurdering af egen helbredstilstand, BMI, langvarig sygdom og brug af hjælpemidler. Selvvurderet helbredstilstand Selvvurderet helbred er et selvstændigt begreb (og noget andet end lægediagnosticeret helbred og funktionsevne), som anvendes i nationale befolkningsundersøgelser, idet det anses for at være en uafhængig indikator for dødelighed og formentlig også for indlæggelser, forbrug af lægemidler, arbejdsløshed, førtidspensionering mm. (Kjøller, M. m.fl. 2007: Folkesundhedsrapporten Danmark). I spørgeskemaundersøgelsen falder andelen, som vurderer, at egen helbredstilstand er virkelig god eller god med alderen, n der ses bort fra de ige. 61 % af de ige og 51 % af personer over 80 vurderer, at de har en virkelig god eller god helbredstilstand mod 72 % af gennemsnittet for alle aldersgrupper. Ser man isoleret på personer over 65, vurderer mændene generelt at have et bedre helbred end kvinderne. Denne tendens afspejles ligeledes i nationale undersøgelser (Kjøller, M. m.fl. 2007: Folkesundhedsrapporten Danmark) Således vurderer 62 % af mændene over 65 i undersøgelsen og 56 % af kvinderne at have en god eller virkelig god helbredstilstand. Figur 2: Selvvurderet helbred og alder. Køn for og selvvurderet helbred Meget dlig Dlig Nogenlunde God Virkelig god alle Mand Kvinde alle Det er efterhånden velkendt, at der eksisterer en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og helbredsvurdering. Dette gør sig også gældende for Fredericias borgere over 65, uden at det dog er muligt at sagsbestemme sammenhængen. Således vurderer 82 % af respondenterne over 65 med en mellemlang videregående uddannelse og 78 % af de ældre med en lang videregående uddannelse at have en god eller virkelig god helbredstilstand, mens dette er tilfældet for 61 % af de ældre med en kort videregående erhvervsuddannelse, 58 % af de faglærte og 50 % af de ældre uden en erhvervsuddannelse. Dette afspejles igen i forhold til boligtype, idet de ældre over 65 med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i højere grad bor i ejerbolig, mens de ældre med en kortere eller ingen erhvervsuddannelse oftere bor i lejebolig. 8 % af de ældre over 65, som bor i lejebolig, svarer, at deres helbredstilstand er dlig eller meget dlig mod 2 % af de ældre, som bor i ejerbolig. 3

4 Figur 3: Selvvurderet helbred og uddannelsesniveau for Meget dlig Dlig Nogenlunde God Virkelig god ingen uddannelse Faglært kort videregående mellemlang videregående lang videregående alle Overvægt (BMI) Hvor en vurdering af ens helbredstilstand i høj grad er en subjektiv vurdering, er højde og vægt fysiske størrelser, som, n de ses i forhold til hinanden, kan sige noget om, hvorvidt man vejer for meget eller for lidt i forhold til det anbefalede. Dette mål kaldes også Body Mass Index (BMI), og nedenfor ses kategoriseringen heraf fordelt på aldersgrupper. De ældre aldersgrupper synes ikke umiddelbart at afvige fra gennemsnittet. Ser man derimod adskilt på personer over 65, er mænd samlet set i højere grad overvægtige end kvinder (58 % mod 43 %). Der er dog flere svært overvægtige kvinder over 65 end mænd. 15 % af kvinderne er således svært overvægtige mod 11 % af mændene. Samtidig er 5 % af kvinderne undervægtige, mens dette ikke gælder for nogen af mændene i undersøgelsen. Figur 4: BMI og alder. BMI og køn for Svær overvægt Moderat overvægt Normalvægt Undervægt alle Mand Kvinde alle Der ses igen en sammenhæng med uddannelsesniveau, idet der er flere normalvægtige blandt de ældre med en mellemlang (58 %) eller en lang (55 %) videregående uddannelse og omvendt især flere overvægtige blandt de ældre uden en erhvervsuddannelse, hvor andelen af svært overvægtige er 19 % mod gennemsnittet for alle uddannelsesgrupper på 11 %. 4

