Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:

Transkript

1 SYNOPSIS Projekt Trafikplan for Furesø Kommune Kunde Furesø Kommune Notat nr. 1 Dato Til Fra Furesø Kommune Rambøll Synopsis for Trafikplan for Furesø Kommune Furesø Kommune har besluttet at udarbejde en trafikplan for årene som en forlængelse af arbejdet med den nuværende Vej- og trafikplan Den nye trafikplan skal indeholde en konkret handlingsplan på trafikområdet for perioden samt indeholde en strategiplan, som viser vejen for kommunens udvikling på trafikområdet i yderligere en periode på år frem i tiden. Trafikplanen skal fastlægge hvordan afsatte midler indenfor vej- og trafikområdet skal prioriteres mellem fodgængertrafik, cykeltrafik, kollektiv trafik og biltrafik. Trafikplanens centrale temaer Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen: Tryghed og sikkerhed Grøn mobilitet Byrum Fremkommelighed Støj Temaerne skal sikre, at trafikplanens indsatser støtter op om at kommunens overordnede målsætninger. Tryghed og sikkerhed samt fremkommelighed indgår også i den nuværende Vej og Trafikplan, mens grøn mobilitet, byrum og støj er nye temaer i denne sammenhæng og er temaer, der har grænseflader til mange af kommunens øvrige planområder. 1/7 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 Trafikplanens aktører Trafikplanen udarbejdes i et tæt samarbejde mellem Vej og Park, Byudvikling og Erhverv, Driftsgården samt Rambøll. Dette skal sikre, at arbejdet med trafikplanen og dens temaer forankres bredt i kommunen. Der nedsættes desuden en følgegruppe med deltagelse af fx skolebestyrelsesformænd, repræsentanter fra en række af kommunens borgerforeninger, Erhvervsrådet, Miljørådet, Handicaprådet og Ældrerådet. Følgegruppen omfatter repræsentanter for et meget bredt udsnit af kommunens borgere. Disse repræsentanter skal sikre en bred forankring i deres bagland og dermed hos en stor del af kommunens borgere. Følgegruppen foreslås inddraget på 2 møder/workshops, hvor der bl.a. vil være mulighed for at diskutere problemområder og fremtidige forbedringer indenfor for de enkelte transportmidler. Tidsplan Arbejdet med planen igangsættes i midten af august 2012 og forventes vedtaget politisk i slutningen af marts 2013, så den kan danne grundlag for budgetforhandlingerne for Det udarbejdes et udkast til plan i løbet af efteråret til politisk behandling i december, hvorefter den sendes i offentlig høring i starten af Trafikplanens form Som grundlag for udviklingen af trafikstruktur og byrum i Furesø Kommune skal trafikplanen kunne fungere som et enkelt og overskueligt opslagsværk. Planen vil derfor blive en let tilgængelig rapport med korte præcise tekster og mange illustrationer, der gør det let for alle at forstå hvad kommunens mål og konkrete indsatser er på trafikområdet i perioden fra 2013 til Trafikplanens indhold De fem opstillede temaer vil være grundlaget for trafikplanen. Det er disse temaer, der viser vejen for udviklingen af trafik- og byrumsindsatser frem mod To temaer - grøn mobilitet og byrum vil dog spille særlige roller i arbejdet med trafikplanen. Disse to temaer løfter trafikplanen fra at være en traditionel trafikteknisk plan til at være en udviklingsplan, der viser vejen mod en mere helheldsorienteret og bæredygtig tilgang til trafik. Når man samtidig tænker byrummene ind får trafikken en mere menneskelig skala, der påvirker valget af transportmiddel og øger tryghed og sikkerhed for trafikanterne. Disse to nye temaer i trafikplanen er således væsentlige for at opnå de mere tekniske målsætninger omkring støj, fremkommelighed mv. Temaet omkring grøn mobilitet tager udgangspunkt i Strategi for Grøn mobilitet. Det skal i planen være fokus på at gøre det mere attraktivt at benytte gang, cykel og kollektiv trafik, så borgerne vælger disse transportmidler frem for bilen. 2/7

