KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Børnely (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Børnely (SDT) ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Horsensvej. Børnely (SDT) består af 0 vuggestuer, 0 børnehaver og 1 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 18 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 40 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 2,9% Af børnene i dagtilbuddet har en anden etnisk herkomst end dansk. 0,0% Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Børnely (SDT) Valdemarsgade 16 Tlf.: Dagtilbudsleder: Anette Rosenkrantz Fuglsang arf@aarhus.dk Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Børnely er et selvejende dagtilbud med mange m² og med en fantastisk udfordrende legeplads trods midtbyplacering. Vi har gode fysiske rammer indendørs som udendørs og der arbejders med forandring og udnyttelse af rum. Vi har aftenåbent (udvidet åbningstid 17-20), som giver en speciel stemning der nærmer sig hjemmelig hygge. Vi har ressourcestærke familier og vi tilstræber et tillidsfuldt, respektfuldt og troværdigt samarbejde med forældrene fordi vi ved at det giver børnene de bedste forudsætninger for et godt og udviklende børneliv. Man skal ville fællesskabet i Børnely, både som barn, forældre og personale. Vilje til fællesskab er grundlaget for at Børnely kan fungere på baggrund af de værdier og holdninger vi har til et godt børneliv. Vores mål er at alle trives, som forudsætning for udvikling. Vi ser barnet som et unikt og formående individ, der har krav på at blive mødt med respekt af nærværende og anerkendende voksne. Vi ønsker at styrke børnenes sociale kompetencer ved at lære dem at acceptere og respektere hinanden. Vi proriterer en sund og varieret kostordning og tænker bevægelse og motion ind i dagligdagen. Vi tilhører Læssesgades skoledistrikt men ligger i et område hvor vi afleverer skolebørn til mange forskellige skoler. I forbindelse med det, har vi en udfordring i forhold til de forskellige tidspunkter for skolestart -det gælder både i forhold til børnene men også forældrene. Bestyrelsen har valgt at MDI er lønførende for Børnely. Sammen med 12 andre selvejende dagtilbud arbejdes der med at udvikle en partnerskabsaftale med Aarhus Kommune. Derudover vi er i netværkssamarbejde med 5 andre selvejende dagtilbud, hvor der arbejdes på en forretningsplan for netværket. Der arbejdes stadig på en løsning vedr. en evt. flytning. Information vægtes meget højt ex har vi en Avis med nyheder til forældrene. Her skriver personalet om den pædagogiske praksis og Hvorfor gør vi det vi gør?. Dette er medvirkende til at højne fagligheden og til at give forældrene indsigt og forståelse for det pædagogiske arbejde. Ledelsen har fokus på medarbejdertrivsel i forhold til synliggørelse af opgaver, revidering af informationsmateriale, tid til andet arbejde, stuemøder og organisering af arbejdet. Der er også opmærksomhed på at der stilles særlige krav til medarbejdernes kommunikation og fleksibilitet i et dagtilbud med udvidet åbningstid, da personalet møder på skift. Det vægtes meget højt at der i personalegruppen er en stor grad af aldersspredning og at der er både mænd og kvinder. Dette er medvirkende til gensidig inspiration og udvikling. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Kompetenceudvikling i personalegruppen OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: deltaget i mobbekursus og deltaget i fyraftensmøderne. deltaget i Butterflykursus.deltaget i kursus om Dialogisk Oplæsning. har pædagoger og forældre har deltaget i et foredrag om Respekt for Grænser ved Niels Peter Rygaard. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Resultatet af mobbekurset har understøttet vores allerede igangværende arbejde med sociale kompetencer og inklusion. Vi benytter Butterfly i vores arbejde med børn med særlige behov. Vi anvender begreberne tegn og mønstre og deraf optimeres det skriftelige arbejde til brug af dokumentation. Pædagogernes introduction til Dialogisk Oplæsning samt inddragelse af ord/bogstaver i det daglige pædagogiske arbejde har øget interessen for bogstaver, ord og sprogets betydning hos børnene. Vi oplever en åben dialog om respekt for grænser og har kultur for at reflektere med hinanden om den pædagogiske praksis. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Dialogen og kommunikationen som vigtige elementer i den daglige kontakt til forældrene. Vi forventer et gensidigt forpligtende samarbejde mellem forældrene og personalet, med fokus på tillid, respekt og troværdighed som et optimalt grundlag for børnenes trivsel, læring og udvikling. Informere gennem vores nyhedsavis god modtagelse af både børn og forældre Som resultat ser vi, at... forældrene viser os tillid forældrene giver ros og konstruktiv kritik mange forældre deler deres glæder, sorger og bekymringer med os forældrene tilkendegiver stor tilfredshed med nyhedsavisen 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Eftersom forældresamarbejdet har så stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling, er det vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddet. Men det er ligeledes væsentligt, at spørge til deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i institutionen. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...den daglige kontakt til personalet/dagplejeren 68,0% 86,0% 83,3% 80,0%...inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 83,0% 66,0% 75,8% 66,7% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med i inddragelsen i spørgsmål vedr...: Kommunen...deres barns læring og udvikling ,6% 84,9%...deres barns trivsel ,1% 77,4%...pladsen til forskellighed ,3% 58,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,4% 83,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,9% 84,9% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på at barnet er et formående individ, der både kan og vil være aktiv i eget liv -og i egen udviklings og læringsproces. Barnet er unikt og skal mødes af voksne der er i stand til at se barnets styrker, potentialer, behov og aktuelle interesser. Barnet har krav på at blive mødt med respekt af nærværende og anerkendende voksne som er i stand til at skabe tryghed, udfordre, opmuntre og støtte til udvikling og læring. Vi mener at tryghed er en forudsætning for læring og udvikling. Vi ønsker at styrke børnenes sociale kompetencer ved at lære dem at acceptere og respektere hinanden. Vi stimulerer den sproglige udvikling og hjælper dem med at sætte ord på følelser og handlinger. Vi lærer børnene, at sproget er et vigtigt redskab til at skabe større forståelse for hinanden og til brug ved konfliktløsning. Vi skaber rum for at børnene oplever glæde i samværet med andre. Gennem legen lærer og udvikler børnene sig. De tilegner sig viden, både om sig selv og andre. De erfaringer og færdigheder, som udvikles gennem legen, og som børnene her igennem får mulighed for at afprøve, er nødvendige for at barnet kan agere i en verden der er kompleks. Gennem legen oplever børnene venskaber og lærer de spilleregler, der nødvendige for at begå sig blandt andre mennesker. De oplever fordybelsen, koncentrationen og får bearbejdet indtryk, som kan være svære at sætte ord på. Vi prioriterer legen højt, vi skaber plads/rum til leg, gennem den måde vi har indrettet os på. Vi skaber mulighed for at børnene kan lege sammen eller alene, også uden voksenopsyn.vi mener læring er en proces, hvor barnet tilegner sig nye erfaringer. Disse erfaringer foregår i samspil med andre børn og voksne, og forudsætter derfor, at barnet er en aktiv del af fællesskabet. Vi laver planlagte pædagogiske aktiviteter, hvor den voksne understøtter situationer, der giver mulighed for fornyelse, fordybelse og forandring. Vi har mindst en dag i ugen hvor vi aldersopdeler børnene for at kunne målrette læringsmiljøerne til en bestemt gruppe børn. Det kræver aktive og kompetente medarbejdere at skabe udviklende læringsmiljøer. Vi griber øjeblikket i dagligdagen og skaber dermed læringsmiljø i mødet med børnene. Som resultat ser vi, at... vores børn er hjælpsomme og drager omsorg for hinanden, - vores børn bruger sproget til at løse konflikter, - vores børn bidrager med kreativitet og fantasi, - vores børn med stor interesse deltager i aktiviteter, - vores børn bruger vores rum -kreativit og fantasifuldt, - vores ældre børn være med til at videregive traditioner til de yngre børn, - vores børn er nysgerrige, tillidsfulde og åbne for nye tiltag, -vores børn møder nye opgaver med lyst og gå-på-mod, - vores børn er skoleparate. Det er den feed back vi får fra skolerne. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. Børnene oplever sig som værdifulde deltagere i sociale fællesskaber. vores børn er hjælpsomme og har opmærksomhed på hinanden. Vores børn lytter til hinanden ved ex. samling. 