Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Transkript

1 Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

2 Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra kolleger i ind- og udland Erfaringer med at forene teori og praksis på KFC

3 Hvad kan gøre livet svært for en ko i overgangsperioden? Resourcer til at modstå stress Maks. grænsen Varmestress Overbelægning Social stress Dårlig opstaldning Stofskifte tilpasninger Resourcer til produktion

4 grænsen er nået og systemet bryder sammen Sygdomme og ubalancer

5 Få succes med overgangsfodring = Undgå for stor mobilisering efter kælvning Mobilisering = koen nedbryder kroppens depoter af især fedt Koen taber vægt og huld Stor mobilisering efter kælvning øger risiko for: Flere frie fedtsyrer (NEFA) i blodet Højere fedtindhold i leveren Ketose og løbedrejning Dårlig reproduktion Lavere ydelse Taberkøer

6 Emner i indlægget Før goldperioden Goldperioden Efter kælvning

7 Før goldperioden Optimal huld ved kælvning, og ved goldning Huldtab ønskes ikke i goldperioden Øgning af huld er vanskelig i goldperioden Derfor sker tilpasning af huld til næste kælvning bedst FØR goldning Ikke muligt ved TMR1 fodring Muligt med flere TMR-blandinger Muligt med separat kraftfoder i automat, malkestald eller AMS

8 Goldperioden Målsætning for goldperioden (Drackley 2004) At forberede koen på næste laktation Høj ydelse God reproduktion Få sygdomme Fokusér på god appetit omkring kælvning Robust management Lave omkostninger

9 Ændringer i tørstofoptagelse og plasma NEFA går i modsat retning Tørstof, kg/d 15 DMI NEFA NEFA, µm Accepteret dogme Dage i forhold til kælvning Grummer, 1993

10 Goldperioden Hvad er normal mobilisering? (Friggens, 2004) Mobiliserer moderne køer: fordi de er avlet til det og derfor har nedsat foderoptagelse? eller fordi foderoptagelsen ikke kan følge med mælkeydelsen, og derfor må de kompensere energiunderskuddet ved at mobilisere?

11 Tvangsfodring gennem vomfistel 50 % lucerneensilage, 50 % majsensilage, (ingen kraftfoder) 30 Kontrol 25 Tvangsfodret Dage fra kælvning Bertics et al., 1992

12 Fedtindhold i leveren Lever Triglycerider, % i TS Kontrol Tvangsfodret Dage fra kælvning Bertics et al., 1992

13 Mælkeproduktion i tvangsfodrede køer 50 Kontrol Tvangsfodret Mælkefedt,% Kontrol = 3.88 Tvangsfodret = Dage fra kælvning Bertics et al., 1992

14 Netto energioptagelse Netto energioptagelse Mcal/d() ~ 0.8 kg FE/kg TS 156 % af behov 81 % af behov Uger fra kælvning Ad lib Restriktiv Douglas et al., 1998

15 Mælkeproduktion Mælkeproduktion (kg) Ad lib Restriktiv Uger fra kælvning Douglas et al., 1998

16 For høj energioptag før kælvning giver højere leverfedt efter kælvning 8 Triglyceride (%) Ad lib diets Restricted diets Dage i forhold til kælvning Douglas et al., 2006

17 Hvorfor kan for meget energi i goldperioden være uheldigt? Køerne reagerer, som om de er for fede Lavere tørstofoptagelse efter kælvning

18 Goldperioden Hvad er normal mobilisering? Fremherskende opfattelse Køerne mobiliserer, fordi de er avlet til det og det er derfor naturligt i et vist omfang Konsekvens Lav en fodringsstrategi, der arbejder med koen, dvs. ikke en strategi, der modarbejder en naturlig mobilisering Hold foderoptagelse i gang både før og efter kælvning.

19 Goldperioden Steaming up med stivelsesrigt foder før kælvning ser ud til at arbejde imod koen Større risiko for overfodring og ustabil optagelse Ingen væsentlig træning af vommen Ikke gunstig effekt efter kælvning på Foderoptagelse Ydelse Mobilisering Fedt i leveren

20 Tvangsfodring gennem vomfistel 50 % lucerneensilage, 50 % majsensilage, (ingen kraftfoder) 30 Kontrol 25 Tvangsfodret Undgå faldet Dage fra kælvning Bertics et al., 1992

21 Goldperioden én eller flere rationer Gode resultater kan nås med 1 ration med passende fylde (Guretzky og Drackley, 2006) Hvis værdi af 2 rationer skyldes det: (Dann et al. 2006) At negativ effekt af for høj energi i 1. del af goldperioden dermed kan undgås Ikke en gavnlig effekt af en højere energikoncentration i foderet i sidste del af goldperioden

22 Samme foder i hele goldperioden gav lavt fedtindhold i leveren efter kælvning Lever total lipid, % våd vgt. 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Overfodret Enkelt gruppe To grupper Dage i forhold til kælvning Richards et al., 2008 (unpublished)

23 Goldperioden opsamling Tildel energi og næringsstoffer svarende til koens behov i perioden! Giv hverken for lidt eller for meget! Lav en robust strategi, der sikrer stabil indtag svarende til behovet så er det OK med bare én afstemt blanding i goldperioden! Er det så svært?

