I skolepolitikken anvendes en række begreber, som kræver en nærmere definition.
|
|
- Jens Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 I skolepolitikken anvendes en række begreber, som kræver en nærmere definition. Vision En vision er en tilstand, der er inden for synsvidde, men uden for rækkevidde, men det er alligevel det overordnede sigtepunkt for de enkelte områder i skolepolitikken. Målsætning Mens visionen er overordnet, er målsætningen mere konkret. Målsætning er så at sige et skridt på vej mod visionen og er mere konkret end visionen. Handlingsplan En handlingsplan er endnu mere konkret end en målsætning. Handlingsplanen skal den enkelte skole selv udarbejde for de indsatsområder, som skolen vælger at beskæftige sig med. Esbjerg Kommunes Skolevæsen Under målsætningerne nævnes Esbjerg Kommunes Skolevæsen som en af aktørerne. Begrebet dækker over alle skolerne i Esbjerg Kommune, inklusiv kommunens skoleadministration. Målsætningerne forpligter således både centralt (forvaltningsniveau) og decentralt (skoleniveau). FORUDSÆTNINGER Ordliste s 2 Forord s 3 Børnerigsdag s 4 Børnesyn s 5 Værdigrundlag s 6 Værdier s 7 VISIONER Undervisning s 8 Læringsmiljøer s 10 Den inkluderende skole s 12 Sundhed, trivsel s 14 Kompetenceudvikling s 16 Kulturbevidsthed s 18 Miljøbevidsthed s 20 Evalueringsmetode s 22 Processen s 23
3 Denne skolepolitik er vedtaget i Esbjerg Byråd den 4. februar Den 1. januar 2007 trådte en sammenhængende børnepolitik i kraft her i kommunen. Børnesynet i den politik er gennemgående i såvel nærværende skolepolitik som i politikken for Dagtilbudsområdet. Børn & Familieudvalget har ønsket at skabe sammenhæng mellem dagtilbudsområdet og skoleområdet, derfor bygger begge politikker på værdierne fra Den sammenhængende Børnepolitik. Hensigten med en fælles skolepolitik er at sikre en visionær og velfungerende skole til glæde og gavn for alle børn. I visionerne er der tale om udvalgte områder, men dette betyder ikke, at andre områder er glemt. Skolepolitikken handler grundlæggende om, hvordan skoleområdets nuværende ressourcer anvendes bedst muligt. Mit ønske er, at vi i Esbjerg Kommune også i fremtiden vil være at finde blandt de førende, når der tales om gode skoler og skoleudvikling. En skolepolitik kan indeholde nok så mange fine ord, men hvis ikke ordene bliver til handling, er de ikke meget bevendt, derfor glæder det mig, at så mange personer har været aktivt involveret i udformningen af denne politik. Både børn, forældre, faglige organisationer, personaler og ledelser har deltaget i det store arbejde forud for tilblivelsen af politikken. Det betyder, at mange allerede føler medejerskab for politikken. Fra Børn & Familieudvalget skal der lyde en tak til jer alle for indsatsen. Foruden det fælles børnesyn og værdigrundlaget indeholder politikken beskrivelser af 7 forskellige indsatsområder, som skolerne kommer til at arbejde med i den kommende 4 årsperiode. Men skolerne kan også vælge at supplere med andre indsatser på lige netop deres skole. Det forventes, at skolerne arbejder med 1-2 af de beskrevne indsatsområder årligt. I disse tider er der megen fokus på evaluering og kvalitetsmålinger på alle områder. Det er der også taget højde for i skolepolitikken. Der er indbygget et evalueringsredskab, som forhåbentlig vil være en hjælp til at gøre en god skole endnu bedre. Nu følger så den periode, hvor intentionerne skal føres ud i livet. Jeg vil gerne på Børn & Familieudvalgets vegne ønske jer held og lykke med det fremtidige arbejde ude omkring på skolerne. Det bliver spændende at følge det fremover. Formand for Børn & Familie Hans Erik Møller