3 Temaet omkring byrum vil bl.a. omfatte de igangværende byudviklingsprojekter ved flyvestation Værløse og Farum i udvikling. Støj indgår også som et tema i planen, og i den forbindelse tages udgangspunkt i kommunens støjhandlingsplan. I trafikplanen vil der også blive lagt vægt på at beskrive sammenhængene mellem de forskellige transportformer og mellem trafik og byrum. Sammen med temaerne dannes der derved et sammenhængende plangrundlag, som analyser og målsætninger for de forskellige transportformer kan relateres til. De enkelte indsatser vil på den baggrund fremstå endnu tydeligere og operationelle. Det foreslås det, at trafikplanen får følgende opbygning: Forslag til disposition for trafikplanen 1. Forudsætninger og status 2. Sammenhæng trafik og byliv 3. Visioner og mål 4. Hvordan når vi målene? a. Fodgængere net, mål og virkemidler b. Cyklister net, mål og virkemidler c. Kollektiv rejsende net, mål og virkemidler d. Bilisterne net, mål og virkemidler 5. Planens effekter 6. Hvordan får vi planen gennemført 7. De første projekter De to første afsnit om Forudsætninger og status og Sammenhæng mellem trafik og byliv indeholder de overordnede analyser og overvejelser omkring trafik og byrum. Det er her grundlaget for trafikplanen identificeres. Det tredje afsnit om Visioner og mål bygger videre på grundlaget, og opstiller både visioner samt kort- og langsigtede mål for kommunens udvikling af trafikområdet set i relation til de fem temaer. Resten af trafikplanen indeholder en konkretisering af visioner og mål gennem en beskrivelse af konkrete virkemidler, deres effekter og forslag til implementering. Her vil der ske en opdeling på de enkelte transportmidler og på enkeltprojekter, så alle virkemidler kan til- og fravælges enkeltvis. Effekterne vil blive beskrevet for hvert enkelt virkemiddel, men også i en større sammenhæng, hvor synergieffekter identificeres. Trafikplanen vil således hænge sammen fra start til slut, men vil også kunne bruges som opslagsværk i forbindelse med f.eks. kommunale budgetforhandlinger, hvor det er ønskeligt at kunne udvælge projekter på baggrund af transportform, økonomi mv. I det følgende vil hvert afsnit i trafikplanen blive beskrevet mere detaljeret. 3/7

