SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
|
|
- Aage Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2015/ /2017 SALTUM SKOLE JANUAR 2016
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vurdering af skolens resultater 3 Skoleudviklingsplan/indsatser 5
3 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsenet. Skoleudviklingsplanen er også skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Forhold som skolen skal rette op på kan f.eks. være det faglige niveau på baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus på elevernes trivsel skal ikke forstås som noget isoleret fra det at have et fokus på det faglige niveau. Begge forhold er to sider af sammen sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forstås, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens nuværende praksis holdt op imod målet. Det betyder, at målet for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger på en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens praksis og målet må nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig på ovenstående to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Skoleudviklingsplanen skal således ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne Side 1
4 dialog med forvaltningen dels om de resultater, der angår Kvalitetsrapporten og dels de indsatsområder, som skolen arbejder med. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Side 2
5 Vurdering af skolens resultater På Saltum Skole opfylder vi målet om, at 80% af eleverne skal være gode til at læse i 2. klasse. På de øvrige klassetrin når vi ikke målet. Der ses en positiv progression i andelen på 2. og 4. klassetrin, men en negativ progression på 6. og 8. klassetrin. I andelen af de allerdygtigste elever har der været en negativ progression på alle klassetrin bortset fra 4. klasse. Andelen af elever med dårlige resultater er øget på 6. og 8. klassetrin, mens det er lykkes at reducere andelen på 2. og 4. klassetrin. Der har således været en god udvikling på 2. og 4. klassetrin og en negativ udvikling på 6. og 8. klassetrin. I matematik opfylder Saltum Skole målsætningen om, at 80% af eleverne skal være gode til matematik på 3. klassetrin. Det har været en god udvikling for både 3. og 6. klassetrin. Samtidig er målet opfyldt om at andelen af de allerdygtigste skal øges, og at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres for begge klassetrin. Skematisk ser opfyldelsen af 80% s målsætningen sådan ud: God progression 4. dansk 2. dansk 6. matematik 3. matematik Under 80% 80% eller over 6. dansk 8. dansk Ringe progression Side 3
6 Progression i andelen af de allerdygtigste elever Ringe progression God progression 4. dansk 3. matematik 2. dansk 6. matematik 6. dansk 8. dansk Reduktion af andelen af elever med dårlige resultater Ringe progression God progression 6. dansk 8. dansk 2. dansk 4. dansk 3. matematik 6. matematik Det skal bemærkes at resultaterne baserer sig på klassetrin og ikke på specifikke klasser. Side 4
7 I forhold til afgangsprøverne er skolen godt placeret i forhold til den andel af eleverne der aflægger prøve og ligeledes i forhold til den andel af eleverne, der får mindst 2 i dansk og matematik. Karaktererne ved de bundne afgangsprøver er sammenholdt med den socioøkonomiske reference over det forventelige. Bedst i skoleåret 2013/2014 hvor resultaterne ligger 0,4 karakter over. I forhold til vore testresultater i læsning skal der arbejdes med udviklingen af indsatsen gennem hele skoleforløbet. Der skal være særligt fokus på elevernes udvikling fra 5. klasse og opefter. Der afholdes klassekonferencer for klasserne i foråret på mellemtrinet med fokus på læsning. Sidste år var der læseudfordringer i indskolingen og det hører med til det samlede billede, at resultaterne kan variere fra år til år. Ved 9. klasseprøverne er de opnåede resultaterne i prøverne i dansk, læsning i skoleåret minus 0,4, i plus 0,5 og i plus 0,3 under/over det forventelige, når karaktererne sammenholdes med socioøkonomisk reference. Så det ser ud til, at der er en positiv udvikling i denne sammenhæng. De elever, der har læsevanskeligheder på skolen, kompenseres i høj grad med elektroniske hjælpemidler. Eleverne introduceres og instrueres til brugen af hjælpemidlerne af vores læsevejleder. Vedrørende elevernes trivsel følger vi op på 2016 forårets trivselsmåling. Med den afviklet har vi mulighed for at sammenholde den med resultaterne fra sidste måling, og se på hvilke områder vi kan registrere en positiv udvikling og på hvilke områder, hvor der stadig er udfordringer, og hvor der kræves en yderligere indsats. Trivselsmålingerne vil desuden være genstand for opmærksomhed på de klassekonferencer, vi afholder på mellemtrinet i foråret 2016 og i næste skoleår på øvrige klassetrin. Mht. kompetencedækning har vi haft en negativ udvikling over de sidste 3 år. I dansk varetages 71,9% af undervisningen med kompetencedækning og i matematik er andelen 66,7%. Kompetencedækning i netop disse 2 fag skal have særlig opmærksomhed. 2 lærere fra indskolingen og 1 lærer fra mellemtrinet deltaget i løbet af 2016 i Jammerbugt Kommunes kompetenceudviklingsforløb i dansk, dermed får lærerne opdaterede kompetencer til at varetage undervisningsopgaverne i dansk. Et lignende kompetenceudviklingsforløb i matematik forventes af blive afviklet i skoleåret og vi tænker, at vi har lærere, der skal deltage. I Håndværk og design deltager de 2 lærere, der varetager faget på Saltum Skole i Jammerbugt Kommunes kompetenceudviklingsforløb, så vi ret hurtigt kan kompetencedække det nye fag 100%. Side 5
