Grundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger

Transkript

1 Vedrørende: Notat - Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på socialområdet Sagsnavn: Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på socialområdet Sagsnummer: K Skrevet af: Anne E. Hegelund anne.hegelund@randers.dk Forvaltning: Drift og udvikling social Dato: Sendes til: Socialudvalget - Socialområdet har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling. Ikrafttrædelsen af det nye socialtilsyn samt regeringens 2020 mål giver anledning til at tilpasse arbejdet med kvalitet og dokumentation. Følgende notat er et beslutningsoplæg til det videre arbejde med udvikling og kvalitetssikring af det socialfaglige arbejde på socialområdet. Der vil i følgende notat blive redegjort for, hvorledes der er blevet arbejdet med udvikling og kvalitetssikring af det socialfaglige arbejde på socialområdet frem til ikrafttrædelsen af det sociale tilsyn i Der vil dernæst blive redegjort for dels rammer og vilkår samt muligheder og udfordringer for kvalitetsarbejdet på socialområdet i et fremadrettet perspektiv. Grundelementerne i forvaltningens fremadrettede anbefalinger Randers Kommune udarbejder en samlet strategi for den fremtidige effektmåling og styring på socialområdet. Denne forelægges socialudvalget i løbet af Kvalitetsudvikling vha. landspolitiske og tværkommunale pejlemærker: Regerings 2020 mål og 6-byernes målgruppespecifikke effektmål målene såvel som 6-byernes effektmål udgør pejlemærker for den sociale indsats. De angiver således hvilken retning, man på landsniveau ønsker, at socialområdet skal arbejde med. Pejlemærkerne er således medvirkende til at definere og prioritere i kommunens valg af metoder, indsatser og aktiviteter der skal iværksættes overfor borgeren. Kvalitetsudvikling og dokumentation på organisatorisk niveau: Det sociale tilsyns kvalitetsmodel er et redskab til at vurdere et tilbuds kvalitet. Det sikrer en ensartethed i kvalitetskravene indenfor syv fastsatte temaer. Den Danske kvalitetsmodel på det sociale område er et redskab til at dokumentere hvordan der arbejdes med kvalitet. Sidstnævnte kan således anvendes til at kvalificere og dokumentere førstnævnte kvalitetsmodel. Effektmåling og dokumentation på borgerniveau: Det anbefales, at Det Sociale Indikatorprojekt afløses af Faglige Kvalitetsoplysninger på psykiatri- og handicapområdet (FKO). FKO er et

2 dokumentations- og resultatmålingsværktøj på borgerniveau, der bygger videre på den voksenudredningsmetode, som anvendes i sagsbehandlingen. Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling frem til 2014 Socialområdet har arbejdet med kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling på både det organisatoriske niveau og borgerniveau. Den primære indsats er sket indenfor rammerne af den Dansk kvalitetsmodel på det sociale område, som Randers Kommune har været en del af siden Der vil i det følgende blive redegjort for dels standardprogrammet og dels det sociale indikatorprojekt. Herunder også erfaringerne der er gjort i forbindelse med dette arbejde og det videre perspektiv fremadrettet. Dansk kvalitetsmodel på socialområdet Randers Kommune har siden 2009 deltaget i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Formålet med modellen er at forbedre kvaliteten på de sociale tilbud ved at indsamle og formidle viden om, hvad der virker i praksis. Modellen tager udgangspunkt i en række emneopdelte standarder: Kommunikation, Brugerinddragelse, Individuelle planer, Utilsigtede hændelser, Medicinhåndtering, Magtanvendelse, Kompetenceudvikling, Arbejdsmiljø, Ledelse. Standarden beskriver et minimumskrav. Eksempelvis angiver standard for kommunikation at en borgers kommunikative ressourcer skal afdækkes. Standarden følges op af henholdsvis en kommunal retningslinje og en lokal tilføjelse. Førstnævnte beskriver en række fælles kriterier der skal være opfyldt på tværs af kommunes tilbud og sidstnævnte beskriver hvordan tilbuddet vil arbejde med at opfylde standarden lokalt på et givent tilbud med den specifikke målgruppe. Modellen giver således mulighed for både at skabe fælles retning på tværs af tilbuddene og samtidig tage hensyn til tilbuddenes forskellighed både i forhold til type og målgruppe. Arbejdet med standarderne følger et årshjul, hvor standarderne evalueres gennem en audit en gang om året. Audit er et fagligt evalueringsværktøj, hvormed personalet får mulighed for systematisk og fagligt at evaluere og vurdere, hvorvidt tilbuddet lever op til den praksis der er beskrevet i retningslinjer og lokale tilføjelser. Herefter udarbejdes en handleplan, der angiver hvorledes der skal arbejdes videre med udbredelsen af standarderne og evt. tilretninger af den lokale tilføjelse. Arbejdet med den Danske kvalitetsmodel på det sociale område er således et værktøj til kontinuerligt at arbejde med kvaliteten af den pædagogiske praksis, ved dels at skabe fælles bevidsthed om praksis og procedurer gennem nedskrevne standarder og dels ved at give et værktøj til at arbejde med udviklingen af samme. Ambitionen med kvalitetsmodellen har endvidere været at leve op til en akkrediteringsmodel. Det vil sige, at tilbuddet hver tredje år er blevet vurderet af eksterne evaluatorer samt et landsdækkende akkrediteringsråd. Denne ambition synes ikke længere relevant med indførelsen af Det Sociale Tilsyn.

3 Det sociale indikatorprogram Socialområdet har arbejdet systematisk med effektmålinger på borgerniveau siden 2009 gennem det Sociale Indikator Program (SIP). SIP er et målgruppespecifikt effektmålingsværktøj. Randers Kommune deltager i SIP for udviklingshæmmede og SIP for psykisk syge. Ambitionen med SIP har været både at kunne dokumentere borgerens individuelle udvikling og samtidig samle viden om målgruppen på tværs af tilbud for derved at kunne opnå viden om hvilke indsatser virker for hvem. Metoden har været en række spørgeskemaer til både borgere og medarbejdere, der afdækker borgerens livskvalitet. En gang om året er besvarelserne i skemaerne blevet samlet i en rapport og med udgangspunkt i denne er der blevet gennemført en audit lig standardprogrammet mhp. at opnå viden og læring om indsatsen overfor borgeren. Udfordringerne ved SIP Randers Kommune gik oprindelig med i SIP ud fra et ønske om dels at arbejde systematisk med effektmåling og dels at få muligheden for at sammenligne indsatsen på kommunes tilbud med andre kommuner. Der har dog vist sig en række udfordringer ved SIP, der har betydet, at Randers Kommune ikke får det forventede udbytte af SIP. For det første, at Randers Kommune gik som en af de første kommuner ind i SIP med en forventning om, at flere kommuner ville tilslutte sig programmet, for dermed at kunne opnå sammenligninger af effekter på tværs. Center for Kvalitetsudvikling, Region Midt, som har udviklet SIP, har imidlertid ikke formået at udbrede SIP i det ønskede omfang. Som en konsekvens heraf har Randers Kommunes borgere udgjort mere end tre fjerdedele af undersøgelsesmaterialet i de tværgående effektmålingsundersøgelser, og fremadrettet vil være den eneste deltager i projektet. Det andet problem knytter sig an til selve metoden, der har vist sig særdeles ressourcekrævende, idet både borgere og medarbejdere skal udfylde relativt omfattende spørgeskemaer mindst en gang om året. Hertil kommer den udfordring at nogle af de udviklingshæmmede borgere ikke er i stand til at udfylde skemaet selv. Endeligt er der den særlige udfordring ift. målgruppen udviklingshæmmede, at SIP har til formål at måle en udvikling i livskvalitet. Det vil sige, at det ikke er selve niveauet for livstilfredshed der er interessant, men hvorvidt indsatsen har skabt en ændring. Igen ift. målgruppen udviklingshæmmede, er der tale om en borgergruppe, hvor udviklingen sker meget gradvis, og hvor man ikke nødvendigvis kan forvente ændringer/udvikling fra år til år. Konklusionen fra brugen af SIP er, at der er tale om et relativt ressourcetungt måleværktøj med begrænsede resultater bl.a. som følge af den manglende udbredelse af SIP. Forvaltningen vurderer dog, at arbejdet med SIP har været effektfuld på anden vis, idet arbejdet med SIP har medvirket til en kulturændring hvor tilbuddene i højere grad er blevet bevidste om effektmåling og dermed også i højere grad inkorporeret en systematik i ift. beskrivelsen af ydelsen, individuelle planer og handleplansmøder.

4 Kvalitetsudvikling, dokumentation og effektmåling i et fremadrettet perspektiv Overordnede pejlemærker for den sociale indsats Regering har udarbejdet en række sociale 2020 mål indenfor udsatte børn og unge, hjemløse, voldsramte kvinder og misbrug. Formålet med disse mål er at sætte retningen for, hvor regeringen ønsker, at socialområdet arbejder henimod frem mod år De skal således være pejlemærker og rammen for den sociale indsats i de kommende år. Målene er specifikke og målbare. Som et eksempel er målet for hjemløse, at antallet af hjemløse skal være reduceret mindst 25 % svarende til et niveau på højest personer på landsplan. I forlængelse heraf har 6-byerne besluttet sig for i fællesskab at udvikle målgruppespecifikke effektmål med tilhørende indikatorer. Ambitionen er at skabe data der muliggør at sammenligne indsatsen på tværs af kommunerne. Det drejer sig om følgende målgrupper udsatte børn, borgere med misbrug, borgere med sindslidelser, borgere med hjerneskade og borgere med udviklingshæmning. Der skal inden maj 2014 udarbejdes forslag til 2-3 effektmål indenfor hver målgruppe med tilhørende indikatorer. Formålet er i fællesskab at skabe klarere pejling på hvad der skal prioriteres i indsatserne, fælles fokus og vidensdeling, understøttelse af fælles målemetoder samt muligheden for benchmarking på tværs af kommunerne. Disse forslag til mål vil bl.a. blive drøftet på et fælles 6-by seminar for socialudvalg den 14. maj Fælles for 2020 målene og 6-byernes effektmål er, at de angiver hvilken retning, man på landsniveau ønsker, at socialområdet skal arbejde med. Pejlemærkerne er således medvirkende til at definere og prioritere i kommunens valg af metoder, indsatser og aktiviteter der skal iværksættes overfor borgeren. Kvalitetsudvikling og dokumentation på organisatorisk niveau - De to kvalitetsmodeller Socialtilsynets kvalitetsmodel Tilsyn med sociale tilbud har altid haft et element af kontrol og et element af kvalitetsudvikling. Det nye socialtilsyn, der trådte i kraft 1. januar 2014 har i høj grad fokus på kvalitetsudviklingen. Som en del af tilsynskonceptet er der udviklet en kvalitetsmodel, bestående af syv temaer; Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer, målgrupper, metoder og resultater, organisation og ledelse, kompetencer, økonomi og fysiske rammer. Tilbuddene vil blive bedømt ud fra disse syv temaer. Hvert tema har et kriterium samt et antal tilknyttede indikatorer, der netop skal sandsynliggøre, at et tilbud lever op til et temas kriterium. Et tilbud kvalitetsbedømmes kvantitativt ud fra en fem-punkts skala ud fra hvert tema. Tilbuddets kvalitetsbedømmelse samles i en kvalitativ samlet vurdering af tilbuddet. I den samlede vurdering kan socialtilsynet inddrage yderligere forhold, der kan være rele-

5 vante inden for de enkelte temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier. Den Danske kvalitetsmodels på det sociale områdes 9 standarder stemmer i høj grad overens med social tilsynets syv temaer. Forvaltningen anbefaler, at tilbuddene fortsat arbejder videre med den Danske Kvalitetsmodel, da dette vil understøtte tilbuddenes muligheder for at opnå godkendelse af socialtilsynet. Socialtilsynet stiller krav om, at kriterierne indenfor de syv temaer skal være opfyldte, men der stilles ikke krav til hvorledes tilbuddene vil nå frem til at opfylde indikatorerne. Det er op til det enkelte tilbud hvorledes det vil tilrettelægge kvalitetsarbejdet og dokumentere dette. Den fortsatte anvendelse af Dansk Kvalitetsmodel Ved at fortsætte arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel får tilbuddene værktøjerne til dels at dokumentere hvorledes de kan leve op til social tilsynets syv temaer. Dette gøres gennem arbejdet med standarder, retningslinjer og lokale tilføjelser, hvorigennem den sociale praksis og faglige metode beskrives. Dertil kommer at en del af standardprogrammet er en metode gennem audit til kontinuerligt at reflektere og udvikle den sociale praksis. På den baggrund anbefales det, at Randers Kommune fortsætter arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodels standardprogram. Det anbefales dog, at Randers Kommune udtræder af det fælles kommunale samarbejde med Center for Kvalitet, idet det vurderes, at kommune selv med fem års erfaring er i stand til at drive kvalitetsarbejdet videre uden konsulentstøtte fra CFK. Herudover vurderes det endvidere, at den treårige eksterne evaluering, der også ligger i kvalitetsmodellen ikke længere er relevant som konsekvens af tilsynsreformen, idet det tværkommunale tilsyn vil forholde sig til dette fremadrettet. Derfor anbefales at det sociale område i stedet fremadrettet opererer med en auditproces, der er delvis ekstern, det vil sige hvor tilbuddene skal udføre audit hos hinanden på tværs af området. På den måde bevares ideen om en form for eksternt kvalitetstjek. Denne form for audit kan anvendes som en form for forberedelse til tilsynsbesøgene. Effektmåling og dokumentation på borgerniveau Forvaltningen anbefaler, at Det Sociale indikatorprogram afløses af Faglige kvalitetsoplysninger på psykiatri- og handicapområdet også kaldet FKO. FKO er et dokumentationsredskab, der er udviklet af KL i samarbejde med en række kommuner herunder Randers Kommune. Formålet med redskabet er at tilvejebringe viden om effekten af de indsatser der leveres til borgeren på tilbuddene. Viden skal anvendes til dels et dialogredskab med myndigheden ift. den fremtidige indsats og dels til en intern dialog på tilbuddet om tilpasning af indsatsen. Redskabet bygger på Voksenudredningsmetoden, der er myndighedens værktøj til dels at udrede borgerens behov og dels udarbejde en bestilling ved en udfører. FKO er en model, der arbejder med målinger af de forandringer borgeren og sagsbehandlerens ønsker, der skal ske indenfor de syv temaer i voksenudredningsmetoden. De syv temaer er mobilitet, egenomsorg, kommunikation, praktiske opgaver i hjemmet, samfundsliv, socialt liv og sundhed. Med udgangspunkt i borgerens handleplan vurderer borger og sagsbehandler i forbindelse med den løbende opfølgning på indsatsen, hvor

6 på en skala fra et til fem en borger befinder sig indenfor specifikke temaer, hernæst vurderes det hvor på skalaen man ønsker at borgeren skal udvikle sig hen i retning af. Med udgangspunkt i dette følger tilbuddet op på et lignende skema, hvilket bliver udgangspunktet for det årlige opfølgningsmøde. Herved bliver det muligt at følge en borgers udvikling på individniveau, men også et tilbuds faglighed på tilbudsniveau, idet det er muligt at aggregere viden. Evalueringen af metoden vise at den i sammenligning med eksempelvis SIP er en relativ enkel metode, som er integreret med myndighedssagsbehandlingen og sagsopfølgningen, hvilket også betyder at den er mindre ressourcetung. Omvendt finder både myndighed og tilbuddene der deltog i pilotafprøvningen data relevante og overskuelige. Der skal dog slås fast at FKO er dokumentationsredskab der følger hvorledes borgeren udvikler sig i de visiterede forløb. Der er ikke tale om effektmåling i forskningsmæssig forstand.