Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Transkript

1 Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, hvis fokusområder er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Skoleåret 2013/14 er en overgangsperiode, hvor vi i Silkeborg Kommune arbejder med en kvalitetsrapport-skabelon og fremgangsmåde for udarbejdelse af kvalitetsrapport, som er sammenlignelig med den hidtidige procedure. Vi sikrer samtidig, at skabelonen opfylder kravene i Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen af 23. juni Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, 1. Nøgleresultater - pædagogiske processer

2 Skolens mål 2013/14 Handlinger Succeskriterier Vores mål var at indføre 1:1 computing fra årgang i lighed med årgang og intensivere børnenes læring vha. digitale læremidler. Vi spurgte forældrene på årgang om de kunne og ville stille egen device til rådighed. Og udlånte pc er til de af skolens elever, der ikke kunne eller ville. Og vi investerede i flere digitale læremidler Vi nåede målet, idet vi har fået en 1:1 situation på mellemtrinnet og oplever at dette anvendes dagligt gennem brug af bl.a. digitale læremidler og anvendelse af devicen i elevernes produktioner. og opmuntrede via kurser de pædagogiske medarbejdere til at arbejde mere digitalt Vores mål var at skabe fysiske rammer omkring læringscentret og pædagogisk værksted, så det opfylder de krav og forventninger Folkeskolereformen fordrer. Vi har nedsat et bredt sammensat udvalg til at beskrive disse fysiske rammer og inviteret en arkitekt til at tegne det vi tænker. Vi søgte og fik tildelt penge til at omforandre for i forbindelse med renoveringen i øvrigt Vi fik udarbejdet en plan, som lever op til vores mål. Men da pengene ikke rækker til hele projektet, er vi i skrivende stund i en venteposition, da BUU skal tage beslutning om en evt. ekstrabevilling på 1 mill kr til at sikre målopfyldelsen Skolen har arbejdet sådan med: Dialogspindet Inklusion Dialogspindet Læsning Dialogspindet Forpligtende fællesskaber - trivsel Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 2. Metoder og processer - fremtidig udvikling Skolens mål 2014/15 Handlinger Succeskriterier Vores mål er at gå fra undervisningsmål til læringsmål Vi har igangsat en proces, hvor vi har introduceret lærere og pædagoger til forskellen på undervisningsmål og læringsmål. Derudover har vi og vil vi øve os i at formulere læringsmål, så vi i begyndelsen af skoleåret Vi når målet, når vi ser, at elever eller grupper af elever har formulerede læringsmål, som de er bevidste om. Ligeledes er det målopfyldelse, at eleverne får fokus på, hvad de skal lære og løbende er bevidste om det kan formulere læringsmål Vores mål er at reorganisere læringscentret i tråd med fordringerne i den ny bekendtgørelse herom Vi vil formulere vision og mission for læringscentret idet vi vil forsøge at tænke læringscentret og specialcentret tættere sammen. Denne sammentænkning Vi har nået målet, når vi har fået beskrevet hvordan vi gerne vil have at læringscentret og specialcentret kan og skal facilitere undervisning og læ-

3 skal foregå i en proces med dialog mellem ledelse og medarbejdere ring af både klasser, grupper og enkelte elever. 3. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Med de nye fordringer i Folkeskoleloven er det endnu vigtigere end nogensinde, at kapaciteterne til at drive skole er optimale. Økonomiske stabile driftsenheder er en forudsætning herfor, ligesom en analyse af, hvilken kapacitet der er til rådighed i de enkelte enheder både fysisk og medarbejdermæssigt skal foretages med henblik på prioritering og investering. 4. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 2013 og Budget Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 2013: 685 At skulle indføre en reform af skolen, nye arbejdstidsregler, renovere skolen og samtidig hæve kvaliteten ved hjælp af et vigende budget er en stor udfordring, som er svær at lykkes med. Flytning af midler fra fritidsdel til undervisningsdel var et skridt på vejen, men skridtet var ikke stort nok, idet det viser sig, at de største udgifter er at finde i undervisningsdelen. Man kunne med fordel flytte yderligere midler denne vej, idet den forlængede skoledag og forkortede fritidsdag rent resurse-forbrugsmæssigt er større end 20 procent. Det er nemlig på det tidspunkt af dagen, hvor der altid vil være allerflest børn. Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 2014: Bevillingsmål 2014 Handlinger Succeskriterier Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der igangsættes i efteråret 2013 en proces, som skal lede frem til etablering af en fælles struktur, der skal sikre koordinering og udvikling i anvendelsen af IT i dagtilbud og skoler Der er kompetente fagprofessionelle, der anvender digitale medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Vi har haft et samarbejde med børnehaverne hvor børn fra skole og børnehaven sammen har arbejdet med at udvikle små digitale bøger, ligesom lærer og pædagoger har samarbejdet om at sprogstimulere. Fælles kommunikationsværktøjer i dagtilbud og skole etableres efteråret Det har vi ikke fået. Børn og medarbejdere kan komme på nettet når som helst, hvor som helst og med hvad som helst ved udgangen af På skolen er det allerede en mulighed. Der er med udgangen af 2014 udarbejdet lokale digitale strategier, der omhandler digital dannelse, digitale læringsmiljøer og lokale rammer for bring your own device. Strategi for digitaldannelse er vi endnu ikke nået til, men vi har ram-

