Strategi for foderforsyning

Transkript

1 Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016

2 Det fodringsmæssige puslespil

3 God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50 MJ/kg TS 16,5 % råprotein 80 % fordøjelighed af organisk stof 20 % stivelse 1/3 græsensilage 1/3 majsensilage 1/3 tilskudsfoder + lidt mineraler En god græsensilage indeholder: 6,40 MJ/kg TS 15 % råprotein 79 % fordøjelighed af organisk stof Hvad mangler her? En god majsensilage: 6,30 MJ/kg TS % stivelse Lidt kraftfoder med ekstra protein og måske stivelse og en høj energiværdi * Holstein køer.

4 Proteinforsyning

5 Det bidrager fodermidlerne med Enhed Sojaskrå afskallet Rapsskrå 4% fedt Rapskage 10,5% fedt Hvede/ Kornbærme Solsikkeskrå Hestebønner toasted Hestebønner Råprotein g/kg TS Stivelse g/kg TS AAT g/kg TS PBV g/kg TS NEL MJ/kg TS 8,53 6,63 7,73 7,54 6,72 7,75 7,88 Lysin % af AAT 6,6 6,5 6,7 5,2 5,3 6,9 7,1 Metionin % af AAT 1,7 2,3 2,3 2,1 2,4 1,4 2,0 Kilde: Fodermiddeltabel, Norfor

6 Kan det svarer sig at dyrke hestebønner? Kilde Jacob Krogh, tidligere SEGES

7 Risiko og følsomhed Vi kender risikofaktorerne ved de traditionelle afgrøder Det gør vi ikke med nye afgrøder Prisudsving i indkøbt foder kan mindskes ved afdækning via kontrakter Udbytterisiko i form af vejr og vind kan ikke styres

8 Prisrelationer Råvare 2016 kr./kg Lav pris kr./kg Høj pris kr./kg Vårbyg (køb) 1,28 0,82 1,77 Vinterhvede (køb) 1,39 0,87 1,84 Rapskage 10,5 % fedt 1,70 1,36 2,21 Sojaskå, afskallet 2,81 2,33 3,15 Mælk 2,53 2,18 2,67 Vårbyg (salg) 1,15 0,74 1,63 Vinterhvede (salg) 1,20 0,82 1,69 Gevinsten er væk ved et udbyttetab på 6 hkg/ha i hestebønner Potentiel gevinst mellem kr./årsko

9 Sammenfatning Vi kender ikke risikoen Høj sojapris og lav kornpris er det mest fordelagtige scenarie Hvis hestebønner skal erstatte soja, skal det toastes vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af toastning. Behov for nedtørring, også selvom de ikke skal toastes

10 Betydningen af fordøjelighed på mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016

11 Hvorfor det her emne De evige diskussioner mellem udbytte og fordøjelighed Den evige diskussion om valg af græsblandinger (med og uden rødkløver?) Og helt kort om fordøjeligheden af NDF i majs

12 Produktionsfunktion Forventningen er, at foderoptag og ydelse stiger med stigende fordøjelighed af grovfoderet indtil en vis grænse, hvor kurven stagnere 35 Kg/dag Fordøjelighed af organisk stof (%) - grovfoder EKM-ydelse Tørstofoptagelse Weisbjerg (2011)

13 Det fodringsmæssige puslespil

14 Er der andet end fordøjelighed som påvirker ydelsen? Er der noget i fodermidlerne, som vi ikke kan se på analyser? Men som køerne kan se? Hvordan påvirker de enkelte majsog græssorter mælkeydelsen? Hvilken betydning har forskellige arter for grovfoderets produktionsværdi?

15 Baggrund Baggrund 1: Forskellige græsarter og bælgplanter er ikke ens. Forskellig sammensætning af planterne har betydning for nedbrydning i vommen og for passagehastigheden NDF-delen af planten er ikke ens i alle arter og har derfor også forskellige fordøjelsesmæssig egenskaber i vommen. F.eks. har kløver og andre bælgplanter et lavere NDF-indhold end græs, men til gengæld et højere indhold af ufordøjeligt NDF. NDF er bundet anderledes i kløver end i græs, hvilket giver end hurtigere passagehastighed i vommen. Lavere fordøjelighed af rødkløver er kendt. Også græsarter er forskellige, f.eks. Strandsvingel, som vinder frem, har lavere fordøjelighed end rajgræs