8 Side 6
9 Indsatsområder I forhold til vore resultater og skolens udvikling i øvrigt vil vi i den kommende periode arbejde med nedenstående indsatser: Yderligere udvikling af vores arbejde med læsning Fortsat udvikling af arbejdet med målstyret undervisning og anvendelsen af elevplaner Udvikling af arbejdet med klassekonferencer og trivsel Arbejde med profil og profilering af skolen som Udeskole Fortsætte arbejdet med at skabe sammenhæng mellem den faglige og understøttende undervisning i indskolingen. I forhold til samarbejdet mellem skole og dagtilbud påtænker vi at arbejde med: Hvordan kan vi udvikle vores samarbejde ved overgangen mellem dagpleje og børnehave og mellem børnehave og skole? Herunder ønsker vi at afdække fordele og ulemper ved rullende skolestart. Indsatsområde: Udvikling af vores arbejde med læsning Status: Med udgangspunkt i skolens resultater i de nationale test i dansk skal vi have videreudviklet vores læseindsats, Læsevejlederen bruges især af dansklærerne, men ikke så meget af faglærerne. Vi har udarbejdet en evalueringsplan, som angiver hvilke test og prøver vi bruger på hvilke klassetrin. Det vil være nyttigt, at få udarbejdet en opfølgningsplan. Mål: At få udviklet vores læseniveau, så vi på alle klassetrin opfylder reformens målsætninger. At vi får udviklet vores brug af resultater af test og prøver systematisk og formativt. At få udviklet arbejdet med faglig læsning, så alle fag bidrager til udviklingen af vores læseniveau. Side 7
10 Tiltag: Alle lærere arbejder med det enkelte fags specifikke sprog. Læsevejlederen vejleder faglærerne i den didaktiske tilgang. Vi har tilgængelige materialer og faglitteratur om emnet, som i højere grad skal bringes i anvendelse. Læsevejlederens vejledning af faglærere fastlægges i forbindelse med skoleårets planlægning. Der afholdes klassekonferencer med fokus på dansk og trivsel. Alle undervisere i den enkelte klasse deltager. Tegn: At der igangsættes processer og tiltag, som angivet ovenfor. At den øgede indsats giver progression i skolens læseresultater. Evaluering : Testene fra foråret 2016 indgår i materialet på klassekonferencerne på mellemtrinet. Der følges op på resultaterne af de frivillige test i efteråret 2016 (dansklærer, læsevejleder, og ledelsesrepræsentant) Klassekonferencer i skoleåret for øvrige klasser. Side 8
11 Indsatsområde: Udvikling af arbejdet med målstyret undervisning og elevplaner Status: Vi er i gang med at udvikle vores arbejde med målstyret undervisning. Der er afholdt kursus i efteråret 2015 for undervisningspersonalet. Vi har besluttet at ændre udformningen af vore elevplaner, og hvordan de skal anvendes i dagligdagen, men vi har endnu ikke fundet frem til en ny form. Mål: At vi får sammentænkt vores arbejde med målstyret undervisning og udviklingen af elevplanerne, så vi får ét dokument, som kan rumme begge dele. At få udviklet et dokument, hvor vi kan følge den enkelte elevs udvikling og samtidig danne udgangspunkt for samarbejdet med forældrene. Tiltag: Bogen De gode læringsmål af Lene Skovbo Heckmann købes til alle undervisere. Der skal nedsættet et udvalg sammensat af undervisere og ledelse, der skal komme med forslag til udformningen af dokumentet/elevplanen. Udvalgsarbejdet nedsættes inden sommerferien med henblik på at kunne gå i gang med arbejdet umiddelbart efter 1. august Tegn: Vi oplever, at undervisningspersonalet får en mere sikker og målrettet opfølgning på elevernes progression og evt. udfordringer. At det bliver mere eksplicit for elever og forældre, hvilke tiltag der skal bidrage til at udvikle den enkelte elevs læring. At eleverne bliver dygtigere til at sætte ord og handling på deres egen indsats og forældrene bliver klogere på, hvordan de kan bidrage. Evaluering : Udformning af elevplanen/læringsdokumentet vil blive evalueret efter forældresamtalerne i efteråret Side 9
12 Indsatsområde: Udvikling af arbejdet med klassekonferencer og trivsel. Status: Klassekonferencer har været en ønsket men ikke reel del af vores evaluerings- og udviklingspraksis. Vi har udarbejdet beskrivelse af formål for indsatsen og beskrivelse af afholdelsen af selve konferencen. Mål: Formålet med konferencerne er at sætte fokus på den enkelte klasse og den enkelte elevs trivsel og faglige og sociale udvikling, så undervisningen kan kvalificeres og ressourcerne fordeles optimalt. Tiltag: At der afholdes 1 klassekonference årligt på alle klassetrin. Konferencerne tidsfastsættes i forbindelse med skoleårets planlægning. Tegn: At vi får fordelt vores ressourcer bedst muligt og lærerne i højere grad oplever fælles fodslag i de indsatser, der igangsættes i de enkelte klasser til gavn for børnene. Evaluering : Klassekonferencerne på mellemtrinet afholdes i marts og første evaluering foregår i forbindelse med planlægning af skoåret Evaluering igen når der har været afholdt konferencer i alle klasser. Senest i foråret Side 10