2. Børnene kan udfolde sig som alsidige og robuste personer børnene viser rummelighed børnene kan acceptere et nej børnene får legen til at udvikle sig og være i flow 3. Børnene skal udvikle forståelses for sig selv og andre. børnene drager omsorg for hinanden børnene er i stand til at sætte grænser 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...evne til at udfordre det enkelte barn - 61,0% 71,4% 70,2%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 62,0% 70,0% 77,1% 78,8% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. Børnene skal udvikle deres nysgerrighed og interesse for sproget Vores børn viser stort kendskab til bogstaver og ord Vores børn vil gerne digte historier 2. Børnene skal bruge sproget til problemløsning Vores børn bruger aktivt sproget ved problemløsning -de er gode til at hente hjælp, hvis de ikke selv magter det. 3. Børnene skal lære sproglig kreativitet og nuancer vores børn synger meget, de digter selv sange børnene viser stor interesse for læsning og rim og remser 11 KVALITETSRAPPORT

12 SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedste indikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er sprogvurderingen. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogvurderer alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 %. Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. 0 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET KOMMUNEN 89.7% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 37.4% 60.8% Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogvurdering før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 68% 27.1% 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er Børnene skal lære om kultur gennem en voksen, der aktivt formidler kultur. Vi har mange traditioner hele året, som børnene er en aktiv del af. Gamle børn er kulturbærer -og glæder sig over genkendelige oplevelser 2. Børnene skal lære at deltage i kulturelle traditioner. vores børn deltager begejstret i vores tilbagevendende traditioner 3. Børnene oplever både at være udøver og tilskuer. vores børn respekterer begge roller vores børn vil gerne være både udøvere og tilskuere Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi - 69,0% 77,1% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. Børn skal lære at være i naturen. vores børn udforsker vores meget naturlige legeplads 2. Børnene skal lære at udvikle deres sanser. bl.a. sanseugerne har øget børnenes interesse for sanserne 3. Børnene skal lære om naturfænomener. vores børn er opmærksomme på årstiderne og inspireres af dem 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på at give børnene en hverdag, hvor de er trygge og har det godt med sig selv og hinanden. Vi ønsker at børnene bliver accepteret, som de unikke personer de er, og at alle følelser er tilladt. Alle børn skal ses, høres og have en tro på at de er værdifulde mennesker, der kan bidrage med noget til fællesskabet. Vi støtter børnene, i det de er gode til, vi giver dem udfordringer med henblik på succesoplevelser. Når børnene møder modgang, træner vi deres udvikling af robusthed. Vi prioriterer en velfungerende kostordning, hvor børnene oplever en sund madkultur. Vi ønsker et fællesskab, med plads til dialog hvor vi sidder sammen, spiser det samme og hvor det at smage på maden er et led i en smagsopevelse. Vi ønsker at børnene udvikler en bevidsthed om kost og motions betydning for sundhed og trivsel. Som resultat ser vi, at... Vi har glade børn, der har lyst til at komme i Børnely. Vi har børn der registrerer om deres venner f.eks. er syge eller på ferie Børnene viser deres følelsesregister og de skaber venskaber og er gode til at rumme hinanden og viser hinanden omsorg. Vi oplever, at børnene viser stor interesse og nysgerrighed for tilberedningen af maden. Vores børn spiser mere varieret, og det er tydeligt at børnene er blevet meget mindre kræsne i takt med at vores madordningen har eksisteret i snart 3 år. Vores børn udnytter, de gode motoriske udfoldelsesmuligheder vi har inde som ude. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. Børnene skal udvikle kropslige færdigheder. vores børn er meget glade for at være ude på vores meget udfordrende legeplads. vores børn elsker vores sal, de bevæger sig frit på vores trapper og gangarealer. 2. Børnene skal have betingelser der styrker deres trivsel og sundhed. vores børn deltager gerne i aktiviteter der indebærer bevægelse ude og inde 3. Børnene skal have et sundt og varieret kosttilbud. vores børn spiser meget alsidigt fra eget køkken 17 KVALITETSRAPPORT