4 Repræsentanter for elevrådene ved Esbjerg Kommunes skoler har været samlet på Myrthuegård for at drøfte og udvælge de værdier, som netop denne gruppe ønsker at medtage i skolepolitikken. netop fællesskabet bæres af de andre værdier. Efter individuelle overvejelser, gruppedrøftelser og endelig en plenum-diskussion nåede eleverne frem til, at FÆLLESSKAB er det vigtigste for en god skolegang. Som eleverne udtalte, så betyder respekt i samvær med andre og sig selv rigtig meget - og knyttes der dertil udfordringer, så bliver skolen et både være- og lærested. Eleverne påpegede - selv om det ikke længere er omdrejningspunkt i folkeskoleloven - at det er meget vigtigt at være en del af et fællesskab - og ikke mindst, at Eleverne havde som udgangspunkt 15 værdier. På den prioriterede liste fulgte værdierne RESPEKT og UDFORDRINGER. FÆLLESSKAB RESPEKT UDFORDRINGER
5 Esbjerg Kommune har siden 1. januar 2007 arbejdet efter Den sammenhængende Børnepolitik, som omfatter alle i aldersgruppen 0-18 år. I Børnepolitikken fremgår det bl.a., at Esbjerg Kommune lægger vægt på at: alle børn får en tryg opvækst, hvor trivsel og udvikling er i højsæde det enkelte barn får muligheder for et godt liv Barnet er i fokus Vi tager udgangspunkt i barnets tarv Vi ser på barnets muligheder i stedet for barnets barrierer Vi bygger på barnets ressourcer De generelle tilbud bør som udgangspunkt rumme alle børn, men grænsen for rummelighed fastlægges ud fra det enkelte barns tarv. Forældrene har et stort ansvar for barnets trivsel og udvikling.
6 Folkeskolens formålsparagraf 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
7 Folkeskolens formålsparagraf og Esbjerg Kommunes børnesyn er det fælles afsæt for skolepolitikken i Esbjerg Kommune. Ved Esbjerg Kommunes Skolevæsen er det væsentligt, at der skabes rammer for en udfordrende og meningsfuld skolegang for alle børn. Grundlaget for disse rammer bygger på værdierne: Det er værdifuldt at børn får et udviklende skoleliv inden for fællesskabets rammer børn færdes i et anerkendende miljø børn udfordres og lærer at takle udfordringer såvel faglige som menneskelige børn lærer at udvise ansvarlighed i forhold til f.eks. læring, personlig udvikling og fællesskabet Det betyder at undervisning, læring, trivsel og samarbejde er i højsæde der tages hensyn til, at børn lærer på forskellige måder der bygges på barnets ressourcer og potentialer børn får trygge rammer anerkendelse præger skolehverdagen Glade børn lærer bedst
8 Undervisning er skolens kerneydelse. Esbjerg Kommunes Skolevæsen bygger på dialog, faglighed og evaluering. Undervisningen er differentieret, fleksibel i tid, rum og struktur. Undervisningen giver eleverne optimale muligheder for læring. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger og potentialer. Eleverne lærer gennem nysgerrighed og fordybelse i en skolehverdag præget af engagement, tillid og glæde. Undervisningen bygger på udvikling af kundskaber, færdigheder og udtryksformer. Undervisningen styrker den enkelte elevs selvværd og udvikler evnen til at lære alene og sammen med andre. Skolen er præget af en demokratisk undervisningskultur, der tydeliggør skolens læringssyn, undervisningskultur og evaluerer egen praksis. Skolen er præget af en samarbejds- og evalueringskultur.
