Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland

Transkript

1 Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale om de største stigninger i hele landet. På landsplan er langtidsledigheden blandt dagpengemodtagere tredoblet til et niveau på langtidsledige i april måned. Blandt langtidsledigheden for kontanthjælpsmodtager er ligeledes steget markant, og også her ligger Syd og Vestjylland for med nogle af de største stigninger i landet. af privatøkonom Mie Dalskov Pihl 12. juli 2010 Analysens hovedkonklusioner Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er femdoblet i Vestjylland og firdoblet i Sydjylland på kun ét år. På landsplan er antallet af langtidsledige dagpengemodtagere tredoblet. Syd- og Vestjylland er de landsdele, hvor langtidsledigheden er steget mest. Målt på niveauet er det dog i Nordjylland, København og på Bornholm, der er flest langtidsledige i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken. Væksten i langtidsledigheden for Syd- og Vestjylland ser dog ud til at være aftaget i løbet af de sidste par måneder. Tallet stiger fortsat, men langt fra i samme takt som tidligere. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Fem gange så mange langtidsledige i Vestjylland på et år På landsplan var der knap langtidsledige dagpengemodtagere i april 2010, hvilket er mere end tre gange så mange som året før. I Vestjylland er der tale om knap en femdobling i antallet af langtidsledige, således at der i april 2010 var næsten langtidsledige. En næsten lige så markant stigning har man oplevet i de sydjyske, hvor antallet af langtidsledige er firdoblet på et år. Målt i antallet af personer udgør de langtidsledige dagpengemodtagere på landsplan 12 personer, hver gang der er i arbejdsstyrken. I Vestjylland er tallet lidt højere, mens der er lidt færre langtidsledige i Sydjylland. Især Nordjylland, København og Bornholm har mange langtidsledige dagpengemodtagere. En del af forklaringen på den store stigning i antallet af langtidsledige i Syd- og Vestjylland er, at begge landsdele kommer fra et meget lavt udgangsniveau. I april 2009 var der mindre end 3 langtidsledige dagpengemodtager i Syd- og Vestjylland for hver i arbejdsstyrken. Tabel 1. Ændring i langtidsledighed for dagpengemodtagere fordelt på landsdele, april april 2009 april 2010 Ændring Langtidsledige pr i arbejdsstyrken Fuldtidspersoner Procent Antal pers. Bornholm ,6 15,0 København by ,7 13,5 Københavns omegn ,3 10,4 Nordjylland ,8 14,9 Fyn ,4 15,1 Nordsjælland ,3 7,8 Vest- og Sydsjælland ,2 11,6 Østsjælland ,9 8,8 Østjylland ,3 12,1 Sydjylland ,9 10,5 Vestjylland ,4 12,8 Hovedtotal ,1 12,0 Tabel 2 viser en tilsvarende opgørelse for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Her er Sydjylland og Vestjylland endnu engang blandt de landsdele med de største stigninger. På landsplan er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere steget med personer på et år, hvilket svarer til en stigning på knap 60 procent. I Syd- og Vestjylland har stigning været højere, og antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er fordoblet. 2

3 Definition af langtidsledige Antallet af langtidsledige er defineret som bruttoledige (ledige plus aktiverede), der inden for det seneste rullende år har en ledighedsgrad på mere end 0,8. For at tælle med i opgørelsen af langtidsledige skal man have været ledig i mere end 9,6 måneder eller 41,6 uger det seneste år. Opgørelsen er baseret på dagpengemåneder. Forsikrede ledige omfatter ledige, aktiverede samt personer, der modtager feriedagpenge fra ledighed. Analysen af langtidsledighed er baseret på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Kontanthjælpsmodtagere omfatter kun de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Arbejdsmarkedsparathed er bestemt ud fra matchkategoriseringen ved udgangen af kvartalet. I opgørelsen indgår både ledige og aktiverede. Ledige kontanthjælpsmodtagere, der er fritaget for rådighed på grund af barsel mv., er udeladt af opgørelsen. Ud fra denne definition er det kun muligt at opgøre antallet af langtidsledige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra oktober 2008 i Beskæftigelsesministeriets DREAM. Igen er det vigtigt at holde sig for øje, at en høj procentvis stigning ikke nødvendigvis er det samme som et højt niveau. På landsplan var der april 2010 tre langtidsledige kontanthjælpsmodtagere pr i arbejdsstyrken. I Syd- og Vestjylland var antallet af langtidsledige en smule mindre end landsniveauet i april måned. Tabel 2. Ændring i langtidsledighed for kontanthjælpsmodtagere fordelt på landsdele, april april 2009 april 2010 Ændring Langtidsledige pr i arbejdsstyrken Fuldtidspersoner Procent Antal pers. København by ,6 7,9 Bornholm ,2 4,9 Fyn ,6 2,7 Nordjylland ,7 1,7 Vest- og Sydsjælland ,5 4,7 Nordsjælland ,2 2,4 Østjylland ,1 1,7 Østsjælland ,3 2,2 Sydjylland ,6 2,4 Københavns omegn ,3 3,2 Vestjylland ,3 1,8 Hovedtotal ,7 3,2 3

