5. Godtgørelsen under påstand 3 forrentes med procesrente fra klageskriftets dato den 8. april 2008.

Transkript

1 1 Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag Fagligt Fælles Forbund (advokat Ane K. Lorentzen) mod DS Håndværk & Industri for EU Montage Danmark ApS, Fredericia (cand.jur. Michael S. Meyer) Uoverensstemmelsen angår navnlig, om rengøringsarbejde på en virksomhed er undtaget fra overenskomstens bestemmelse om deltidsbeskæftigedes mindste ugentlige arbejdstid, og om der i givet fald er krav på efterbetaling op til denne mindste ugentlige arbejdstid. Påstande Klager har nedlagt følgende påstande: 1. EU Montage Danmark ApS skal til forbundets medlem Aase Christensen foretage efterbetaling med 9 timer pr. uge i Aase Christensens ansættelsesperiode. 2. EU Montage Danmark ApS skal til Aase Christensen betale tilgodehavende løn for 18 timer samt feriepenge for ferieåret EU Montage Danmark ApS skal betale en godtgørelse til Aase Christensen på kr kr., subsidiært et mindre beløb. 4. Efterbetalingsbeløbene under påstand 1 og 2 forrentes med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdato. 5. Godtgørelsen under påstand 3 forrentes med procesrente fra klageskriftets dato den 8. april 2008.

2 2 6. EU Montage Danmark ApS skal til Fagligt Fælles Forbund betale en efter voldgiftsrettens skøn fastsat bod. Indklagede har påstået frifindelse og har nedlagt selvstændig påstand over for klager om betaling af kr. Klagers påstand 1 angår perioden fra Aase Christensens ansættelse i januar 2005, til hun ubestridt med rette blev bortvist den 5. februar De 9 timer ugentlig udgør forskellen mellem p.d.e.s. hendes aftalte og betalte ugentlige arbejdstid på 6 timer og p.d.a.s. den dagældende overenskomsts mindstetid på 15 timer ugentlig. Det i klagers påstand 2 nævnte løntilgodehavende angår den aftalte løn for tidsrummet fra sidste lønudbetaling for uge 2 i 2007 til bortvisningsdagen, hvilket løntilgodehavende virksomheden ligesom de i påstanden nævnte feriepenge for 2006 og 2007 har tilbageholdt. Den i klagers påstand 3 nævnte godtgørelse angår manglende ansættelsesbevis. Indklagedes betalingspåstand udgør virksomhedens skønsmæssigt anslåede tilbagebetalingskrav som følge af, at Aase Christensen ikke selv men ifølge indklagede uberettiget med bistand fra en af sine voksne sønner har arbejdet i alle de 6 aftalte ugentlige arbejdstimer. Parterne er enige om, at voldgiftsretten skal være kompetent til at afgøre alle de fra hver side nedlagte påstande. Sagens behandling Sagen blev mundtligt forhandlet den 6. maj 2008 med undertegnede højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Der blev afgivet forklaring af Aase Christensen, direktør Allan K. Pedersen, kontorchef Bo Andersen og forhandlingssekretær Svend Erik Jensen. Efter bevisførelse, procedure og votering tilkendegav opmanden med mundtligt meddelt begrundelse, hvorledes sagen ville blive afgjort i tilfælde af kendelse. Parterne var herefter enige om at afgøre sagen i overensstemmelse hermed, idet det blev aftalt, at opmanden fremsender sin skriftligt formulerede

