Att: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: Doknr: d januar 2016

Transkript

1 Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Att: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: Doknr: d januar 2016 Høringssvar: Energinet.dk s foreløbige evaluering af reservation på SK4 Dansk Energi takker for muligheden for at give vores synspunkter til kende omkring den foreløbige samfundsøkonomiske evaluering for kapacitetsreservationen på SK4. Sagen er vigtig, fordi den har betydning for den fremadrettede markedsudvikling i Danmark. Baggrunden for denne høring udspringer af Energinet.dk s beslutning fra 2010 om ikke længere at indkøbe 90 MW sekundær reserve i DK1, men i stedet at indkøbe 100 MW sekundær reserve igennem norske Statnett, samt at gøre indkøb af 10 MW primær reserve, også ifølge aftale med Statnett. Som følge af beslutningen lukker afsætningsmulighederne for danske producenter på FRR-A, ligesom muligheden for salg af primær reserve halveres. Det er Dansk Energis vurdering, at den foreløbige evaluering ikke viser et tilstrækkeligt samfundsøkonomisk værdi af reservationen set i forhold til størrelsen af det markedsindgreb som foretages. Mangel på reciprocitet i markedsdesignet Dansk Energi støtter øget markedsintegration, da det både skaber bedre omsætningsmuligheder, og samtidig er med til at skabe mere velfungerende markeder. Det bør dog være et krav, at der er lige konkurrencevilkår på tværs af landegrænser, der medfører lige vilkår for køb og salg af ydelser. Princippet om reciprocitet i markedsdesignet bør stå meget stærkt, når der udformes markedsregler. Den konkrete sag med reservation på SK4 synes ikke at understøtte en øget markedsintegration, fordi der alene er tale om at norske aktører kan sælge FRR-A i Danmark, mens danske aktører ikke har tilsvarende mulighed for at sælge FRR-A i Norge. Uden reciprocitet skævvrides konkurrencen, hvor lukningerne i de danske markeder reducerer incitamenterne for eksisterende aktører til at opretholde deres evne til at kunne producere FRR- A, lige såvel som incitamentet for nye aktører til at investere også reduceres. Det betyder, at det danske marked for FRR-A afvikles frem for at udvikles. Reservationen betyder en meget stor økonomisk omfordeling mellem danske elproducenter til norske producenter. Konsekvensen kan være at udbuddet af systemydelser i Danmark falder. Det har konsekvenser for forsyningssikkerhed, ligesom det fører til højere priser på indkøbssiden. Derfor bør evalueringen undersøge mulighederne for at forbedre det indre

2 2 energimarked, hvor producenter på begge sider af grænser har lige muligheder for at konkurrere, således at konkurrencen både på kort og langt sigt bliver så god som mulig. Evalueringen viser, at gevinst ikke står mål med omkostninger Det centrale formål for evalueringen er, at vurdere om de realiserede gevinster er på niveau med de forudsatte gevinster, som skitseret i Energitilsynets metodegodkendelse fra Det er vanskeligt at finde en klar sammenstilling mellem de tal som Energinet.dk beregner i den foreløbige evaluering, og så de oprindelige forudsætninger, uden et meget grundigt kendskab til sagen. Baseret på de tal som fremgår i evalueringen, så synes evalueringen at vise, at der kan forventes en samfundsøkonomisk gevinst ved reservationen i størrelsesordenen på 8-12 mio. kr., jf. tabel på side 2. Dette skal, så vidt Dansk Energi kan vurdere, sammenlignes med de oprindelige forventede samfundsøkonomiske gevinster på 27 mio. DKK (47 mio. DKK i handelsgevinster minus 20 mio. DKK tabt på grund af begrænsninger i spothandelskapacitet). 1 Omkostninger til leveringsevnekontrakter er ikke inddraget i beregningerne I evalueringen indregner Energinet.dk ikke omkostningerne til Leveringsevnekontrakter. Leveringsevnekontrakter er en nødvendig forsikring for, at der er reserver til rådighed i Vestdanmark i de perioder, hvor SK4 ikke er tilgængelig. Energinet.dk vurderer på s. 35, at man forventer disse udgifter til at ligge i omegnen af 3,5 mio. DKK årligt, hvilket reducerer den samfundsøkonomiske gevinster ved reservationen. Som Energinet.dk beskriver på s. 26 så er ikke alle omkostningerne til leveringsevnekontrakter udtryk for et samfundsøkonomisk tab som konsekvens af reservationen, selvom sammenhængen ikke er beskrevet yderligere. Hvis man antager at godt halvdelen af omkostningerne til leveringsevnekontrakter er udtryk for samfundsøkonomisk tab forbundet til reservationen, så reduceres den samlede danske samfundsøkonomiske værdi af reservationen til mellem 6 10 mio. DKK, og dermed bidrager reservationen kun bidrager med procent af de skitserede forventninger. Porteføljeeffekter i produktionen mangler i evalueringen Beregningen af handelsgevinsten kræver, at Energinet.dk vurderer omkostningerne, hvis reserverne fortsat blev leveret fra Vestdanmark. Energinet.dk udvikler en metode til dette formål, som kaldes for den omkostningsbaserede metode. Beregningen tager udgangspunkt i et kulfyret værk med en effektivitet på 40 procent. 1 Gevinster for primær reserve bør ikke indregnes. Det skyldes, at de udvekslede energimængder er så små, at de ikke kræver reservation. Metode er godkendt af Energitilsynet.

