NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
|
|
- Jørgen Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N P K
2 AARHUS UNIVERSITET NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Finn Pilgaard Vinther og Preben Olsen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Blichers Allé 2 Postboks Tjele
3 AARHUS UNIVERSITET NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 Serietitel Nr.: 8 Forfattere: Udgiver: Rekvirent: Fotograf: Tryk: DCA rapport Finn Pilgaard Vinther og Preben Olsen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 2, postboks 5, 883 Tjele. Tlf , dca@au.dk, hjemmeside: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri DCA foto Udgivelsesår: Gengivelse er tilladt med kildeangivelse ISBN: ISSN: Rapporterne kan hentes gratis på Videnskabelig rapport Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.
4 Indhold INDLEDNING... 5 METODE... 6 RESULTATER... 7 RESULTATOVERSIGT... 7 DE SENESTE FEM ÅR... 7 KVÆLSTOF... 8 Tilførsel af kvælstof... 8 Fraførsel af kvælstof... 9 Kvælstofoverskud... 1 Kvælstofudnyttelse FOSFOR Tilførsel af fosfor Fraførsel af fosfor Fosforoverskud Fosforudnyttelse KALIUM Tilførsel af kalium Fraførsel af kalium Kaliumoverskud Kaliumudnyttelse OVERSIGTSTABELLER KVÆLSTOF FOSFOR KALIUM
5 4
6 Indledning Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet opdaterer hvert år de seneste 2 års næringsstofbalancer på landsplan for landbrugets anvendelse af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), herunder beregning af overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer. For næringsstoffer, hvor et tab har en uheldig påvirkning af miljøet, er overskuddet, set over en årrække, en god indikator for udviklingen i landbrugets potentielle miljøpåvirkning. Overskuddet af et næringsstof svarer til den samlede mængde af næringsstoffet, der er tilbage på bedriften når import af fodermidler og handelsgødning er fratrukket den mængde, der er eksporteret via salg af vegetabilske og animalske produkter. Overskuddet er altså, hvad der kan tabes via ammoniakfordampning fra stald og lager eller ved udbringning, denitrifikation, udvaskning eller overfladeafstrømning, eller ændringer i jordens pulje af organiske forbindelser. Det skal nævnes, at balancerne er beregnet som en national bedriftsbalance, hvilket betyder at overskuddet beregnes som differencen mellem input og output fra bedriften, hvor der med bedriften her menes den samlede landbrugssektor. Det vil sige, at tiltag der foretages i marken for at reducere udledning af næringsstoffer, som f.eks. øget anvendelse af efterafgrøder for at reducere kvælstofudvaskningen, nedfældning af gylle for at reducere ammoniakfordampningen eller udlægning af randzoner for at reducere udledning af fosfor, ikke påvirker bedriftsbalancen. 5
7 Metode Balancerne opstilles ud fra statistiske data, hovedsageligt på grundlag af landbrugsstatistikken iflg. Danmarks Statistik (DS), men også data fra Miljøstyrelsen (MST), DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, og Institut for Agroøkologi (AGRO), Aarhus Universitet (Fig. 1). Næringsstofoverskuddet beregnes som en national bedriftsbalance, hvor forskellen mellem de til- og fraførte mængder udgør overskuddet af det pågældende næringsstof. I modsætning til en markbalance indgår den forholdsvis usikre, interne omsætning mellem mark og stald ikke i beregning af bedriftsbalancen (Fig. 1). For yderligere oplysninger om beregning af balancerne henvises til Kyllingsbæk (25) 1 TILFØRSEL FRAFØRSEL Handelsgødning (DS) Mark Vegetabilske produkter (DS) - korn Organisk affald (MST) - græs- og industrifrø - kartofler Deposition (DCE) - bælgsæd Afgrøder og grovfoder - frilandsgrønsager N-fiksering (AGRO) Animalske produkter (DS) Import af fodermidler (DS) - æg og mælk - oliekager 1 Stald - kød (okse-, svine-, fjerkræ-, - korn og veg. produkter 2 Husdyrgødning heste-, fåre- og lammekød) - animalske produkter 3 Export af levende dyr (DS) - andet 4 Dyr til destruktion (DS) Besætningsforskydning (DS) 5 Fig. 1. Principdiagram for beregning af landbrugets næringsstofoverskud. Overskud 1 Oliekager 2 Korn og veg. produkter 3 Animalske produkter 4 Andet (Bomuldsfrøkager) Korn (Kød- og benmel) Foderurea Solsikkekager Majs Fiskemel Foderfosfat (Kokoskager) Hvedeklid Fiskeensilage Soyakager Melasse Fiskeaffald (Hørfrøkager) Tapiokamel Mælkepulver Rapskager Citruskvas Valle Andre kager Guarmel Mask 5 Besætningsforskydning Bærme Roeaffald og pulp Fodergær Fra 27 og frem foreligger ikke oplysninger om besætningsforskydning, og er derfor sat til Fig. 1. Principdiagram for beregning af landbrugets næringsstofoverskud. 1 Kyllingsbæk, A. (25) Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i dansk landbrug DJF rapport 116, August 25, pp 13. 6
