Indledning Befolkningssammensætning fordelt på alder Befolkningstilvækst Flyttemønstre... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning Befolkningssammensætning fordelt på alder Befolkningstilvækst Flyttemønstre Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper Forskellige boligvariable Udviklingen i forskellige boligvariable Ledighedskapacitet Side 1 af 26

2 INDLEDNING Formålet med denne undersøgelse er at afdække forskellige bosætningsmønstre i Aalborg Kommune. Dette gøres på forskellige niveauer og med forskelligt fokus. Løbende gennem rapporten differentieres analysen på følgende 10 geografiske områder i Aalborg Kommune: Midtbyen, Nørresundby, Vest Aalborg, Øst Aalborg, Nordområdet, Sydvestområdet, Sydøstområdet, Sejlflodområdet, Halsområdet og Nibeområdet samt på forskellige aldersgrupper, hvor det er muligt. Herved er det muligt at undersøge forskelle i bosætningsmønstre afhængigt af aldersgrupper og geografi. Nedenfor følger en analyse af bosætningsmønstrene i Aalborg Kommune. Først undersøges befolkningssammensætningen i Aalborg Kommune i forhold til alder, hvilket sammenlignes med Aarhus, Odense og Københavns kommuner. Dernæst analyseres flyttemønstre, herunder til- og fraflytning i forhold til Aalborg Kommune, udspecificeret på aldersgrupper og sammenlignet med de øvrige tre universitetskommuner. Herefter analyseres befolkningsfremskrivning fordelt på alder. Slutteligt findes en analyse på forskellige boligvariable i Aalborg Kommune samt en analyse af udviklingen i disse variable. Side 2 af 26

3 1. BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNING FORDELT PÅ ALDER Der bor knap mennesker i Aalborg Kommune. Eftersom Aalborg er en universitetsby, forventes Aalborg Kommune at have lighedstræk med landets øvrige universitetskommuner, hvorfor der til sammenligning af nedenstående tabel kan aflæses indbyggertallet i henholdsvis Aarhus, Odense og Københavns kommuner. Der er en næsten ligelig fordeling mellem kønnene i Aalborg Kommune. Når der sammenlignes med de andre tre universitetskommuner, er denne meget lige fordeling speciel, eftersom der særligt i Københavns og Aarhus Kommune er forholdsvis mange kvinder sammenlignet med mænd. Dette fremgår af nedenstående tabel. Indbyggertal Kvinder Mænd Hele landet Aalborg Kommune Odense Kommune Aarhus Kommune Københavns Kommune Tabel 1 Indbyggertal og kønsfordeling for Aalborg, Aarhus, Odense og Københavns Kommune, pr. 01. januar Kilde: Danmarks Statistik 1.1 De fire universitetskommuner Af figur 1 ses, at der er en overvægt af årige (17 procent) i Aalborg Kommune, hvilket også gør sig gældende i de øvrige universitetskommuner. Aldersgruppen udgør dog en større andel i Aarhus Kommune og Københavns Kommune sammenlignet med Aalborg Kommune. Den største andel af årige bor i Københavns Kommune, hvor hver femte person (20 procent) er mellem år. Sammenlignes der med landsgennemsnittet for befolkningssammensætningen ses, at alle aldersgrupperne udgør omtrent en lige stor andel af den samlede danske befolkning. Således er det altså særligt, at der i universitetskommunerne bor en så stor andel af årige. I Aalborg Kommune udgør personerne på 70 år og derover den mindste andel af befolkningen med 11 procent, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Ca. hver fjerde person (23 procent) i Aalborg Kommune er over 59 år, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Det er en stor andel sammenlignet med Aarhus Kommune og Københavns Kommune (hhv. 19 procent og 15 procent). Side 3 af 26

4 Befolkningssammensætning i fire universitetskommuner, 2011 Aalborg Kommune Aarhus Kommune % år år Odense Kommune Københavns Kommune 8% 8% % år år år år år 70+ år Hele landet Figur 1 Befolkningssammensætning i Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune og Københavns Kommune fordelt på aldersgrupper, pr. 1. oktober Kilde: Danmarks Statistik 1.2 De 10 områder Aldersfordelingen i Aalborg Kommune ændrer sig markant, når der differentieres på kommunens 10 geografiske områder. Dette er anskueliggjort i figur 2 og figur 3, som viser aldersfordelingen i områderne 1. Side 4 af 26

5 Befolkningssammensætning i byområderne, 2011 Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg 8% 8% 1 1 9% år år år år år år år 70+ år Øst Aalborg 1 9% 18% Figur 2 Befolkningssammensætning i de fire byområder i Aalborg Kommune fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar Kilde: Aalborg Kommune Befolkningssammensætning i oplandsområderne, 2011 Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet % år år år år år år år 70+ år Figur 3 Befolkningssammensætning i de seks oplandsområder i Aalborg Kommune fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar Kilde: Aalborg Kommune Side 5 af 26

