Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

Transkript

1 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

2

3 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Account Statistics for Organic Farming 2009

4 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Udgivet af Danmarks Statistik November 2010 Oplag: 125 Printet hos ParitasDigitalService Papir-udgave, Pris 60 kr. Kan købes på Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2010 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Regnskabsstatistikken for økologisk jordbrug er baseret på en stikprøve på 299 repræsentativt udvalgte økologiske bedrifter med autorisation i maj Af de 299 bedrifter er 14 gartnerier, mens de øvrige 285 er landbrug. I stikprøven indgår 9 regnskaber uden brugerfamiliens privatøkonomi. De udvalgte regnskaber følger alle kalenderåret. Den arealmæssige bundgrænse for de udvalgte bedrifter er et arealtilliggende på 10 ha. Jordbrug med under 10 ha er dog medtaget, såfremt bedriftens samlede standarddækningsbidrag i 2008 overstiger 8 Europæiske Størrelses Enheder (ESE). Der rettes en tak til de implicerede jordbrugere, økonomikonsulenter og revisorer. Regnskaberne er primært opsamlet fra regnskabssystemet Ø90. Bearbejdningen af regnskabsdata er foretaget af kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. Publikationen er skrevet af fuldmægtig America Solange Lohmann Rasmussen. I findes tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Yderligere detaljerede tabeller kan rekvireres. Det er muligt at få adgang til anonymiserede individdata til forskningsprojekter via Danmarks Statistiks forskerservice. Danmarks Statistik, november 2010 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

6 Preface The Accounts Statistics for Organic Farming 2009 are compiled on the basis of a sample of 299 holdings representative of Danish holdings engaged in organic farming, which were authorised by May of the 299 organic holdings are horticultural holdings, while the remaining 285 are agricultural holdings. Accounts from 9 holdings in the sample do not include income and consumption for the owner and his family. The selected accounts relate to the calendar year. The threshold for the sample is 10 hectares of utilised agricultural area. Holdings with less than 10 hectares are included if the total standard gross margin of the holding exceeds 9,600 euros. Statistics Denmark would like to thank the holders who participated as well as the accounting offices, which supplied the data. The accounts are primarily obtained from the accounting system Ø90 operated by the Danish Agricultural Advisory Service. The compilation of the accounts data was conducted by the Division for Food Industries at Statistics Denmark. America Solange Lohmann Rasmussen, Head of Section, edited this publication. In the database StatBank Denmark, time series are available for a range of different groupings of organic agriculture. More detailed tables can be obtained. Statistics Denmark, november 2010 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

7 Indholdsfortegnelse Økologisk jordbrugs økonomi Alle økologiske bedrifter Omlagte økologiske bedrifter Heltids- og deltidsbedrifter Planteproduktion Mælkeproduktion Brugerfamiliens privatøkonomi Tabelfortegnelse Materialeudvælgelse og beregningsmetoder Klassifikation og gruppering af bedrifterne Andre beregnede størrelser Udvælgelse af regnskabsførende jordbrug Regnskabsstatistikkens udarbejdelse Ordforklaring/Table translations English Summary

8 6 - Økologisk jordbrug Økologisk jordbrugs økonomi 2009 Driftsresultatet faldt meget i 2009 for alle økologiske bedrifter Driftsresultatet før renter faldt med kr. til kr. pr. bedrift for alle økologiske bedrifter, jf. tabel 1. Faldet skal ses i lyset af lavere afregningspriser på korn, mælk og kød samt uændrede driftsomkostninger. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr. pr. bedrift. Det betød, at driftsresultatet, som skal dække aflønningen af brugerfamiliens arbejds- og kapitalindsats, faldt for alle økologiske bedrifter med til kr. pr. bedrift, jf. figur 1. Figur 1. Driftsresultat for økologiske bedrifter kr. pr. bedrift Alle bedrifter Malkekvægsbedrifter Planteavlsbedrifter inkl. gartneri Kilde: Tabel 1, 2 og 3. Stort fald i driftsresultat for økologisk malkekvæg Økologisk planteavl havde også negativt driftsresultat i 2009 Planteavl overhalede malkekvæg Driftsresultatet før renter for malkekvægsbedrifter faldt fra kr. i 2008 til kr. i Samtidig var der et fald i finansieringsomkostninger og en stigning i de generelle tilskud, så driftsresultatet for de økologiske malkekvægsbedrifter faldt fra kr. til kr. pr. bedrift i Driftsresultatet for den dårligste fjerdedel af bedrifterne var -2,4 mio. kr. i 2009, mens det for den bedste fjerdedel var kr., jf. tabel 3. Driftsresultatet før renter for økologiske planteavlsbedrifter inklusive gartnerier faldt fra kr. pr. bedrift til kr. Når finansieringsomkostninger og generelle tilskud medregnes, blev resultatet et driftsresultat på kr. Driftsresultatet for den dårligste fjerdedel blev kr., mens driftsresultatet for den bedste fjerdedel blev kr., jf. tabel 2. For første gang siden 2000 har økologiske malkekvægsbedrifter et betydeligt ringere driftsresultat end de økologiske planteavlsbedrifter. Størstedelen af de økologiske planteavlsbedrifter er deltidsbedrifter, og ejerne af disse bedrifter henter en stor del af deres indkomst uden for jordbruget, mens malkekvægsbedrifter er heltidsbedrifter.