8 Resultater Resultatoversigt Landbrugets overskud (tilførsel minus fraførsel) af både N, P og K er reduceret betydeligt i løbet af de seneste 25 år. Overskuddet af N er reduceret fra 487. tons i 1986/87 til 288. tons i, svarende til en reduktion på 4 %. I perioden indtil 21/11 er N- overskuddet yderligere reduceret (Tabel 1), således at det samlede overskud i 21/11 udgør 52 % af overskuddet i 1986/87. For både P og K udgør overskuddet i 21/11 ca. 25 % af overskuddet i 1986/87; med andre ord er overskuddet af disse to næringsstoffer reduceret med ca. 75 %. Tabel 1. Udviklingen i næringsstofoverskud (tons på landsplan) de seneste fem år. 21/11 Kvælstof Fosfor Kalium I Tabel 2 nedenfor er overskuddene opgjort per hektar dyrket areal, og i Tabel 3 er næringsstofudnyttelsen vist for de seneste fem år. På de følgende sider er delresultaterne for tilførsel, fraførsel, overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer vist for de seneste 2 år, og datagrundlaget for figurerne vist i tabelform sidst i rapporten. Tabel 2. Udviklingen i næringsstofoverskud (kg/ha) de seneste fem år. 21/11 Kvælstof Fosfor Kalium Tabel 3. Udviklingen i næringsstofudnyttelse (fraførsel i procent af tilførsel) de seneste fem år. 21/11 Kvælstof Fosfor Kalium
9 Kvælstof Tilførsel af kvælstof tons N /6 21/11 Handelsgødning Indkøbte fodermidler Andet Tilførsel i alt Figur 2. Tilførsel af kvælstof med handelsgødning 2, fodermidler og andet (kvælstoffiksering; organisk affald; nedbør), samt tilførsel i alt. Tilførslen med handelsgødning er faldet fra ca. 4. tons N til ca. 19. tons N i 21/11, svarende til et fald på i gennemsnit ca. 1. tons N per år. Faldet i handelsgødningsforbruget har været størst i den første 1-års periode, med et fald på ca. 15. tons N per år, men er dog yderligere reduceret med ca. 4. tons N per år i den seneste 1-års periode. Tilførslen med indkøbte fodermidler har i perioden varieret mellem ca. 24. tons N i og ca. 17. tons N i, med en svagt faldende tendens på ca. 2. tons N per år. Tilførsel via kvælstoffiksering, nedbør og med organisk affald har igennem hele perioden svinget mellem 7. og 8. tons N. Det skal nævnes, at tilførsel med organisk affald (ca tons N) er en fremskrivning af opgørelser fra 23. Den totale tilførsel af kvælstof er i den seneste 2-års periode reduceret med 22. tons N fra ca. 67. til 45. tons N, svarende til en gennemsnitlig reduktion på 11. tons N per år. Reduktionen har været størst indtil omkring 22 med en reduktion på ca. 17. tons N per år, hvorefter den samlede tilførsel i de seneste 8-9 år er reduceret med ca. 3. tons N per år. 2 Ved summering af kvælstoftilførslen fra de forskellige kilder er tilførslen med handelsgødning forskudt et driftsår frem, da gødning indkøbt i et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. Eksempelvis er der ved summeringen af tilførslen for driftsåret 21/11 anvendt indkøbt handelsgødning for driftsåret. 8
10 Fraførsel af kvælstof tons N /6 21/11 Vegetabilske produkter Animalske produkter Fraførsel i alt Figur 3. Fraførsel med vegetabilske og animalske produkter og fraførsel af kvælstof i alt. Fraførsel med vegetabilske produkter præges af varierende høstudbytter som følge af variationer i klimatiske forhold, med høje udbytter i og igen i I den mellemliggende periode har der været en faldende tendens i fraførslen, svarende til omtrent 1. tons N per år. Det skal bemærkes, at fraførslen med vegetabilske produkter udtrykker hvad der fraføres med salgsafgrøder, og at den faldende tendens i perioden fra 1992 til 27 dermed ikke behøver at være ensbetydende med generelt faldende høstudbytter. Det er sandsynligvis mere et udtryk for, at høsten i stigende grad udnyttes til foder, og at mængden af salgsprodukter derved synes at være faldende. Fraførsel med animalske produkter har været jævnt stigende igennem hele perioden, med et lille fald fra til, og igen efterfulgt af en stigning de seneste tre år. Som gennemsnit for hele perioden, er fraførslen med animalske produkter steget med ca. 1. tons N per år. Ses bort fra de høje høstudbytter i og i 28-9 resulterer det i en mere eller mindre konstant samlet fraførsel på ca. 18. tons N, hvor fraførsel med animalske produkter er steget i takt med at fraførsel med vegetabilske produkter er faldet. 9