6 Det bliver af figur 2 og figur 3 tydeligt, at andelen af unge mellem år er størst i de fire, geografisk set, mest centrale områder i Aalborg Kommune, her betegnet byområderne 2. I byområderne er der ligeledes (foruden Vest Aalborg) en overvægt af årige sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Andelen er specielt stor i Midtbyen med hele 43 procent. der viser udviklingen i befolkningen i Aalborg Kommune og de tre andre store universitetskommuner samt for hele landet fra 2006 til Befolkningen primo I de seks områder, der geografisk er placeret mest yderligt i forhold til Midtbyen, her betegnet oplandsområderne 3, er det derimod aldersgruppen år, der udgør den største andel af befolkningen (mellem procent), mens de årige udgør den mindste andel (mellem 5-7 procent). Kun hver tiende person er mellem 0-19 år i Midtbyen (10 procent). Andelen er betydelig større i de tre øvrige byområder, men størst i oplandsområderne, hvor ca. hver fjerde person er mellem 0-19 år (mellem procent). Til sammenligning med de resterende geografiske områder er der en forholdsvis lille andel af personer over 59 år i Midtbyen. Derudover er andelen af årige nogenlunde ens i alle 10 områder, hvor den dog er størst i Midtbyen samt Nibeområdet og lavest i Vest Aalborg, Sydøstområdet og Halsområdet. 2. BEFOLKNINGSTILVÆKST Der har i de seneste år været en kraftig positiv vækst i befolkningen i Aalborg Kommune. I perioden fra 1997 til 2005 steg befolkningen med personer, hvilket svarer til omkring 6,5 procent 4. I 2006 skete der, som følge af kommunesammenlægningerne, en markant forøgelse i befolkningstallet. Efter 2006 er befolkningstilvæksten forsat. Denne stigning er tydeliggjort i figur 4, København Kommune Odense Kommune Aarhus Kommune Aalborg Kommune Hele landet Figur 4 Befolkningsudvikling i Aalborg, Aarhus, Odense og Københavns Kommune samt hele landet, perioden Kilde: Danmarks Statistik Figuren viser, der er sket en gradvis stigning i befolkningstallet for hele Danmark fra 2006 til 2011 på ca. 2 procentpoint, mens stigningen er en smule større for Aalborg Kommune med en stigning på næsten 3 procent. Sammenlignes der med Aarhus Kommune, Odense Kommune og Københavns Kommune, fremgår det, at der i disse kommuner ligeledes har været en befolkningstilvækst over perioden. Befolkningstilvæksten er, med en stigning på ca. 7 procentpoint, størst i Københavns Kommune. Befolkningstilvæksten i Aalborg Kommune er større end tilvæksten i Odense Kommune, der som den eneste af de fire kommuner ligger under landsgennemsnittet. Side 6 af 26

7 3. FLYTTEMØNSTRE I nedenstående afsnit fokuseres der på flyttemønstre i Aalborg Kommune. 3.1 Til- og fraflytning Til- og fraflytning, Aalborg Kommune, Nettotilflytning fordelt på alder I nedenstående undersøges flytninger til og fra Aalborg Kommune i forhold til alder. Nettotilflytning til Aalborg Kommune, år år år år 40-49år 50+ år Tilflyttede Figur 5 Flytninger til og fra Aalborg Kommune, perioden I forrige afsnit blev det belyst, at der over perioden samlet set er sket en befolkningstilvækst i Aalborg Kommune. Af figuren ovenfor fremgår til- og fraflytningen for Aalborg Kommune i samme periode. Her ses det, at der fra 2006 til 2007 er en lidt større fraflytning end tilflytning til kommunen, hvorefter tilflytningen bliver større. Særligt fra 2008 til 2011 er der et stort antal tilflyttere sammenlignet med fraflyttere. I 2011 flytter personer til Aalborg Kommune, og nettotilflytningen udgør 800 personer. Fraflyttede Figur 6 Nettotilflytning til Aalborg Kommune fordelt på aldersgrupper, perioden Kilde: Danmarks Statistik Af ovenstående figur ses, at den største nettotilflytning til Aalborg Kommune er for de årige, hvilket gælder over hele perioden fra Dette er efterfulgt af de årige, hvor tilflytningen er faldende i 2007, men herefter stigende over resten af perioden. For de årige findes den største negative nettotilflytning, som i 2011 ligger på ca. 300 personer. Af figuren fremgår det, at den negative nettotilflytning er faldet med ca. 250 personer i perioden fra 2006 til Det kan konkluderes, at Aalborg Kommune i høj grad tiltrækker unge under 30 år, mens især personer mellem år fraflytter kommunen. Det er en interessant tendens, idet det må forventes, at der i denne gruppe er en del, som er færdiguddannet, og således forlader Aalborg Kommune efter endt uddannelse. Side 7 af 26

8 3.3 Fraflytning mellem kommuner For at belyse, hvorvidt de årige i særlig høj grad flytter fra Aalborg Kommune, sammenlignes andelen af fraflytninger i Aalborg Kommune med fraflytninger i Aarhus Kommune, Odense Kommune og Københavns Kommune. Negativ nettotilflytningsprocent for de årige, de årige er lavest for Aalborg Kommune (ca. 1 procent). Den højeste andel af negative nettotilflytninger for denne aldersgruppe findes i Københavns Kommune (ca. 3-5 procent). Således har Aalborg Kommune, sammenlignet med de tre andre universitetskommuner, ikke svært ved at fastholde eller tiltrække de årige. Flytningsprocent for de årige, Aalborg Kommune Københavns Kommune Aarhus Kommune Odense Kommune Figur 7 Den procentvise nettotilflytningsprocent for årige fra Aalborg, Aarhus, Odense og Københavns Kommune, perioden Fraflytningsprocenten er udregnet ved at dividere nettotilflytningen med indbyggertallet pr for de årige i de respektive kommuner. Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser andelen af negative nettotilflytninger (nettotilflytning minus nettofraflytning) i de fire store universitetskommuner for årige. Fælles for alle fire år (2008, 2009, 2010 og 2011) gælder, at den negative nettotilflytningsprocent for Fraflytningsprocent Tilflytningsprocent Figur 8 Tilflytning- og fraflytningsprocent i Aalborg Kommune, perioden Kilde: Danmarks Statistik Af ovenstående figur fremgår andelen af tilflytninger og fraflytninger i Aalborg Kommune for de årige. Ca. hver tyvende person på år flytter fra Aalborg Kommune. Der har ikke været den store udvikling over de sidste 4 år. Side 8 af 26

9 Flytninger mellem kommuner for de årige, 2011 Aalborg Kommune 9% 2 5 Aarhus Kommune 58% Odense Kommune 1 8% 1 6 Københavns Kommune Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Københavns Kommune Figur 9 Flytninger mellem kommuner og regioner for de årige, Kilde: Danmarks Statistik Ovenstående figur viser, hvor de årige, som fraflytter henholdsvis Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Københavns Kommune, flytter hen. Godt halvdelen af de årige, som flytter fra Aalborg Kommune, flytter til et andet sted i Region Nordjylland, og knap 35 procent flytter til Region Midtjylland. Samtidig flytter 15 procent til enten Københavns Kommune, Region Hovedstaden eller Region Sjælland. bliver hele 74 procent af fraflytterne i Københavns Kommune boende i Region Hovedstaden. Relativt få af fraflytterne i Aalborg Kommune vælger at flytte til Københavns Kommune (7 procent) sammenlignet med Aarhus Kommune og Odense Kommune (hhv. 11 procent og 13 procent). Sammenholdes fraflytningsmønstret for Aalborg Kommune med de tre andre universitetskommuner, bliver det tydeligt, at de personer på år, der flytter fra egen kommune, primært bliver boende i deres nuværende region. Dog er denne andel lavest i Aalborg Kommune, hvor lidt over halvdelen af de fraflyttede bliver boende i Region Nordjylland (53 procent). Sammenlignet hermed Side 9 af 26

