TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

Transkript

1 TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

2 Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen? Muligheder/barrierer Hvad er egentligt professionelt socialt arbejde?

3 Om at udforske socialt arbejde Socialt arbejdes funktion er at forebygge, løse eller kompensere for sociale problemer i og for samfundet gennem forskellige former for hjælp til inklusion (Jf. Nissen 2010:64)

4 Om at udforske socialt arbejde Praksisteorier som perspektiv på funktion og ydelse Problemperspektiver, problemløsninger og formål Sociale problemer (Hvad ser vi?) Problemidentifikationer Hjælp/ikke hjælp (Hvordan gør vi?) Problemløsninger Konflikt, magt, integration, tillid osv. Inklusion til. for at (Hvorfor dvs. med hvilket formål?) Kvalitet, effekt, risici Implicitte og eksplicitte forståelser og forklaringer (Nissen 2008, 2010)

5 Om at udforske socialt arbejde Vi snakker nogle gange om, at der jo er to ting, dels forholdet mellem forældre og barn, og så det med at være forældre i verden. Det sidste handler jo om at være et politisk menneske. Men vi bliver nødt til at fokusere på mor-barn-relationen. Det er det, vi kan nå * + Formålet med det, vi gør, det må vi hjælp med at holde fast i og få det konstrueret. Det handler meget om barnet og om at tro på, at det har hjulpet. At barnet ikke bliver skadet, så det ikke har kunnet knytte sig. Der er virkelig klasseforskelle og uretfærdigheder. Og det offentlige kan ikke kompensere for det (Leder af institution) (Nissen 2010)

6 Om at udforske socialt arbejde Hverdagsrefleksivitet/grundlagsrefleksion Basal selvreference Det vi gør Refleksivitet Det vi gjorde/det vi gør/det vi vil gøre Refleksion Hvorfor gør vi, som vi gør?

7 Refleksionsøvelse 1 Lav et lille interview med hinanden Hvad arbejder du med? (Det sociale problem) Hvordan arbejder du? (Hjælp/ikke hjælp) Hvorfor dvs. med hvilket formål? (Inklusion til for at ) Oplever du behov for at udvikle det sociale arbejde i din egen praksis? På hvilke områder? Viden om og opfattelser af sociale problemer? Hvordan vi hjælper? Om hjælpen lever op til formål?

8 Om viden, læring og udvikling i professionel praksis Viden er en forudsætning for social læring Social læring forudsætter social refleksion Refleksion er en iagttagelse af grundlaget for egne iagttagelser Refleksion er en forudsætning for social forandring (ny horisont) Refleksion er en forudsætning for selvbeskrivelse at kende og udvikle sin refleksionsteori (jf. Hagen 2006, Nissen 2010) Refleksionsteori en praksisteori om systemet, i systemet, for systemet Modeller af virkeligheden der former praksis

9 Om viden, læring og udvikling i professionel praksis Kilder til refleksionteori Praktisk sans - erfaringer viden i handling et erfaringsbaseret handleberedskab Praktisk teori viden for handling dvs. hvordan vi kan gøre noget og gøre det bedre. (handleviden) Videnskabelig teori/viden viden om handling dvs. hvad vi gør og hvorfor vi handler som vi gør (Callewaert 2001 jf. Guldager 2004)

10 Om viden, læring og udvikling i professionel praksis Professioner og professionsteori nogle antagelser Professioner etableres først, hvor en praksis bliver så kompleks, at det nødvendiggør en teoretisk refleksion Professionsteorier er viden der udspringer af et praktisk problem og er til for praksis (orientere, forbedre, ændre osv.) Differencen, forbindelsen og refleksionen over teori og praksis er derfor det konstituerende for professioner en permanent udfordring Hvis ikke overgår professionen til simpel teknik (Öttingen 2007)

11 Om viden, læring og udvikling i professionel praksis Differentielle strukturer den dobbelte difference i socialt arbejde Praksis _Omgang med mennesker, sociale problemer Erfaringsviden Professionaliseret Hjælp / ikke hjælp Praksis Professionelt socialt arbejde Professionsviden Hjælp / ikke hjælp Videnskabeliggjort Praksis _Viden om sociale problemer og hjælp Videnskabelig viden (Med udgangspunkt i Öttingen 2007 men tilpasset det sociale arbejde)

