INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

Transkript

1 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere <30 år I gennem de senere år er der etableret en række forsøgsordninger, hvor kommuner sætter hurtigt ind overfor unge jobklare kontanthjælpsmodtagere med krav om at de bliver aktiveret eller kommer på skolebænken det som mange omtaler som den såkaldte Aalborg-model. Jobcentret finder det overvejende sandsynligt at det, via nytteaktivering, vil være muligt at vende unge jobklare kontanthjælpsansøgere i døren, og på den baggrund mindske sandsynligheden for at se dem igen, og i stedet får dem motiveret til at søge over i uddannelsessystemet eller ud på det ordinære arbejdsmarked. Herværende forslag omhandler implementeringen af sådanne nytteaktiveringsprojekter med en intention at vende langt flere potentielle kontanthjælpsmodtagere i døren end tilfældet er i dag, hvorved kommunen sparer penge på overførselsindkomster og aktiveringsydelser samtidig med at den jobklare unge motiveres til at søge uddannelse eller ordinært arbejde. Problemstilling, kontekst samt politisk og strategisk forankring Antallet af kontanthjælpsmodtagere har været stigende i Ringsted Kommune. Jvf. figur 1, så er antallet af kontanthjælpsmodtagere <30 år steget med ca. 51 pct. de sidste 3 år. Stigningen er sket for alle matchkategorier størst for de midlertidigt passive og mindst for de jobklare kontanthjælpsmodtagere. Figur 1: Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere <30 år i Ringsted Kommune, feb feb. 2012, fordelt på matchkategori Kilde: Jobindsats.dk 1

2 Derudover kommer der udviklingen i antallet af påbegyndte kontanthjælpssager. Også her har der været en stigning de seneste år. Figur 2 viser, at der har været mere end en fordobling i antallet af påbegyndte forløb i perioden (133 pct.), og stigningen for de jobklare unge kontanthjælpsmodtagere har været på 142 pct. Figuren viser også, at påbegyndte kontanthjælpsforløb hyppigst finder sted for de borgere der matches som værende jobklare. Figur 2: Udvikling i antal påbegyndte kontanthjælpsforløb for unge <30 år i Ringsted Kommune, , fordelt på matchkategori Kilde: Jobindsats.dk I figur 3 kan man se antallet personer fordelt på hvor mange kontanthjælpsforløb de har påbegyndt i perioden Tendensen har været, at flere og flere påbegynder mere end 1 forløb i løbet af et år. Det stadigt stigende antal af påbegyndte forløb og den samlede stigning i antal unge jobklare kontanthjælpsmodtagere, betyder dels en umiddelbar stigning i kommunens udgifter til overførselsudgifter og udgifter forbundet med at aktivere borgerne. Men det betyder også en stadigt stigende sagsstamme for de enkelte sagsbehandlere i såvel Borgerservice som Jobcentret. Disse udfordringer vil kunne afhjælpes, hvis det lykkes jobcentret i endnu højere grad end i dag, at vende de unge i døren, og hurtigt få dem motiveret til enten at påbegynde en uddannelse eller finde et arbejde på ordinære vilkår. 2

3 Figur 3: Udvikling i påbegyndte kontanthjælpsforløb for unge <30 år i Ringsted Kommune, , fordelt på antal forløb pr. person Kilde: Jobindsats.dk Ringsted Kommune har etableret en Ungeenhed, hvor beskæftigelsesindsatsen for borgere på arbejdsmarkedsområdet i aldersgruppen år varetages, mens Jobcentret tager sig af beskæftigelsesindsatsen for borgere fra 25 år og opefter, og derfor sørger for beskæftigelsesindsatsen for de årige. Såvel Ungeenhedens som Jobcenter Ringsted arbejder efter en strategi der sigter efter at stille meget tydelige krav om uddannelse og job til jobklare unge på kontanthjælp. Som beskrevet i Beskæftigelsesplan 2012, hedder det bl.a. at: Redskaberne er uddannelsespålæg, vejledning og fastholdelsestiltag i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne efter behov, bl.a. projekt med støtte fra den nationale ungeenhed for unge med behov for støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse, netværksgrupper af ledige og jobklub som bl.a. arbejder med de unges arbejdsidentitet. En ungekampagne for flere praktikpladser finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd. Endelig er et mentorprojekt for jobklare unge på vej med fokus på unge, der har ondt i livet og har brug for støtte til fastholdelse i job eller uddannelsesvejen. Jobcenter Ringsted har fulgt med i de forsøgsordninger der er blevet etableret rundt omkring i landet i den seneste tid, hvor kommuner sætter hurtigt ind overfor unge jobklare kontanthjælpsmodtagere med krav om aktivering eller uddannelse med det samme det som mange omtaler som den såkaldte Aalborgmodel. Med udgangspunkt i de gode erfaringer der er høstet i bl.a. Aalborg, Aarhus, Odsherred og Guldborgsund, hvor op mod hver tredje potentielle kontanthjælpsmodtagere <30 år vendes i døren, vil Jobcenter Ringsted gerne iværksætte målrettede straksaktiveringsforløb, møntet på jobklare kontanthjælpsmodtagere <30 år. Jobcentret finder det overvejende sandsynligt at det, via nytteaktivering, vil være muligt at vende unge jobklare kontanthjælpsansøgere i døren, og på den baggrund mindske 3