5 Langvarig sygdom 48 % af de ige og 50 % af de ældre over 80 har en langvarig sygdom, eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse mod 30 % af gennemsnittet for alle aldersgrupper. Lidt flere mænd end kvinder over 65 har en langvarig sygdom, lidelse eller eftervirkning af skade/handicap. Færre ældre over 65 med en mellemlang (30 %) eller lang (28 %) videregående uddannelse lider heraf sammenlignet med ældre med en kort videregående uddannelse (55 %), faglært uddannelse (47 %) eller ingen erhvervsuddannelse (62 %). Figur 5: Langvarig sygdom, eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse og alder. Køn for og langvarig sygdom, lidelse mm alle Mand Kvinde alle nej Ja Brug af hjælpemidler Andelen der bruger daglige hjælpemidler stiger med alderen. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 18 % af de ige og 45 % af dem over 80 bruger høreapparat mod 5 % af gennemsnittet. 4 % af de ige og 22 % af de 80+ ige bruger stok, krykker eller gangstol mod 1 % af gennemsnittet. 2 % af de ige og 2 % af de 80+ ige bruger kørestol mod 0,5 % af gennemsnittet. Figur 6: Brug af hjælpemidler og alder. Brug af hjælpemidler og køn for. Flere svar muligt Nej Ja, andet Ja, kørestol Ja, stok, krykker, gangstol Ja, høreapparat Ja, briller, kontaktlinser alle Mand Kvinde alle 5

6 Sundhedsvaner I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til, hvorvidt den enkelte tror, at man kan gøre noget selv for at bevare et godt helbred, samt hvorvidt der rent faktisk gøres noget for at bevare eller forbedre eget helbred. Tro på egen indsats i forhold til at bevare godt helbred De ældre over 65 tror i mindre grad end de øvrige aldersgrupper på, at egen indsats er særdeles vigtig i forhold til at bevare et godt helbred. Således mener 50 % af de 80+ ige og 65 % af de ige, at egen indsats er særdeles vigtig mod 74 % af gennemsnittet for alle aldersgrupper. En stor andel af de 80+ ige mener dog, at egen indsats er vigtig (40 %). Tilsvarende tror flere i de ældste aldersgrupper ikke på, at egen indsats er vigtig eller kun lidt vigtig i forhold til de øvrige aldersgrupper. Mændene blandt de ældre over 65 tror i mindre grad end kvinderne på, at egen indsats er vigtig eller særdeles vigtig (89 % mod 93 % af kvinderne). Figur 7: Tro på egen indsats og alder. Tro på egen indsats og køn for Tror ikke på egen indsats Tror egen indsats er af nogen betydning Tror egen indsats er vigtig Tror egen indsats er særdeles vigtig alle Mand Kvinde alle I forhold til selv at gøre noget for at bevare eller forbedre eget helbred er det især de ældre over 80, som svarer, at de ikke gør noget (13 % mod 7 % af gennemsnittet). De ige er dem, som oftest svarer, at de gør noget for at bevare eller forbedre eget helbred (90 %). Der er ikke nogen væsentlig forskel på mænd og kvinder over 65. På spørgsmålet om hvad der gøres for at bevare et godt helbred, er der ikke nogen stor forskel på, hvad de ældste aldersgrupper gør sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Dog svarer de ældste aldersgrupper oftere, at de sørger for at få mere søvn og kontakt med familie og venner og i mindre grad end de øvrige aldersgrupper, at de prøver at holde op med at ryge eller ryge mindre, samt sørger for at leve mindre stresset. Det viser sig, uden at det er muligt at sagsbestemme sammenhængen, at de ældre som svarer, at de gør noget for at bevare et godt helbred i højere grad også vurderer at have et godt eller særdeles godt helbred, hvorimod de ældre, som har opgivet at gøre noget, oftere svarer, at de har et dligt eller meget dligt helbred. Samme tendens gør sig gældende i forhold til, om man tror egen indsats er vigtig for at bevare et godt helbred. Således er der blandt de ældre, som tror egen indsats er vigtig, flere som vurderer, at deres egen helbredstilstand er god eller virkelig god end de, som i mindre grad tror egen indsats er vigtig. 6