12 Om viden, læring og udvikling i professionel praksis Professionelt socialt arbejde Samfundet (økononomi, politik, ret, velfærdssystemer osv.) Sociale problemer Organisatorisk praksis Den professionelle Individer Den individuelle medarbejder

13 Hvad er der på spil? Ingerlise er ansat på et jobcenter og er vejleder for Katrine. Katrine skal gennemføre en første samtale med en ung ledig. Ved samtalen skal den unge placeres i en matchgruppe, og arbejdet med ressourceprofilen skal begyndes. Før samtalen har Ingerlise og Katrine et møde, hvor de taler om, hvordan samtalen skal gennemføres, hvad der er vigtigt, at få spurgt til, hvilke aftaler, der skal laves med den unge. Ingerlise fortæller, hvordan de plejer at gøre, og hjælper hende med at lave en dagsorden. Ingerlise overværer samtalen, men det er Katrine, der gennemfører den. Ingerlise synes ikke samtalen går så godt. Hun synes på den ene side, at Katrine er for styrende ud fra dagsordenen, på den anden side virker usikker i de situationer, hvor borgeren begyndte at tale om sit liv. Da Ingerlise og Katrine efterfølgende taler om samtalen, oplever Ingerlise, at de taler to forskellige sprog. Katrine taler om teorier om kommunikation. Ingerlise synes hun snakker uden om situationen. Hun antyder, at Katrine skal være lidt mere åben overfor borgeren. Katrine er uforstående overfor dette, og Ingerlise bløder kritikken lidt op. De beslutter at gentage seancen, men Ingerlise oplever, at der sker det samme igen.

14 Refleksionsøvelse 2 Hvor og hvordan i hverdagens praksis kan faglig udvikling meningsfuldt sættes i gang? Hvad er den primære udfordring med hensyn til viden?

15 Om kvalitetsforståelser Hvad er der på spil i casen? Hvilke perspektiver på kvalitet?

16 Om kvalitetsforståelser Hvordan får vi greb om kvaliteten? Hvordan anskues kvalitet? 5 typer kvalitetsperspektiver 1. At leve op til en fastsat standard (fjerne variationer) 2. At opnå bestemte effekter (outcome) 3. At opnå fastsatte politiske mål 4. At tilgodese brugernes ønsker 5. At have et organisatorisk system der sikrer kvalitet (Dahler-Larsen 2009) At forbedre faglig kvalitet?

17 Om kvalitetsforståelser Eksempel: Kvalitetsperspektiver i udvikling af handleplaner 1. Kan handleplaner med fordel standardiseres i uarbejdelse, udformning og indhold? 2. Har handleplaner effekter på indsats? 3. Reflekterer og lever handleplaner op til politiske mål? 4. Inddrager og anvender handleplaner borgerens/brugernes ønsker? 5. Er der organisatoriske processer der understøtter kvalitet i handleplaner? Er handleplanerne et udtryk for socialfaglig kvalitet?

18 Om kvalitetsforståelser Beskrivelse og analyse af det sociale problem (problemidentifikation, forståelse og forklaring) Vurdering af former for hjælp/ikke hjælp (problemløsning) Formål og mål (Inklusion til for at )

19 Om ledelse og kvalitetsforståelser Professionel faglig ledelse i en position mellem to vidensformer Hverdagsviden Faglige erfaringer og indsigt i medarbejdernes faglige viden Tradition, drift og produktion Udvikling i praktisk omgang med konkrete problemer Detaljeret og specifik Hensigtsmæssighed (praktisk orienteret mod løsning af mange typer problemer) Lederen som faglig ekspert og talerør for medarbejdernes faglighed og udvikling Faglig kvalifikationer/kompetencer knyttet til funktion Ledelsesviden Videnskabelig og eksplicit viden om ledelse og organisation Styring og forandring Udvikling på grundlag af ledelsesproblemer Generel og abstrakt Kvalitetsstyring og krav om dokumentation og argumentation i hht generelle standarder Lederen som ledelsesekspert og talerør for forandringstiltag og udvikling af organisationen Kvalitetsudvikling og evaluering knyttet til ydelse Med udgangspunkt i Voxsted 2008