11 Kvælstofoverskud N-overskud, 1 tons N /6 21/ N-overskud, kg N per ha 25/6 21/11 Figur 4. Kvælstofoverskud i gennemsnit af 3 år; sidste driftsår dog kun gennemsnit af 2 år. Øverst angivet som 1. tons N og nederst som kg N per ha. Kvælstofoverskuddet er faldet alle årene fra først i 199 erne indtil, hvorefter det indtil har været af nær samme størrelse på omkring 29. tons N (Figur 4, øverst). De seneste 3-4 år er overskuddet reduceret yderligere til ca. 25. tons N. Dette fald skyldes dels et stigende kornareal og dels forholdsvis høje udbytter i 28 og 29 (Fig. 3), men også et fald i tilførslen af handelsgødning (Fig. 2) er medvirkende. Kvælstofoverskuddet angivet i kg N per ha (Figur 4, nederst) er i de seneste 3-4 år faldet forholdsvis mere end det samlede overskud angivet i 1. tons N, hvilket skyldes at arealet som følge af opdyrkning af brak er steget. Det dyrkede areal er således steget med ca. 13. ha fra til 21/11. 1
12 Kvælstofudnyttelse Kvælstofudnyttelse, % /6 21/11 Figur 5. Kvælstofudnyttelse (fraførsel i procent af tilførsel), gennemsnit af 3 år, sidste driftsår dog kun gennemsnit af 2 år. Kvælstofudnyttelsen, dvs. fraførsel i procent af tilførsel, er steget markant igennem hele perioden, og er i 21/11 beregnet til 43 %. Det mindre fald i 25/6 og skyldes forholdsvis lave kornudbytter, og dermed lavere fraførsel med vegetabilske produkter, hvorimod stigningen fra til - hænger sammen med markant højere høstudbytter (Fig. 3). 11
13 Fosfor Tilførsel af fosfor tons P /6 21/11 Handelsgødning Indkøbte fodermidler Andet Tilførsel i alt Figur 6. Tilførsel af fosfor med handelsgødning 3, indkøbte fodermidler og andet (organisk affald; nedbør), samt tilførsel i alt. Tilførslen med handelsgødning er faldet fra ca. 4. tons P i til ca. 15. tons P i, og har indtil ligget på dette niveau. I er tilførslen med handelsgødning omtrent halveret i forhold til året før, sandsynligvis som følge at et større lager af gødning, men er igen steget til ca. 11. tons P i 21/11. Tilførslen med indkøbte fodermidler nåede i starten af 199 erne et maksimum på ca. 55. tons P, og har siden været jævnt faldende med ca. 1. tons P per år, og er i hele 2-års perioden reduceret med tons P. Tilførsel med organisk affald og nedbør, hvoraf sidstnævnte kun udgør en ubetydelig del, igennem det meste af perioden har ligget på lidt under 6. tons P. Det skal nævnes, at tilførsel med organisk affald er en fremskrivning af opgørelser fra 23. Den totale tilførsel af fosfor har været faldende fra ca. 9. ton P først i 199 erne til ca. 6. tons P i, og har derefter ligget forholdsvis konstant indtil, hvorefter der kan konstateres et betydeligt fald til ca. 5. ton P i efterfulgt af en stigning på ca. 8. tons P i 21/11. Den totale tilførsel af fosfor er reduceret med ca. 4 %. 3 Som fodnote 2. 12
14 Fraførsel af fosfor 1 tons P /6 21/11 Vegetabilske produkter Animalske produkter Fraførsel i alt Figur 7. Fraførsel af fosfor med vegetabilske og animalske produkter, samt fraførsel af fosfor i alt. Som for kvælstof kan det nævnes, at fraførsel af fosfor med vegetabilske produkter er præget af varierende høstudbytter som følge af variationer i klimatiske forhold, med høje udbytter i og igen i I den mellemliggende periode har der været en faldende tendens i fraførslen. Det skal også her nævnes, at fraførslen med vegetabilske produkter udtrykker hvad der fraføres med salgsafgrøder, og at den faldende tendens i perioden fra 1992 til 27 derfor ikke er ensbetydende med faldende høstudbytter. Det er sandsynligvis mere et udtryk for, at høsten i stigende grad udnyttes til foder, og at mængden af salgsprodukter derved bliver faldende. Fraførsel med animalske produkter har været jævnt stigende igennem hele perioden, med et lille fald fra til, og igen efterfulgt af en stigning de seneste tre år. Som gennemsnit for hele perioden, er fraførslen med animalske produkter steget med 2-3 tons P per år. Ses bort fra de høje høstudbytter i og i 28-9 resulterer det i en mere eller mindre konstant samlet fraførsel på ca. 35. tons P, hvor fraførsel med animalske produkter er steget i takt med at fraførsel med vegetabilske produkter er faldet. 13