7 Figur 8: Tro på egen indsats og selvvurderet helbred for Tror ikke på egen indsats Tror egen indsats er af nogen betydning Tror egen indsats er vigtig Tror egen indsats er særdeles vigtig 2 Virkelig god God Nogenlunde Dlig Meget dlig alle Sociale relationer I det følgende beskrives forhold omkring sociale relationer, målt på hvor ofte den enkelte træffer familie, venner og bekendte, om den enkelte tror på, at han/hun kan få praktisk hjælp fra andre, hvis vedkommende bliver syg, samt i hvilken grad man oplever at være alene, selvom man hellere vil være sammen med andre. Figur 9: Træffer familie (som man ikke bor sammen med) og alder Aldrig Sjældnere 1 eller 2 gange om måneden 1 eller 2 gange om ugen Dagligt eller næsten dagligt alle Andelen der dagligt, næsten dagligt eller ugentligt træffer familie (som man ikke bor sammen med), falder med alderen. Kun 2 % af aldersgruppen over 80 ses dagligt eller næsten dagligt med familie. For de ige gælder dette for 10 %. Gennemsnittet for alle aldersgrupper er 16 %. Andelen, der sjældnere end en gang om måneden ser familie, stiger tilsvarende med alderen, og er for de ige 13 % og for de 80+ ige 27 % mod 9 % i gennemsnit for alle aldersgrupper. Der er ikke nogen væsentlig forskel på, hvor hyppigt de ældre over 65 ses med familie, i forhold til køn. 7

8 Figur 10: Ses med venner og bekendte og alder Aldrig Sjældnere 1 eller 2 gange om måneden 1 eller 2 gange om ugen Daglig eller næsten daglig alle Ser man på, hvor hyppigt respondenterne træffer venner og bekendte er dette mest hyppigt for de unge og dernæst for de ældste aldersgrupper over 65. Samtidig er der dog hele 8 % i aldersgruppen over 80, som aldrig træffer venner og bekendte mod 1 % i gennemsnit for alle aldersgrupper. Der er ikke væsentlig forskel, n man ser på personer over 65, i forhold til køn. Kan få hjælp fra andre hvis man bliver syg Troen på at kunne få praktisk hjælp fra andre (end dem man bor sammen med), hvis man bliver syg, er betydelig lavere hos de ældste aldersgrupper end hos de øvrige. Således svarer 16 % af de ige og 27 % af respondenterne over 80 nej til at kunne regne med at få praktisk hjælp fra andre, hvis de bliver syge, mod 8 % af gennemsnittet for alle aldersgrupper. Figur 11: Kan regne med hjælp fra andre (end dem man bor med) til praktiske problemer, hvis bliver syg og alder Nej Ja, måske Ja, helt sikkert alle 8

9 At være uønsket alene De ældre over 80 svarer i højere grad end de øvrige aldersgrupper, at de er alene, selvom de hellere vil være sammen med andre. 63 % af de respondenter der har svaret, at de ofte er alene, selvom de hellere vil være sammen med andre, bor uden andre voksne. Ser man på de ældre over 65 er det især enker og enkemænd, der ofte er uønsket alene sammenlignet med ældre gifte, ældre i papirløst samliv, skilte, separerede eller singler, hvor dét at man eventuelt bor alene formentlig i højere grad er selvvalgt. Flere kvinder end mænd, blandt de ældre over 65, er i højere grad uønsket alene, hvilket svarer overens med, at næsten dobbelt så mange kvinder (48 %) over 65 bor alene sammenlignet med mænd (25 %), og at kvinder i gennemsnit lever længere end mænd. Figur 12: Uønsket alene og alder. Uønsket alene ogkøn for Nej Ja, men sjældent Ja, en gang imellem Ja, ofte alle Mand Kvinde alle Personer med en langvarig sygdom, skade eller lidelse (mere end 6 måneder) er oftere alene, selvom de hellere vil være sammen med andre. 27 % er således ofte eller en gang imellem uønsket alene, mod 15 % af dem som ikke har en langvarig sygdom, skade eller lidelse. Figur 13: Uønsket alene og langvarig sygdom, skade eller lidelse (personer over 45 ) langvarig sygdom/lidelse Ikke langv. sygdom/lidelse 1 Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej Sammenhæng mellem sociale relationer og sundhedsvaner Det viser sig, at de ældre som tror, det er vigtigt selv at gøre en indsats for egen sundhed, og de som siger, at de gør noget for at bevare et godt helbred, hyppigere træffer familie og bekendte og i højere grad tror på, at de kan få praktisk hjælp fra andre, hvis de bliver syge. Ligesom disse ældre sjældnere er alene, n de ønsker 9