24 Goldperioden Robust strategi Brug fuldfoder med passende fylde ad lib Stabil optag og stabile vom-forhold Gerne samme grovfodertyper som til lakterende Halmen forsvinder gradvis fra vommen efter kælvning Maks. længde 5 cm på halmen aht. sortering Modvirker løbedrejning og acidose Fylde på /FE giver optag på ca FE/dag for SDM CAB, Vit. E, Se, Ca og mfl. næringsstoffer tilpasset goldkoen

25 Goldperioden opsamling Anvend IKKE restriktiv tildeling af laktationsfoder pga.: Ustabil fodertildeling og -optagelse samt ustabile vomforhold Høj Ca og høj CAB Risiko for mælkefeber og yverødem KIG PÅ DYRENE!

26 Kvier Ideelt set bør fodring tilpasses 1-2 mdr. før kælvning I den periode gælder i princippet det samme som for køer Dog har de lavere mobilisering og lavere risiko for stofskifteproblemer Goldfoder eller almindelig kviefoder? Pas på fylde og tilstrækkelig foderoptagelse Tilskud af kraftfoder? Evt. moderat hvis teknisk muligt, f.eks. ved træning i AMS

27 Efter kælvning Vand er vigtigste næringsstof lige efter kælvning Synlig vandkop eller kar med stor tilførsel Husk også frisk foder til rådighed hele tiden

28 Efter kælvning Foderskifte Afhænger af de praktiske muligheder Flyttes ofte få timer få dage e.k. Start laktationsfoder i kælvningsboks (efter kælvning?) Hvis separat kraftfoder så øg det langsomt, start med 1 kg og øg med g pr. dag Hold opsyn med den enkelte ko de første dage Vurder på vomfylde ved flanken

29 Efter kælvning - fremtid Kontrol af foderoptagelse Positionsudstyr kan registrere timer ved foderbord Koens vægt Levnet kraftfoder Alarm ved sygdomme F.eks. stofskifte i Herd Navigator

30 Hvad kan alligevel gøre fodring svært? Sortering i foderet Dårlig opblanding, store partikler, lavt vandindhold Utilstrækkelig adgang til foder For lidt plads ved foderbord, foderet skubbes ikke ind, for lidt foder Utilstrækkelig vandforsyning Kar, flere kopper, vandflow Dårlig foderkvalitet og hygiejne Mug, skimmel, varme, fejlgærede ensilager Manglende opmærsksomhed især FØR kælvning! Men gør det ikke sværere, end det er!

31 Tak for bidrag til Nic Friggens, DJF Søren Krogh Jensen, DJF Jim Drackley, USA

32 Drackley s forslag ved ét goldfoder TS: ~45 % optimal (55 % max.) Energi: ~0,7 FE/kg TS, for at give optag på ~ FE/d Råprotein: % Metabolizable protein (~AAT): > 1000 g/d Usually need some high bypass source Stivelse: % NDF fra grovfoder: ~ % of BWT kg/dag

33 Adipose tissue depots in non-lactating non-pregnant cows after 57 d on diets Variable LE HE SEM Initial BCS Final BCS Post-blood BW, kg Adipose tissue site Omental, kg ** 1.3 Mestenteric, kg ** 2.4 Perirenal, kg * 1.2 n = 9 per diet ** P < 0.01 * P < 0.05 Nikkhah et al., 2008

34 Tre fodringsstrategier efter kælvning (Bossen og Weisbjerg, 2007) Strategi 1 (TMR-1) Strategi 2 (TMR-2; tidlig skift fra høj til lav energikonc) Strategi 3 (TMR-2; sent skift fra høj til lav energikonc) Energi-indhold i totalration (FE/kg tørstof) 0,99 0,94 0,90 Kælvning Vægtminimum Tung race Jersey Laktationsstadie (Kg tilvækst efter vægt-minimum)

35 SDM køers foderoptagelse og EKM ydelse (305 dage) ved fodring efter tre fodringsstrategier (Bossen og Weisbjerg, 2007) 1. kalvskøer Øvrige køer TMR1 TMR2 tidlig TMR2 sen TMR1 TMR2 tidlig TMR2 sen Foderoptagelse, FE EKM ydelse, kg

36 Effekt af tilskud af mættet eller umættet fedt igennem laktationen (3 % af TS) Weisbjerg og Thorhauge (2009) RDM Mættet SDM EKM, kg Umættet Kontrol EKM, kg Laktations uge Laktations uge jer EKM, kg Ikke en fordel med fedttilskud under mobilisering Laktations uge

37 α-tocopherol i plasma omkring kælvning ved tilskud af 1000 IE E-vit/ko/dag (Søren K. Jensen, 2009) 4,5 mg/l 4,0 Nat Ac 3,5 Syn Ac Optimal niveau 3,0 2,5 Kontrol 2, Dage fra kælvning 1,5 Ved mere end 2/3 af grovfoder fra majsensilage anbefales mg naturlig E-vit/dag til goldkøer og højdrægtige kvier 3 uger før kælvning Ellers OK med IE synt. vit.e pr. dag