9 Økologisk jordbrug - 7 Alle økologiske bedrifter Færre men lidt større økologiske bedrifter Populationen af økologiske bedrifter faldt i 2009 med 65 til bedrifter. I 2009 steg det gennemsnitlige jordbrugsareal og antallet af dyreenheder med henholdsvis 6 ha og 5 dyreenheder. Arbejdsindsatsen faldt fra til timer pr. bedrift. Ved årets begyndelse udgjorde jordbrugsaktiverne 19,3 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 1. I 2009 faldt bruttoudbyttet for alle økologiske bedrifter med kr. til 1,5 mio. kr. pr. bedrift. Dette til trods for at der i 2009 var opnået gode høstudbytter, jf. flerårstabellerne på Men de generelle dårlige afregningspriser for korn, gartneriafgrøder mv, kød og mælk gjorde, at bruttoudbyttet blev ringere end i Driftsomkostningerne forblev næsten uændrede i Således blev driftsresultatet før renter negativt for første gang siden Driftsresultatet før renter faldt fra kr. til kr. pr. bedrift i 2009, jf. tabel 1. De generelle driftstilskud steg fra kr. til kr. pr. bedrift. Finansieringsomkostningerne faldt fra kr. til kr. pr. bedrift. Alligevel blev driftsresultatet for alle økologiske bedrifter negativt. Driftsresultatet for alle økologiske bedrifter faldt med kr. til kr. pr. bedrift, jf. figur 2. Figur 2. Driftsresultat, finansieringsomkostninger og investeringer i jordbruget, alle økologiske bedrifter kr. pr. bedrift Investeringer i jordbruget (98) Finansieringsomkostninger (89) Driftsresultat (94) Kilde: Tabel 1 samt tidligere publikationer. I 2009 faldt de gennemsnitlige samlede investeringer på økologiske bedrifter fra 1,3 mio. kr. til 0,5 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 1. Investeringer i bedriftens jordbrugsaktiver blev mere end halveret, jf. figur 2. Investeringer i jordbruget for alle økologiske bedrifter faldt til 0,3 mio. kr. pr. bedrift.

10 8 - Økologisk jordbrug Omlagte økologiske bedrifter Færre omlagte økologiske bedrifter i 2009 Figur 3. Antallet af omlagte økologiske jordbrug faldt med 136 bedrifter til bedrifter i Det var især antallet af økologiske planteavlsbedrifter som faldt. Antallet af økologiske planteavlsbedrifter inkl. gartneri faldt fra til bedrifter, mens antallet af omlagte økologiske malkekvægsbedrifter faldt med 29 bedrifter fra 429 til 400 bedrifter, jf. tabel 2 og 3. Den gennemsnitlige arealanvendelse for omlagte økologiske bedrifter var 86 ha pr. bedrift, jf. figur 3. Det gennemsnitlige antal dyreenheder var 61 dyreenheder pr. bedrift, jf. tabel 4.1. Antal og areal for omlagte økologiske bedrifter Antal bedrifter Bedrifter (1) Ha pr. bedrift (3) Antal ha pr. bedrift Kilde: Tabel 4.1 samt tidligere publikationer. Bruttoudbyttet faldt, mens driftsomkostningerne forblev uændret Figur 4. Bruttoudbyttet for alle omlagte økologiske bedrifter faldt for første gang siden 2005, jf. figur 4. De samlede driftsomkostninger forblev i 2009 uændret på 1,7 mio. pr. bedrift for omlagte bedrifter, jf. figur 4. Bruttoudbytte og driftsomkostninger, alle omlagte økologiske bedrifter kr. pr. bedrift Bruttoudbytte (45) Driftsomkostninger (63) Kilde: Tabel 4.2 samt tidligere publikationer.

11 Økologisk jordbrug - 9 De lavere bruttoudbytter kombineret med driftsomkostninger på samme niveau som i 2008 gjorde, at driftsresultatet før renter for første gang i siden 2005 er blevet negativt. Driftsresultatet før renter angiver, hvor meget der er til rådighed, når omkostningerne til driften er fratrukket. Således faldt driftsresultatet før renter for økologiske omlagte bedrifter i 2009 fra kr. i 2008 til kr. pr. bedrift - et fald på kr. pr. bedrift. Figur 5. Driftsresultat, alle omlagte økologiske bedrifter, kr. pr. bedrift 400 Driftsresultat før renter (88) Finansieringsomkostninger (89) kr. pr. bedrift Generelle driftstilskud (92) Driftsresultat (94) Kilde: Tabel 4.2 samt tidligere publikationer. De lave driftsresultater før renter skyld i negativt driftsresultat. Færre bedrifter i Jylland og på Øerne I 2009 faldt finansieringsomkostningerne fra kr. til kr. pr. bedrift, mens de generelle driftstilskud inkl. enkeltbetalingsordning steg med kr. til kr. pr. bedrift for omlagte økologiske bedrifter, jf. figur 5. Driftsresultatet blev negativt på kr. pr. bedrift. Tallet dækker over stor variation, idet driftsresultatet pr. bedrift for dårligste fjerdedel var -1,1 mio. kr., mens driftsresultatet for bedste fjerdedel blev kr., jf. tabel 4.2. Antallet af omlagte økologiske bedrifter beliggende i Jylland faldt i 2009 med 71 bedrifter til bedrifter. Antallet af økologiske bedrifter beliggende på Øerne faldt med 16 pct. til 346 bedrifter. På Øerne er omlagte bedrifter i gennemsnit 54 ha, mens omlagte bedrifter i Jylland var 94 ha i gennemsnit, jf. tabel 4.1.