13 Indsatsområde: Arbejde med profil og profilering af skolen som udeskole Status: Vi oplever, at vi på Saltum Skole ikke har noget, der er særligt kendetegnende for os. Da vi har været modtageskole for tosprogede elever, har vi været en skole, som har været præget af at rumme mange tosprogede elever og vi har arbejdet med at udvikle de muligheder, det har givet os. Med den nyordning der nu kommer på dette område, vil vi ikke fremover skille os ud på dette område. Derfor har vi i skolebestyrelsen og i det pædagogiske personale arbejdet med at vælge et indsatsområde, som fremover skal være med til at profilere skolen. Valget er faldet på at arbejde med Udeskole. Mål: Profileringen skal bidrage til en stærkere identitetsfølelse på skolen og være med til at profilere skolen udadtil. Vi ønsker at få undervisningen og fagligheden ud af klasselokalet og ud i omverdenens natur, institutioner, kulturinstitutioner, lokale og regionale virksomheder mv. Med tiltaget vil vi arbejde med at planlægge og gennemføre motiverende, faglige, målstyrede og varierede undervisningsforløb til gavn for elevernes læring og trivsel. Tiltaget er desuden et led i skolens og nærområdets arbejde med Jammerbugt Kommunes projekt Liv i by og skole og samtidig et element i skolens åbning mod det omkringliggende samfund, som er et mål i Folkeskolereformen. Tiltag: Opsamling og tydelig formidling af de tiltag, der allerede er i gang og som passer ind i profilen. Afdelingsteamene arbejder med nye tiltag i deres afdeling. Skolens søger i februar 2016 om at blive demonstrationsskole for Udeskole gennem Undervisningsministeriet. Afklaring af handlingsrummet og planlægning af rammerne, som indgår i skoleårets planlægning. Side 11
14 Tegn: Skolen bliver et mere spændende, lærerigt og motiverende lærested. At vi oplever en stærkere identitet i skolen, som vi er stolte af og at skolen kommer til at tegne sig tydligere og positivt i omverdenens bevidsthed. Evaluering : Da vi er i udviklingsfasen skal der evalueres jævnligt i teamene og på dialogmøderne i skoleåret I forbindelse med planlægningen af skoleåret skal der foretages en grundigere evaluering. Indsatsområde: Det forsatte arbejde med at skabe sammenhæng mellem den faglige og understøttende undervisning i indskolingen. Status: Vi har siden reformen arbejdet på at udvikle samarbejdet mellem den faglige og understøttende undervisning i indskolingen, personificeret ved samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Vi har erfaret at vi er kommet et stykke, men ikke nået alle de mål vi satte os i Nogle af de tanker vi dengang gjorde os er: - Nedsættelse af styregruppe bestående af resurselærer, læsevejleder, 2 pædagoger og en lærer og lederteamet. Der skal beskrive konkrete handlinger indsat i SMTTE modellen. - Ved at inddrage både lærere og pædagoger i projektet ønsker vi at skabe parallelitet til ledelsesteamets sammensætning og arbejdsområder. - Det er et mål for ledelsesteamet, at være tæt på medarbejdernes arbejde med tiltagene, så de oplever ledelsesmæssig opmærksomhed på og støtte til arbejdet med projektet. I 2014 var fokus at skabe et teamsamarbejde, som muliggjorde udvikling og sammenhæng mellem den faglige og understøttende undervisning. Teamsamarbejdet er nu etableret, faggrupperne er introduceret for hinanden og udvikler til stadighed deres forståelse og udnyttelse af de to fagligheders kompetencer. Der er ikke samme forståelse for samarbejdets betydning, alle steder i resten af organisationen. Side 12
15 Mål: Vi skal fortsat udvikle på sammenhængen mellem den faglige og understøttende undervisning. - Vi skal have systematiseret samarbejdet, og beskrevet udviklingsmål. - Vi skal have genetableret det ledelsesmæssige fokus. - Skabe forståelse i større (hele) dele af organisationen, for dette fokuspunkts indhold og betydning Tiltag: - i skoleårets planlægning tilrettelægges -i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, de samarbejdsrelationer der det kommende skoleår skal skabe sammenhæng mellem faglig og understøttende undervisning. - Ledelsens deltagelse skal indgå i samme planlægning, så der er tydelighed omkring hvordan (hvem?) deltagelsen kan forventes. - Vi vil arbejde på at fokuspunkts indhold tydeliggøres og deles med resten af organisationen. (hvis pædagog X er i I team, og har forståelse for hvorfor samarbejdet bør prioriteres, skaber det et krydspres, når X er i anden samarbejdsrelation, hvor forståelsens ikke er til stede) Tegn: - Større og større dele af organisationen udviser forståelse for samarbejdets betydning. - Ledelsen har en systematisk naturlig involvering i samarbejdet. Evaluering : - Punktet bør drøftes minimum 3 gange årligt i I-team. Indlægges ved skoleårets planlægning - Punktets bør tydeliggøres for hele det pædagogiske personale, ved møde omkring udviklingsplanen. - Lederteam bør drøfte egen involvering, som minimum forud for I-team drøftelser. Indlægges ved skoleårets planlægning. Side 13