15 Fosforoverskud 6 Fosforoverskud, 1 tons P /6 21/ P-overskud, kg P per ha 25/6 21/11 Figur 8. Fosforoverskud, gennemsnit af 3 år; sidste driftsår dog kun gennemsnit af 2 år. Øverst angivet som 1. tons P og nederst som kg P per ha. Med udsving undervejs er fosforoverskuddet faldet fra omkring 5. tons P først i 199 erne til ca. 25. tons P i, og har indtil været af samme størrelsesorden. I forhold til er der i løbet af de sidste fire år næsten sket en halvering. Overskuddet per arealenhed (kg P/ha) er reduceret til mellem 1/3 og 1/4 af hvad det var i begyndelsen af 9 erne. 14
16 Fosforudnyttelse Procent /6 21/11 Figur 9. Fosforudnyttelse (fraførsel i procent af tilførsel), gennemsnit af 3 år; sidste driftsår dog kun gennemsnit af 2 år. Fosforudnyttelsen er i perioden steget fra 4-5 % til omkring 7%. De seneste tre års markant højere udnyttelse hænger sammen med de høje høstudbytter i 28 og 29, samtidig med at indkøbt handelsgødning i var 6-7. tons lavere end i og 21/11. P-udnyttelsen i kan beregnes til ca. 8 % i og ca. 64 % i 21/11 (Tabel 5), men da resultaterne vist i Fig. 9 repræsenterer gennemsnittet af tre år, betyder det, at udnyttelsen i de seneste tre år bliver omtrent 7 %. 15
17 Kalium Tilførsel af kalium tons K /6 21/11 Handelsgødning Indkøbte fodermidler Andet Tilførsel i alt Figur 1. Tilførsel af kalium med handelsgødning 4, indkøbte fodermidler og andet (organisk affald; nedbør), samt tilførsel i alt. Fraførsel af kalium 1 tons K /6 21/11 Vegetabilske produkter Animalske produkter Fraførsel i alt Figur 11. Fraførsel med vegetabilske og animalske produkter, samt fraførsel af kalium i alt. 4 Som fodnote 2. 16
18 Kaliumoverskud tons K /6 21/11 Figur 12. Kaliumoverskud, gennemsnit af 3 år; sidste driftsår dog kun gennemsnit af 2 år. Kaliumudnyttelse Procent /6 21/11 Figur 13. Kaliumudnyttelse (fraførsel i procent af tilførsel), gennemsnit af 3 år; sidste driftsår dog kun gennemsnit af 2 år. 17
19 Oversigtstabeller Kvælstof Tabel 4. Tilførsel, fraførsel, overskud og udnyttelse. Driftsår Gødning*, atmosfære og N- fiksering Tilførsel Fraførsel Kvælstofoverskud Indkøbte fodermidler I alt Vegetabilske produkter Animalske produkter I alt tons N ha kg N % / / * Ved summeringen er handelsgødning forskudt et år frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. ** For sidste driftsår gennemsnit af 2 år (sidste og foregående år). 18 Årlig Gns. 3 år** Dyrket areal minus brak Kvælstofoverskud pr. ha Årlig Gns. 3 år** Kvælstofudnyttelse Årlig Gns. 3 år**
20 Fosfor Tabel 5. Tilførsel, fraførsel, overskud og udnyttelse. Driftsår Gødning* og atm Tilførsel Indkøbte fodermidler I alt Vegetabilske produkter Fraførsel Animalske produkter I alt Fosforoverskud Årlig Gns. 3 år** Dyrket areal minus brak Fosforoverskud pr. ha Årlig Gns. 3 år** Fosforudnyttelse Årlig Gns. 3 år** tons P ha kg P % / / * Ved summeringen er handelsgødning forskudt et år frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. ** For sidste driftsår gennemsnit af 2 år (sidste og foregående år) 19
21 Kalium Tabel 6. Tilførsel, fraførsel, overskud og udnyttelse Tilførsel Fraførsel Kaliumoverskud Dyrket Kaliumoverskud pr. ha Kaliumudnyttelse Driftsår areal Gødning* Indkøbte Vegetabilske Animalske Gns. Gns. Gns. I alt I alt Årlig minus Årlig Årlig og atm fodermidler produkter produkter 3 år** 3 år** 3 år** brak tons K ha kg K % / / * Ved summeringen er handelsgødning forskudt et år frem, da gødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår. ** For sidste driftsår gennemsnit af 2 år (sidste og foregående år). 2
22
23 AARHUS UNIVERSITET DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er den faglige indgang til jordbrugs- og fødevareforskningen ved Aarhus Universitet (AU). Centrets hovedopgaver er videnudveksling, rådgivning og interaktion med myndigheder, organisationer og erhvervsvirksomheder. Centret koordinerer videnudveksling og rådgivning ved de institutter, som har fødevarer og jordbrug, som hovedområde eller et meget betydende delområde: Institut for Husdyrvidenskab Institut for Fødevarer Institut for Agroøkologi Institut for Ingeniørvidenskab Institut for Molekylærbiologi og Genetik Herudover har DCA mulighed for at inddrage andre enheder ved AU, som har forskning af relevans for fagområdet.
