Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik og administration. Bacheloruddannelsen i politik og administration (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold. UBST har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt Akkrediteringsrådet 8. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 28. februar 2011 fra UBST til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i politik og administration Bachelor of Science (BSc) in Public Administration Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B eller Samfundsfag B ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Matematik B. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7109 AUDD 7109 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og Global Studies. 4 Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017 svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 Bachelor- og kandidatuddannelser i politik og administration og samfundsfag Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Sagsbehandling... 6 Indstilling for bacheloruddannelsen i politik og administration... 7 Indstilling for bacheloruddannelsen i samfundsfag... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen i politik og administration... 9 Indstilling for kandidatuddannelsen i samfundsfag Resumé af kriterievurderingerne Resumé af kriterievurderingerne Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelserne Bacheloruddannelserne: Kompetenceprofil for det samfundsvidenskabelige fællessemester Bacheloruddannelsens kompetenceprofil: Politik og administration Bacheloruddannelsens kompetenceprofil: Samfundsfag Kandidatuddannelsens kompetenceprofil: Politik og administration Kandidatuddannelsens kompetenceprofil: Samfundsfag Bacheloruddannelsernes struktur Kandidatuddannelsens struktur: Politik og administration Kandidatuddannelsens struktur: Samfundsfag Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen: Politik og administration Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen: Samfundsfag Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen

7 Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 5

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde Forskning inden for uddannelsens fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for uddannelsens fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i politik og administration samt samfundsfag består af: Kernefaglig ekspert Professor i statsvetenskap, Jonas Hinnfors, Statsvetenskapliga institutionen, Göteborgs Universitet Aftagerrepræsentant Afdelingsleder, Jarl Damgaard, Undervisningsministeriet, Afdelingen for gymnasiale uddannelser Studerende Studerende Peter Madsen, Forvaltning, Roskilde Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 22. september 2010: Modtaget supplerende oplysninger vedr. - Uddannelsens primære tilrettelægger - VIP/DVIP og STUD/VIP - Oversigt over publikationer fordelt på institutter - Opdatering af oversigt over bacheloruddannelsernes fag i forhold til gældende studieordninger 15. november 2010: Modtaget supplerende oplysninger vedr. - gruppeeksamen på det samfundsvidenskabelige fællessemester - grundoplysninger for samfundsfag - legalitetsmæssige forhold i studieordningerne Akkrediteringspanelets besøg på universitetet Onsdag d. 29. september 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet Torsdag d. 16. december 2010 Høringssvar modtaget Mandag d. 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet Onsdag d. 19. januar

10 Indstilling for bacheloruddannelsen i politik og administration ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i politik og administration til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i politik og administration på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagere vurderes at være etableret, men ikke er løbende og systematisk. Ligeledes vurderes det, at dialogen med aftagere kun i mindre grad er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da det vurderes at uddannelsen kun i nogen grad er integreret i Aalborg Universitets kvalitetssikringssystem på tilfredsstillende vis. 7

11 Indstilling for bacheloruddannelsen i samfundsfag ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i samfundsfag til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i samfundsfag på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagere vurderes at være etableret, men ikke er løbende og systematisk. Ligeledes vurderes det, at dialogen med aftagere kun i mindre grad er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da det vurderes at uddannelsen kun i nogen grad er integreret i Aalborg Universitets kvalitetssikringssystem på tilfredsstillende vis. 8

12 Indstilling for kandidatuddannelsen i politik og administration ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i politik og administration til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i politik og administration på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagere vurderes at være etableret, men ikke er løbende og systematisk. Ligeledes vurderes det, at dialogen med aftagere kun i mindre grad er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da det vurderes at uddannelsen kun i nogen grad er integreret i Aalborg Universitets kvalitetssikringssystem på tilfredsstillende vis. 9

13 Indstilling for kandidatuddannelsen i samfundsfag ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i samfundsfag til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i samfundsfag på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagere vurderes at være etableret, men ikke er løbende og systematisk. Ligeledes vurderes det, at dialogen med aftagere kun i mindre grad er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da det vurderes at uddannelsen kun i nogen grad er integreret i Aalborg Universitets kvalitetssikringssystem på tilfredsstillende vis. 10

14 Resumé af kriterievurderingerne Politik og administration Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Resumé af kriterievurderingerne Samfundsfag Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 11

15 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelserne Udbudssted Aalborg Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Samfundsvidenskab Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Politik og administration År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Samfundsfag År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kendetegnende for bacheloruddannelserne er, at alle studerende i første omgang optages på bacheloruddannelsen i politik og administration. Senere i studieforløbet har de studerende mulighed for at vælge et tilvalgsfag, hvilket betyder, at de overgår til bacheloruddannelsen i samfundsfag. Opgørelsen for bacheloruddannelsen i politik & administration er inklusiv samfundsfagsstuderende. Der kan statistisk ikke skelnes mellem politik & administration og samfundsfag på bachelorniveau (Dokumentationsrapportens grundoplysninger). Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Politik og administration År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Samfundsfag År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

16 Bacheloruddannelserne: Kompetenceprofil for det samfundsvidenskabelige fællessemester Det samfundsvidenskabelige fællessemester: (Studieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester, s. 9). 13