10 at være sammen med andre. Det er dog ikke muligt at sagsbestemme, hvorvidt det er stærke sociale relationer, der påvirker ens sundhedsvaner i positiv retning, eller det er de sunde vaner (og måske et godt helbred), som giver overskud til at træffes med andre osv. Handlekompetencer, helbredsproblemer og stress/belastning - blandt personer over 45 I det følgende udvides analysen til ligeledes at omfatte de ige. Udvidelsen kan være med til at vise udviklingen i forhold til forringelse af helbred og handlekompetencer mellem aldersgrupper. Den følgende analyse redegør for graden af handlekompetencer på forskellige områder, sygdomme, helbreds- og trivselsproblemer samt oplevelse af stress og belastning blandt personer over 45. Desuden undersøges flere af disse emner nærmere, i forhold til om man har en langvarig sygdom, skade eller lidelse (mere end seks måneder). Handlekompetencer Læse almindelig avistekst (evt. med briller hvis det normalt bruges) Størstedelen af de ældre borgere har ikke problemer med at læse en avistekst. Kun 2 % af de ige og 2 % af de ige har enten meget besvær med dette eller kan slet ikke, mens dette for de 80+ ige gælder for 10 %. Figur 14: Kan du læse alm. avistekst og alder Nej, slet ikke Ja, med meget besvær Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær Høreevne Mens 77 % af de ige og 60 % af de ige uden besvær kan høre, hvad der bliver sagt under en samtale, mellem tre eller flere personer, gælder dette kun for 20 % af de 80+ ige. 29 % af de 80 + ige og 7 % af de ige har meget besvær med at høre eller kan slet ikke høre, hvad der bliver sagt under en sådan samtale. 10

11 Figur 15: Høre hvad der bliver sagt under samtale og alder Nej, slet ikke Ja, med meget besvær Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær Gå ca. 400 meter uden hvile Mens dette klares uden besvær for 93 % af de ige og for 84 % af de ige, gør det samme sig gældende for 63 % af de 80+ ige. 7 % af de ige klarer det kun med meget besvær eller slet ikke. For de 80+ ige gælder dette for 22%. Blandt respondenter over 45, som lider af en langvarig sygdom, skade eller lidelse, svarer 72 %, at de uden besvær kan gå 400 meter uden hvile mod 92 % af personerne, som ikke lider af en langvarig sygdom eller lidelse. På samme måde har 14 % af personer, der lider af langvarig sygdom, skade eller lidelse meget besvær eller kan slet ikke gå 400 meter, mod 4 % af respondenterne, som ikke lider af heraf. Figur 16: Gå 400 meter uden hvile og alder. Gå 400 meter og langvarig sygdom/lidelse for Nej, slet ikke Ja, med meget besvær Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse Gå op og ned af trappe 97 % af de ige og 95 % af de ige klarer helt eller næsten uden besvær at gå op og ned fra en etage til en anden uden at hvile, mens dette gælder for 83 % af de 80+ ige. 1 % af de ige og 12 % af de 80+ ige kan slet ikke klare dette. 10 % af respondenterne over 45, med en langvarig sygdom, skade eller lidelse, kan kun med meget besvær eller slet ikke gå op og ned af trapperne mod 3 % af dem uden en langvarig sygdom/lidelse. 11

12 Figur 17: Gå op eller ned ad trappe fra en etage til en anden uden hvile og alder. Gå op og ned ad trappe og langvarig sygdom/lidelse for Nej, slet ikke Ja, med meget besvær Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse Bære 5 kg 86 % af de ige og 79 % af de ige klarer uden besvær at bære 5 kg, mens dette gælder for 61 % af de 80+ ige. 6 % af de ige og 22 % af de 80+ ige klarer slet ikke, eller kun med meget besvær, dette. Igen er der færre personer med en langvarig sygdom/lidelse, som kan bære 5 kg: 65 % uden besvær mod 89 % af respondenterne, som ikke har en langvarig sygdom/lidelse. 13 % blandt personer med langvarig sygdom/lidelse kan enten slet ikke eller kun med meget besvær bære 5 kg mod 4 % af respondenterne uden en langvarig sygdom/lidelse. Figur 18: Bære 5 kg og alder. Bære 5 kg og langvarig sygdom/lidelse for Nej, slet ikke Ja, med meget besvær Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse 12