16 Side 14
SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder
Læs mereFejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
SKOLEUDVIKLINGSPLANEN Saltum Skole 2015 Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0... 6 Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør.... 10 Skolens
Læs mereIndhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version Brovst Skole - Kvalitetsrapport...
SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015/2016 Brovst Skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0... 6 Brovst Skole - Kvalitetsrapport... 6 Mindst 80 % af eleverne
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019
2017/2018 2018/2019 BIERSTED SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.1 9 Indsatsomra
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019
2017/2018 2018/2019 SKOVSGÅRD TRANUM SKOLE 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Trivselsma linger 6 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 Vi går efter forskellen! INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 5 Klassekonferencer
Læs mereSkoleudviklingsplan pa baggrund af kvalitetsrapport 2017
Skoleudviklingsplan pa baggrund af kvalitetsrapport 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 De nationale test 3 Gode resultater i de nationale test 3 Andelen af
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereJammerbugt Kommune SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2016/ /2018
Jammerbugt Kommune SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2016/2017 2017/2018 FJERRITSLEV SKOLE 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 SKOLEUDVIKLINGSPLANEN I PERSPEKTIVET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereGjøl skole. Vi går efter forskellen SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
Gjøl skole Vi går efter forskellen SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017 GJØL SKOLE 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereSkoleudviklingsplanen svaret på Kvalitetsrapporten version 2.0
SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0... 6 Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør.... 8 Skolens arbejde med
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019
2017/2018 2018/2019 BIERSTED SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.1 9 Indsatsomra
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 Vi gå r efter forskellen! INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 5 Klassekonferencer
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019. Gjøl skoles udviklingsplan !
2017/2018 2018/2019 Gjøl skoles udviklingsplan 2017 2019! INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereSkoleudviklingsplan 2015 Jammerbugt kommunale Skolevæsen
SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 SKOLECENTER JETSMARK Indhold Skoleudviklingsplan 2015 Jammerbugt kommunale Skolevæsen... 2 Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen svaret på Kvalitetsrapporten version 2.0... 3 Skoleudviklingsplanen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereIndhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil
SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 ØREBROSKOLEN Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil vi gerne se....
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017 SKOVSGÅRD TRANUM SKOLE 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfattende helhedsvurdering 5 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten
Læs mereIndsatsområder skoleåret
Indsatsområder skoleåret 16-17. Skolens 2 indsatsområder er læsning og målstyret undervisning. (beskrevet ud fra SMTTE) LÆSNING: Sammenhæng (baggrund og forudsætninger) Målsætningen i Folkeskolereformen
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereSkolevæsnets udviklingsplan svaret på Kvalitetsrapporten for skolevæsnet
SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 Skolevæsnet i Jammerbugt Kommune Indledning Gennem nogle år har skolerne arbejdet med anvendelsen af skoleudviklingsplanen som den enkelte skole og ledelsens redskab til styring
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereParadisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereForslag fra arbejdsgruppe 7:
Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Læs mereINDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereVirksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø
Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø 2016 Indledning Virksomhedsaftalen indgår i det såkaldte aftalestyringskoncept i Slagelse
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 09.01.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. læseresultater for skoleårene
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019
2017/2018 2018/2019 UNGDOMSSKOLEN 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 3 Indsatsomra der 4 Indledning Skoleudviklingsplanen
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mere