4 1. Forudsætninger og status Dette afsnit vil kort beskrive den aktuelle trafikale og planmæssige situation i Furesø Kommune. Det dækker over alt fra trafiktal og uheldsanalyser til vedtagne planer og visioner på kommunalt, regionalt og statsligt niveau. Der tages udgangspunkt i allerede eksisterende materiale og der forventes ikke egentlige undersøgelser, som f.eks. trafiktællinger eller skolevejsundersøgelser. Af aktuelle statslige og regionale planer og projekter kan nævnes analyserne af Ring 5, udvidelsen af Hillerød Motorvejen med kørsel i nødsporet, tankerne om sammenkobling af Farum- og Hillerød-banerne, cykelsuperstierne samt etablering af feriecentret Dayz. Af kommunale planer og projekter kan nævnes Kommuneplan 2009, Klimaplan for Furesø Kommune , Strategi for Grøn mobilitet, Vej- og Trafikplan , Busplan 2013, støjhandlingsplanen og de igangværende projekter omkring Farum i udvikling og Flyvestation Værløse. 2. Sammenhæng mellem trafik og byliv I dette afsnit vil der blive beskrevet hvordan kommunen gennem trafikplanlægningen vil skabe bedre integration mellem trafik og byliv, herunder også i hvilke situationer biltrafikken tilpasses byrummen og omvendt. Ligeledes vil der på baggrund af byrumsanalyser blive udpeget byrum, der fortjener et særligt fokus. Disse vil primært være koncentreret i Værløse og Farum, hvor det vurderes, at potentialer for eventuelle byrumsforbedringer, som kan være med til at understøtte eksisterende byrumskvaliteter og styrke/sammenkæde trafikplanens projekter, er til stede. I analysen ses på de overordnede forhold såsom strukturerende træk, landskabskvaliteter, bykvarterer, vejhierarkier og oplevelser samt byernes vigtigste rum og pladser. Projektet Farum i Udvikling er et eksempel på vigtigheden af at tænke trafik og byrum sammen. Her planlægges en bymæssige sammenhæng på tværs af en nuværende trafikvej. De muligheder og udfordringer dette medfører, vurderes i trafikplanen. 3. Visioner og mål I dette afsnit beskrives de visioner og mål, som med udgangspunkt i de indledende analyser danner grundlag for trafikplanens indsatser og virkemidler. Afsnittet vil give en klar melding om hvordan trafikstrukturen i Furesø Kommune skal være i fremtiden, hvilken trafikbetjening kommunen skal kunne tilbyde og hvordan trafikken understøtter den generelle udvikling. Trafikplanen skal understøtte de visioner og mål, som byrådet allerede har opstiller fx i Klimaplanen og Kommuneplanen. Visioner og mål skal også ses i et statsligt eller regionalt perspektiv i forhold til Furesøs rolle. Det kan fx omhandle samspillet med andre kommuner og hvordan trafikken kan være 4/7

5 med til at styrke Furesø Kommunes position regionalt set fx i forhold til uddannelse, indkøb, arbejdspladser etc. Sammenhængen med motorvejsnettet og S-togsnettet er meget væsentlige i relation til dette. Visionen kan være for trafikken som helhed fx at trafikken skal foregå effektivt uanset valg af transportmiddel samtidig med, at forholdene for gang, cykling og kollektiv trafik udvikles, så disse transportmidler opfattes som reelle alternativer til bilen. Visionen konkretiseret både i overordnede mål for trafikken som helhed samt i konkrete mål for de enkelte trafikantgrupper eller for de fem udpegede temaer. 4. Hvordan når vi målene? Et centralt afsnit i trafikplanen er at fastlægge et fremtidigt trafiknet i kommunen, som gør det attraktivt at benytte gang, cykel og kollektiv trafik men samtidig også sikrer god fremkommelighed for biltrafikken på trafikvejnettet. På baggrund af de opstillede visioner og mål behandles de forskellige trafikantgrupper i forhold til at vurdere fremtidige udfordringer og muligheder. Der kigges separat på fodgængere, cyklister, kollektivt rejsende samt bilister. Målet med planen er at bruge de enkelte transportmidlers styrker i forhold til at opfylde kommunens ønsker om god fremkommelighed, byliv og grøn mobilitet. Men der skal også være fokus på at skabe sammenhæng mellem transportmidlerne fx park-and-ride og bikeand-ride løsninger. Her er stationer og større busstoppesteder især i fokus. For hver trafikantgruppe udpeges et fremtidigt trafiknet samt en række virkemidler til at fremme planens mål. Virkemidlerne beskrives kort med formål, indhold samt evt. erfaringer fra anvendelse i andre byer. Virkemidlerne kan eksempelvis være forbedret signalstyring for at fremme fremkommeligheden for biler, etablering af cykelparkering ved centrale stoppesteder for at fremme kombinationsrejser, trafiksanering af en vej for at give en attraktiv forbindelse mellem centrale byrum etc. For biltrafikken revideres den eksisterende vejklassificering fra Vej- og Trafikplan og bl.a. indarbejdes: de fremtidige vejforhold til betjening af byudviklingsområdet ved flyvestation Værløse den fremtidige vejbetjening af Farum herunder den foreslåede neddrosling af Paltholmvej eventuelle behov for etablering af nye vejanlæg Desuden indarbejdes overvejelser af mere regional karakter herunder konsekvenserne af en eventuel Ring 5, kapaciteten på Hillerødmotorvejen og Frederiksborgvej samt byudviklingsprojekter i nabokommunerne. Der udarbejdes ligeledes en klassificering/kategorisering af stinettet, som bl.a. vil indeholde: overvejelser om yderligere udvidelser af supercykelstinettet fx til Allerød behov for nye lokale stiforbindelser sammenhængen til den kollektive trafik herunder betjening af stationer og store stoppesteder 5/7