10 4. BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER For at forstå fremtidens bosætningsmønstre i Aalborg Kommune er det vigtigt at have kendskab til befolkningssammensætningen de næste 30 år. 4.1 Kommuneniveau Det fremgår tydeligt af befolkningsfremskrivningen i figur 10, at der vil blive væsentlig flere personer over 69 år de næste 30 år. Ligeledes vil der være en stigning i antallet af unge i alderen år frem til år 2020, hvorefter antallet igen er langsomt faldende. Antallet af 0-17 årige stiger ligeledes over perioden. Ses der i figur 11 på den procentvise stigning, bliver det endnu mere tydeligt, at andelen af ældre på 70 år og derover vil stige markant. Befolkningsfremskrivning, Andelen af årige vil i 2040 være omkring 60 procent større end i 2011, og andelen af 80 årige og derover vil være godt 90 procent større. Fra år 2026 vil de 80 årige og derover være den aldersgruppe, der stiger mest. Andelen af 0-17 årige vil over samme periode stige med knap 15 procent. Som den eneste aldersgruppe vil andelen af årige samlet set være faldende over perioden. 4.2 De 10 områder Det er interessant at undersøge befolkningsudviklingen i de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune 5, hvilket fremgår af figur 12 og figur 13 Befolkningsfremskrivning i procent, år år år år år 80+ år år år år år år 80+ år Figur 10 Befolkningsprognose i faktiske tal for Aalborg Kommune fordelt på aldersgrupper, frem til Kilde: Danmarks Statistik Figur 11 Befolkningsprognose i procent for Aalborg Kommune fordelt på aldersgrupper, frem til Kilde: Danmarks Statistik Side 10 af 26

11 Befolkningsudvikling i byområderne, Midtbyen Nørresundby -17procent - Vest Aalborg -15procent % 18% 0-5 år 6-16 år år år år 80 + år - - Øst Aalborg % Figur 12 Befolkningsprognose for de fire byområder fordelt på aldersgrupper, fra 2011 til Kilde: Aalborg Kommune Befolkningsudvikling i oplandsområderne, Nordområdet % - Sydvestområdet % - Sydøstområdet % Sejlflod - -8% - -1 Hals -8% - Nibe % 28% år 6-16 år år år år 80 + år Figur 13 Befolkningsprognose for de seks oplandsområder fordelt på aldersgrupper, fra 2011 til Kilde: Aalborg Kommune Side 11 af 26

12 I Midtbyen vil der generelt være en kraftig stigning i befolkningstallet frem mod år Den største stigning forventes at være for de årige, som vil stige med 46 procent. Som det eneste område, foruden Nibeområdet, vil der i Midtbyen desuden være en forholdsvis stor stigning i andelen af 6-16 årige (33 procent). I Øst Aalborg er 80+ den aldersgruppe, hvor andelen vil stige mest frem til Ydermere gælder det for Nørresundby, Vest Aalborg og Øst Aalborg, at andelen af årige vil være faldende - dette særligt i Nørresundby og Vest Aalborg med henholdsvis 17 og 15 procent. Fælles for de seks oplandsområder er, at andelen af personer på 80 år og derover er stigende fra 2011 til Det gælder især i Nordområdet, hvor andelen stiger med hele 68 procent. I Sydøstområdet, Sydvestområdet samt Nordområdet stiger andelen af årige ligeledes med procent over perioden, ligesom det ses for byområderne. Overordnet set vil der i oplandsområderne være et fald i andelen af personer i de øvrige aldersgrupper. 5. FORSKELLIGE BOLIGVARIABLE I dette afsnit analyseres forskellige boligforhold og bosætningsmønstre i hele Aalborg Kommune generelt samt opdelt på de 10 geografiske områder. Boliger fordelt på husstandstyper, 2011 Enlig mand Enlig kvinde Ægtepar Et par i øvrigt Andre husstande bestående af flere familier Figur 14 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet fordelt på husstandstyper, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Herefter følger andelen af husstande med ægtepar og par i øvrigt, der dækker over samboende par, samlevende par samt par i registreret partnerskab 6. Gruppen andre husstande bestående af flere familier udgør den mindste andel. Sammenlignet med hele landet adskiller fordelingen af husstandstyper sig ikke væsentligt i Aalborg Kommune. Senere i rapporten (se udvikling i forskellige boligvariable ) fremgår det desuden, at der i perioden er sket en stigning i netop husstande med enlige samt par i øvrigt i Aalborg Kommune. Dette samtidig med, at andelen af ægtepar er faldet. 1 19% Hele landet Aalborg Kommune 5.1 Husstandstyper Kommuneniveau Af figur 14 fremgår, at ca. halvdelen af husstandene i Aalborg Kommune samlet set består af enlige, hvoraf husstande med enlige kvinder udgør en lidt større andel end husstande med enlige mænd. Side 12 af 26

