Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:
|
|
- Elias Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået kløver i en kornmark: I et hjørne/stribe/vindue høstes dæksæden tidlig. Se hvad det gør ved efterafgrøden og ved eftervirkningen. Ved tildeling af husdyrgødning: Lav en eller flere striber med det halve gødning. Hvad sker der med væksten og udbytterne. Er der måske mangel på kalium eller svovl: Prøv at gøde i en stribe i marken med kaliumsulfat (man må gøde med kalium når Kt er under 8). Prøv også at tilføre have/park-kompost til en plet i marken (f.eks ton/ha). Tjek efterfølgende jordstruktur og udbytter. Prøv at nedsætte arbejdstempoet i en stribe ved såbedsbearbejdningen (eller sæt den op). Tjek efterfølgende fremspiringen. Blandinger øger robustheden af en afgrøde, både sortsblandinger og artsblandinger. Prøv forskellige blandinger i striber og følg med i hvornår arterne modner og hvordan evt. sygdomme udvikler sig. Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Analyser for reaktionstal (Rt), fosfortal (Pt), kalital (Kt), magnesiumtal (Mgt) og evt. kobbertal (Cut). Afgrøder har forskellig følsomhed over for lave Pt og Kt. Herudover har jordtypen stor betydning for hvilke niveauer, der som minimum kan accepteres uden udbyttetab. Sa faktaark om P og K på LandbrugsInfo under økologi og næringsstoffer. Se-lugt-føl på jorden En god rodvikling er en forudsætning for det gode økologiske udbytte. Tag en spade eller skovl med i marken. Helst i vækstsæsonen, hvor der er friske rødder at kigge på. Grav et hul ned til minimum 40 cm og undersøg jordvæggen. Det gøres nemmest ved at løfte en blok af jorden op i vandret position. Er rødderne jævnt fordelt ned gennem jordblokken? Er der kompakte lag, hvor rødderne fortykkes og ændrer retning for at søge dybere? Lugt til jorden; uomsatte halmrester m.m., der lugter råddent, er tegn på dårligt luftskifte. Lav en kasteprøve. Lad (dele af) jordblokken falde fra ca. en meters højde ned på et fast underlag. Hvis jorden på trods af et kompakt udseende alligevel sønderdeles i aggregater, er det tegn på, at der faktisk er brudflader i jordblokken, som nok skal tillade rødder at komme frem. Ligger jorden efter kastet stadig i få store knolde, er tætheden mere skadelig. Foto: Inger Bertelsen, VFL, Økologi vend
2 Forebyg manganmangel For sen sprøjtning med mangan koster udbytte. Hvis der er risiko for manganmangel på en mark, så undlad at dyrke havre og vårbyg, da de er meget følsomme. Find info om regler og forebyggelse af manganmangel på LandbrugsInfo under økologi og næringsstoffer. Brug af maskinstation i pressede perioder Regneeksempel for havre: Så havren selv eller benyt maskinstation? Udsættelse af såtid i havre kan koste 0,8 hkg pr. ha pr. dag (se Oversigt over Landsforsøgene, 2011, s ). Ved en kornpris på 150 kg pr. hkg svarer det til 120 kr. pr. dag. Leje af en maskinstation til såning koster ca. 450 kr. pr. ha. Dvs. bare 3 4 dages udsættelse af såning kan betale maskinstationen. Dyrkningssikkerhed for våtriticale og vårhvede forringes også markant med udsat såtidspunkt. Risikoen for angreb af svampesygdomme øges i vårhvede, og sen såning medfører generelt senere modning med færre høsttimer, vådere afgrøder og senere vækststart i efterafgrøder. I et konventionelt såtidsforsøg i vårhvede ( ) faldt udbyttet med i gennemsnit 0,3 hkg pr. dag ved udsat såning fra start april. Da en effektiv rodudvikling er endnu vigtigere under økologiske forhold, er det ikke usandsynligt at tabet pr. dag vil være større under økologiske dyrkningsforhold. Sædskifteregler Dyrk minimum 20 pct. af sædskiftet med grøngødningsafgrøder, der kan afslås (kløvergræs eller lucerne) Hav maksimum 50 pct. af sædskiftet med konkurrencesvage kornafgrøder og højst to år i træk også selvom kornpriserne er høje. Hav godt styr på risikoen for sædskiftesygdomme i de forskellige afgrøder. Økologifremmeprojekt Høj produktion uden konventionel husdyrgødning uddannelse af landmænd Projektet gennemføres i samarbejde med Økologisk Landsforening