6 serviceniveau på de forskellige stiklasser herunder bredder, prioritering i forhold til biltrafik etc. I forhold til den kollektive trafik vil der især blive lagt vægt på fremkommeligheden for bustrafikken samt tilgængeligheden og muligheden for at skifte mellem transportmidlerne fx etablering af gode parkeringsforhold for både biler og cykler ved Farum og Værløse stationer. Forslag til ændringer/udbygninger af det kollektive net kan også indarbejdes i trafikplanen til videre behandling/diskussion med Movia/DSB. Det kan eksempelvis være tanker om en sammenkobling mellem Hillerød- og Farumbanerne. De enkelte net kobles sammen til en samlet trafikplan for kommunen, som illustreret på følgende figur. Eksempel på trafiknet, som giver input til en samlet trafikplan 5. Planens effekter Dette afsnit indeholder en beskrivelse af effekterne af at gennemføre planen. Effekterne vil blive beskrevet i forhold til de visioner og mål, der er opstillet for arbejdet med planen bl.a. indenfor støj, trafiksikkerhed og tryghed, byrum og CO2. Effekterne vil blive vurderet ud fra data om den eksisterende situation samt viden og erfaring om effekten fra andre byer, hvor disse redskaber er anvendt. Effekterne vurderes for de enkelte virkemidler alene, og samlet for at beskrive fordele og ulemper ved at gennemføre virkemidler enkeltvist kontra samlet. Der vil ofte være synergieffekter i at gennemføre flere virkemidler samlet, hvilket er vigtigt at beskrive objektivt for at give det bedst mulige beslutningsgrundlag. 6/7

7 6. Hvordan får vi planen gennemført Dette afsnit vil indeholde en konkret investeringsplan for årene 2013 til 2017 med en rækkefølge for hvordan projekterne (virkemidlerne) kan gennemføres. Rækkefølgeplanen vil beskrive den mest optimale implementering ud fra et trafikalt og byrumsmæssigt synspunkt. Vel vidende, at andre hensyn, som f.eks. sociale eller økonomiske forhold, kan have indflydelse på rækkefølgen, vil der også beskrive hvilken grad af fleksibilitet, der er indbygget i planen. Nogle projekter vil være afhængige af hinanden, mens andre kan gennemføres helt uafhængigt af hvad der i øvrigt foregår i kommunen. Det giver mulighed for at præge implementeringen af trafikplanen og sikre den nødvendige koordinering med andre investeringer. Projekterne skal indtænkes i den daglige drift og vedligeholdelse af vej- og stinettet for at optimere økonomien. Der skal desuden tilstræbes en aktiv ekstern medfinansiering af projekterne eksempelvis fra puljen til fremme af cykeltrafik og fremkommelighedspuljen for kollektiv trafik. 7. De første projekter Trafikplanen afsluttes med en kort beskrivelse af de 4-5 projekter, som anbefales gennemført først illustreret med et referencefotos eller en overordnet skitse. Ligeledes gives der et groft anlægsoverslag for disse projekter, så der umiddelbart kan træffes politisk beslutning om finansiering. De første projekter udvælges på baggrund af deres synlighed og effekt for de investerede penge, således at der fokuseres på, at kommunen kan komme godt i gang med implementering af trafikplanen. 7/7