KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.

Transkript

1 J. nr.: Veterinær kontrolkampagne Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægsbesætninger Kalvedødeligheden er på ca. 8 % i malkekvægsbesætninger. Tallet er et gennemsnit for Danmark. SEGES afdeling Kvæg har siden 2007 gennemført kampagnen levende kalve, og målet er at reducere kalvedødeligheden til 5,5 % i I starten af dette århundrede var dødeligheden hos kalve knap 10 % for kalve med levedage. I 2008 var dette tal faldet til 7,7 %. I slutningen af 2013 lå gennemsnittet for de sidste 12 måneder på 8,9 %, mens det i slutningen af 2015 lå på 8,0 %. Specielt i vinterperioden stiger antallet af kalve, der dør. Formålet med kampagnen var at kontrollere og vejlede om Opstaldning Pasning Mælketildeling inkl. råmælkstildeling Besætningsdiagnoser, inkl. medicinanvendelse KONKLUSION Kampagnen viste, at i en del af de besætninger, der har en høj kalvedødelighed overholdes reglerne ikke på et eller flere af de kontrollerede områder. Der er dog ikke påvist en direkte sammenhæng mellem kalvedødelighed og besætninger, der ikke overholder reglerne. Kontrollen omfattede 165 malkekvægbesætninger. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve. I 2013 blev der givet 79 sanktioner vedrørende kalve i 813 kvægbesætninger. Tallene er dog ikke sammenlignelige, idet besætningerne var udvalgt efter anderledes kriterier. Der blev givet en enkel indskærpelse for manglende medicinoptegnelser.

2 Den hyppigste overtrædelse var, at kalvene ikke kunne se og røre andre kalve. Derudover blev der konstateret problemer med, at kalve over 8 uger blev holdt i enkeltbokse, og med mangelfuld tildeling af vand. Desuden blev arealkrav ikke overholdt i alle besætninger. I ét tilfælde blev det sanktioneret, at kalvene ikke blev fodret i henhold til deres fysiologiske behov. I samme besætning blev der givet indskærpelse for mangelfuld tildeling af vand. Kalvenes lejeareal var i alle tilfælde tilstrækkeligt bekvemt, rent og tørt. En af udfordringerne i kampagnen lå i udvælgelsen af besætningerne. Fødevarestyrelsen har ikke adgang til de nyeste dødelighedstal, derfor var besætningerne udpeget på baggrund af dødelighedsprocenter, der var mdr. gamle. Det gjorde, at nogle af de besøgte besætninger ikke havde en dødelighed på >8% på kontroltidspunktet, selvom det egentlig var udpegningskriteriet. Samarbejdet med erhvervet i tiden op til kampagnen ser ud til at have haft den ønskede effekt. Mange af de besøgte besætninger kendte til kampagnen. Selvom der ikke blev påvist sammenhæng mellem kalvedødelighed og manglende regeloverholdelse, bør det overvejes at gentage kampagnen om to-tre år, hvis kalvedødeligheden stadig ligger højt, idet kampagnen bidrager til at holde fokus på pasning af kalve. I så fald bør de samme parter (erhvervet og dyrlægeforeningen) inddrages i forarbejdet til kampagnen. RESULTATER 165 besætninger 165 malkekvægsbesætninger blev kontrolleret fra veterinærenheder i øst- og syddanmark. Vi kontrollerede 60 besætninger i øst og 105 besætninger i syd. Alle de kontrollerede besætninger var udpeget efter to kriterier: mindst 100 køer og en kalvedødelighed på > 8 %. I de 165 kontrollerede besætninger med mindst 100 køer, var det opstaldet 9953 kalve. Se tabel 1 i slutningen af rapporten. Overtrædelser af lovgivningen I 21 af besætningerne fandt kontrollen, at dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og pasning af kalve ikke blev overholdt. 1 af disse besætninger blev politianmeldt. Politianmeldelsen blev givet på baggrund af Fødevarestyrelsens eskaleringspraksis. Ved et kontrolbesøg i oktober 2014 var arealkravet for enkeltbokse til kalve blevet indskærpet overfor besætningsejer. Vi fandt igen enkeltbokse, der ikke overholdt arealkravet, ved besøget i forbindelse med denne kampagne. Derfor blev forholdet politianmeldt. I et tilfælde fortalte besætningsejer, at deres dødelighed ved kalvene steg om vinteren. Samtidig fortalte de, at de rutinemæssigt ikke tildelte kalvene vand i vinterhalvåret. Desuden blev kalvene udelukkende fodret med mælk op til de var ca. 8 uger gamle. Den tilsynsførende havde en god dia- Side 2/8