3 Inspiration til højere udbytter Faktaark 2 Rodukrudt: Økologisk planteavl uden fokus på rodukrudt holder ikke mere end 6 år! En fuld gennemskæring lige efter høst er effektiv over for tidsler. Ved evt. genvækst efter tidlig høst kan udføres en gennemskæring mere. En yderligere fuld gennemskæring om foråret inden såning øger effekten. Alle harvninger i efteråret efter 20. august har kun varig effekt på kvik. Hold godt øje med invasion af følfod i foråret, hvor planterne på grund af deres tidlige vækst er meget tydelige. Her i en roemark. Bekæmp i pletterne før de breder sig til hele marken. Hestebønner giver gode muligheder for eksplosiv udvikling af kvik, når de etableres i mark med begyndende kvikproblemer. vend
4 Bekæmpelse af rodukrudt - oversigt over det der dur Udtørring Udsultning Gennemskæring efter høst Dobbeltpløjning med efterafgrøder Jordbearbejdning september oktober Jordbearbejdning december marts Forårspløjning Afpudsning i kløvergræs Kvik Agertidsler Agersvinemælk Følfod Bilag fra Rodukrudtsdag 2013, Olsen og Bertelsen, VFL, Økologi Minisommerbrak Minisommerbrak effekt Følfod 37-91% Kvik Agersvinemælk % 94-97% Agertidsel 88-99% Procent effekt Bilag fra Rodukrudtsdag 2013, Olsen og Bertelsen, VFL, Økologi Minisommerbrak gennemføres juni til august Høst grønafgrøden medio juni Fuld gennemskæring, skrælpløjning eller vingeskærsharve Rødder og udløbere skal op ovenpå jorden Harv med 7 10 dages mellemrum Pløj sidst i juli/først i august Etabler en efterafgrøde. Vælg en vinterfast afgrøde på sandjorde. Pløj næste forår og så en konkurrencestærk afgrøde Økologifremmeprojekt Høj produktion uden konventionel husdyrgødning uddannelse af landmænd Projektet gennemføres i samarbejde med Økologisk Landsforening
5 Udbytte (hkg kerne/ha) Inspiration til højere udbytter Faktaark 3 Der er guld i en god efterafgrøde N 50 80N 40 40N cikorie 0N alm. rajgræs havesyre olieræddike persisk kløver lupin humlesneglebælg rug/vintervikke gul rundbælg rødkløver hvidkløver Under optimale forhold kan en veletableret efterafgrøde af rød- eller hvidkløver forsyne en efterfølgende vårbyg med en gødningsværdi, der svarer til 120 kg kalkammonsalpeter pr. ha. Fra forsøg på Jyndevad forsøgsstation (Askegaard og Eriksen, 2007) Figuren viser eftervirkning af forskellige arter af efterafgrøder målt i ugødet vårbyg. Blå søjler er ikke-n-fikserende arter (det er en næringsfattig sandjord), grønne søjler er N-fikserende arter, skraverede søjler er behandlinger uden efterafgrøder, hvor vårbyggen er gødet med hhv. 0, 40, 80 og 120 kg N pr. ha i kalkammonsalpeter. Gennemsnit af 2 år og 3 gentagelser. JB 1 på Jyndevad. Dæksæden af vårbyg var gødet med 70 kg total-n pr. ha i svinegylle, og den gav et kerneudbytte på omkring 4 ton pr ha. Høstteknikker der fremmer anvendelse af effektive efterafgrøder sået efter høst Efterafgrøder sået efter høst skal sås tidligt, for at opnå optimal udbytteeffekt i den efterafølgende afgrøde. Ud over at vælge afgrødearter med tidlig høst, kan man også vælge at anvende alternative høstmetoder. Skårlægning: Afgrøder, der er ved at blive overgroet af en kraftig efterafgrøde/ukrudtsbestand, kan skårlægges såfremt, man er inde i en periode med stabilt vejr. Afgrøden ligger på skår i 2 3 dage. Crimpning: Crimpning giver mulighed for høst 14 dage tidligere end normalt. Afgrøden høstes typisk med % vand. Sene og uens afgrøder, f.eks i blandinger af korn og bælgsæd, er ideelle til crimpning. Afgrøden skal dog være solgt på forhånd til en lokal aftager af foder. Som alternativ til almindelig mejetærskning kan anvendes ribbehøst. vend