13 5.2 Husstandsstørrelse Kommuneniveau Boliger fordelt på husstandsstørrelse, Ejerforhold Kommuneniveau Boliger fordelt på ejerforhold, person 39% 4 Ejerboliger personer 3 3 Almene boligselskaber personer 1 Private udlejningsselskaber 1 4 personer 1 1 Private andelsboligforeninger 8% 5 personer Offentlig 6 personer og derover Øvrige og uoplyst Hele landet Aalborg Kommune Hele landet Aalborg Kommune Figur 15 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet fordelt på husstandsstørrelse, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Figur 16 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet fordelt på ejerforhold, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Det ses i figur 15, at hovedparten af husstandene i Aalborg Kommune består af 1-2 personer (75 procent) og hele 42 procent af alle husstande er beboet af 1 person. Senere i rapporten (se udvikling i forskellige boligvariable ) ses det ydermere, at der i perioden er sket en væsentlig stigning i antallet af husstande med én og to personer. I ovenstående figur 16 ses, at over halvdelen (55 procent) af boligerne i Aalborg Kommune er ejerboliger, hvilket er en smule lavere end landsgennemsnittet. Samtidig er hver fjerde bolig i Aalborg Kommune en almen bolig og 11 procent private udlejningsboliger (private udlejningsselskaber), hvilket ligger 5 procentpoint over den tilsvarende andel i hele landet. Af ovenstående figur ses det endvidere, at under 15 procent af husstandene i Aalborg Kommune er beboet af mere end fire personer. Hvad angår husstandsstørrelse adskiller husstandene i Aalborg Kommune sig ikke nævneværdigt fra landsgennemsnittet. De 10 områder Fordelingen af ejerforholdet ændrer sig dog væsentligt, når fordelingen for hver af de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune belyses. Dette er tydeliggjort i nedenstående figurer 7. Side 13 af 26

14 Boliger fordelt på ejerforhold i byområderne, 2008 Midtbyen 2 29% 4 Nørresundby 4 4 Vest Aalborg 2 6 Øst Aalborg Ejerboliger Private udlejningsselskaber Private andelsboligforeninger Almene boligselskaber Offentlig Øvrige og uoplyst Figur 17 Beboede boliger i de seks oplandsområder fordelt på ejerforhold, pr. 1. januar Kilde: Aalborg Kommune Boliger fordelt på ejerforhold i oplandsområderne, 2008 Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet 8% Ejerboliger Private udlejningsselskaber Private andelsboligforeninger Almene boligselskaber Offentlig Øvrige og uoplyst Figur 18 Beboede boliger i de seks oplandsområder fordelt på ejerforhold, pr. 1. januar Kilde: Aalborg Kommune Side 14 af 26

15 Figur 17 viser, at hovedparten af boligerne 8 i byområderne er enten almene eller private lejeboliger (med undtagelse af Vest Aalborg). Desuden ses det, at hovedparten af de almene boliger findes i byområderne (mellem procent), mens hovedparten af boligerne i oplandsområderne er ejerboliger (mellem procent). I Midtbyen ses det, at størsteparten af boligerne ejes af private udlejningsselskaber (42 procent) efterfulgt af ejerboliger og almene boligselskaber. I både Nørresundby og Øst Aalborg er størstedelen af boligerne ejet af almene boligselskaber (hhv. 46 procent og 42 procent), hvorefter øvrige ejerboliger følger. Hvad angår Vest Aalborg er den hyppigst forekommende bolig ejerboligen med 62 procent. I Vest Aalborg er hver fjerde bolig en almen bolig. 5.4 Udlejningsforhold De boliger, der i det foregående afsnit fremgik som en ejerbolig, kan dog være beboet af en lejer. I det følgende undersøges derfor det reelle forhold mellem ejer og lejer 9 i Aalborg Kommune og hele landet, hvilket fremgår af figur 17. Kommuneniveau Boliger fordelt på udlejningsforhold, Beboet af lejer 4 4 Beboet af ejer 5 Af figur 17 og figur 18 ses, at oplandsområderne adskiller sig med hensyn til ejerfordelingen fra de fire byområder. Fælles for disse seks oplandsområder gælder, at den mest dominerende bolig er ejerboligen (mellem procent). I Nordområdet og Sydvestområdet er den næststørste andel af boliger almene boliger, mens den næststørste andel af boliger i Sejlflod-området, Halsområdet og Nibeområdet er private udlejningsboliger (private udlejnings-selskaber). I Sydøstområdet er den næstmest udbredte bolig den private andelsbolig. Figur 19 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet fordelt på udlejningsforhold, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik I Aalborg Kommune er over halvdelen af de beboede boliger beboet af en lejer (54 procent). Som tidligere vist er over halvdelen af boligerne i Aalborg Kommune ejerboliger (se afsnittet ejerforhold ), hvorfor flere private ejerboliger bebos af en lejer. Sammenlignes der med landsgennemsnittet er over halvdelen af boligerne beboet af en ejer (53 procent) Aalborg Kommune Hele landet Side 15 af 26

16 De 10 områder Boliger fordelt på udlejningsforhold, 2008 Midtbyen Boligtyper Kommuneniveau I det følgende undersøges udbredelsen af forskellige boligtyper i Aalborg Kommune. Nørresundby Vest Aalborg 39% Boliger fordelt på boligtyper, 2011 Øst Aalborg 3 6 Parcel/Stuehuse 4 38% Nordområdet Sydvestområdet 28% 28% 7 7 Række-,kæde- og dobbelthuse Sydøstområdet 2 79% Etageboligbebyggelse 38% 4 Sejlflodområdet Halsområdet % 78% Kollegier Nibeområdet 7 28% Beboet af ejer Beboet af lejer Øvrige boliger Hele landet Aalborg Kommune Figur 20 Beboede boliger i de 10 områder fordelt på udlejningsforhold, pr. 1. januar Kilde: Aalborg Kommune Den største koncentration af boliger beboet af en lejer findes i Midtbyen (84 procent). Også i Nørresundby og Øst Aalborg er de fleste boliger beboet af en lejer. I Vest Aalborg er der en overvægt af boliger, der er beboet af en ejer. Fælles for de seks oplandsområder gælder, at langt størstedelen af boligerne er beboet af en ejer (mellem procent). Figur 21 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet fordelt på boligtype, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Af ovenstående figur ses det, at den mest udbredte boligtype i Aalborg Kommune er etageboligbebyggelse (45 procent) tæt efterfulgt af parcel- og stuehuse. I kommunen er der derudover meget få kollegier og øvrige boliger 10. Ses der på hele landet, udgør parcel- og stuehuse den største andel med 45 procent, hvorefter etageboligbebyggelse følger. For de resterende tre boligtyper ligger Aalborg Kommune meget tæt på landsgennemsnittet. Side 16 af 26