18 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN. 10,0% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN. 13,5% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

19 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for jeres barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet ,7% 92,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på at der er plads, tid og rum. Vi ønsker at være sammen på en sådan måde, at børnene oplever respekt, venlighed, omsorg, empati og humor. Vi hjælper børnene med at sige til og fra, og lærer dem respekt for andres holdninger. Vi ønsker, at børnene oplever, at det ikke altid er nødvendigt eller muligt at få alle behov opfyldt her og nu, og vi ønsker, at de får en forståelse for, at andre også har behov, der skal dækkes. Vi vil styrke deres sociale kompetencer for at øge fællesskabsfølelsen. Vi har stor fokus på indsatsen omkring mobning. Som resultat ser vi, at... Vi oplever børn, der er i stand til at rumme hinanden, yde omsorg for hinanden og være betydningsfulde for hinanden. Vi har børn, der opfører sig og taler ordenligt til hinanden. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til børn og voksne. vores børn giver udtryk for følelser. vores børn danner venskaber. 2. Børnene skal anerkendes, respekteres samt opleve rummelighed. vores børn drager omsorg for hinanden. vores børn løser konflikter. 3. Børnene skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. vores børn ønsker at være aktivt deltagende i fællesskabet. vores børn viser kreativitiet og fantasi i deres lege. 21 KVALITETSRAPPORT

22 FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn er en del af et fællesskab skal være over 85%. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,1% 79,2% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen 82,0% 92,0% 77,8% 85,3% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,8% 73,0% 22 KVALITETSRAPPORT

23 Det er en del af livet, at have konflikter, også småbørn har konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 95,0% 70,0% 75,8% 74,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

24 SBESTYRELSENS UDTALELSE Udtalelse vedrørende lokalrapport og baggrundsrapport for Børnely - En lav svarprocent gør det vanskeligt at drage en brugbar konklusion ud af rapporterne. - Andelen af forældre til børn i Børnely, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. deres barns læring og udvikling er lavere end gennemsnitligt i kommunen. En forklaring kan være, at vi ikke bruger ordet læring i hverdagen, og det derfor ikke genkendes af forældrene. Børnely har dog meget fokus på læring og udvikling, og inddrager det meget i hverdagen, men vi vil blive bedre til at kommunikere det ud til forældrene. - Det forbavser os, at de pædagogiske indsatser, der prioriteres højt i Børnely, scores lavere end gennemsnittet i kommunen. Ligeledes undrer vi os over, at Børnely, ligesom gennemsnittet i kommunen, scorer lavt på spørgsmålet om inddragelsen i spørgsmål vedr. pladsen til forskellighed. Vi mener, at der mangler et spørgsmål, der belyser, om forældrene synes, der er plads til forskellighed, og ikke blot, om de synes, de bliver inddraget i spørgsmål vedr. plads til forskellighed. - Vi forventer en højere scoring på flere af spørgsmålene, når vores hjemmeside bliver færdig, så vi får større mulighed for at kommunikere vores indsatsområder ud til forældrene. - Vi har talt om, at Børnely, ligesom gennemsnittet i kommunen, flere steder scorer højt på områder, hvor der er skåret ned. Vi vil gerne gøre opmærksomme på, at det er vores indtryk, at forældre generelt er meget loyale over for deres institution, og derfor kan score højt på trods af beskedne rammer. Derfor bør det ikke tages som udtryk for, at forældrene er tilfredse med forholdene efter de økonomiske nedskæringer. - Enkelte spørgsmål er uhensigtsmæssigt formuleret, så der kan komme tvivl om hvorvidt man skal svare ja eller nej. Et eksempel er: I vores dagtilbud er det ikke tilladt at ryge indendørs. Skal man svare: Ja, det er korrekt. Det er ikke tilladt at ryge indendørs eller Nej, det er ikke tilladt at ryge indendørs? - Da der er svaret meget forskelligt på spørgsmål, der belyser det samme område, har vi indtryk af, at forældrene lægger noget forskelligt i spørgsmålene. - Vi ønsker at lave vores egen tilfredshedsundersøgelse med spørgsmål, der er mere relevante for vores dagtilbud, og hvor spørgsmålene er mere klare. Bestyrelsen i Børnely