6 Efterafgrøder, der sås efter høst, skal sås aller senest 10. august. De økologiske landsforsøg i 2012 og 2013 har vist, at når såtiden blev udsat faldt produktionen af tørstof med i gennemsnit 2 3,5 % pr. dag, svarende til et fald på 0,7-2,3 kg N pr. dag. Husk, at alt det værdifulde kvælstof, der kan opsamles i gul sennep/fodervikke, kan tabes på en sandjord om vinteren, når efterafgrøden er visnet ned. Derfor skal der på disse jorde bruges vinterfaste efterafgrøder undersået om foråret eller sået efter høst Hkg tørstof pr. ha N (kg pr. ha) Et regneeksempel: Tab på 2 kg N pr. ha pr. dag x 40 % N-udnyttelse året efter = 0,8 kg effektivt N pr. ha p.r dag. Ved en respons på f.eks. 20 kg kerne pr. kg N og en kornpris på 2 kr. pr. kg svarer tabet til 32 kr. pr. ha pr. dag og 224 kr. pr. ha pr. uge, som såtiden udsættes Såtid 1: juli Såtid 2: august Såtid 3: august Såtid 4: august Figur: Tørstofudbytter og N-indhold i efterafgrøder høstet i oktober/ november, men sået på fire forskellige tidspunkter i juli/august. 20 Gul sennep/fodervikke Vinterrybs/vintervikke N Såtid Dæksæds konkurrence Jordtype Lovpligtig Arter/udsædsmængde Udsæd Kg/ha Forår Lille Alle Ja Alm. m. tidl. rajgræs 10 (f.eks svagt gødet vårhvede eller byg) Nej Hvidkløver + rajgræs Lav N-pulje i marken Høj N-pulje i marken Større (f.eks havre, veletableret vintersæd) Alle Ja Alm. med tidl. rajgræs 10 Nej Rødkløver + rajgræs Efter høst Sand Ja Vinterraps 6 Nej Vintervikke + rug Ler Ja Gul sennep eller olieræddike Nej Persisk kløver eller Fodervikke Forår Lille Alle Ja Alm. m. tidl. rajgræs eller rajgræs + cikorie Stor (f.eks. havre) Alle Ja Ital. rajgræs 10 Efter høst Sand Ja Vinterraps 6 Nej Vinterraps + rug Ler Ja Gul sennep eller Olieræddike 8 12 Nej Vinterraps + rug Økologifremmeprojekt Høj produktion uden konventionel husdyrgødning uddannelse af landmænd Projektet gennemføres i samarbejde med Økologisk Landsforening
7 Inspiration til højere udbytter Faktaark 4 Prioritering af gødning i sædskiftet Husdyrgødningen tildeles afgrøder med størst udbytterespons. Vejledende udbytteresponser i økologisk korn (LandbrugsInfo under Økologi/Udfasning). Udbytterespons (kg kerne pr. kg ammonium-n) Afgrøde og forfrugt Intervaller for tilførsel af ammonium-n (kg/ha) Vintersæd med forfrugt korn Vintersæd med forfrugt kløvergræs* Vårsæd forfrugt korn Vårsæd forfrugt kløvergræs *Bør kun praktiseres på lerjord i nedbørsfattige områder af landet. I økologisk vinterraps er der ofte problemer med skadedyr, som kan reducere udbyttet. Gødning i efteråret begrænses eller udelades helt. Efterfølgende vurderes udbyttepotentialet i foråret. Med en god forfrugt kan der høstes et udbytte i vinterraps på 2 3 tons frø pr. ha med en tilførsel på kg ammonium-n pr. ha i husdyrgødning. I de arter af frøgræs, hvor det er vigtigt, at frøgræsset går i leje, bør man ikke gå på kompromis med N-tildelingen. En begrænsning i forsyningen med husdyrgødning vil gøre det særdeles vanskeligt at dyrke alm. rajgræs til frø pga. dryssespild. Rajgræs til frø bør ikke tilføres mindre end kg ammonium-n i husdyrgødning. Optimum er ofte højere. Betydning af priser på korn og gødning for den optimale tildeling af husdyrgødning Optimal tilførsel af gødning (kg ammonium-n pr. ha) Vårsæd med forfrugt korn Vårsæd med forfrugt kløvergræs 1 kr. pr. kg kerne 2 kr. pr. kg kerne 3 kr. pr. kg kerne Pris på gødning (kr. pr. kg ammonium-n) Pris på gødning (kr. pr. kg ammonium-n) vend
8 Mobil grøngødning Hvis der er langt til en økologisk husdyrbruger, der kan levere gødning, er ensileret grøngødning måske et alternativ for planteavleren. Produktion af god mobil grøngødning kræver samme indsats som produktion af kvalitetsensilage til foder. Mobil grøngødning bidrager med input af kvælstof (N) via N- fikseringen. Derimod flyttes bl.a. fosfor og kalium blot fra grøngødningsmarken til de andre marker i sædskiftet. For at sikre, at N-indholdet i den høstede rødkløver har høj plantetilgængelighed, er det vigtigt, at tage slæt før C/N-forholdet overstiger 15. Det vil sige før eller ved begyndende blomstring. Det betyder, at der skal tages 4 5 slæt, såfremt hele produktionen anvendes til grøngødning. Rødkløver indeholder, når det høstes på det rigtige tidspunkt, 3 3,6 % N i tørstoffet, svarende til 19 22,5 % protein og et C/N-forhold på = fe pr. ha ved 1,2 kg tørstof pr. fe En god 1. års rødkløvermark kan netto producere 10 ton tørstof pr. ha. Ved 4 5 slæt produceres kg kvælstof pr. ha eller omkring 9 11 kg kvælstof pr. ton ensilage = 33 ton rødkløverensilage pr. ha med 30 pct. tørstof En god grøngødning er ikke billig (regneeksempel): Prisen for skårlægning, sammenrivning og hjemkørsel af fire slæt samt plastikafdækning svarer