9 Undervisningen foregår f.eks. i klasser, grupper, på små hold og som enkeltmandsundervisning er engagerende, målrettet, oplevelsesrig og tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer er baseret på en viden om forskellige måder at lære på og fleksible læringsmiljøer inddrager det omgivende samfund og er i dialog med forældre og øvrige samarbejdspartnere Eleverne udfordres gennem forskellige undervisnings- og organisationsformer er bevidste om og anvender deres faglige og personlige styrkesider medinddrages i målsætning og evaluering Medarbejderne målsætter, planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen inddrager eleverne reflekterer over egen undervisning anvender undervisningsdifferentiering Ledelsen indgår aktivt i pædagogisk sparring om undervisning og læring Esbjerg Kommunes Skolevæsen sætter fokus på ledelsesansvaret på samtlige niveauer for at udvikle en undervisning, der udfordrer alle elever tydeliggør målsætning, undervisning og evaluering i den pædagogiske praksis Forældrene har kendskab til og støtter skolens undervisningskultur og læringssyn indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde
10 Skolen sætter fokus på de fysiske rammer på og omkring skolen for at skabe eksperimenterende undervisning. Skolen skaber plads og rum til udfoldelse, udfordringer og fysiske aktiviteter inde og ude. Læringsmiljøet er fleksibelt og dynamisk og tager hensyn til elevernes forskellige måder at lære på. Der er samarbejde mellem medarbejdere og elever om at skabe inspirerende, æstetiske og funktionelle læringsmiljøer. Læringsmiljøet er funktionelt og motiverende og skaber rum for refleksion og giver den enkelte elev mulighed for at udvikle og udfordre egne læringsstile. Læringsmiljøet appellerer til nysgerrighed, fordybelse, lyst til at tilegne sig viden og virkelyst, herunder kropslig udfoldelse. Læringsmiljøet rummer udfordringer og udfoldelsesmuligheder.
11 Undervisningen foregår i miljøer, der styrker elevernes lyst til at eksperimentere, reflektere og tilegne sig viden og praktiske færdigheder Eleverne inddrages og er aktive i etableringen af læringsmiljøer i og uden for klassen har medansvar for at skabe fleksible, æstetiske og funktionelle læringsmiljøer Medarbejderne anvender læringsmiljøer, der tilgodeser mange måder at lære på inddrager skolevæsenets skoletjeneste og det omgivende samfunds natur- og kulturtilbud Ledelsen indgår aktivt i pædagogisk sparring, skaber rum og sikrer rammer for læringsmiljøer Esbjerg Kommunes Skolevæsen sikrer rammer og muligheder for gode læringsmiljøer ude og inde i overensstemmelse med sektorplanen Forældrene har kendskab til og støtter skolens arbejde med læringsmiljøer ude og inde
12 Den inkluderende skole er en lærende organisation. Undervisningen er tilrettelagt, så skolens praksis fremmer muligheden for alle elevers deltagelse. Alle elever modtager et optimalt undervisningstilbud så tæt på det lokale og normalundervisningen som muligt. Alle elever oplever sig som værdifulde og naturlige deltagere i skolens fællesskab. Skolen anvender forskellige former for undervisningsorganisering. Arbejdet på skolen er præget af fællesskab, åbenhed og refleksion. Skolen har en praksis, hvor de professionelle samarbejder, så opgaverne løses bedst muligt. Den enkelte skoles inklusionsstrategi er tydelig og konkret. Skolen har en strategi for inklusion inden for rammerne af den politiske beslutning og udvikler konstant sin opgaveløsning.