16 Fodringsforsøg Det har altid haft stor interesse at vise, hvilken mælkeproduktionsværdi de enkelte afgrøder har i en foderration Derfor er der i 2014, 2015 og 2016 lavet intensive fodringsforsøg på DKC og Foulum I 2015 blev der også testet forskellige græsarter i et praksisforsøg

17 Forsøg på DKC med 1. slæt kløvergræs Betina Røjen og Niels Bastian, SEGES Blandinger repræsenteret: Testede blandinger fra praksis: Bld. 35: Alm. rajgræs + hvidkløver Bld. Str.: Strandsvingel + alm. rajgræs + hvidkløver Bld. 42: Alm. rajgræs + hybrid rajgræs + hvidkløver + rødkløver Bld. 45: Rajsvingel(type rajgræs) + alm. rajgræs + rødkløver + hvidkløver

18 TEKST

19 Foderrationer

20 Resultater 2015

21 Hvad står I tilbage med? De gængse kløvergræsblandinger ser ud til at virke som fodermiddel til højtydende malkekøer på trods af forskelle i arter og sammensætning Det gælder altså om, at vælge den type blandinger, som kan bidrage med en høj fordøjelige

22 Forsøg med forskellige græsarter

23 Hvad er mælkeproduktionsværdien af forskellige græsarter og bælgplanter Et forsøg på Forskningscenter Foulum (Marianne Johansen 2015, AU- Foulum) Et praksisforsøg hos almindlige bønder (Ole Aaes, SEGES og Vibeke Duchwaider, Sagro) For lidt viden om forskelle på de enkelte græsarter umiddelbart ingen forskelle på mælkeproduktion med sammenlignelig FK org. Stof Højere foderoptagelse og mælkeydelse ved bælgplanter. Hvidkløver er bedre end rødkløver. Kendt viden om rødkløver: Bælgplanteeffekt: Højere foderoptag og samme eller højere mælkeydelse, på trods af lavere fordøjelighed,

24 Forskellige fordøjeligheder 1. slæt 2015, 21. maj og 3. juni

25

26 Relation til FK org. stof ½ Rødkløver ½ Rajgræs sen Rødkløver Rajgræs sen Strandsvingel ½ Hvidkløver ½ Rajgræs sen Rajsvingel Hvidkløver Rajgræs tidlig TS optag - 0% kløver EKM - 0% kløver kg/dag TS optag - 50% kløver EKM - 50% kløver FK org. stofiensilage TS optag - 100% kløver EKM - 100% kløver

27 Hvad betyder det for mig? Fordøjeligheden er ER et vigtigt parametre i græs. Det gælder for alle arter af græs. MEN bælgplanterne har evner, som ikke kun knytter sig til fordøjeligheden Derfor har rødkløver sin berettigelse, i foderrationen, hvis den også bidrager med noget i marken. OBS rødkløveren kan ikke trylle! Men den kan kompensere delvist for en lavere fordøjlighed.

28 Hvad med marken? Kan det betale sig at så en mere resistent blanding, f.eks. Med mere strandsvingel på bekostning af noget fordøjelighed? Besparelse ved at gå fra omlægning hver 3. år til omlægning hver 5. år er i størrelsesorden kr./år Udbytte stigning fra på 500 FEN + mindre omlægning Ca kr./år Hvis fordøjeligheden falder fra % mistes 1,1 kg mælk Hvis det er gældende for hele laktationen (305 dage) = 335,5 kg pr. laktation V. 200 årskøer : kr.

29 NDF-fordøjeligehed i majs Valg af majssorter kan være en udfordring Hvad skal man lægge mest vægt på af egenskaber, og hvor meget betyder det egentlig, når alt kommer til alt? Lige nu foregår en nærmest ophedet diskussion om værdien af øget fordøjelighed af NDF i majshelsæd

30 Hvad skyldes alt balladen? Fordøjeligheden af NDF i majs tillægges en værdi til mælkeproduktion Flere forsøg peger på, at NDF-fordøjeligheden øger mælkeydelse Den økonomiske værdi af majssorter kan vurderes ud fra en model, hvor Mælkeydelsen stiger med 0,25 kg EKM, hver gang fordøjeligheden af NDF stiger med 1 enhed.

31 Hvordan påvirker fordøjeligheden af majs ydelsen? 82 g EKM/1 pct. enhedsstigning i FK-NDF (Krämer-Schmidet al., 2016)

32 Valg af majssorter Alle forskelle i økonomiske beregninger under 75 kr./årsko = 0 Hvad har betydning? Kornprisen Udbyttet Foderrationen Ydelsespotentialet /fordøjelighed

33 Tak for jeres opmærksomhed