17 De 10 områder Boliger fordelt på boligtyper i byområderne, 2008 Midtbyen 9 Nørresundby % Vest Aalborg 18% 3 4 Øst Aalborg 19% 29% Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Øvrige boliger Figur 22 Beboede boliger i de fire byområder fordelt på boligtype, pr. 1. januar Kilde: Aalborg Kommune Boliger fordelt på boligtyper i oplandsområderne, 2008 Nordområdet 2 7 Sydvestområdet 2 6 Sydøstområdet 2 7 Sejlflodområdet 1 7 Halsområdet 1 7 Nibeområdet Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Øvrige boliger Figur 23 Beboede boliger i de seks oplandsområder fordelt på boligtype, pr. 1. januar Kilde: Aalborg Kommune Side 17 af 26

18 Det kan af figur 22 aflæses, at den høje andel af etageboliger, der er i Aalborg Kommune, hovedsageligt er placeret i Midtbyen. Her er hele 95 procent af boligerne i etagebyggeri. I Nørresundby udgør etageboliger ligeledes den mest udbredte boligtype (59 procent) efterfulgt af stue- og parcelhuse. I Vest Aalborg er der flest parcel- og stuehuse og herefter etageboliger og række-, kæde- og dobbelthuse. Fælles for de seks oplandsområder gælder, at hovedparten (67-76 procent) af boligerne er stue- og parcelhuse. Dette fremgår at figur 23. Samtidig er der i samtlige af disse områder få eller ingen kollegieboliger samt boliger i etagebyggeri. 5.6 Boligstørrelse I nedenstående fremgår en analyse på boligstørrelse i Aalborg Kommune samt differentieret for de 10 geografiske områder. Her måles størrelse på en bolig både i forhold til antal værelser og antal kvadratmeter 11. Kommuneniveau Boliger fordelt på antal værelser, værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5 værelser 6 værelser eller flere 1 18% Hele landet Aalborg Kommune Figur 24 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet fordelt på antal værelser, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Boliger fordelt på antal kvadratmeter, 2011 Figur 25 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet fordelt på antal kvadratmeter, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik I Aalborg Kommune er der flest boliger med to, tre og fire værelser (69 procent). Der er færrest boliger med et værelse (6 procent). Sammenlignet hermed er der i hele landet en lidt større andel af boliger med fire værelser og derover og en lidt mindre andel af boliger med tre værelser og derunder. Under 50 kvm kvm kvm kvm kvm kvm 175 kvm og derover 9% 9% 1 9% Samtidig er der i Aalborg Kommune flest boliger på mellem kvm (25 procent) samt mellem kvm og færrest boliger på under 50 kvm (6 procent). Sammenlignes der med landsgennemsnittet, er der i Aalborg Kommune en lidt mindre andel af boliger på 100 kvm og derover og en lidt større andel af boliger på under 100 kvm Hele landet Aalborg Kommune De 10 områder Fordelingen af antal værelser og kvadratmeter ser væsentligt anderledes ud. når man ser på fordelingen i de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune, hvilket fremgår af figur 26 og 27. Side 18 af 26

19 Boliger fordelt på antal værelser i byområderne, 2008 Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg 1 19% værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5 værelser 6 værelser Figur 26 Beboede boliger i de fire byområder fordelt på antal værelser, pr. 1. januar 2008 Boliger fordelt på antal værelser i oplandsområderne, 2008 Nordområdet Sydvestområdet 19% 2 3 Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet 9% 18% 2 3 Nibeområdet 1 19% 2 28% værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5 værelser 6 værelser Figur 27 Beboede boliger i de seks oplandsområder fordelt på antal værelser, pr. 1. januar 2008 Side 19 af 26

20 Boliger fordelt på kvadratmeter i byområderne, 2008 Midtbyen 2 6 Nørresundby 3 4 Vest Aalborg % Øst Aalborg Under 40 kvm kvm kvm kvm kvm 200 kvm og derover Figur 28 Beboede boliger i de fire byområder fordelt på antal kvadratmeter, pr. 1. januar Kilde: Aalborg Kommune Boliger fordelt på antal kvadratmeter i oplandsområderne, 2008 Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet 28% 3 1 8% 1 18% 9% 1 18% 1 1 9% % 3 29% % Under 40 kvm kvm kvm kvm kvm 200 kvm og derover Figur 29 Beboede boliger i de seks oplandsområder fordelt på antal kvadratmeter, pr. 1. januar Kilde: Aalborg Kommune Side 20 af 26

21 Figur 26 viser, at i Midtbyen har hovedparten af boligerne to værelser (46 procent) efterfulgt af boliger med tre værelser. Kun en lille andel af boligerne i Midtbyen har over tre værelser. I Nørresundby har hovedparten af boligerne to, tre og fire værelser. Vest og Øst Aalborg ligner hinanden her med flest boliger med tre og fire værelser. Ses der på figur 27, fremgår det at Nibeområdet adskiller sig hvad angår boligstørrelse fra de øvrige områder, da hovedparten af boligerne her er med seks værelser. Fælles for de resterende fem oplandsområder gælder, at den mest udbredte boligstørrelse består af fire værelser. Herefter følger andelen af boliger med fem værelser. For alle de seks oplandsområder, er det et fællestræk, at der er færrest boliger med henholdsvis et værelse og to værelser. Af figur 28 og figur 29 fremgår boligstørrelse målt på antal kvadratmeter for de 10 geografiske områder 12. Heraf ses det, at 63 procent af boligerne i Midtbyen er på kvadratmeter, mens knap Udviklingen i husstandstyper, Enlige mænd Enlige kvinder Ægtepar Et par i øvrigt Andre husstande bestående af flere familier Figur 30 Udviklingen i antallet af husstandstyper i Aalborg Kommune, perioden Kilde: Danmarks Statistik hver tredje bolig er på kvadratmeter (27 procent). I forhold til boligstørrelse i kvadratmeter er Nørresundby, Vest Aalborg og Øst Aalborg forholdsvis ens. Her er størstedelen af boligerne på mellem kvm (mellem procent). I de seks oplandsområder ændrer fordelingen sig markant og boligerne er generelt større sammenlignet med byområderne. Fælles for disse seks områder gælder, at hovedparten af boligerne er på kvm (mellem procent). Desuden er der i alle seks områder stort set ingen boliger på under 40 kvm. 6. UDVIKLINGEN I FORSKELLIGE Procentvis udvikling i husstandstyper, BOLIGVARIABLE I det følgende undersøges den udvikling, der har været i de seneste 25 år i forhold til husstandstyper og husstandsstørrelser i Aalborg Kommune Husstandstyper Enlige mænd Enlige kvinder Ægtepar Et par i øvrigt Andre husstande bestående af flere familier Figur 31 Udviklingen i andelen af husstandstyper i Aalborg Kommune, perioden Kilde: Danmarks Statistik Side 21 af 26