4 sandsynligheden for at se dem igen, og i stedet får dem motiveret til at søge over i uddannelsessystemet eller ud på det ordinære arbejdsmarked. Projektet forventes planlagt med opstart 1. juli 2013, og forudsætter nedsættelse af en projektgruppe, der skal udarbejde en præcis projektbeskrivelse, definere projektmålgruppen, opstille opfølgningsmålsætninger/ -kriterier, sikre at projektet følger gældende lovgivning og f.eks. ikke overtræder reglerne for konkurrenceforvridende ansættelser. Interessenter der påvirker og påvirkes af problemstillingen/løsningen Projektet ses gennemført som et tværgående projekt. Dvs. Jobcentret er som udgangspunkt tovholder på projektet, står for visitation af borgere til aktiveringstilbuddet og opfølgningsindsatsen overfor borgerne, men selve de etablerede nytteaktiveringsprojekter vil blive oprettet i andre forvaltninger som f.eks. Teknisk Forvaltning eller Sundhedsforvaltningen. Alt dette er der på nuværende tidspunkt ikke lavet nogen dybere undersøgelse af, og Jobcentret påpeger vigtigheden af, at relevante interessenter som fagforeninger, tillidsrepræsentanter og de fagforvaltninger hvor nytteaktiveringsprojekterne oprettes i, inddrages i en dybdegående analyse af struktureringen og forankringen af projektet i kommunen. Beslutnings- eller lovgrundlag som ligger til grund for projektet Projektet baserer sig med udgangspunkt i bestemmelserne i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats om en hurtig og intensiv beskæftigelsesindsats. Projektets forretningsmæssige værdi / Projektets økonomi Jobcentret har som udgangspunkt i sit skøn over omkostninger og mulige gevinster sat konservative skøn. Dvs. skønnet for omkostninger er sat i den høje ende, og skønnet for mulige gevinster er sat i den lave ende. Skønnet over driftsomkostninger bygger dels over lønningsudgifter til medarbejdere fra lignende projekter og over omkostninger forbundet med projektmedarbejdere. Skønnet for etableringsomkostninger er sat uden at være baseret på nogen konkret beregning. Når der skal ses på hvilke gevinster / forretningsmæssig værdi projektet forventes at give, skal der ses på 2 forskellige målgrupper, og på hhv. kort og langt sigt. Nye kontanthjælpsansøgere Den første målgruppe er de unge jobklare potentielle kontanthjælpsmodtagere, der endnu ikke er dukket op i jobcentret for at søge om kontanthjælp. Som figur 2 viste, så var der 541 påbegyndte forløb for jobklare unge <30 år i Dette svarede til 246 personer jvf. figur 3. Prognoserne for udviklingen i ledigheden i Ringsted Kommuner tilsiger ikke, at dette antal vil ændre sig væsentligt i de kommende år, og det giver derfor et godt billede af hvor mange personer kommunen potentielt kan vende i døren. 4

5 Eksisterende kontanthjælpsmodtagere Den anden målgruppe er de kontanthjælpsmodtagere, der allerede befinder sig på kontanthjælp og modtager en ydelse fra kommunen. Da disse borgere har været på kontanthjælp i kortere eller længere tid, forventes effekten af aktiveringsindsatsen ikke at være lige så høj som for borgere der kommer i jobcentret for første gang. Ringsted Kommune har pr. uge 15 i kontanthjælpssager for unge match 1 ere <30 år. Antallet har været svagt stigende gennem 2012 (der var 129 kontanthjælpssager i uge 1). Jobcenter Ringsted forventer et tilsvarende antal kontanthjælpssager de kommende år, og antallet af sager giver derfor et bilede af hvor mange borgere, der i denne målgruppe vil kunne medtages i et nytteaktiveringsprojekt. Projektets samlede økonomiske overblik Det foreslåede projekt påregnes at vil medføre såvel etablerings- og driftsomkostninger. De enkelte delelementer, samt den forventede gevinsthjemtagning er skitseret i tabel 1: Tabel 1: s- og etableringsomkostninger samt gevinster ved oprettelse af nytteaktiveringsprojekter i Ringsted kommune, (PL-2012) Kapitalisérbare gevinster (i kroner) A) Færre ydelsesudgifter til kontanthjælp B) Færre aktiveringsudgifter C) Sparet ½ årsværk i Borgerservice / Jobcenter / Ungeenhed I alt Øvrige etableringsomkostninger (i kroner) A) Køb af bil til projektmedarbejdere B) Diverse omkostninger I alt somkostninger (i kroner) A) Løn til 3 projektmedarbejdere B) Øvrig drift (PC, telefon, bil, redskaber, arbejdstøj, sikkerhedssko etc.) C) Øvrige omkostninger I alt Personalemæssige konsekvenser (i årsværk, netto) +1½ ½ Samlet udgiftsniveau Dels ses der sparede udgifter til kontanthjælpsydelsen. Da projektet forventes opstartet i 2. halvår 2013, er besparelsen ikke ret stor i etableringsåret. Den vil dog vokse i de følgende år. Der regnes også med en effektivisering på ½ årsværk i 2016 på en sagsbehandler i Borgerservice, Jobcentret eller Ungeenheden. 5

6 Denne effektivisering realiseres hvis det lykkes permanent at reducere antallet af påbegyndte og eksisterende kontanthjælpsmodtagere, det vil medføre at omfanget af det administrative arbejde (jobsamtaler, opfølgninger, aktiveringsindsats mv.) faldet så meget, at det tilsiger en reduktion i antal årsværk. Ligeledes er driftsomkostningerne også kun halvt så store i etableringsåret som i de efterfølgende år, da opstart er i 2. halvår. Der er forudsat ansættelse af tre projektmedarbejdere. Dette betyder, at aktiveringsprojektet vil kunne maksimalt 60 borgere ad gangen. Såfremt det viser sig, at der er behov for at projektet skal kunne modtage flere borgere end dette, så skal der også ses på en opnormering af medarbejdere allokeret til projektet. somkostningerne ses holdt på samme niveau i perioden. Projektet sættes samlet til at give kommunen en nettobesparelse på i perioden