13 Undervisningen tilrettelægges så alle elever har mulighed for at deltage aktivt gennem forskellige organisations-former og ved etablering af støttende læringsmiljøer tilrettelægges så alle elever udfordres optimalt fagligt og socialt Eleverne oplever skoledagen som tryg og meningsfuld, hvor de er en del af et fællesskab med jævnaldrende oplever sig som en del af skolens fællesskab forstår og anerkender skolens inklusionsstrategi og medvirker til at omsætte den til handling Medarbejderne forstår og anerkender skolens inklusionsstrategi og omsætter den til handling i det professionelle arbejdsrum Ledelsen deltager aktivt i at omsætte skolens inklusionsstrategi til handling Esbjerg Kommunes Skolevæsen skaber rammer og muligheder for inklusion af alle elever f.eks. ved etablering af centrale foranstaltninger Forældrene forstår og anerkender skolens inklusionsstrategi og medvirker til at omsætte den til handling
14 I Esbjerg Kommunes Skolevæsen er alle børn, ud fra deres forudsætninger, fysisk, psykisk og socialt i stand til at tage aktiv del i skolehverdagen. I Esbjerg Kommunes Skolevæsen er der trygge rammer for alle og skolehverdagen er præget af gensidig respekt og styrker elevernes selvværd. Skolen arbejder med positive normer og værdier. Der er fokus på trivsel, alsidig personlig udvikling, livskvalitet, livsstil, kost og motion. Fysiske aktiviteter indgår som en naturlig del af skolehverdagen. Skolen har gode legemuligheder for alle børn. Esbjerg Kommunes Skolevæsen og forældrene er aktive og medansvarlige for opfyldelsen af visionen. Personalet i skolerne er rollemodeller for børnene i forhold til at forbedre sundhed og skabe tryghed og trivsel. På skolerne arbejder man med at udvikle og forbedre det interne arbejdsmiljø. Skolen har gode rammer, som giver mulighed for at indtage sund mad i løbet af skoledagen.
15 Undervisningen bevidstgør eleverne om sundhed er tilrettelagt, så den fremmer tryghed, trivsel og lysten til at lære Eleverne udvikler positive normer og værdier i samværet med hinanden trives, er glade, trygge og tilfredse lærer at tage medansvar for egen og andres trivsel og udvikling, hvor de er aktive deltagere i fællesskabet og de demokratiske processer. Medarbejderne er positive rollemodeller anvender anerkendende kommunikation i samværet med børnene Ledelsen indgår aktivt i pædagogisk sparring om sundhed, tryghed og trivsel Esbjerg Kommunes Skolevæsen skaber rammer og vilkår for, at alle børn får tilbud om sund mad arbejder aktivt for en sikker skolevej har fokus på sund levevis og motion Forældrene er positive rollemodeller indgår i et forpligtende samarbejde om børnenes sundhed, tryghed og trivsel
16 Medarbejderne i Esbjerg Kommunes Skolevæsen er engagerede, inspirerende, udviser menneskelig forståelse og er i stand til at skabe samarbejde. De er fagligt velfunderede og deltager aktivt i udviklingen af skolen samtidig med, at de udøver høj kvalitet i undervisningen og i øvrige pædagogiske aktiviteter. Medarbejderne benytter videndeling og er teamorienterede. Medarbejderne i det enkelte team understøtter hinanden i at opnå de opstillede mål. Teamet reflekterer over, udfordrer og udvikler den fælles forståelse af den pædagogiske praksis. Medarbejderne samarbejder med skoleledelsen om løbende at lære nyt, udvikle nye kompetencer og at dygtiggøre sig. Ledelsesteamet skaber tid og rum til målrettet strategisk og pædagogisk ledelse. Skoleledelsen har udsyn og arbejder med skolens strategiske udvikling.
17 Medarbejderne agerer professionelt har i dialog med lederen medansvar for kompetenceudvikling har en høj faglighed arbejder med planlægning, koordinering og evaluering af den daglige undervisning i det enkelte team deltager løbende i efteruddannelse Ledelsen skaber med udgangspunkt i den anerkendende tilgang et professionelt rum for kompetenceudvikling i skolen for alle medarbejdere er ansvarlig for en løbende efteruddannelse af alle medarbejdere og en systematisk uddannelsesplanlægning for egen skole Esbjerg Kommunes Skolevæsen er ansvarlig for, at der sker en systematisk uddannelsesplanlægning er medansvarlig for en løbende efteruddannelse af alle medarbejdere skal sikre både rekrutteringsgrundlag og ledelsesudvikling for kompetent ledelse er ansvarlig for at uddannelsestilbuddene koordineres af PU (Pædagogisk Udvikling) og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i samarbejde med andre relevante uddannelsesudbydere sikrer rammer for videndeling
18 Skolen formidler kundskaber, viden og holdninger og underviser i det, eleverne bør lære for at opnå sociale kompetencer. I skolen opnår eleverne bevidsthed om egen og andre kulturer, så den enkelte får et rigt liv i et givende og forpligtende fællesskab. Eleverne er i samarbejde med forældrene og skolen aktive og ansvarlige borgere i et alsidigt og omskifteligt samfund, som bygger på ligeværd, åbenhed, tillid og respekt for det enkelte menneske. Skolen sikrer eleverne adgang til et rigt, varieret og mangfoldigt kulturudbud. Eleverne har mulighed for at udfolde og udvikle sig hver for sig og sammen med andre børn og voksne. Kultur for, med og af børn giver kulturelle og kunstneriske kvalitetsoplevelser, der befordrer dannelse, læring og kompetenceudvikling. Skolen fremmer en lærings- og videnskultur, der vækker lysten til at lære nyt og til at uddanne sig.