20 Om evalueringer og kvalitetsforståelser Evalueringsbølger Klassisk effektevaluering (sidst i 60 erne) Responsive evalueringer (medio 70 erne primo 90 erne) Forventninger til viden Rationel tilgang til løsningen af samfundets problemer (mål, indsats, effekter) Bedre implementering og indsats. Udfordring af professionel ekspertise (interessenter, holdninger, værdier, brugere) Design Vidensideal Kvalitets perspektiv Effektevaluering Optimalt RCT (Quasi)eksperimen telle studier Kvantitative og kvalitative metoder (casestudiet) Interessentevaluer ing, KUBA, BIKVA Brugertilfredsheds undersøgelser Objektivitet Entydig sikker kontekstuafhængi g viden Realistiske neutrale beskrivelser af kontekstuelle og praktiske forhold der har betydning for indsatsen (At åbne black box ) Effektiv målopfyldelse Øget sandsynlighed for målopfyldelse Meningsfuld responsiv indsats Brugeroplevet kvalitet Med udgangspunkt i Krogstrup 2011

21 Om evalueringer og kvalitetsforståelser Evalueringsbølger Forventninger til viden Design Vidensideal Kvalitets perspektiv Monitorering og evaluering (90 erne og frem) Proces og resultatstyring som led i ansvarliggørelse Indsamling af data knyttet til bestemte indikatorer. Overvågning og audit. Relevant ledelsesinformatio n om præstationer og resultater der kan anvendes i kvalitetsudvikling Standarder Best practice Organisatorisk kvalitet Evidensbaseret evaluering Evidensbaseret politik og praksis Metaevalueringer Videnshierakier Generalisering Kvalitet på tværs af/uafhængigt af kontekster Realistisk evaluering Evidensbaseret politisk og praksis Programteori med brug af mange datakilder Kompleks viden om kontekster og generative mekanismer Kontekstuelt betinget kvalitet Det der får indsatser til at virke Med udgangspunkt i Krogstrup 2011

22 Refleksionsøvelse 2 Hvad er det for en kvalitet der er behov for at fremme? Hvordan kan man vurdere, om kvaliteten ændres?

23 Referencer Dahler-Larsen, P. (2008): Kvalitetens Beskaffenhed. Syddansk Universitetsforlag. Guldager, J. (2004): Viden og handling overvejelser over praktikeres kundskabsgrundlag i Gamst, Halskov og Lentz (red.): På sporet af kundskabens veje i socialt arbejde. Socialpolitisk forlag: Harder, M. og Nissen, M. A. (red.): Helhedssyn i Socialt Arbejde. Akademisk Forlag. Krogstrup, H. K. (2011): Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens. Hans Reitzels Forlag. Nissen, M. A: (2005): Behandlerblikket. Ph.d.-afhandling. Nissen, M. A. (2008): Hvordan bliver det praktisk med en teori? Om det sociologiske grundlag for refleksion i socialt arbejde i Jacobsen og Pringle (red.): At forstå det sociale. Sociologi og socialt arbejde. Akademisk Forlag. Nissen, M. A. (2010): Nye horisonter i socialt arbejde. En refleksionsteori. Akademisk Forlag. Hagen, R. (2006): Nyliberalisme og samfundsvitenskapene. Olso Universitetsforlag. Von Öttingen, A. : Pædagogiske handlingsteorier i differencen mellem teori og praksis. I Öttingen og Widemann (red.):. Mellem teori og praksis. Aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser, Syddansk Universitetsforlag: Voxsted, S. (2008): Mellemlederrollen mellem profession og driftsledlese. I Sløk og Villadsen (red.): Velfærdsledelse. I den selvstyrende velfærdsstat. Hans Reitzels Forlag.