3 3 Energinet.dk s beregninger forudsætter, at dette kulfyrede anlæg både leverer opregulering og nedregulering. Den samlede omkostning på disse to ydelser er Energinet.dk s vurdering af reserveomkostningerne i Vestdanmark. I praksis kan en aktør levere opregulering for sig og nedregulering for sig, og behøver ikke at ske fra samme værk eller produceret med samme brændsel. I de følsomhedsberegninger som Energinet.dk viser i bilag 3, er omkostningerne til levering af op- og nedregulering fra forskellige kilder beregnet. Bilaget viser, at det tilsyneladende er meget billigt at levere opregulering fra naturgasfyrede værker. Bilaget viser, også at der er meget billigt at levere nedregulering fra elkedler. At disse porteføljeeffekter ikke medtages i evalueringsberegninger betyder således, at danske FRR-A reserver fremstår dyrere end de reelt er. Det betyder således også, at de beregnede gevinster ved at opretholde reservationen på 8-12 mdkk er for højt sat, og derfor bør nedjusteres. Lille samfundsøkonomisk gevinst står ikke mål med indgrebet i markedet I forbindelse med Energiklagenævnets behandling af Energinet.dk s klage over Energitilsynets afvisning om at forlænge kapacitetsreservationen på Storebæltsforbindelsen, lagde Energiklagenævnet ligesom sekretariatet for Energitilsynet - blandt andet vægt på, at besparelsespotentialet var meget lille i forhold til Energinet.dk samlede indkøb: Efter en konkret afvejning er det Energiklagenævnets opfattelse, at hensynene til klager ikke er så tungtvejende, at Energitilsynets godkendelse af 2. juni 2010 af den grund bør forlænges. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at ophævelse af reservationen i henhold til klagers egne skønsmæssige vurderinger alene medfører meromkostninger for klager på 18 mio. kr. pr. år, hvilket svarer til ca. 2 pct. af klagers samlede årlige indkøb af reserver på elområdet. Kilde: Energiklagenævnet, Afgørelse, 17. juni 2013 Sekretariatet for Energitilsynet lægger vægt på, at en effektivitetsgevinst på 18 mio. kr. pr år er betydelig mindre end den effektivitetsgevinst på godt 90 mio. kr. pr år, som Energinet.dk i 2010 skønnede ville være resultatet af reservationen. Størrelsen af den beregnede effektivitetsgevinst kan ses i sammenhæng med, at Energinet.dk i henhold til selskabets årsrapport købte reserver på elområdet for 922 mio. kr. i En effektivitetsgevinst på 18 mio. kr. pr. år er efter Sekretariatet for Energitilsynets vurdering ikke tilstrækkelig til at begrunde det betydelige indgreb i markedskræfterne, som reservationen er udtryk for. Kilde: Energiklagenævnet, Afgørelse, 17. juni 2013 En tilsvarende beregning i denne sag viser, at Energinet.dk jf. seneste årsrapport, har omkostninger til reserver i elsystemet på 735 mio. DKK. 2 Besparelsen ved at fastholde reserva- 2 Energinet.dk, Årsrapport 2014, s pdf

4 4 tionen udgør derfor kun 1,1-1,6 procent. Det er mindre end de 2 procent, som tidligere har fået Energiklagenævnet til at afvise kapacitetsreservation. Indregnes leveringsevnekontrakter (med halvt gennemslag) udgør dette 0,8-1,4 procent. Dansk Energi mener, at dette forhold ligeledes betyder, at reservationen i denne sag ikke bør forlænges. Behov for bredere vurderingsparametre Evalueringen fokuserer alene på om der skal være en reservation eller ikke. Det er imidlertid ikke sikkert, at den optimale brug er kablet enten ligger ved reservation på 0 MW eller reservation på 100 MW. Dansk Energi mener, at Energinet.dk bør udvide sin evaluering, for at vurdere om, der er højere samfundsøkonomiske gevinster ved en reservation på eksempelvis 50 MW til FRR-A. Tilsvarende blev i øvrigt gjort i forbindelse med Energinet.dk s evaluering af reservation af kapacitet på intra day markedet. Samtidig mener Dansk Energi også, at man bør vurdere samfundsøkonomiske effekter af, at forbedre markedsdesignet i Danmark. De historisk vestdanske priser, som Energinet.dk læger til grund for beregningerne, kan være påvirket af, at markedsaktørernes incitamenter til at investere i markedet for FRR-A har været meget begrænsede siden markedslukningen blev kendt omkring Ingen investerer i et marked, der ophører 4 år senere. Den positive samfundsøkonomi, der kunne være skabt ved at forbedre konkurrencegrundlaget og markedsdesignet, frem for at lukke markedet, bør ligeledes indgå som et alternativ til reservationen. Uden dette er der tale om et skævt sammenligningsgrundlag. Det er givetvis vanskeligt at sætte dette på formel, men der er samtidig tale om en reel effekt. Mangelfuld belysning af forudsætninger om markedsåbning mod tyske markeder Energitilsynet lægger i metodegodkendelsen fra 2010 vægt på en række øvrige forhold så som åbning af nye markedsmuligheder for dansk elproducenter som erstatning for markedslukning på markedet for FRR-A. Markedsaktørerne har pointeret dette på flere møder i systemydelsesgruppen, ligesom det også indgår centralt i Dansk Energis høringssvar i denne sag. Dette aspekt bør nyde meget større opmærksomhed i evalueringen, men indgår kun i et meget begrænset omfang på s. 39. På flere punkter synes forudsætningerne at være ændret drastisk siden hen, hvilket bør medtages i evalueringen. Tre forudsætninger om markedsåbning mod tyske markeder. 1) Markedsåbningen for salg af FRR-A mod Tyskland er ikke sket som forudsat. Energinet.dk beskriver i 2010 som led i godkendelsen af reservation af kapacitet på SK4 en målsætning om, at skulle skabe et nordeuropæisk marked for udveksling af reserver og systemtjenester, som samtidig kan skærpe konkurrencen og øge afsætningsmulighederne for danske elproducenter betydeligt. Dette skulle ske samtidig med, at SK4 blev idriftsat. Målsætningen om