19 Undervisningen bygger på medbestemmelse, åbenhed, tillid og respekt bygger på viden om læring, viden, demokrati, dannelse, etik og æstetik inddrager kunst og kultur Eleverne udvikler kulturforståelse gennem mødet og arbejdet med kulturel mangfoldighed udvikler en lærings- og videnskultur, så de kan lære at lære, analysere, tolke, perspektivere og forandre sig kan debattere, forhandle og deltage aktivt i beslutningsprocesser udviser respekt og medansvar over for fællesskabet Medarbejderne fremmer skolens lærings- og videnskultur er gode kulturformidlere er konstruktive rollemodeller indgår i dialog med ledelse, kolleger, forældre og elever Ledelsen indgår aktivt i pædagogisk sparring om kulturel bevidsthed Esbjerg Kommunes Skolevæsen skaber rammer for dialog, fællesskab og demokrati lærings- og videnskultur kulturformidling og kulturproduktion Forældrene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde støtter op om skolens liv og virke
20 I Esbjerg Kommunes Skolevæsen går trivsel og miljøbevidsthed hånd i hånd. På alle skoler integreres tiltag, som fremmer et sundt og bæredygtigt miljø. Skolen bibringer i samarbejde med hjemmene alle børn viden, erkendelse og bevidsthed om miljøet. I skolerne tager børn og voksne ansvar for det miljø vi færdes i. De fysiske rammer ude som inde er præget af miljømæssige materialevalg og giver muligheder for, at børnene får indsigt i miljømæssige sammenhænge og agerer derefter. Skolen sikrer, at dagligdagen understøtter og synliggør økologitanken og arbejdet med bæredygtighed. Skolen tager hensyn til æstetik og etik i forhold til materialevalg. Praktisk inddragelse af miljøhensyn vægtes højt i skolens hverdag.
21 Undervisningen er handlingsorienteret og inddrager praktiske færdigheder giver eleverne viden om og forståelse for lokale og globale sammenhænge herunder klima- og miljøforandringer giver eleverne indblik i naturens egne processer Eleverne opnår viden og indsigt, som gør, at deres handlinger er præget af miljøbevidsthed udvikler større selvforståelse i forhold til individ og samfund Medarbejderne er kulturbærere og udvikler bevidstheden om samspillet mellem individ og samfund, samtidig med at de udviser miljøbevidsthed Ledelsen indgår aktivt i pædagogisk sparring om miljøbevidsthed Esbjerg Kommunes Skolevæsen sikrer mulighed for egnede besøgssteder i lokalområdet såsom skoletjenester og andre pædagogiske formidlingssteder. Desuden udvikles og fremmes muligheden for tværgående samarbejde sikrer at økologi, miljøbevidsthed og bæredygtighed er indarbejdet i skolernes fysiske rammer både inde og ude. Forældrene udviser medansvarlighed i forhold til barnets ageren har kendskab til og støtter skolens arbejde med miljø-bevidsthed
22 En skolepolitik og dens indsatsområder evalueres naturligvis. Esbjerg Kommunes Skolevæsen arbejder bredt med evaluering, og alle skoler har deltaget i internt kompetenceudviklingskursus om evaluering. Der er til evaluering af skolepolitikken valgt et fælles evalueringsredskab, Mål og Dialog,. Redskabet vil sikre sammenhæng mellem mål og evaluering og vil gøre skolernes evalueringer sammenlignelige og dermed kunne bidrage til videndeling i Esbjerg Kommunes Skolevæsen. Hver skole vælger 1-2 indsatsområder pr. år. Hvert indsatsområde beskrives og målsættes og samtidig opstilles evalueringsplan i værktøjet, Mål og Dialog. Når arbejdet med indsatsområdet afsluttes, indføres slutevalueringen i samme redskab og kan som det sidste føres direkte over i skolens bidrag til kvalitetsrapport. På denne måde fastholdes både et bagudrettet og et fremadrettet perspektiv, hvorved en evalueringsspiral er sat i gang med afsæt i skolepolitikken.
23 Hensigten med skolepolitikken er: at styrke fællesskabet ved Esbjerg Kommunes Skolevæsen at skabe gode vilkår for børnene at fremme den pædagogiske udvikling ved Esbjerg Kommunes Skolevæsen Med kommunalreformen januar 2007 besluttede politikerne, at der skulle udformes en fælles skolepolitik for den nye kommune. I både Bramming, Ribe, Grimstrup og Esbjerg har man tidligere lagt et stort arbejde i at udforme en politik for området. Derfor var det vigtigt for politikerne, at udformningen af en ny skolepolitik tog behørig hensyn til det tidligere arbejde, men at man samtidig fik udformet en visionær og fremadskuende skolepolitik. I Esbjerg Kommune ser man på barnets sammenhængende liv fra 0-18 år. Derfor har man ønsket at lave en politik for såvel dagtilbud som skoleområdet parallelt. Det er vigtigt at skabe sammenhæng mellem daginstitution og skole, da det er de samme børns trivsel og udvikling, der er tale om. Der har i procesforløbet været afholdt fælles møder for de to områder. Desuden har en styregruppe bestående af repræsentanter fra både dagpasningen og skolerne været med i hele forløbet. En skolepolitik bliver først nærværende, når alle føler medejerskab til den. Derfor har der i procesforløbet været arbejdsgrupper bestående af forældre, personaler, ledelse og fagforbund, som har udformet tekster til de valgte indsatsområder, der alle er tæt forbundet med kommunens fælles børnesyn. Da det er børnene, det drejer sig om, har de også været inddraget i processen. Der har været afholdt en Børnerigsdag, hvor repræsentanter fra elevrådene har givet deres bud på værdier.
24 Skolepolitikken er udgivet af Børn & Familie - Skoleafdelingen Der kan rekvireres yderligere eksemplarer af politikken ved at rette henvendelse til Skoleafdelingen. Tryk: Esbjerg Kommunes Trykkeri - Rådhuset - miljøtryk Antal: Proces og design: Børn & Families sekretariat Januar 2008
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereI dagtilbudspolitikken anvendes en række begreber, som kræver en nærmere definition
I dagtilbudspolitikken anvendes en række begreber, som kræver en nærmere definition Vision En vision er en tilstand, der er inden for synsvidde, men uden for rækkevidde, men det er alligevel det overordnede
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereBørnepolitik for Tårnby Kommune
Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHer indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO
Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereog respekt for andre. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med aktiv deltagelse i det demokratiske samfund, hvor
Forord skolepolitik 2012-2015 Arbejdet med denne skolepolitik er foregået i en proces, hvor mange elever, forældre, medarbejdere og borgere har været inddraget for at skabe et bredest muligt fundament
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSkolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereSkolepolitik i Hjørring Kommune unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitik i Hjørring Kommune 2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Forord Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget har i foråret 2018 i en involverende samarbejdsproces mellem forældre, elever,
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereDagtilbud. Politik for Herning Kommune
Dagtilbud Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Dagtilbudspolitik - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 -Politik
Læs mereFusions- og udviklingsforløb
Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereBAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden
BAKKESKOLEN Mission Vision Værdier Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Bakkeskolen, Skolevej 2, 8362 Hørning, Skanderborg Kommune www.bakkesko.dk Forord Bakkeskolen
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mere