12 10 - Økologisk jordbrug Figur 6. Bruttoudbyttets fordeling, økologiske bedrifter på Øerne og i Jylland Pct Svin, andre husdyr m.v ( ) Kvæg (50+51) Planter (47+48) Jylland Øerne Kilde: Tabel 4.2 samt tidligere publikationer Bruttoudbyttet for bedrifter på Øerne faldt i 2009 Bruttoudbyttet faldt med 21 pct. for bedrifter i Jylland Driftsomkostningerne faldt for bedrifter beliggende på Øerne Økologiske bedrifter på Øerne fik et bedre driftsresultat end jyske økologiske bedrifter selv om det var negativt I 2009 hentede økologiske bedrifter på øerne 64 pct. af deres bruttoudbytte, svarende til kr. pr. bedrift, fra planter, jf. figur 6. Mens andelen af bruttoudbytte fra kvæg, herunder mælk udgjorde 22 pct. pr. bedrift. Samlet faldt bruttoudbyttet for bedrifter beliggende på Øerne med 31 pct. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 4.2. For omlagte bedrifter beliggende i Jylland stod bruttoudbyttet for kvæg, herunder mælk for 54 pct. svarende til kr. pr. bedrift. Et fald på kr. pr. bedrift i forhold til året før. Det samlede bruttoudbytte for bedrifter beliggende i Jylland faldt fra 2,1 mio. til 1,7 mio. pr. bedrift svarende til en nedgang på 21 pct. Driftsomkostningerne for bedrifter beliggende på Øerne faldt med 13 pct. til kr. pr. bedrift. Driftsomkostningerne for bedrifter beliggende i Jylland var på 1,9 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 4.2. Driftsresultatet for økologiske bedrifter på Øerne var i kr. pr. bedrift. Driftsresultatet for de jyske økologiske bedrifter blev på kr., jf. tabel 4.2. Driftsresultatet dækker over en betydelig variation, idet driftsresultat for dårligste fjerdedel for bedrifter beliggende i Jylland var -1,3 mio. kr. og kr. pr. bedrift for bedrifter beliggende på Øerne. Driftsresultatet for bedste fjerdedel for jyske bedrifter var kr. pr. bedrift, mens det var kr. pr. bedrift for bedrifter beliggende på Øerne, jf. tabel 4.2. I 2009 faldt investeringerne for alle omlagte bedrifter fra 1,4 mio. kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 4.3. Nettokøb af jord og bygninger m.v. faldt med kr. til kr. pr. bedrift. De samlede investeringer for økologiske bedrifter i Jylland faldt fra 1,6 mio. til kr. pr. bedrift. De gennemsnitlige investeringer i nettokøb af jord og bygninger m.v. faldt med 70 pct. til kr. pr. bedrift for økologiske bedrifter i Jylland, jf. tabel 4.3. De samlede investeringer for bedrifter beliggende på Øerne faldt fra kr. til

13 Økologisk jordbrug - 11 pr. bedrift et fald på 91 pct. Investeringer i nettokøb af jord og bygninger m.v. på Øerne faldt fra kr. til kr. pr. bedrift. Heltids- og deltidsbedrifter I 2009 var der også flest økologiske deltidsbedrifter I 2009 udgjorde antallet af økologiske deltidsbedrifter bedrifter eller 61 pct. af den samlede population på omlagte bedrifter, jf. tabel 5.1. Antallet af heltidsbedrifter faldt fra 775 bedrifter til 699 bedrifter og udgjorde 39 pct. af den samlede population. Jordbrugsarealet for økologiske heltidsbedrifter steg fra 147 ha til 171 ha pr. bedrift, og der var i gennemsnit 145 dyreenheder på bedriften. Jordbrugsarealet for en økologisk deltidsbedrift forblev uændret på 31 ha i 2009, og der var 7 dyreenheder på bedriften, jf. tabel 5.1. Driftsresultatet for deltidsbedrifter fortsatte med at falde Figur 7. Driftsresultatet før renter for økologiske deltidsbedrifter faldt fra til kr. pr. bedrift, jf. figur 7. Finansieringsomkostningerne formindskedes med kr. til kr. pr. bedrift. De generelle driftstilskud udgjorde i gennemsnit kr. pr. deltidsbedrift. Driftsresultatet for økologiske deltidsbedrifter faldt fra kr. til kr. pr. bedrift i 2009, jf. figur 7. Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske deltidsbedrifter dækker over en betydelig variation, idet driftsresultatet for dårligste fjerdedel var kr., mens driftsresultatet for bedste fjerdedel var kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.2. Driftsresultat for økologiske deltidsbedrifter kr. pr. bedrift Driftsresultat før renter (88) Finansieringsomkostninger (89) kr. pr. bedrift Generelle driftstilskud (92) -150 Driftsresultat (94) Kilde: Tabel 5.2 samt tidligere publikationer. Et stort fald i driftsresultat for heltidsbedrifter Driftsresultatet før renter for økologiske heltidsbedrifter faldt med kr. til kr., jf. figur 8. Det kan især forklares med de lavere bruttoudbytter indenfor kvæg, herunder mælk, som faldt samlet set med kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.2. Det skyldtes de lavere kødog mælkepriser, som jordbrugerne opnåede i Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til 1,1 mio. kr. pr. bedrift, jf. figur 8. De generelle driftstilskud udgjorde kr kr. pr. bedrift for økologiske heltidsbedrifter i Driftsresultatet faldt med kr. til kr. pr. bedrift. Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske

14 12 - Økologisk jordbrug heltidsbedrifter dækker over en betydelig variation, idet driftsresultatet for dårligste fjerdedel var -2,1 mio. kr., mens driftsresultatet for bedste fjerdedel var 0,3 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.2. Figur 8. Driftsresultat for økologiske heltidsbedrifter kr. pr. bedrift Driftsresultat før renter (88) kr. pr. bedrift Finansieringsomkostninger (89) Generelle driftstilskud (92) Driftsresultat (94) Kilde: Tabel 5.2 samt tidligere publikationer. Driftsresultatet faldt mest for de største heltidsbedrifter De samlede investeringer faldt for både deltids- og heltidsbedrifter i 2009 Det største fald oplevede økologiske heltidsbedrifter i gruppen med 3 årsværk og derover, der fik et driftsresultat på -1,3 mio. kr. mod kr. pr. bedrift året før. Driftsresultat før renter for denne gruppe faldt fra 1,0 mio. kr. til -0,5 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.2. Heltidsbedrifter med 2,0-2,9 årsværk fik et driftsresultat på kr. mod kr. pr. bedrift året før. Heltidsbedrifter med 1,0-1,9 årsværk fik et driftsresultat på kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.2. De samlede investeringer faldt for både deltids- og heltidsbedrifter, hvilket skal ses i lyset af den generelle dårlige økonomi i Det ses, at økologiske deltidsbedrifter investerede kr. mod kr. pr. bedrift i 2008, et fald på 13 pct. i de samlede investeringer. De samlede investeringer for økologiske heltidsbedrifter faldt med 65 pct. svarende til et fald på 2,0 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.3.

15 Økologisk jordbrug - 13 Figur 9. Gældens fordeling, deltids- og heltidsbedrifter Privat og anden gæld 5 pct. Realkreditlån (fast rente) 23 pct. Bank 17 pct. Deltidsbedrifter Rentetilpasning og eurolån 55 pct. Privat og anden gæld 5 pct. Realkreditlån (fast rente) 8 pct. Bank 22 pct. Rentetilpasning og eurolån 64 pct. Heltidsbedrifter Kilde: Tabel 5.2. Planteproduktion Konventionel sammenligningsgruppe For at kunne sammenligne resultater for konventionelle og omlagte økologiske planteavlsbedrifter er der udvalgt en sammenligningsgruppe af konventionelle bedrifter, jf. tabel Sammenligningsgruppen er udvalgt, således at produktionssammensætning og brugeralder stort set svarer til de tilsvarende oplysninger for økologiske bedrifter. Herved opnås, at konstaterede forskelle hovedsagelig kan henføres til variationen i produktionsmetoder. For at få et fyldestgørende billede af økologiske versus konventionelle jordbrug er det valgt i tabellerne at udelade de økologiske gartnerier af sammenligningen, således at sammenligningen kun vedrører økologiske og konventionelle landbrug. Derfor er populationen af økologiske planteavlsbedrifter i tabel lavere end i tabel 2. Populationen i tabel består af 945 økologiske planteavlsbedrifter, hvoraf 792 eller 84 pct. var deltidsbedrifter. Økologiske planteavlsbedrifter er primært deltidsbedrifter, hvor ejerne opnår en væsentlig del af deres indkomst uden for jordbruget. I 2009 faldt den gennemsnitlige arealanvendelse for omlagte planteavlsbedrifter fra 61 ha til 58 ha pr. bedrift, jf. tabel 6.1. Gruppen af deltidsplanteavlsbedrifters gennemsnitlige arealanvendelse var på 33 ha pr. bedrift. Arealanvendelsen for omlagte heltidsplanteavlsbedrifter faldt med 17 ha til 190 ha pr. bedrift. Priserne faldt for både økologiske og konventionelle avlere Bruttoudbyttet for gruppen af alle økologiske planteavlsbedrifter faldt fra kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 6.2. Bruttoudbyttet for den tilsvarende gruppe af konventionelle planteavlsbedrifter faldt med kr. til kr. pr. bedrift. Såvel økologiske som konventionelle planteavlsbedrifter havde et fald i bruttoudbyttet, som bl.a. skal ses i lyset af de lave priser på korn og foderstoffer i 2009, jf. Jordbrugets prisforhold 2009.