24 RESUME Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, opdaterer hvert år de seneste 2 års næringsstofbalancer på landsplan for landbrugets anvendelse af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), herunder beregning af overskud og udnyttelse af de tre næringsstoffer. Overskuddet af næringsstoffer fra landbruget har været støt faldende de seneste 25 år. I produktionsåret 21/211 er overskuddet dog større end året før, men som gennemsnit af de seneste 2-3 år resulterer det i et mindre fald i kvælstof- og kalium-overskuddet, hvorimod overskuddet af fosfor er uændret i forhold til 29/21. For næringsstoffer, hvor et tab har en uheldig påvirkning af miljøet, er overskuddet, set over en årrække, en god indikator for udviklingen i landbrugets potentielle miljøpåvirkning. Overskuddet af et næringsstof svarer til den samlede mængde af næringsstoffet, der er tilbage i landbruget, når import af fodermidler og handelsgødning er fratrukket den mængde, der er eksporteret via salg af vegetabilske og animalske produkter. Overskuddet er altså, hvad der kan tabes via ammoniakfordampning fra stald og lager eller ved udbringning, denitrifikation, udvaskning eller overfladeafstrømning, eller indbygges i jordpuljen.
Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereOFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER
OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mereStrategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009
Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereNæringsstofregnskaber vist som balancerede netværk
Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Vedr. bestillingen: Ressourcekredsløbet i dansk landbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Ressourcekredsløbet i dansk landbrug Fødevarestyrelsen har i bestilling dateret
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereScenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark
Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Vandløbsøkologi Scenarium om 100 %
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereFølgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)
Bilag 7.5 Att. Naturstyrelsen Marin arb gr 13. maj 2015 Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Udledningen af kvælstof
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereNotat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.
Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereForberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1)
Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen af erhvervets påvirkning af miljøet Danmarks JordbrugsForskning 15. august
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereKvælstofbalancer i dansk landbrug
Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereI forbindelse med midvejsevalueringen af VMP III i 2008 er der nedsat en arbejdsgruppe med følgende
Notat Notat vedrørende fosforoverskud Erhverv J.nr. Ref. Den 5. november 2008 + tilføjelse i 2009 Baggrund I forbindelse med VMP III blev der fastsat en målsætning om at, at fosforoverskuddet skal være
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereBEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2012/2013
Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i dansk landbrug Kvælstof Fosfor Kalium
DJF rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i dansk landbrug 1979-2002 Kvælstof Fosfor Kalium Nutrient balances and nutrient surpluses in Danish agriculture 1979-2002 Nitrogen Phosphorus Potassium
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereIntern rapport. Landbrugets husholdning med næringsstoffer Kvælstof Fosfor Kalium A A R H U S U N I V E R S I T E T
Intern rapport Landbrugets husholdning med næringsstoffer 1900-2005 Kvælstof Fosfor Kalium Arne Kyllingsbæk A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 18
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereNotat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline
Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. februar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Poul Nordemann
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2013/2014
Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereLandbrugets kvælstofbalance
Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mere