4 Zoomer man ind på udviklingen i langtidsledigheden for de to landsdele, så ses det, at væksten i langtidsledigheden er taget af inden for de seneste måneder. Fra midten af 2009 steg antallet af langtidsledige voldsomt, mens væksten fra marts måned er taget af. Langtidsledigheden stiger fortsat, men stigningstakten er aftaget. Dette ses i figur 1. Figur 1. Udvikling i antallet af langtidsledige i Syd- og Vestjylland Antal pers Antal pers Sydjylland Vestjylland Anm.: Figuren omfatter både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. På landsplan gælder samme tendens. Det samlede antal af langtidsledige er de seneste to måneder steget med godt personer om måneden. Væksten i antallet af langtidsledige ligger derfor fortsat på et forholdsmæssigt højt niveau. Væksten er dog aftaget noget set i forhold til november, december og januar, hvor langtidsledigheden steg med om måneden. AE forventer, at antallet af langtidsledige vil fortsætte med at stige i den kommende tid. For at begrænse væksten i antallet af langtidsledige er det vigtigt, at den aktive beskæftigelsesindsats virker, med blandt andet tilbud og samtaler til tiden. De mest eksplosive stigninger i arbejdsløsheden er overstået, og der er dermed håb for, at arbejdsmarkedet vender i Dog er det bekymrende, at VKO s spareplan kan sætte vendingen på arbejdsmarkedet over styr, idet spareplanen ikke indeholder nogen vækstfremmende initiativer. Aktiv beskæftigelsespolitik Aktivering og jobsamtaler til tiden, udgør sammen med fuldtidsaktivering af de langtidsledige, fundamentet i den aktive beskæftigelses indsats. AE har regnet på aktiveringen blandt de langtidsledige, og det viser sig, at de langtidsledige i dag aktiveres mindre end tidligere. Det er stærkt bekymrende, at de ledige i den nuværende situation, med et stigende antal langtidsledige, ikke får den indsats, som de lovmæssigt har krav på. 4

5 I Regeringens langtidsledighedspakke, fremgår det ikke, hvordan man vil rette op på de helt fundamentale ting i den aktive beskæftigelsesindsats, der ikke virker i dag. Taberne er de ledige, der med den nuværende indsats i større grad risikerer at havne i langtidsledighed, i forhold til en situation, hvor de fik tilbud og jobsamtaler til tiden. Hvis vi skal sikre, at arbejdsløsheden ikke bider sig fast på et permanent højere niveau, er det vigtig, at den aktive arbejdsmarkedspolitik virker. Al erfaring viser, at jo længere tid man er ledig, des vanskeligere er det at komme i job, og dermed har de langtidsledige en øget risiko for at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at de ledige opkvalificeres under ledighedsforløbet, så de er i spil til de ledige jobs, når konjunkturerne igen vender. Uddannelse og opkvalificering, herunder en større brug af jobrotationsordninger, er derfor vejen frem i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Allerede nu ved vi, at Danmark på den anden side af krisen kommer til at mangle uddannet arbejdskraft, mens det bliver vanskeligere for landets ufaglærte at finde arbejde. Derfor bør man benytte de konjunkturmæssige muligheder til at give arbejdsstyrkens uddannelsesniveau et tiltrængt løft. Det gælder både i forhold til de unge, men også i forhold til voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Det er for tidligt at stramme op Hertil kommer, at regeringens spareplan med bl.a. nulvækst i det offentlige forbrug og opbremsning i offentlige investeringer risikerer at bremse det svage økonomiske opsving, der er i gang. AE s vurdering er, at det er for tidligt at træde hårdt på bremsen og anbefaler i stedet en såkaldt neutral finanspolitik, dvs. man nøjes med at lette foden fra speederen. Det hjælper ikke de langtidsledige i arbejde, at stramme finanspolitikken. Hvis ikke nedturen på arbejdsmarkedet skal trækkes i langdrag og endnu flere skal havne i langtidsledighed, er det nødvendigt at fastholde investeringsniveauet fra 2010 for at holde hånden under den danske beskæftigelse indtil opsvinget i højere grad er selvbærende. 5