16 14 - Økologisk jordbrug Driftsresultatet før renter for økologiske heltidsplanteavlsbedrifter udgjorde i kr. pr. bedrift, jf. tabel 6.2. Finansieringsomkostninger for denne gruppe udgjorde kr., mens de generelle driftstilskud udgjorde kr. pr. bedrift. Driftsresultatet blev på kr. pr. bedrift. Økologiske heltidsplanteavlere fik dermed en nedgang i indtjeningen på kr. pr. bedrift. Driftsresultatet for gruppen af økologiske deltidsplanteavlsbedrifter faldt med kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 6.2. Gruppen af økologiske deltidsplan- Driftsomkostningerne steg Økologiske planteavlere fik et ringere driftsresultat end gruppen af sammenlignelige konventionelle planteavlere. Figur 10. Driftsomkostningerne steg for de økologiske planteavlsbedrifter fra kr. til kr. pr. bedrift. Driftsomkostningerne i den sammenlignelige gruppe af konventionelle planteavlsbedrifter udgjorde kr. pr. bedrift mod kr. i 2008, jf. tabel 6.2. Finansieringsomkostningerne faldt for økologiske planteavlsbedrifter med kr. til kr. pr. bedrift, og de generelle driftstilskud udgjorde kr. for denne gruppe. Således blev driftsresultatet kr. mod kr. pr. bedrift i 2008, jf. figur 10. Finansieringsomkostningerne for gruppen af konventionelle planteavlsbedrifter faldt til kr. pr. bedrift, mens de i gennemsnit fik i generelle driftstilskud, jf. tabel 6.2. Driftsresultatet for den konventionelle sammenligningsgruppe blev i 2009 på kr. pr. bedrift. Dermed opnåede gruppen af sammenlignelige konventionelle planteavlsavlere et bedre driftsresultat end gruppen af økologiske planteavlere, jf. figur 10. Driftsresultat og investeringer i jordbruget, økologiske og konventionelle planteavlsbedrifter kr. pr. bedrift Driftsresultat (94) kr. pr. bedrift Investeringer i jordbruget (98) Økologiske -30 Økologiske Konventionelle Konventionelle Kilde: Tabel 6.2 og 6.3 samt tidligere publikationer. Økologiske planteavlere investerede mere i bedriftens jordbrugsaktiver end de konventionelle planteavlere Økologiske heltidsplanteavlsbedrifter fik et ringere driftsresultat i 2009 De samlede investeringer for økologiske planteavlsbedrifter faldt fra kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 6.3. Investeringer i bedriftens jordbrugsaktiver faldt fra kr. til kr. pr. bedrift, jf. figur 10. De samlede investeringer faldt med kr. til kr. pr. bedrift for gruppen af konventionelle planteavlere. Samtidig forøgede gruppen af konventionelle planteavlere deres investeringer i bedriftens jordbrug fra kr. i 2008 til kr. i 2009, jf. figur 10.

17 Økologisk jordbrug - 15 teavlere klarede sig i gennemsnit bedre end gruppen af heltidsplanteavlere i 2009, omend resultatet var negativt for begge grupper, jf. figur 11. Figur 11. Driftsresultat for økologiske planteavlsbedrifter, heltids- og deltids kr. pr. bedrift Heltidsbedrifter Deltidsbedrifter Kilde: Tabel 6.2 Økologiske deltidsplanteavlere solgte bedriftens jord og bygninger i 2009 Gruppen af økologiske deltidsplanteavlsbedrifter solgte ud af bedriftens jordbrugsaktiver. Der blev solgt jord og bygninger for kr. pr. bedrift, jf. tabel 6.3. Gruppen af økologiske heltidsplanteavlsbedrifter investerede i gennemsnit 1,1 mio. kr. pr. bedrift i jordbrugsaktiver i Det var hovedsagelig investeringer i form af nettokøb af fast ejendom. Mælkeproduktion Malkekvægsbedrifter ne fortsætter med at bliver større Figur 12. Antallet af omlagte økologiske malkekvægsbedrifter faldt fra 429 til 400 bedrifter i 2009, jf. figur 12. Bedrifternes størrelse målt i antal malkekøer fortsatte med at stige i 2009, hvor en omlagt økologisk malkekvægsbedrift i gennemsnit havde 143 malkekøer, jf. tabel 7.1. Antal bedrifter og malkekøer for økologiske malkekvægsbedrifter Antal bedrifter Bedrifter (1) Malkekøer (21) Antal malkekøer pr. bedrift Kilde: Tabel 7.1 samt tidligere publikationer.