22 Af figur 30 ses det, at der fra er sket en stigning i antallet af husstande med enlige kvinder og mænd, mens der over samme periode er sket et mindre fald i antallet af husstande med ægtepar. Desuden er der kommet flere husstande med par, hvor stigningen dog er mindsket i de seneste år. Antallet af andre husstande bestående af flere familier er stort set den samme over perioden. andelen af husstande bestående af flere familier, hvorefter denne andel falder. I 2010 ender den stort set ud med at være det samme som i Forskellene mellem udviklingen i antallet og andelen af enlige og par er tydeliggjort i nedenstående figur 32 og Figuren viser den faktiske stigning og den procentvise stigning, hvor år 1986 er nulpunkt. Ses der på den procentvise stigning i figur 31, hvor år 1986 er nulpunkt, bliver det videre tydeligt, at der er sket en voldsom stigning i antallet af husstande med enlige mænd, som samlet set over hele perioden er steget med over 70 procent. Over perioden har der kun været en stigning på lige over 30 procent i andelen af husstande med enlige kvinder. Det ses ydermere, at der har været en negativ vækst i antallet af ægtepar på omkring 5 procent. Frem til år 1998 er der en stigning i Af figur 32 ses det, at der i år 1986 er markant flere husstande bestående af par end af enlige. Denne forskel er efterfølgende blevet væsentlig mindre: I 1996 er forskellen mellem de to husstandstyper halveret og i 2008 er der nu flere husstande bestående af enlige end husstande bestående af par. I årene efter 2008 ses der en fortsat stigning i andelen af enlige. Udvikling i husstandstyper, Procentvis udvikling i husstandstyper, Enlig i alt Par i alt Enlig i alt Par i alt Figur 32 Udviklingen i husstandstyper i faktiske tal i Aalborg Kommune, perioden Kilde: Danmarks Statistik. Figur 33 Udviklingen i af husstandstyper i procent i Aalborg Kommune, perioden Kilde: Danmarks Statistik. Side 22 af 26

23 Den procentvise stigning for de to husstandstyper viser, at andelen af enlige siden 1986 og frem til 2011 er steget med tæt på 50 procent. Over samme periode er andelen af par kun steget med godt 5 procent. Udviklingen i husstandstyper, som det ses i Aalborg Kommune, er en generel tendens i samfundet, hvor flere og flere husstande består af enlige. Det må forventes, at denne markante ændring i husstandstyper også betyder en ændring i bosætningsmønstre og boligpræferencer. De markante ændringer i husstandstyper er sammenlignelig med de ændringer, der ses i husstandsstørrelser, hvilket er anskueliggjort i figur 34 og figur Husstandsstørrelser Figurerne viser, at der i 1986 er færrest husstande med fem personer eller derover, hvilket stadig gør sig gældende. I den anden ende af skalaen findes husstande med én og to personer, der er de husstandsstørrelser, som udgør det største antal, hvor antallet af husstande med kun én person er særlig stor. Faktisk er forskellen mellem husstande med én og fem personer så stor, at der er mere end 80 procent flere husstande med én person end med fem personer eller derover over hele perioden. Næsten 40 procent af husstandene i Danmark består i dag af én person 15. Antallet af husstande med tre personer eller derover er enten faldende eller stagnerende over perioden. Betragtes figuren med den procentvise stigning, fremgår det, at andelen af de små husstande bestående af én til to personer stiger jævnt i hele perioden fra I andelen af husstande med fem eller flere personer ses der først et fald, hvorefter andelen fra starten af halvfemserne stiger markant. Udvikling i husstandsstørrelse, Procentvis udvikling i husstandsstørrelse, person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer eller flere Figur 34 Udviklingen af husstandsstørrelse i faktiske tal i Aalborg Kommune, perioden Kilde: Danmarks Statistik -1 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 eller flere personer Figur 35 Udviklingen af husstandsstørrelse i procent i Aalborg Kommune, perioden Kilde: Danmarks Statistik Side 23 af 26

24 6.3 Udvikling i husstandstyper fordelt på alder Husstandstyper fordelt på alder, 1986 Husstandstyper fordelt på alder, år år 49% år 28% år år 19% år år år 28% år 18% år år år Par Enlige Par Enlige Figur 36 Andelen af husstandstyper i Aalborg Kommune i 1986 fordelt på aldersgrupper. Kilde: Danmarks Statistik Figur 37 Andelen af husstandstyper i Aalborg Kommune i 2011 fordelt på aldersgrupper. Kilde: Danmarks Statistik I det forgående blev det vist, at der over de sidste 25 år er sket en voldsom stigning i husstande med enlige og husstandsstørrelser på 1-2 personer, hvilket er en tendens, som ikke kun ses i Aalborg Kommune, men i samfundet generelt. Undersøgelser har vist, at det generelt i samfundet har været de ældre, de unge og de studerende, der udgjorde kernen af de alene boende, men at gruppen med de årige enlige over de senere år ligeledes er vokset. Dette med 76 procent i perioden fra På baggrund heraf er det relevant at undersøge, om det samme forhold gør sig gældende i Aalborg Kommune, og om stigningen af husstande bestående af enlige skyldes, at flere årige bor alene. Derfor undersøges fordelingen mellem husstandstyper i Aalborg Kommune fordelt på udvalgte aldersgrupper i år 1986 og Dette er vist i figur 36 og figur 37. Ovenstående figur 37 viser, at andelen af par i 2011 er stort set lige store for personer på mellem år (72-73 procent). For andelen af husstande med personer på 70 år og derover er andelen af par mindst, og der er dermed flest enlige i denne aldersgruppe, hvilket sandsynligvis skyldes, at flere i denne alder oplever, at deres partner går bort. Sammenlignes der med husstandstyper fordelt på alder i 1986, ses det, at andelen af husstande med par generelt er højere end i Der er flest husstande med par med personer på år, efterfulgt af år samt år. Ligesom i 2011 er der flest husstande med enlige i aldersgruppen 70+. Andelen af de årige, der bor alene, er i Aalborg Kommune steget med 10 procentpoint fra 1986 til 2011, hvilket svarer til en stigning på 77 Side 24 af 26