til omkring 140 kr. pr. ton ved en mængde på i alt 10 ton tørstof eller fe pr. ha. Læsning og udbringning af ensilagen med møgspreder koster omkring 30 kr. pr. ton. Med en god N-udnyttelse på 50 % koster den mobile grøngødning ca. 35 kr. pr. kg udnyttet N. Valg af afgrøder ud fra N-behov og konkurrenceevne Konkurrenceevne God Kløvergræs og lucerne til slæt eller grøngødning Rug Spelt Havre Medium Svag Hestebønner Forgrenet lupin Markært Uforgrenet lupin Triticale Vårhvede Vårbyg Frøgræs Vinterraps Vinterhvede Majs Robuste afgrøder og sædskifter Afgrøder og sædskifter, der kræver en god management Midt mellem de to grupper Ingen Lav Høj Krav til N-gødning Økologifremmeprojekt Høj produktion uden konventionel husdyrgødning uddannelse af landmænd Projektet gennemføres i samarbejde med Økologisk Landsforening
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereDet økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereResultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mereØkologimøde. 25. januar 2017
Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereRowCrop workshop på Økologikongressen 2017
RowCrop workshop på Økologikongressen 2017 30 november 2017 Jørgen E. Olesen, Peter Sørensen, Kristian Thorup-Kristensen og Malene Theilgaard Struktur på workshoppen Formen på sessionen var oplæg fra indlægsholderne
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereKløvergræs, majs og bælgsæd
Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereDyrk bælgsæd og blandsæd
Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereKom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt fra start som ny økolog 02-10-2017 Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Hvad sker der i stald og mark lige nu? 1. Udvikling i økologien 2. Økonomien i økologien 3. Markbrug sædskifter 4. Lidt
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereGenerelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereFakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereRodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark
27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereHvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?
Landbrugsafdelingen i ØL Kom godt fra start som ny økolog Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder? Annette V. Vestergaard, Økologisk Landsforening:
Læs mereGrøn Viden. Økologiske sædskifter til produktion af korn
Grøn Viden Markbrug nr. 298 Oktober 4 Økologiske sædskifter til produktion af korn M. Askegaard, J.E. Olesen, I.A. Rasmussen, E. Driessen, E. Nielsen, H.C. Thomsen, H. Bak og J.F. Lindberg. Markbrug nr.
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereErfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene
Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs merePrisforudsætninger for salgsafgrøder
Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereVårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereRowCrop workshop til Store Markdag 2017
RowCrop workshop til Store Markdag 2017 Stenalt d. 21. september Præsentationer: Jørgen E. Olesen, Peter Sørensen og Bo Melander Fremvisning af forsøg i marken: Inger Bertelsen, Erling Nielsen og Casper
Læs mereOmsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST
Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST Hvorfor så om? For dårligt udbyttepotentiale For stor udbytte-usikkerhed hvordan bliver vejret resten af sæsonen? Risiko
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereJordens Frugtbarhed. Årsmøde Region Nord 28. januar Sven Hermansen. Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi
Jordens Frugtbarhed Årsmøde Region Nord 28. januar 2016 Sven Hermansen Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi GODE UDBYTTER KRÆVER GODE RØDDER OG GODE RØDDER KRÆVER GOD JORDFRUGTBARHED Rødder fylder
Læs mereStrategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs merePrisforudsætninger for salgsafgrøder
Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereG ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereMERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Læs mere