13 Tage tøj og sko på 96 % af de ige og 90 % af de ige og 85 % af de 80+ ige har intet besvær med at tage tøj og sko på. Blandt de 80+ ige skal 3 % have hjælp til det, og 3 % kan ikke, selv om de f hjælp. Igen er der blandt personer med en langvarig sygdom/lidelse, færre som klarer dette uden besvær (83 %), end blandt dem som ikke lider af en sådan (95 %). Mange med en langvarig sygdom/lidelse klarer det dog med lidt besvær (17 %). Figur 19: Tage tøj og sko på og alder. Tage tøj og sko på og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 10 95,00% 9 85,00% Kan ikke selv om jeg f hjælp Ja, men jeg behøver hjælp Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær 8 75,00% langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse Komme i og ud af sengen 96 % af de ige og 93 % af de ige og 85 % af de 80+ ige klarer uden besvær at komme i eller ud af sengen selv. 3 % af de 80+ ige har brug for hjælp hertil. Igen er der færre personer over 65, blandt dem med en langvarig sygdom/lidelse, som klarer dette uden besvær (84 %), sammenlignet med dem som ikke lider heraf (99 %). Mange med en langvarig sygdom/lidelse klarer det dog med lidt besvær (15 %). Figur 20: Komme i og ud af sengen og alder. I og ud af sengen og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 10 95,00% 9 85,00% Kan ikke selv om jeg f hjælp Ja, men jeg behøver hjælp Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær 8 75,00% langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse 13

14 Rejse med bus og tog 96 % af de ige og 91 % af de ige og 63 % af de 80+ ige kan uden besvær rejse med bus og tog. 2 % af de ige og 12 % af de 80+ ige har brug for hjælp til det, mens 1 % af de ige og 10 % af de 80+ ige ikke kan, selvom de f hjælp. Blandt personer med langvarig sygdom, skade eller lidelse klarer 80 % at rejse med bus og tog uden besvær mod 95 % af dem uden langvarig sygdom/lidelse. 7 % med langvarig sygdom, skade eller lidelse klarer det enten kun med hjælp eller slet ikke mod 5 % af dem uden langvarig sygdom/lidelse. Figur 21: Rejse med bus eller tog og alder. Rejse og langvarig sygdom/lidelse for Kan ikke selv om jeg f hjælp Ja, men jeg behøver hjælp Ja, med lidt besvær Ja, uden besvær langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse Sygdomme og helbredsproblemer De hyppigste helbredsproblemer blandt respondenter over 45 er forhøjet blodtryk, slid- og ledgigt og smerter i muskler/skelet. Som det ses i nedenstående figur lider 15 % af de ige, 20 % af de ige og 22 % af de 80+ ige af smerter i muskel/skelet. 19 % af ige, 33 % af de ige og 22 % af de 80+ ige lider af forhøjet blodtryk og 19 % af ige, 30 % af de ige og 28 % af de 80+ ige lider af slid- eller ledgigt. Der er ikke nogen ensartet sammenhæng mellem sygdomshyppighed og alder. De ige er eksempelvis dem, der lider mest af hovedpine/migræne, mens osteoporose og muskel/skelet smerter hyppigst ses hos respondenter over

15 Figur 22: Helbredsproblemer og alder tinnitus anden psykisk lidelse kronisk angst, depression hovedpine kræft osteoporose slid-, ledgigt bronkitis, KOL blodprop i hjerne, hjerneblødning blodprop i hjerte, hjertekramper forhøjet blodtryk muskel, skelet sukkersyge, diabetes allergi astma Smerter eller ubehag Respondenterne har svaret på, om de indenfor de sidste 14 dage har været generet af forskellige former for smerter eller ubehag. Det er gennemgående, at hyppigheden af smerter eller ubehag er større blandt respondenter med langvarig sygdom, skade eller lidelse end dem, der ikke lider heraf. Derimod er der ikke altid noget mønster i forhold til alder. Smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder Nedenstående tabel viser, at smerter i nakke, skuldre, arme eller hænder er hyppigst blandt de ige, hvor 62 % har været meget eller lidt generet, hvilket for grupperne ige og 80+ ige gælder for 47 %. Blandt alle respondenter er hyppigheden af sådanne smerter eller ubehag langt større, hvis respondenten lider af en langvarig sygdom, skade eller lidelse end hos dem, som ikke lider af en sådan. Således er 27 % blandt personer over 45 med langvarig sygdom/lidelse meget generet af smerter/ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder, mod 10 % af dem som ikke har en langvarig sygdom/lidelse. 15