25 procent på 25 år 17. Den samme tendens ses blandt de årige, hvor andelen af enlige i 1986 er på 33 procent, mens den i 2011 er steget til 44 procent. Denne stigning på 11 procentpoint svarer til en stigning på 50 procent over perioden. Altså kan den generelle samfundsudvikling, som beskrevet ovenfor, genfindes i Aalborg Kommune. 7. LEDIGHEDSKAPACITET I følgende punkt undersøges ledighedskapaciteten fordelt på boligtype og ejerforhold i Aalborg Kommune og hele landet. Der er forskellig efterspørgsel på disse boligtyper, hvilket ses i antallet af ledige boliger, som er vist i figur 38. På det nuværende boligmarked kan det ses, at kollegieboliger ikke er særlig efterspurgte i Danmark generelt og endnu mindre i Aalborg Kommune, hvor der er en ledighedskapacitet på 39 procent. Dette skal dog ses i lyset af, at tallene er fra 1. januar, og det største på boligmarkedet er i august og september, når de studerende skal have bolig i forbindelse med studiestart på Aalborg Universitet. Ledighedskapaciteten for henholdsvis parcel- og stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse i Aalborg Kommune er kun 3 procent. Med undtagelse af kollegieboliger er ledighedskapaciteten generelt lidt lavere i Aalborg Kommune end i hele landet generelt. Hvad angår ledighedskapaciteten i forhold til ejerforholdet i boligen, så ses det, at den største ledighed er ved offentlige boliger, hvor andelen er noget højere i Aalborg Kommune (43 procent) sammenlignet med hele Danmark (24 procent). Desuden er der en højere ledighedskapacitet på private udlejningsselskaber i Aalborg Kommune i forhold til hele landet samlet. For de resterende ejerforhold foruden øvrige og uoplyst er der en forholdsvis lav ledighedskapacitet. Ledighedskapacitet fordelt på boligtype, 2011 Ledighedskapacitet fordelt på ejerforhold, 2011 Parcel/Stuehuse Ejerboliger Almene boligselskaber Række-,kæde- og dobbelthuse Private udlejningsselskaber 1 1 Etageboligbebyggelse 8% Private andelsboligforeninger Offentlig 2 4 Kollegier 2 39% Øvrige og uoplyst Aalborg Kommune Hele landet Aalborg Kommune Hele landet Figur 38 Ledighedskapacitet i Aalborg Kommune og hele landet fordelt på boligtype, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Figur 39 Ledighedskapacitet i Aalborg Kommune og hele landet fordelt på ejerforhold, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Side 25 af 26

26 1 Tallene er fra d. 1. januar 2011, hvor tallene for Aalborg, Aarhus, Odense og Københavns Kommune er fra d. 1. oktober Med byområder henvises der til Midtbyen, Nørresundby, Vest Aalborg og Øst Aalborg. 3 Med oplandsområder henvises der til Nordområdet, Sydvestområdet, Sydøstområdet, Sejlflodområdet, Halsområdet og Nibeområdet. 4 Danmarks Statistik 5 Her er aldersfordelingen lidt anderledes end de foregående befolkningsprognoser. Dette skyldes, at Aalborg Kommune ikke har tal for hver enkelt aldersgruppe, hvorfor det dermed ikke er muligt at sammensætte egne udvalgte aldersgrupper, og kommunens befolkningsfremskrivning for de 10 områder må bruges. 6 Dette er målt ud fra den inddeling, der trådte i kraft pr. 1. januar Par i øvrigt dækker over personer, der er samboende par, samlevende par eller par, som lever i registreret partnerskab. Samboende par er: to personer af hver sit køn uden fællesbørn, men eventuelt med børn, der er særbørn. De to personer har en aldersforskel under 15 år. De er, så vidt familiehenvisningerne i CPR oplyser, ikke i familie med hinanden, og der er ikke andre voksne personer på adressen. Personer ned til 16 år kan være samboende. Samlevende par er: en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles børn, uanset børnenes alder, og uanset om de stadig bor hjemme. En enlig er en voksen person, der ikke indgår i en parfamilie. (En parfamilie kan enten være et ægtepar, et registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par). Ved voksen forstås her en person, der er fyldt 18, eller en person under 18, som har et barn. For enlige kan familien, ud over den enlige, bestå af et eller flere hjemmeboende børn. 9 Dette undersøges med variablen udlejningsforhold, som viser, om en bolig er beboet af en ejer eller lejer. I udlejningsforhold er uoplyst ikke medtaget. Det vil sige, at andelen af hvert udlejningsforhold er i forhold til de udlejningsforhold, der er medtaget i figuren. 10 Kollegier defineres af Danmarks Statistik som beboelse i forbindelse med uddannelsesformål. 11 I antal værelser og antal kvadratmeter er uoplyst ikke medtaget. Det vil sige, at andelen af hver boligstørrelse for hvert af de to mål er i forhold til de boligstørrelser, der er medtaget i figurerne. 12 Det er ikke muligt at sammenligne med fordelingen i hele Aalborg Kommune, fordi kvadratmeter-intervallerne er opgjort anderledes for de 10 områder end for hele Aalborg Kommune. 13 Husstandstyper og husstandsstørrelser er målt i forhold til kommuner og regioner med den inddeling, der blev indført 1. januar 2008 (Varedeklaration: Husstands- og familiestatistik). 14 Her er kategorierne enlige kvinder og enlige mænd slået sammen til kategorien enlige i alt og kategorierne gifte og par i øvrigt til kategorien par i alt, eftersom den største forskel ses mellem enlige og par. Desuden er andre husstande bestående af flere familier taget ud. 15 Scherg; Gram-Hanssen & Skovgaard Christensen, Scherg; Gram-Hanssen & Skovgaard Christensen, Danmarks Statistik 7 Tallene for Aalborg Kommune er fra 1. januar 2011, mens tallene på de 10 geografiske områder er fra 1. januar 2008, hvorfor der kan være problemer med at lave en sammenligning herimellem. 8 Med boliger henvises her, og videre i rapporten, til beboede boliger. Side 26 af 26