18 16 - Økologisk jordbrug Sammenligningsgruppe Flere økologiske malkekøer Økologer fik højere bruttoudbytte end konventionelle om end udbyttet blev mindre end i Driftsomkostningerne steg for både økologer som konventionelle Driftsresultat før renter negativt for både gruppen af økologer og konventionelle For at belyse de økonomiske forskelle mellem økologiske og konventionelle malkekvægsbedrifter er der udvalgt en sammenligningsgruppe af konventionelle bedrifter, jf. tabel Den konventionelle sammenligningsgruppe er udvalgt således, at brugeralder, produktionssammensætning og antal kg. mælkekvote så vidt muligt er sammenfaldende med tilsvarende oplysninger for de økologiske bedrifter, og andre forskelle kan dermed primært henføres til produktionsformen. Den gennemsnitlige arealstørrelse på en økologisk malkekvægsbedrift var i ha pr. bedrift, jf. tabel 7.1. Antallet af malkekøer pr. bedrift steg fra 131 til 143. En økologisk malkeko producerede i gennemsnit en mælkeydelse på kg EK-mælk, jf. tabel 7.1. En ko fra den konventionelle sammenligningsgruppe producerede en gennemsnitlig ydelse på kg EK-mælk, jf. tabel 7.1. Det faktum, at økologiske mælkeproducenter i 2009 opnåede en merpris pr. kg. mælk på 59 øre i forhold til de konventionelle mælkeproducenter, opvejede den mindre mælkeydelse. Bruttoudbyttet for økologiske malkekvægsbedrifter faldt i 2009 med 1,1 mio. kr. til 4,3 mio. kr. pr. bedrift, hvilket svarer til niveauet i 2007, jf. tabel 3. Bruttoudbyttet for den konventionelle sammenligningsgruppe faldt fra 4,5 mio. kr. til 3,6 mio. kr. pr. bedrift. Fælles for begge grupperinger er, at bruttoudbyttet er faldet som følge af de lavere afregningspriser på korn og mælk. Driftsomkostningerne for økologiske malkekvægsbedrifter steg til 4,5 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 3. Driftsomkostningerne for den konventionelle sammenligningsgruppe af malkekvægsbedrifter steg til 4,0 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 7.2 Driftsresultatet før renter blev negativt for begge betragtede grupper. Driftsresultatet før renter for økologiske og konventionelle malkekvægsbedrifter faldt med henholdsvis kr. og kr. pr. bedrift. Driftsresultatet før renter for gruppen af økologiske malkekvægsbedrifter blev kr. pr. bedrift. Driftsresultatet før renter for den konventionelle sammenligningsgruppe blev kr. pr. bedrift. Driftsresultatet for økologiske malkekvægsbedrifter faldt fra kr. pr. bedrift til kr. pr. bedrift, jf. tabel 3. Driftsresultatet for den dårligste fjerdedel af bedrifterne var -2,4 mio. kr. i 2009, mens det for den bedste fjerdedel var 0,3 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 3. Driftsresultatet for gruppen af konventionelle malkekvægsbedrifter var også i 2009 negativt. Driftsresultatet for denne gruppe faldt fra kr. til kr. pr. bedrift., jf. figur 13. Driftsresultatet for den dårligste fjerdedel af bedrifterne var -2,3 mio. kr. i 2009, mens det for den bedste fjerdedel var kr. pr. bedrift, jf. tabel var året, hvor gruppen af økologiske malkekvægsbedrifter for første siden 1996 fik et negativt driftsresultat, jf. flerårstabellerne for omlagte malkekvægsbedrifter, Driftsresultatet var

19 Økologisk jordbrug - 17 i 2009 fortsat bedre for en økologisk malkekvægsbedrift end for en konventionel malkekvægsbedrift. En medvirkende forklaring er, at en gennemsnitlig økologisk malkekvægsbedrift modtog kr. mere pr. bedrift i generelle driftstilskud end en konventionel malkekvægsbedrift i den sammenlignelige gruppe, jf. figur 13. Figur 13. Driftsresultat og generelle driftstilskud for malkekvægsbedrifter kr. pr. bedrift -761 Økologiske 716 Driftsresultat (94) Generelle driftstilskud (92) Konventionelle Kilde: Tabel 7.2. Bedste driftsresultat opnåede bedrifter med færrest årskøer Figur 14. Driftsresultatet for gruppen af bedrifter med mindst 120 årskøer faldt til -1,2 mio. kr. pr. bedrift, mens gruppen af bedrifter med under 80 årskøer opnåede et driftsresultat på kr. pr. bedrift, jf. figur 14. Driftsresultat for økologiske malkekvægsbedrifter fordelt efter antal årskøer kr. pr. bedrift Driftsresultat (94) Generelle driftstilskud (92) Under 80 årskøer årskøer 120+ årskøer Kilde: Tabel 7.2. Store bedrifter med høj gæld og store finansieringsomkostninger De samlede investeringer for gruppen af bedrifter med mindst 120 årskøer faldt med 5,0 mio. kr. til 1,2 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 7.3. Gruppen med mindst 120 årskøer havde i 2009 fortsat den største gæld, og var dermed også mere påvirket af store finansieringsomkostninger, der trods lavere renteniveau i 2009, stadig lå på et højt niveau.