3 3 tilkendegivelse: Aase Christensen har igennem mere end to år udført det aftalte rengøringsarbejde til dels med bistand fra en af sine to voksne sønner. Selv om rengøringen for hovedpartens vedkommende blev udført i weekenden, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at virksomhedens ledelse ikke kan have været ubekendt med denne praksis. Det er endvidere ubestridt, at rengøringskvaliteten har været fuldt tilfredsstillende. Allerede som følge heraf må klager frifindes for indklagedes påstand om tilbagebetaling, og klagers påstand 2 og for så vidt påstand 4 må tages til følge. Ifølge overenskomstens 38, stk. 1, skal der udarbejdes ansættelsesaftale ved ansættelse af medarbejdere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 8 timer. Denne bestemmelse om mindstetidsbeskæftigelse er begrundet i de almindelige regler om, hvornår der skal udstedes ansættelsesbevis, og bestemmelsen er derfor helt uden betydning for fortolkningen af bestemmelsen om mindstetidsbeskæftigelse i overenskomstens 10, stk. 2. Det fremgår, at Aase Christensen var førtidspensionist. Allerede fordi der ikke med virksomheden var indgået aftale om ansættelse i henhold til overenskomstens 33, stk. 2, om beskæftigelse af ældre og svagelige medarbejdere, er også denne bestemmelse uden betydning for Aase Christensens ansættelsesvilkår. Afgørende for klagers efterbetalingskrav i henhold til påstand 1 er herefter alene overenskomstens 10, stk. 2, hvorved bemærkes, at det er ubestridt, at Aase Christensens arbejde med rengøring i virksomheden i øvrigt er omfattet af overenskomsten vedrørende løn- og arbejdsvilkår mellem DS Håndværk & Industri og bl.a. det klagende forbund. Om mulighederne for deltidsbeskæftigelse inden for overenskomstområdet fremgår bl.a.: Indtil 2004 gav overenskomsten mellem parterne i princippet ikke mulighed for deltidsbeskæftigelse og indeholdt således alene bestemmelsen i 9 om den (gennemsnitlige) ugentlige arbejdstid på 37 timer. I konsekvens af EU-direktivet om deltidsarbejde og deltidsloven blev der i 2004-overenskomsten der er gældende for hele Aase Christensens ansættelsestid i virksomheden indsat 10 om deltid og herunder sålydende bestemmelse i 10, stk. 2: Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 15 timer. I 2007-overenskomsten er bestemmelsen blevet sålydende, nu som en del af 10, stk. 1:

4 4 Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lignende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Uanset om det må antages som det er gjort gældende af indklagede at der i virksomheder under overenskomsten har været en udbredt praksis, hvorefter fejedrenge, havemænd og rengøringspersonale o. lign. er blevet ansat på deltid også i tiden indtil 2004, hvor overenskomsten i princippet ikke gav hjemmel for deltidsbeskæftigelse, må overenskomstens 10, stk. 2, forstås således, at der herved og fraset 33, stk. 2, udtømmende er gjort op med muligheden for deltidsansættelse, således at 10, stk. 2 må forstås som en generel bestemmelse om, at arbejdstiden for deltidsbeskæftigede mindst skal udgøre 15 timer ugentlig. Dette underbygges også af den bestemmelse om deltid, der blev indsat i 2007-overenskomsten, hvorefter der samtidig med at mindstearbejdstiden blev nedsat til 8 timer ugentlig ikke (længere) er nogen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for personer, hvor deltidsarbejdet, som i nærværende sag, er underordnet i forhold til den deltidsansattes hovedaktivitet. Da det således har været i strid med 2004-overenskomstens 10, stk. 2, at Aase Christensen blev ansat til og beskæftiget med rengøringsarbejde i kun 6 timer ugentlig, følger det af arbejdsretlig praksis, jf. herved Arbejdsrettens dom af 17. oktober 2000 (sag A ), at virksomheden skal efterbetale lønnen for forskellen op til de overenskomstmæssige 15 timer ugentlig, dvs. 9 timer ugentlig. Klagerens påstand 1 og for så vidt påstand 4 tages derfor også til følge. Sagens afgørelse beror på et principielt fortolkningsspørgsmål, der særligt vedrører overenskomsten, og som overenskomstparterne for så vidt har løst med 2007-overenskomsten. På denne baggrund findes bod ikke at være forskyldt, og virksomheden frifindes derfor for klagers påstand 6. På baggrund af det anførte, og idet det lægges til grund, at der ikke blev udarbejdet ansættelsesaftale i overensstemmelse med overenskomstens 38, stk. 1, alene fordi Aase Christensen blev ansat med en ugentlig arbejdstid på ikke over 8 timer, fastsættes godtgørelsen for manglende ansættelsesbevis til kr. med tillæg af renter, jf. klagers påstand 5.

5 5 Hver af parterne betaler halvdelen af opmandens honorar og omkostninger. København den 13. maj 2008 Poul Sørensen