3 log med besætningsejeren omkring, hvilken betydning disse mangler kunne have for den høje kalvedødelighed. Forholdene blev indskærpet. I en enkelt besætning blev der givet en indskærpelse for manglende medicinoptegnelser på behandlinger af kalve. Derudover blev der givet en indskærpelse udenfor kampagnens fokus for manglede registrering af kalve i CHR. Den hyppigste overtrædelse af reglerne, var at kalvene ikke kunne se og røre andre kalve. Dette blev sanktioneret i 10 besætninger. Desuden havde en del besætninger kalve over 8 uger opstaldet i enkeltbokse, og ikke alle kalve over 2 uger havde til enhver tid adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. Endelig havde flere besætninger for lille areal i kalveboksene. For detaljer se tabel 2 sidst i rapporten. 7 besætninger fik sanktioner for flere forhold. Se tabel 3 i slutningen af rapporten. METODE Information om kontrolkampagnen Fødevarestyrelsen har i samarbejde med SEGES og Den Danske Dyrlægeforening (DDD) informeret om kontrolkampagnen gennem landbrugsmedierne, på Fødevarestyrelsens hjemmeside ( og via nyhedsbrev fra DDD. Desuden blev der informeret omkring kampagnen ved et landmandsmøde, hovedsagligt for mælkeproducenter arrangeret af Dyrlægerne Himmerland. I forbindelse med kampagnen fik vi lavet en informationstegnefilm. Denne kom ud sammen med det øvrige materiale. Kontrollen Kontrolkampagnen blev gennemført i perioden november januar 2016 i 165 malkekvægsbesætninger, der havde mindst 100 køer og en kalvedødelighed på > 8 %. Kontrolbesøgene var som udgangspunkt uanmeldte. Dvs., at besætningsejeren ikke på forhånd var informeret om kontrolbesøget. Dog blev besøgene anmeldt maksimalt 48 timer på forhånd hvis besætningen var besøgt forgæves to gange. Side 3/8

4 Fødevarestyrelsen vurderede alle dyr under 6 måneder i den enkelte besætning. Vi kontrollerede også kælvningsfaciliteter, selvom der ikke gik kalve her ved kontrolbesøget. Fokus på velfærd Kontrollen havde fokus på husning og opstaldning, herunder rent og tørt leje, og om kalvene havde den fornødne plads altså om arealkravet var overholdt. Vi kontrollerede, om der var anvendt egnet inventar, herunder om kalvene kunne komme til skade og om boksene kunne rengøres og desinficeres. Derudover havde kontrollen fokus på fodring og vanding. Her blev der lagt vægt på råmælkstildeling og mælketildeling, samt generelt fodring og vanding af kalvene. Der blev også fokuseret på, om der var passende personale til pasning af kalvene. Kampagnen havde som udgangspunkt fokus på opstaldning, fodring og management, men samtidig var vi i dialog med landmanden om medicinforbrug til kalvene. Herunder relevans af besætningsdiagnoser og om dyrlægens anvisning blev fulgt i forbindelse med behandling. I forbindelse med besøget blev der i alle 165 besætninger udfyldt et spørgeskema af den tilsynsførende. Dette omhandlede forskellige områder omkring pasning og opstaldning. For detaljer omkring resultatet af dette se tabel 4 til 8 og figur 1 og 2. Side 4/8

5 TABELLER Antal CHR nr. Antal dyr i alt registreret/optalt på CHR-numrene Besætninger kontrolleret Tabel 1. Oversigt over hvor mange besætninger og kalve der er kontrolleret. Overtrædelsestype Antal sanktioner Kan ikke se og røre andre kalve 10 Kalve > 8 uger opstaldet i enkeltbokse 7 Utilstrækkelig adgang til vand 5 Arealkrav (flokopstaldning) ikke overholdt 3 Arealkrav (enkeltbokse ) ikke overholdt 2 Inventar ikke vaskbart 2 Fodres ikke efter deres fysiologiske behov 1 Manglende medicin optegnelser 1 Tabel 2. Oversigt over overtrædelser. Besætninger med Antal besætninger Ingen anmærkninger indskærpelse 14 2 indskærpelser 5 3 indskærpelser 2 Politianmeldelse 1 Tabel 3: Fordeling af sanktioner på besætninger Side 5/8

6 Spørgsmål Foregår kælvning i enkeltkælvningsboks Ja : 40 % Nej: 60 % Hvor længe er ko og kalv sammen <12 timer: 47 % >=12 timer: 53 % Anvendes der sonde til råmælkstildeling Ja: 27 % Nej: 73 % Hvor mange daglige mælketildelinger 1: 1 2: 161 3: 3 Hvor meget mælk pr. tildeling Se tabel 5 Går kalve i enkeltbokse Ja: 93 % Nej: 7 % Hvis nej hvor man kalve sammen Se tabel 6 Hvis ja, hvornår flyttes de til fællesbokse Se tabel 7 Fast kalvepasser Ja: 88 % Nej: 12 % Sprog Dansk: 75 % Dansk + andet sprog: 16 % Andet sprog: 9 % Hvis ja, køn og sprog på denne Tabel 4: Spørgsmål og svar - spørgeskema Køn Kvinde: 41 % Mand: 59 % Mælk pr. tildeling Antal besætninger Tabel 5: Liter mælk pr. tildeling Side 6/8

7 Antal kalve sammen Antal besætninger Tabel 6: Antal kalve sammen i de besætninger der ikke anvender enkeltbokse Antal uger Antal besætninger Tabel 7: Hvor længe kalve går i enkeltbokse Side 7/8

8 Opstaldning inde eller ude Ude 78 % Inde 22 % Tabel 8: Opgørelse over opstaldningsform inde eller ude Figur 1: Fordeling på opstaldningsform for kalve opstaldet ude Figur 2: Fordeling på opstaldningsform for kalve opstaldet inde Side 8/8