16 Figur 23: Smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder og alder. Smerter eller ubehag og langvarig sygdom/lidelse for Nej Ja, lidt generet Ja, meget generet langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse Smerter eller ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder Hyppigheden af smerter eller ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder stiger med alderen. Således er 51 % af de ige lidt eller meget generet, mens dette gælder for 54 % af de ige og 62% af de 80+ ige. 31 % af alle respondenter over 45 som lider af en langvarig sygdom, skade eller lidelse er meget generet af smerter eller ubehag, mod bare 7 % af dem som ikke lider heraf. Figur 24: Smerter eller ubehag i ben, hofter, knæ eller fødder og alder. Smerter eller ubehag og langvarig sygdom/lidelse for c Nej Ja, lidt generet Ja, meget generet langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse Smerter eller ubehag i ryg eller lænd Der er ikke nogen væsentlig forskel på hyppighed i smerter/ubehag i ryg eller lænd i forhold til alder. Ca % af hver aldersgruppe er meget generet, mens ca. 40 % er lidt generet. Til gengæld er hele 25 % af personer med en langvarig sygdom/lidelse meget generet, i forhold til personer uden langvarig sygdom/lidelse, hvor 8 % er meget generet. 16

17 Smerter eller ubehag i forbindelse med åndedrætsbesvær, forpustethed 16 % af de ige, 25 % af de ige og 34 % af de 80+ ige har indenfor de seneste 14 dage været generet af åndedrætsbesvær. Dette gælder desuden for 30 % af respondenter, som har langvarig sygdom, skade eller lidelse, mod 12 % som ikke har langvarig sygdom eller lidelse. Figur 25: Åndedrætsbesvær og alder. Åndedrætsbesvær og langvarig sygdom/lidelse for Nej Ja, lidt generet Ja, meget generet langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse Smerter eller ubehag i forbindelse med kvalme eller uro i mave 15 % af de ige, 14 % af de ige og 23 % af de 80+ ige har oplevet smerter eller ubehag, inden for de sidste 14 dage, i forbindelse med kvalme eller uro i maven. Dette gælder samtidig for 23 % med langvarig sygdom/lidelse, mod 10 % af dem som ikke har en langvarig sygdom/lidelse. Figur 26: Lidt eller meget generet af smerter eller ubehag i forbindelse med kvalme eller uro i mave og alder. Smerter/ubehag og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 2 15,00% 1 Ja, lidt generet Ja, meget generet 5,00% langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse 17

18 Svimmelhed 13 % af de ige, 11 % af de ige og 27 % af de 80+ ige har de sidste 14 dage været meget eller lidt generet af svimmelhed. 20 % af personer med langvarig sygdom/lidelse har været meget eller lidt generet af svimmelhed, mod 8 % af dem som ikke lider heraf. Figur 27: Lidt eller meget generet af svimmelhed og alder. Svimmelhed og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 2 15,00% 1 Ja, lidt generet Ja, meget generet 5,00% langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse Smerter i hjerte eller bryst 8 % af de ige, 15 % af ige og 13 % af 80+ ige har indenfor de sidste 14 dage oplevet smerter eller ubehag i bryst eller hjerte. 17 % af personer med langvarig sygdom/lidelse har oplevet smerter/ubehag, mod 5 % af dem som ikke har en langvarig sygdom/lidelse. Figur 28: Lidt eller meget generet af smerter/ubehag i hjerte/bryst og alder. Smerter og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 16,00% 14,00% 12,00% 1 8,00% 6,00% Ja, lidt generet Ja, meget generet 4,00% 2,00% langv. sygdom/lidelse ikke sygdom/lidelse Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst Mens 3 % af de ige og 2 % af de ige svarer, at de indenfor de seneste 14 dage har oplevet ængstelse, nervøsitet, uro eller angst gælder dette for 11 % af de 80+ ige. Der er dog samtidig stort set lige mange i aldersgrupperne, som slet ikke har oplevet dette. Samlet set har 23 % af respondenterne over 45, 18