4 mer for bring your own device fra 4. årgang og op. Der anvendes en digital portfolio til dokumentation og dialog med henblik på samspil med forældre. Dette sker på nogle årgange men der er et stort stykke vej igen. Medarbejdernes kompetencer styrkes, så de er rustet til at arbejde med Lærings- og Trivselspolitikken. Lokale samarbejder Være på forkant med indførelse af den nye folkeskolereform I 2013 gennemførtes 1. del af et samlet kompetenceløft for 0-18 års området. I 2014 gennemføres 2. del af kompetenceløftet. I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole initiativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. Gennemførelse af medskabende og dialogbaserede processer, der sikrer maksimal kvalitetsudvikling ved indførelsen af folkeskolereformen. Udarbejdelse af indikatorer, der viser status og udvikling af skolernes kvalitet. Gennemførelse af trivselsundersøgelse for såvel børn som personale på skolerne i Silkeborg. Børn og unge i dagtilbud og skoler møder pædagogisk personale, som har fået et kompetenceløft særligt inden for Læringsforståelse og IT. Vi har i alt haft 6 medarbejdere på pd-modul i mediepædagogik. Derudover er vi med i FabLabprojektet i kommunen med en pioner og plan for etablering af eget fablab. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Der er ved udgangen af skoleåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Dette er sket, idet børn fra skolen har lavet digitale projekter med børn fra børnehaven. Der foreligger en beskrivelse af udbyttet af dette projekt. At folkeskolereformen i maksimal grad vil understøtte kvalitetsudviklingen af Silkeborg Kommunes folkeskoler. Synlighed for kvalitetsudviklingen i folkeskolen. Forbedring af arbejdsmiljøet i forhold til den senest gennemførte trivselsundersøgelse. Vi har netop gennemført en trivselsundersøgelse, som vi skal arbejde med. Sidste trivselsundersøgelse pegede på behovet for en renovering af skolen, hvilket vi er i gang med i stor målestok. Tilfredsstillende opfyldelse af målindikatorer for børnenes trivsel. Vi afventer næste trivselsundersøgelse blandt børn, idet vi ved sidste undersøgelse konstaterede en høj trivsel på de valgte parametre. Se Budget Medarbejdere

5 Skolens samlede antal medarbejdere pr. 1. januar 2013: 43 lærere, 9 pædagoger, 7 pædagogmedhjælpere, 4 ledere, 2 administrative og 1 øvrig medarbejder. Vi arbejder løbende på at videreuddanne personalet, idet vi satser på pd-moduler. Vi har haft 4 medarbejdere på pd-modul i mediepædagogik, to er gået i gang med læsevejlederuddannelsen på pd-niveau og en med matematikvejlederuddannelsen. Hertil kommer, at vi løbende sender medarbejdere på faglige kurser af 1-2 dages varighed, hvor vi tilstræber at mindst to er afsted af gangen af hensyn til transferværdien. Vi har i det fremadrettede besluttet os for kompetenceløft i fagene engelsk, geografi og ledelse. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune præsenterer samlet rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Borger > Børn, unge og familie > Skoler, SFO og klub > Kvalitetsrapport. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 2003 blev der indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (fælleskommunalt bilag) Børne- og Ungeudvalget fastlægger succeskriterierne for læsning i pkt. 7 Faglige resultater, således: Den enkelte skole og det samlede skolevæsen fastholder læseresultaternes niveau fra 2012/13 til 2013/14 i 1. og 2. klasse, jf. beslutning den 12. august Skolens læseresultater i hhv. 1. årgang og 2. årgang er en fastholdelse af et meget højt niveau. Vi har skiftet til et moderne evalueringsværktøj, som angiver, at vore to årgange ligger på et niveau, som er et år bedre end forventeligt. Vores tidlige indsats med brug af læsevejledere, vejledt læsning og stor opmærksomhed fra alle aktører er af afgørende betydning. De nationale test viser samme resultat. Skolens resultatoplysninger findes i bilaget Obligatoriske indikatorer 2014 samt på vælg Silkeborg Kommune til højre. Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer, ved følgende oplysninger: a) Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt. b) Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. c) Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. Skolens resultater ligger som vanligt på et meget højt niveau - også i forhold til en socioøkonomisk reference. Ingen elever har fået under karakteren 2 i dansk og matematik. Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger: a) Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.

6 b) Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test. c) Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund. Generelt ligger eleverne på højt niveau i dansk læsning og matematik i de nationale test. Men vi må være opmærksomme på, om andelen af de allerdygtigste kan fastholdes og evt. øges på mellemtrinnet, da vi i nogle klasser har mange i den næstbedste kategori men under landsgennemsnittet for de allerbedste. Vi har ingen overhovedet i den dårligste kategori i dansk læsning og matematik, hvilket vidner om det indsats, der gøres. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger: a) Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. b) Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. c) Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Sejs Skole har 41 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 3 mdr. og 93 % efter 15 mdr. Den store forskel skal ses i lyset af, at der er tradition for i mange hjem i skoledistriktet, at et ophold på en efterskole med 10 klasse er en god ide, inden påbegyndelse af ungdomsuddannelse. Resultater af den obligatoriske trivselsmåling indgår ikke i kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14, da det værktøj, der skal anvendes, først er udarbejdet i foråret Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning og segregering samt Alder for skolestartere. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14. (Aktivt link til egen hjemmeside!)