20 18 - Økologisk jordbrug Brugerfamiliens privatøkonomi I 2009 indgik der privatøkonomiske oplysninger i bedrifter ud af omlagte bedrifter. 666 af de bedrifter var heltidsbedrifter, jf. tabel 5.1 og 5.4. Driftsresultatet før renter, negativt for økologiske heltidsbedrifter Figur 15. Driftsresultat før renter fra jordbruget faldt i 2009 fra kr. til kr. pr. bedrift for gruppen af økologiske heltidsbedrifter, jf. tabel 5.4. De generelle driftstilskud inkl. enkeltbetalingsordning udgjorde kr. pr. bedrift. Disse indkomster med relation til jordbruget blev suppleret med andre indkomster på kr., som udgjordes af overskud, brugerbolig, driftsresultat før renter, andre erhverv, lønindtægt for husstanden og pension og dagpenge m.v., jf. tabel 5.4. Efter fradrag af finansieringsomkostninger fik gruppen en løbende indkomst på kr., jf. figur 15. Til sammenligning udgjorde posten andre indkomster kr. pr. bedrift for gruppen af omlagte deltidsbedrifter, jf. tabel 5.4. I gennemsnit var den løbende indkomst for brugerfamilien på de økologiske deltidsjordbrug kr. højere pr. bedrift end for brugerfamilien på de økologiske heltidsjordbrug. Brugerfamiliens løbende indkomst, heltids- og deltidsbedrifter kr. pr. bedrift Heltidsbedrifter -321 Deltidsbedrifter Kilde: Tabel 5.4 samt tidligere publikationer Et betydeligt fald i løbende indkomst for både økologiske heltids- og deltidsbedrifter Økologiske heltidsog deltidsbedrifter havde også en negativ opsparing i 2009 Den gennemsnitlige løbende indkomst for økologiske heltidsbedrifter dækker over stor variation, idet løbende indkomst for dårligste fjerdedel var -1,9 mio. kr., mens løbende indkomst for bedste fjerdedel var 0,7 mio. kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.4. Den løbende indkomst for økologiske deltidsbedrifter faldt med kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.4. Løbende indkomst for dårligste fjerdedel var kr., mens løbende indkomst for bedste fjerdedel var kr. pr. bedrift. Selv om privatforbruget forblev relativt uændret for gruppen af henholdsvis heltids- og deltidsbedrifter, faldt den samlede løbende opsparing betydeligt i 2009, jf. tabel 5.4. For økologiske heltidsbedrifter faldt den løbende opsparing i gennemsnit med kr. til kr. pr. bedrift. Til sammenligning faldt den løbende opsparing for omlagte deltidsbedrifter fra kr. til kr. pr. bedrift, jf. tabel 5.4.

21 Økologisk jordbrug - 19 Tabelfortegnelse Tabel 1. Alle bedrifter Tabel 2. Omlagte planteavlsbedrifter inkl. gartnerier Tabel 3. Omlagte malkekvægsbedrifter Tabel 4.1. Alle omlagte bedrifter: Ressourcer og høstudbytte Tabel 4.2 Alle omlagte bedrifter: Resultatopgørelse Tabel 4.3 Alle omlagte bedrifter: Investering, finansiering og balance Tabel 4.4 Alle omlagte bedrifter: Brugerfamiliens indkomst, opsparing og egenkapital Tabel 5.1 Omlagte heltids- og deltidsbedrifter: Ressourcer og høstudbytte Tabel 5.2 Omlagte heltids- og deltidsbedrifter: Resultatopgørelse Tabel 5.3 Omlagte heltids- og deltidsbedrifter: Investering, finansiering og balance Tabel 5.4 Omlagte heltids- og deltidsbedrifter: Brugerfamiliens indkomst, opsparing og egenkapital Tabel 6.1 Omlagte planteavlsbedrifter: Ressourcer og høstudbytte Tabel 6.2 Omlagte planteavlsbedrifter: Resultatopgørelse Tabel 6.3 Omlagte planteavlsbedrifter: Investering, finansiering og balance Tabel 6.4 Omlagte planteavlsbedrifter: Brugerfamiliens indkomst, opsparing og egenkapital Tabel 7.1 Omlagte malkekvægsbedrifter: Ressourcer, høstudbytte og mælkeydelse Tabel 7.2 Omlagte malkekvægsbedrifter: Resultatopgørelse Tabel 7.3 Omlagte malkekvægsbedrifter: Investering, finansiering og balance Tabel 7.4 Omlagte malkekvægsbedrifter: Brugerfamiliens indkomst, opsparing og egenkapital Tabel A Tabel B Population af økologiske jordbrug fordelt efter økonomisk størrelse og driftsform, Stikprøve af økologisk jordbrug fordelt efter økonomisk størrelse og driftsform,

22 20 - Økologisk jordbrug Tabel 1. Alle bedrifter All holdings Antal bedrifter 1 Population Stikprøve Ressourcer pr. bedrift. per holding 3 Jordbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Jordbrugsaktiver, primo, kr Resultatopgørelse, jordbrug kr. pr. bedrift DKK per holding 45 Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr m.v Produkttilskud Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold m.v Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, jordbrug Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat kvartilsgruppe kvartilsgruppe Lønningsevne, kr. pr. time Investering og finansiering 97 Investeringer Heraf investeringer i bedriftens jordbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering Balance, ultimo 115 Aktiver Gæld Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent Anm: Databrud mellem 2006 og 2005 samt 2008 og 2009, se afsnit om regnskabsstatistikkens udarbejdelse, s.42.