19 som lider af en langvarig sygdom, skade eller lidelse, oplevet at være lidt eller meget generet mod 12 % af dem som ikke har en langvarig sygdom eller lidelse. Figur 29: Lidt eller meget generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst og alder. Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 2 15,00% 1 Ja, lidt generet Ja, meget generet 5,00% langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig At langvarig sygdom, skade eller lidelse påvirker humøret ses ligeledes i nedenstående graf, hvor 27 % i denne gruppe er meget eller lidt generet af nedtrykthed mm, mod 15 % af dem som ikke lider af langvarig sygdom/lidelse. Derimod er der ikke de store forskelle i forhold til alder. De ige er samlet set mere nedtrykte, deprimeret eller ulykkelige end de øvrige aldersgrupper, mens det dog samtidig er blandt de 80+ ige, at der er flest, som er meget generet heraf (11 %). Figur 30: Lidt eller meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig og alder. Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig og langvarig sygdom/lidelse for ,00% 2 15,00% 1 Ja, lidt generet Ja, meget generet 5,00% langv. ikke sygdom/lidelse sygdom/lidelse 19

20 Oplevelse af belastninger og stress i hverdagen Respondenterne har besvaret spørgsmål vedrørende oplevelse af stress og belastning indenfor den seneste måned i forhold til personlige problemer, kontrol med eget liv osv. Samlet set oplever de ige oftere stress og belastninger end de øvrige to aldersgrupper. Der er flest 80+ ige, som aldrig oplever sådanne belastninger. Dog er det samtidigt bemærkelsesværdigt, at der blandt de 80+ ige, tilsyneladende er en gruppe, som svarer, at de meget ofte oplever belastning i disse forhold. Belastningsgraden er ligeledes lidt større blandt personer med langvarig sygdom, skade eller lidelse. En mulig forklaring kan være, at belastninger og stress blandt de ige oftere kan tænkes at være relateret til familie- og arbejdsliv, mens belastning og stress blandt de 80+ ige i højere grad hænger sammen med nedsat funktionsevne og helbredstilstand. Ikke kunne magte problemer 48 % af de 80+ ige oplever aldrig at problemer hober sig op, så de ikke kan magte dem mod 31 % af de ige og 17 % af de ige. Til gengæld oplever 10 % af de 80+ ige, at de ofte eller meget ofte ikke kan magte problemer mod 6% af de ige og 8 % af de ige. Blandt personer med langvarig sygdom/lidelse oplever 13 %, at de ofte eller meget ofte ikke kan magte problemer mod blot 4 % af dem uden langvarig sygdom/lidelse. Figur 31: Ikke kunne magte problemer og alder. Ikke kunne magte og langvarig sygdom/lidelse for Meget ofte Ofte En gang imellem Næsten aldrig Aldrig langv. Sygdom/lidelse Ikke sygdom/lidelse Ikke kunne overkomme ting Mens 33 % af de 80+ ige aldrig føler, at de ikke kan overkomme de ting, som de skal, gælder dette for 17 % af de ige og 6 % af de ige. Omvendt er det også blandt de 80+ ige at der er flest som ofte eller meget ofte føler, at de ikke kan overkomme ting: 22 % mod 9 % af de ige og 17 % af de ige. Blandt personer med langvarig sygdom/lidelse har 13 % ofte eller meget ofte følt, at de ikke kunne overkomme ting de skulle, mod 4 % af dem som ikke har en langvarig sygdom/lidelse. 20

21 Figur 32: Ikke kunne overkomme ting og alder. Ikke kunne overkomme og langvarig sygdom/lidelse for Meget ofte Ofte En gang imellem Næsten aldrig Aldrig langv. Ikke Sygdom/lidelse sygdom/lidelse Ude af stand til at kontrollere vigtige ting i livet Andelen der aldrig oplever problemer med at kontrollere vigtige ting i livet stiger med alderen. Hele 63 % af de 80+ ige svarer, at de aldrig oplever dette mod 34 % af de ige og blot 26 % af de ige. Samtidig svarer 3 % af de 80+ ige dog, at de meget ofte føler sig ude af stand til at kontrollere vigtige ting i deres liv mod 1 % hos de to øvrige aldersgrupper. 10 % af personer med en langvarig sygdom/lidelse oplever at være ude af stand til at kontrollere vigtige ting, mod 3 % af dem som ikke har langvarig sygdom/lidelse. Figur 33: Ude af stand til at kontrollere vigtige ting i livet og alder. Ude af stand til at kontrollere og langvarig sygdom/lidelse for Meget ofte Ofte En gang imellem Næsten aldrig Aldrig langv. Sygdom/lidelse Ikke sygdom/lidelse 21