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

De ældres boligforhold 2018

De ældres boligforhold 2018 ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018

Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018 Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018 Dato: 21.06.2019 Indholdsfortegnelse: A. Befolkningstal- og tilvækst i Aalborg Kommune... 2 1. Befolkningstal... 2 2. Fødselsoverskud... 2 3. Nettotilflytning... 2

Læs mere

Emne: Befolkningsprognose bilag 1

Emne: Befolkningsprognose bilag 1 Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Roskilde. September 2017

Roskilde. September 2017 Roskilde September 2017 1 Boligmarkedets udvikling V/ Regionsdirektør John Borrisholt EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde / Lokalt Demografi Udgangspunkt 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Dato 07.05.2018 Resumé Befolkningstallet pr. ultimo dec. 2017 udgjorde 213.589 personer i alt. Befolkningstilvæksten i 2017 resulterede i 1.656 personer. Befolkningstilvæksten

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 juni 2003 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

BOLIGER OG BYGGERI, M.M.

BOLIGER OG BYGGERI, M.M. BOLIGER OG BYGGERI, M.M. I Odense Kommune findes der godt 9.00 boliger. Knap / af boligerne er parcelhuse, mens ca. procent er flerfamiliehuse og ca. procent er række, kæde eller dobbelthuse. Lidt over

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018 ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

De ældres boligforhold 2017

De ældres boligforhold 2017 ÆLDRE I TAL 2017 De ældres boligforhold 2017 Ældre Sagen December 2017/April 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Befolkningsprognose 2019

Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger til antallet

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Befolkningsprognose for Ballerup Kommune med fokus på

Befolkningsprognose for Ballerup Kommune med fokus på ØKONOMI OG STYRING Dato: 23. februar 2018 ØKONOMIBILAG NR. 1 2018 Tlf. dir.: 2445 1852 E-mail: madw@balk.dk Kontakt: Mads Westerkam Sagsid: 00.01.00-P10-1-17 Befolkningsprognose 2018-2031 for Ballerup

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2032 Budgetkontoret, april Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Hvordan gik det i i Randers Kommune?...3 3. Prognose

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Befolkningsprognose for Ballerup Kommune med fokus på

Befolkningsprognose for Ballerup Kommune med fokus på ØKONOMI OG STYRING Dato: 20. februar 2019 ØKONOMIBILAG NR. 1 2019 Tlf. dir.: 2445 1852 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Ajmal Laho Sagsid: 00.01.00-P10-1-18 Befolkningsprognose 2019-2032 for Ballerup Kommune

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Til ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked

Til ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked Direktionssekretariatet Økonomiforvaltningen Til ØU Orientering om status på det københavnske boligmarked Resumé På ØU-budgetseminaret den 12. september var der generel efterspørgsel efter ØKF s vurdering

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans Befolkningsprognose pr. 1. januar 2019 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2019. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2012-2024 2023 2019 2015 2011 2007 2003 1999 1995 1991 1987 1983 1979 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 68 72 76 80 84 88 92 0-100 100-200 200-300 300-400

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2009 Familier og husstande i Århus Kommune, 1. januar 2009 Det samlede antal familier i Århus Kommune pr. 1. januar 2009 udgør 167.021, hvilket er

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 4:

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 4-6 6 6 6 996 99 986 98 976 97 6 8 4 6 4 48 54 6 66 7 78 84 9 - - - -4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen 4-6 er udarbejdet af Boelplan A/S for Syddjurs Kommune,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.034 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2014. Det er en stigning

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger

Læs mere

Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne 5. april Flyttemønstre og boligbehov - perspektiver fra borgerpanelundersøgelse

Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne 5. april Flyttemønstre og boligbehov - perspektiver fra borgerpanelundersøgelse Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne 5. april 2018 Flyttemønstre og boligbehov - perspektiver fra borgerpanelundersøgelse Borgerpanel - Fraflytning Borgerpanelet blev i 2016 spurgt om, hvorvidt

Læs mere

Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune

Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Data og metode...2 Centerbyerne...3 Generel udvikling for alle centerbyerne...3 Vækst centerbyer...6

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010 Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Befolkningsprognose for Ballerup Kommune

Befolkningsprognose for Ballerup Kommune ØKONOMI OG STYRING Dato: 15. februar 2017 ØKONOMIBILAG NR. 2 2017 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.01.00-P10-2-16 Befolkningsprognose 2017-2030 for Ballerup

Læs mere

Analyse af befolkningstallet i landsbyer og de lokale centerbyer i Horsens Kommune

Analyse af befolkningstallet i landsbyer og de lokale centerbyer i Horsens Kommune Analyse af befolkningstallet i landsbyer og de lokale centerbyer i Horsens Kommune Indholdsfortegnelse Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og de lokale centerbyer i Horsens Kommune...1 Indledning...3

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Ulrik Lejre Larsen Center for Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2017-2029 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

UDVIKLINGEN I BOLIGSITUATIONEN I KØBENHAVN OG NYBYGGERIETS VIRKNINGER SBI 2017:15

UDVIKLINGEN I BOLIGSITUATIONEN I KØBENHAVN OG NYBYGGERIETS VIRKNINGER SBI 2017:15 UDVIKLINGEN I BOLIGSITUATIONEN I KØBENHAVN OG NYBYGGERIETS VIRKNINGER SBI 2017:15 Udviklingen i boligsituationen i København og nybyggeriets virkninger Hans Skifter Andersen SBi 2017:15 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 218-23 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 217... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Lægedækning i Aalborg kommune

Lægedækning i Aalborg kommune Aalborg Kommune Lægedækning i Aalborg kommune Alment praktiserende læger og behovet for lægedækning i kommunen de næste ti år Sundhed og Bæredygtig Udvikling 19-02-2010 Side 2 af 14 Indhold Resumé... 3

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere