Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune

Transkript

1 Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune

2 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Indhold i tilsynsplanen... 3 Du kan få mere at vide om miljøindsatsen i Langeland ved at gå ind på kommunens hjemmeside 3 Hvem får tilsyn og hvor tit... 4 Mål for tilsynsfrekvensen i Langeland Kommune Beskrivelse af princip i Miljørisikovurdering... 7 Kommunens miljøtilsyn hvad og hvordan... 9 Miljøtilsyn planlægning, udførelse og opfølgning... 9 Indhold... 9 Væsentlige miljømæssige problemstillinger Sådan beskytter vi jord og grundvand Sådan beskytter vi vandløb, søer og hav Sådan forebygger vi støj- og lugtgener Renere teknologi Ressourcer og affald Samarbejde BILAG

3 Indledning Miljøministeriet har d. 15. maj 2013 vedtaget en ny bekendtgørelse om miljøtilsyn 1. Det betyder blandt andet, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder og landbrug. Denne tilsynsplan gælder for hele Langeland Kommune. Planen gælder for højst 4 år, og skal dermed revideres senest med udgangen af Planen er udarbejdet i samarbejde med Svendborg Kommune i henhold til det forpligtende samarbejde mellem Langeland og Svendborg Kommuner. Et udkast af tilsynsplanen har været i 4 ugers offentlig høring fra 28. juni til 26. juli Planen er endeligt vedtaget af Langeland Kommunes udvalg for Trafik, Teknik og Miljø den 19. august Formål Formålet med tilsynsplanen og miljøtilsyn er at forebygge forurening og sikre, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljølovgivningen. Tilsynsplanen skal give mere åbenhed, så borgere, industrivirksomheder og landbrug kan få indblik i, hvordan og efter hvilke principper kommunen fører miljøtilsyn. Blandt andet kan man se, hvilke parametre kommunen vægter i sin miljørisikovurdering, og hvordan tilsynsfrekvensen fastsættes. Herudover skal kommunerne som noget nyt, fra 2014, offentliggøre de tilsynsrapporter, der udarbejdes efter miljøtilsyn. Indhold i tilsynsplanen Tilsynsplanen er opdelt i 4 afsnit, der beskriver: Hvem der får tilsyn og hvor tit Miljøtilsynet hvad og hvordan Væsentlige miljøproblemer Samarbejdet med andre myndigheder Du kan få mere at vide om miljøindsatsen i Langeland ved at gå ind på kommunens hjemmeside 1 BEK nr. 497 af 15. maj Bekendtgørelse om miljøtilsyn 3

4 Hvem får tilsyn og hvor tit Miljøtilsyn med virksomheder og husdyrbrug prioriteres højt i Langeland Kommune. Det er vores erfaring, at regelmæssige miljøtilsyn spiller en væsentlig rolle i forhold til at minimere risikoen for forurening. Samtidig oplever vi ved regelmæssige tilsyn, at der opnås en god dialog med husdyrbruget eller virksomheden, som giver mulighed for vejledning i forhold til at forebygge forurening og håndtere miljørisici. Foruden de regelmæssige miljøtilsyn udfører kommunen tilsyn i forbindelse med meddelte håndhævelser, og når kommunen modtager klager eller ved uheld. Tilsynet opdeles i 3 kategorier svarende til Basistilsyn Prioriteret tilsyn kampagnetilsyn Virksomheder og husdyrbrug er delt op i forskellige kategorier, og afhængig af disse kategorier, skal der gennemføres et basistilsyn mindst hvert 3. eller 6. år. Et basistilsyn er et totalt tilsyn, hvor alle virksomhedens/husdyrbrugets miljøforhold gennemgås. Prioriteret tilsyn skal udføres med de virksomheder og husdyrbrug, der udgør en særlig miljørisiko. Frekvensen for de prioriterede tilsyn gennemføres på baggrund af en miljørisikovurdering af virksomheden eller husdyrbruget. Dog skal mindst 40 % af de store virksomheder og husdyrbrug, samt 25 % af de øvrige have tilsyn hvert år. Ud over basistilsyn og prioriteret tilsyn skal kommunen årligt gennemføre 2 tilsynskampagner. Miljøtilsyn er omfattet af brugerbetaling, der i 2013-tal udgør 300,25 kr. pr time. Brugerbetalingen opkræves for den tid kommunen bruger til forberedelse, fysisk udførelse og opfølgning på miljøtilsynet. De efterfølgende tabeller viser Langeland Kommunes mål for tilsynsfrekvensen. 4

5 Mål for tilsynsfrekvensen i Langeland Kommune Industrivirksomheder Type af virksomhed Antal virksomheder som Langeland Kommune fører tilsyn med* IED-virksomheder** med særligt forurenende aktiviteter, herunder større kraftvarmeanlæg 0 Miljøstyrelsens minimumskrav Hvert 3. år, dog mindst 40% af virksomhederne årligt Virksomheder, der skal miljøgodkendes***, herunder jern- og metalpladser samt farve- og lakvirksomheder Virksomheder****, der skal have miljøtilsyn, herunder autoværksteder, renserier og maskinfabrikker Ikke gebyrpligtige øvrige virksomheder, herunder benzinstationer uden vaskehal Hvert 3. år dog mindst 25% af virksomhederne årligt Hvert 6. år dog mindst 25% af virksomhederne årligt Ikke krav om miljøtilsyn *Status for antallet af virksomheder i april **EU direktiv om industrielle emissioner (Industrial Emissions Directive). ***Godkendelse gives med Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. ****Virksomheder omfattet af Brugerbetalingsbekendtgørelsen 5

6 Husdyrbrug Type af husdyrbrug Antal husdyrbrug, som Langeland Kommune fører tilsyn med* 270 DE, hvis 90% søer med smågrise el. 750 stipladser til søer. Miljøstyrelsens minimumskrav 100 DE slagtekyllinger el stipladser til slagtekyllinger. 230 DE æglæggende høns el stipladser til æglæggende høns. *Husdyrbrug, der er godkendt efter husdyrlovens 11 eller Hvert 3. år, dog mindst 40% af husdyrbrugene årligt Øvrige husdyrbrug over 3 DE inkl. husdyrbrug med arealgodkendelser. 112 Hvert 6. år Dog mindst 25% af husdyrbrugene årligt I alt 133 Liste over IE-virksomheder og -husdyrbrug er vedlagt som bilag 1 Mål for tilsynsfrekvenserne er retningsgivende for kommunens sagsbehandling. Konkrete forhold kan betyde, at en virksomhed udgør en høj eller lav miljørisiko. Det kan blive afgørende for om tilsynsfrekvensen bliver lavere eller højere end målet. Tilsynsfrekvensen vil dog ikke blive lavere end Miljøstyrelsens minimumsfrekvens. 6

7 Beskrivelse af princip i Miljørisikovurdering Langeland Kommune skal inden november 2015 foretage en miljørisikovurdering af alle industrivirksomheder og husdyrbrug, der får miljøtilsyn. IED-virksomheder og husdyrbrug skal risikovurderes senest 30. juni 2013 og de godkendelsespligtige inden udgangen af Miljørisikovurderingen erstatter den tidligere praksis med kategorisering af virksomheder og husdyrbrug i kategori 1, 2 og 3. Miljørisikovurderingen foretages på baggrund af eksisterende viden fra tidligere miljøtilsyn. Efter hvert tilsyn vurderer kommunen om ny viden eventuelt giver anledning til en ændret risikoscore og tilsynsfrekvens. Risikoscoren beregnes ud fra sandsynligheden for, at der kan ske en forurening og konsekvens af en mulig forurening. For industrivirksomheder har bl.a. følgende parametre betydning for risikoscoren: Oplag og håndtering af farlige stoffer Emissioner af farlige stoffer Afstanden til forureningsfølsomme områder, som eksempelvis indvinding af drikkevand eller boligområder Lovoverholdelse Miljøledelse For husdyrbrug har bl.a. følgende parametre betydning for risikoscoren: Evt. tidligere overtrædelser af miljøkrav Om husdyrbruget har gyllebeholdere, markstakke eller møddingplads Husdyrbrugets størrelse Afstande til vandløb, natur, naboer og drikkevandsinteresser 7

8 Kampagner Som en del af tilsynsindsatsen skal Langeland Kommune fremover udføre to årlige kampagner rettet overfor en branche, et miljøtema eller et geografisk område. Kampagnerne giver mulighed for en målrettet indsats for at forebygge forurening. Effekten skal evalueres Tilsynskampagnernes mål og indsats, samt evaluering af effekten skal offentliggøres en gang om året på kommunens hjemmeside Første tilsynskampagne vil blive gennemført i Kommunerne vælger selv kampagnernes indhold ud fra en vurdering af, hvad der er behov for at sætte fokus på. Tilsynskampagnerne kan eventuelt udføres i samarbejde med andre kommuner, f.eks. i det fynske ERFA-regi. Miljøstyrelsen melder desuden emner til frivillige kampagne ud hvert år. Eksempler på emner for tidligere udførte kampagner: Oplag af kemikalier og farligt affald Belægninger Affaldssortering Opsporing af nye virksomheder/landbrug, der skal have tilsyn Tilsyn med flydelag på gyllebeholdere 8

9 Kommunens miljøtilsyn hvad og hvordan Miljøtilsyn planlægning, udførelse og opfølgning De virksomheder og husdyrbrug, der skal have miljøtilsyn det pågældende år udvælges ved udtræk fra kommunens database med virksomheder og landbrug. Seneste tilsyn og resultatet af miljørisikovurderingen danner baggrund for udtrækket. Som oftest varsler Kommunen miljøtilsynet. Dog vil der bliver gennemført uvarslede tilsyn i henhold til reglerne i lov om Retssikkerhed 2, hvis forholdene kræver det. Kommunen udfører tilsynet sammen med den ansvarlige for driften. Ved tilsynet kontrolleres alle relevante miljøforhold, og der orienteres om vurderingen undervejs. Efter tilsynet sender kommunen en tilsynsrapport til den ansvarlige for driften, hvor resultatet af tilsynet og eventuelle håndhævelser fremgår. Hvis der er håndhævelser følges disse op enten ved tilsyn på stedet eller ved anden dokumentation f.eks. fotos fra den ansvarlige. Fra og med juli 2015 vil alle tilsynsrapporter fra tilsyn med de forskellige kategorier af virksomheder og husdyrbrug blive offentliggjort på kommunens hjemmeside eller på Svendborg kommunes hjemmeside Indhold Langt de fleste krav og grænseværdier, som virksomheder og landbrug skal overholde er fastlagt fra centralt hold. De fremgår af Miljøbeskyttelsesloven 3, Husdyrgodkendelsesloven 4, Naturbeskyttelsesloven 5 m.fl. og af alle de bekendtgørelser, der er lavet i forlængelse af disse love. Mange af kravene indføjes af kommunen som vilkår i den miljøgodkendelse eller miljøtilladelse, som de store og mellemstore industrivirksomheder og husdyrbrug skal have, når de etablerer en produktion eller ændrer væsentligt på den. Kravene og grænseværdierne har som mål at undgå eller begrænse de miljøproblemer, der er nævnt nedenfor. Det skal understreges at kommunerne ikke har tilsynsmyndigheden med opbevaring, brug af og forurening med sprøjtemidler på landbrug. Denne myndighed ligger i NaturErhvervstyrelsen. Kommunen skal kontrollere at miljøkravene og grænseværdierne er overholdt. I nogle tilfælde, må kommunen anlægge en vurdering. F.eks. hvis der ikke er centrale krav eller grænseværdier eller disse er blødt formulerede. På nogle få områder kan/skal kommunen udarbejde et regulativ eller en forskrift, som nærmere præciserer, hvilke miljøkrav, der skal overholdes. 2 Lov nr. 442 af p. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter og disse senere ændringer. 3 LBK nr. 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 4 LBK nr af 4. december Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. 5 LBK nr. 933 af 24. september Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 9

10 I Langeland Kommune er der p.t. følgende regulativer/forskrifter: Regulativ for erhvervsaffald Regulativ for husholdningsaffald Regulativ for Hønsehold Regulativ for flytning af jord Forskrift for etablering af tankanlæg med 1 stander Retningslinjer for opbevaring af farligt affald Regler om afbrænding af haveaffald Regulativer og forskrifter sikrer, at industrivirksomheder/landbrug (og private) på forhånd er klar over, hvilke krav kommunen stiller. Det er særligt relevant på de områder, hvor kommunen kan anlægge en vurdering. Kommunens regulativer kan findes på kommunens hjemmeside. Langeland Kommune lægger stor vægt på, at tilsynsarbejdet er dialogbaseret, så virksomhederne/husdyrbrugene oplever tilsynet som en hjælp til at overholde lovgivning og en vejledning om miljøforbedringer. En god og respektfuld dialog giver samtidig mulighed for at inspirere og medvirke til, at virksomheder og landbrug gør en frivillig indsats for at mindske miljøpåvirkning. Dette kan eksempelvis være initiativer til energibesparelser, CO 2 -reduktion, indførsel af miljøstyring, naturpleje m.v. I dialogen understreger vi overfor virksomhederne, at vi kan vejlede, men ikke rådgive. Det betyder, at vi kan skitsere nogle muligheder, men virksomheden vil oftest skulle kontakte en eller flere rådgivere og leverandører for at få konkrete løsninger. Der betales ikke brugerbetaling for den del af tilsynet, der handler om frivillig indsats. Eksempler på frivillige miljøtemaer som tilsynsmedarbejderen vil kunne tage op: Miljø- og energiledelse til systematisk at nedbringe miljøbelastningen og spare energi Miljømærkning af produkter Frivillige grønne regnskaber, der giver overblik over ressourceforbruget og affaldsmængder Netværket Go2Green for lokale virksomheder, der arbejder for CO 2 -reduktion Netværket Miljøforum Fyn for fynske virksomheder, der ønsker at gøre en ekstra indsats for miljøet. Håndtering af ekstremregn og kraftige regnskyl Frivillig oprydning ved jordforurening 10

11 Væsentlige miljømæssige problemstillinger På miljøtilsynet og i sagsbehandlingen er vi som myndighed særligt opmærksomme på, at industrivirksomhedernes indretning og drift ikke udgør en risiko for: Jord- og grundvandsforurening Driften af det kommunale kloaksystem og renseanlæg Vandløb, søer og havet Væsentlige lugt og støjgener for omkringboende Ressourcespild Desuden medvirker generel ryddelighed på udendørs arealer til at mindske gener for naboer. Når det gælder husdyrbrugene er vi særligt opmærksomme på at mindske risikoen for: Forurening af vandløb, søer, hav og grundvand Belastning af naturområder med luftformig ammoniak Gener for naboer i form af lugt, støj, fluer og støv Læs mere om Langeland Kommunes opgaver på miljøområdet på: eller under Borger eller Erhverv. Sådan beskytter vi jord og grundvand På selve tilsynet kontrollerer vi, at farligt affald og kemikalier opbevares forsvarligt på tæt belægning og under tag med mulighed for opsamling af eventuelt spild, så der ikke sker forurening af jord og/eller vores drikkevand. Sådan beskytter vi vandløb, søer og hav Det er vigtigt, at virksomheders spildevand ikke indeholder stoffer, der kan skade det kommunale ledningssystem, driften af renseanlægget eller vandløb, søer og hav. For at sikre dette giver vi spildevandstilladelser til virksomheder med krav til drift og om prøvetagning af spildevandet. 11

12 Sådan forebygger vi støj- og lugtgener Støjende og lugtende aktiviteter skal ske for lukkede døre eller i dagtimerne af hensyn til naboer. Får vi en henvendelse om støj eller lugtgener vurderer vi om genen er så stor, at virksomheden eller landbruget må foretage ændringer for at kunne overholde gældende miljølovgivning. Renere teknologi Nogle af miljøproblemerne kan vi afhjælpe med renere teknologi (BAT), herunder udfasning af farlige eller uønskede stoffer. Dette gælder blandt andet i forhold til optimering af ældre produktionsanlæg og indholdsstoffer i spildevand. Ressourcer og affald Langeland Kommune fører tilsyn med, at affaldsproducerende virksomheder kildesorterer det af deres erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, herunder genanvendeligt PVC-affald, affald af genanvendeligt papir, pap, karton og papmaterialer og produkter heraf samt genanvendeligt emballageaffald af glas, plast, metal og træ. Desuden kontrollerer vi om virksomhederne overholder kommunens erhvervsaffaldsregulativ. Ressourcespild kan undgås ved korrekt sortering af affald, så mest muligt kan genanvendes og det er Langeland Kommune, der kontrollerer, at virksomheder anvender registrerede affaldstransportører og indsamlere, så vi sikrer, at affald kommer til godkendte anlæg. Kommunen har pligt til at anvise affald i kommunen, hvor Virksomhederne har pligt til at følge kommunens anvisninger for affald. 12

13 Samarbejde Tilsynsarbejdet udføres i samarbejde med Svendborg Kommune i henhold til det forpligtende samarbejde mellem Langeland og Svendborg kommuner. Vi inddrager også andre myndigheder i forbindelse med tilsynsopgaverne, herunder Arbejdstilsynet, Politiet, Beredskabet og NaturErhvervstyrelsen. Langeland Kommune er med i ERFA-samarbejdet mellem et antal fynske kommuner. Samarbejdet bidrager til at højne kvaliteten og ensartetheden af miljøtilsynet i kommunerne ved at: Være et forum for erfaringsudveksling mellem sagsbehandlere på tværs af kommunerne Tilrettelægge faglige temamøder og fælles efteruddannelse Opnå fælles forståelse og praksis som følge af nye love og regler Øge fælles sagsbehandling på relevante områder Vi deltager desuden i andre netværk på miljøområdet: Kommunernes Landsforenings Industri og Landbrugsnetværk Envina (Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige) 13

14 BILAG 1 Virksomheder på godkendelsesbekendtgørelsens 6 bilag 1: NAVN ADRESSE CVR-nr LISTEPUNKT Husdyrbrug omfattet af husdyrlovens 7 12 stk.1 nr. 1-3: NAVN ADRESSE CVR-nr LISTEPUNKT Henrik Oldenbjerg Skovsbovej I101D Tjørntved, v. Peter Bjerrebyvej I101A og Henrik Oldenbjerg Tjørntved, v. Peter Biskopstorpvej I101A og Henrik Oldenbjerg Jesper Drost Harnbjergvej I101A Tony Lægsgård Gillesbjergvej I101A Johansen Erling Rasmussen Møllevænget I101A Rubenlund Agro A/S Korsvej I101A Rubenlund Agro A/S Sønderskovvej I101D 6 BEK nr af 20. december 2012 med senere ændringer. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. 7 LBK nr af 4. december Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. 14