5 5 markedsåbning gentager Energinet.dk i Strategi for systemydelser fra 2011 og i tillægget til strategien fra november 2013, hvor der specifikt står Det er Energinet.dk's hensigt og målsætning at kunne tilbyde de danske markedsaktører nye afsætningsmuligheder på det tyske marked, senest samtidig med at ovennævnte aftale træder i kraft. Ønsket om markedsåbning mod Tyskland ser ikke ud til at blive indfriet. Derved afskæres danske markedsaktører reelt fra afsætning af FRR-A på et marked, som de var stillet i udsigt ikke ville forsvinde, men derimod samlet set blive større. 2) Markedsåbningen for FCR er ikke sket som forudsat. 3) Den generelle kapacitetsudbygningen mod Tyskland er ikke sket som forudsat. I Energitilsynets godkendelse i punkterne 36 og 104, fremgår det, at Udbygningen af Skagerrak 4 skal herudover ses i sammenhæng med en udbygning af forbindelserne mellem Danmark og kontinentet. Konkret er der i godkendelsen fra 2010 skrevet, at eksportkapacitet fra Jylland til Tyskland forventes udbygget til 2000 MW i 2012/2013, jf. punkt 104 i Energitilsynets godkendelse. Realiteten i 2014 er imidlertid, at eksportkapacitet er maksimalt 1780 MW, hvilket begrænser mulighederne for konkurrence mod syd. Samtidig er det værd at fremhæve, at den reelle rådighed på forbindelsen fra Jylland til Tyskland i 2015 gennemsnitligt lå på 13 procent af nominelle kapacitet, dvs. langt mindre end de forudsatte 2000 MW. Dertil står, at det er intentionen at udbygge forbindelsen mellem Jylland og Tyskland til 2500 MW i begge retninger fra 2017, hvilket tillige ser ud til at blive forsinket. Den tyske udbygning er forsinket, og der er risiko for, at den ikke bliver realiseret i planlagt omfang. Samlet set betyder den manglende udbygning af udlandsforbindelserne i forhold til forudsætningerne, at danske kraftværkers potentiale for at deltage i konkurrencen på kontinentet er væsentlig mindre end forventet. Derfor får de danske kraftværker ikke nye afsætningsmuligheder i takt med afsætningsmuligheder lukkes. Fravær af lige konkurrencevilkår kræver særskilt fokus på dansk samfundsnytte Energinet.dk lægger op til, at den relevante målestok for den samfundsøkonomiske nytte ved reservationen er den samlede norsk-dansk samfundsnytte. I fravær af etablering af et egentligt marked, hvor producenter på begge sider af grænsen kan deltage i konkurrencen, er det dog i særlig grad nødvendigt at se på landenes nytte af reservationen hver i sær. Finansministeriet fremhæver også at samfundsøkonomiske vurderinger skal ske med udgangspunkt i Dansk nytte: 3.7. EU, tværnationale projekter og offentligt-privat samarbejde. Den samfundsøkonomiske analyse omfatter som udgangspunkt alene de fordele og ulemper af projekterne, der tilfalder indbyggere i Danmark. Virkninger i andre lande eller virkninger der tilfalder andre landes indbyggere, f.eks. turister i Danmark, medtages således ikke. Kilde: Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske analyser I Energinet.dk s foreløbige evaluering argumenteres der med, at den fremtidige lovgivning i form af netværkskoden for balancering. Det skal blot nævnes, at denne netværkskode endnu

6 6 ikke er trådt i kraft, og synes derfor vanskelig at bruge som grundlag for en beslutning i denne sag. Med venlig hilsen Dansk Energi Christian Dahl Winther T: M: cdw@danskenergi.dk