23 Økologisk jordbrug - 21 Tabel 2. Omlagte planteavlsbedrifter inkl. gartnerier Crop production, steady state Antal bedrifter 1 Population Stikprøve Ressourcer pr. bedrift. per holding 3 Jordbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Jordbrugsaktiver, primo, kr Resultatopgørelse, jordbrug kr. pr. bedrift DKK per holding 45 Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr m.v Produkttilskud Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold m.v Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, jordbrug Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat kvartilsgruppe kvartilsgruppe Lønningsevne, kr. pr. time Investering og finansiering 97 Investeringer Heraf investeringer i bedriftens jordbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering Balance, ultimo 115 Aktiver Gæld Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent Anm: Databrud mellem 2006 og 2005 samt 2008 og 2009, se afsnit om regnskabsstatistikkens udarbejdelse, jf. side 42.

24 22 - Økologisk jordbrug Tabel 3. Omlagte malkekvægsbedrifter Milk production, steady state Antal bedrifter 1 Population Stikprøve Ressourcer pr. bedrift. per holding 3 Jordbrugsareal, ha, primo Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Jordbrugsaktiver, primo, kr Resultatopgørelse, jordbrug kr. pr. bedrift DKK per holding 45 Bruttoudbytte Planteproduktion Kvæg Svin Andre husdyr m.v Produkttilskud Driftsomkostninger Udsæd, foderstof, vedligehold m.v Maskinstation og andre tjenesteydelser Afskrivninger i alt Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, jordbrug Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat kvartilsgruppe kvartilsgruppe Lønningsevne, kr. pr. time Investering og finansiering 97 Investeringer Heraf investeringer i bedriftens jordbrugsaktiver Nettokøb af jord og bygninger m.v Mælkekvote Rettigheder Kvægstalde Svinestalde Fjerkræstalde, lagerbygninger m.v Husdyr og lagerbeholdninger Inventar Egenfinansiering Fremmedfinansiering Balance, ultimo 115 Aktiver Gæld Forpagtningsværdi Egenkapital, ultimo Gældsprocent Anm: Databrud mellem 2006 og 2005 samt 2008 og 2009, se afsnit om regnskabsstatistikkens udarbejdelse, jf. side 42.

25 Økologisk jordbrug - 23 Tabel 4.1 Alle omlagte bedrifter: Ressourcer og høstudbytte 2009 All converted holdings: Ressource and input 2009 Økologiske Jylland Øerne I alt Konventionelle Antal bedrifter 1 Population Stikprøve Ressourcer Anm.: Gartnerier indgår i de betragtede grupperinger. pr. bedrift. per holding 3 Jordbrugsareal, ha, primo Selveje Forpagtning Arealanvendelse, ha Vårbyg Hvede Korn i øvrigt Ærter Raps Frø- og gartneriafgrøder m.v Kartofler Industrikartofler Sukkerroer til fabrik Helsæd, foderroer og majs Græs Udyrkede arealer Husdyrbestand, antal, primo 21 Malkekøer Ammekøer Andet kvæg Avlssvin Andre svin Dyreenheder Arbejdsindsats, timer Bruger Andre familiemedlemmer Lønnet arbejdskraft Brugeralder, år Jordbrugsaktiver, primo, kr Fast ejendom Rettigheder Husdyr Inventar Lagerbeholdninger Høstudbytte, hkg. pr. ha 38 Vårbyg Hvede Kartofler

26 24 - Økologisk jordbrug Tabel 4.2 Alle omlagte bedrifter: Resultatopgørelse All converted holdings: Financial result, 2009 Økologiske Jylland Øerne I alt Konventionelle Antal bedrifter 1 Population Stikprøve Resultatopgørelse, jordbrug kr. pr. bedrift DKK per holding 45 Bruttoudbytte Korn Andre afgrøder Mælk Andet udbytte af kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Får og heste m.v Arbejde for andre, husleje m.v Tilskud til planteproduktion Tilskud til husdyrproduktion Heraf konjunktur på plantebeholdning Heraf konjunktur på husdyrbesætning Driftsomkostninger Udsæd Økologiske gødningsstoffer, indkøbt Gødning, indkøbt Kemikalier Foderstoffer Energi Vand Vedligeholdelse, bygninger Vedligeholdelse, grundforbedringer Vedligeholdelse, inventar Maskinstation Tørring og lagerleje m.v Dyrlæge og medicin Inseminering og kontrolforening m.v Forsikringer Andel personbil, regnskabsføring m.v Afskrivning, driftsbygninger Afskrivning, grundforbedringer Afskrivning, inventar Lønnet arbejdskraft Grønne afgifter Ejendomsskatter Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, jordbrug Nettorenteudgifter Øvrige finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Enkeltbetalingsordning Driftsresultat Kvartilgruppe Kvartilgruppe Forrentningsprocent af aktiver i selveje Lønningsevne, kr. pr. time Kvartilgruppe Kvartilgruppe Anm.: Gartnerier indgår i de betragtede grupperinger.