17 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil: Politik og administration Kompetenceprofil: Bacheloren har: - en bred faglig og flerfaglig viden om samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske, forvaltningsmæssige og internationalt orienterede fag- og problemområder - viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder viden om kvantitative/statistiske metoder og anvendelse af IT og kvalitative metoder - viden om de dynamiske og komplekse kræfter (på globalt, nationalt og lokalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen og politisk-institutionelle sammenhænge - adgang til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse og grundlæggende kompetencer til at arbejde med politisk administrative udrednings- og analyseopgaver i den offentlige og private sektor. Kompetencemål: Bacheloren opnår evne til: - inden for uddannelsens forskellige faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer - inden for det politiske og forvaltningsmæssige område at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyse af politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger - inden for det politiske og forvaltningsmæssige område selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag - at vurdere og behandle større informationsmængder (data og litteratur) og kunne foretage mindre, selvstændige dataindsamlinger - at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde - at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form - at arbejde problemorienteret og tværfagligt - at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer (Studieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration, s. 2). 14

18 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil: Samfundsfag Kompetenceprofil: Bacheloren har: - en bred faglig og flerfaglig viden om samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske og EUrelaterede fag - og problemområder. - viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder viden om kvantitative/statistiske metoder og anvendelse af IT og kvalitative metoder - viden om de dynamiske og komplekse kræfter (på globalt, nationalt og regionalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen og politisk-institutionelle sammenhænge Kompetencemål: Bacheloren opnår evne til: - inden for uddannelsens forskellige faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer - inden for det politologiske og sociologiske område selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag - at vurdere større informationsmængder (data og litteratur) og kunne foretage mindre, selvstændige dataindsamlinger - at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde - at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form - at arbejde problemorienteret og tværfagligt - at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer (Studieordning for bacheloruddannelsen i samfundsfag, s. 2). 15

19 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil: Politik og administration Kandidater i Politik & Administration har efter afsluttet uddannelse opnået evne til: - selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre dyberegående undersøgelser af samfundsmæssige og politisk-administrative problemer samt at kunne forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag - at anvende samfundsvidenskabelige teorier og metoder i en analytisk sammenhæng og til at kunne overføre viden og indsigt om politiske og administrative problemstillinger fra et område til et andet. - at kunne se sociale, politiske og administrative forhold som socialt konstruerede fænomener og dermed have blik for forandringer og alternative udviklingsmuligheder i offentlige og private virksomheder. Herudover opnår kandidaterne i sammenhæng med deres individuelle valgte profil (jf. 7a nedenfor) faglige kompetencer og evne til: - at forstå samspillet mellem samfundsmæssige udviklingstendenser og den offentlige sektors udvikling, samt evne til at gennemføre kvalificerede analyser af samspillet i forhold til udvalgte områder - at forstå, udarbejde, analysere og evaluere politikforslag og implementeringsprocesser i offentlige og private virksomheder og organisationer - at forstå og indgå i organisatoriske og institutionelle forandrings- og reformprocesser i den offentlige forvaltning, samt evner til at gennemføre analyser af offentlig styring, organisation og ledelse i relation hertil at gennemføre kvalificerede analyser af den politiske kommunikation og dens konsekvenser og effekter i forhold til politik og demokrati - at analysere og vurdere internationale og overnationale institutioners samspil med og indflydelse på politik og forvaltning på nationalt niveau - at deltage i fortløbende kommunikations, - udviklings- og projektarbejde og ledelse af projektarbejder i sammenhæng med interne og eksterne aktører - at indgå i mere traditionelle administrative opgaveområder, herunder administration af forskellige regulerings- og styringsformer, samt indsigt i de særlige, normative og etiske krav, som rettes mod offentlig administration og ledelse. - at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form. Endelig opnår kandidaterne evne til: - at arbejde problemorienteret og tværfagligt samt indgå i projektorganiseringer - at tilegne sig ny viden og at kunne omstille og forny sig i forhold til nye udfordringer og behovet for nye faglige kompetencer - at samarbejde og arbejde i teams samt indgå i læringsmiljøer. (Studieordning for kandidatuddannelsen i politik og administration, s. 2-3). 16

20 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil: Samfundsfag Kompetenceprofil: Kandidaten opnår: - videregående studier inden for visse af samfundsfags hovedområder. - viden om pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til samfundsfag som gymnasiefag og indsigt og erfaring med at arbejde med politisk kommunikation som en problemstilling, der krydser grænserne mellem samfundsvidenskab og humaniora. - analytiske og videnskabelige kompetencer, der kvalificerer til videre uddannelse, herunder ph.d.- uddannelse Kompetencemål: Kandidaten opnår evne til: - selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af samfundsmæssige problemer og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag - at anvende samfundsvidenskabelige teorier og i analytisk sammenhæng og at kunne analysere et eller forskellige emner på én gang og bruge denne viden systematisk - at kunne se samfundsmæssige relationer som konstruerede og dermed have blik for ændringer og ikke erkendte og udnyttede potentialer i offentlige og private virksomhed - på kvalificeret vis at løse udrednings-, analyse-, kommunikations-, og undervisningsopgaver inden for samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder og organisationer. - at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form - at deltage i forløbende kommunikations- udviklings- og projektarbejde i sammenhæng med interne og eksterne aktører - at samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer (Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag, s. 2). 17

21 Bacheloruddannelsernes struktur (Supplerende oplysninger modtaget d. 22. september 2010). 18

22 (Supplerende oplysninger modtaget d. 22. september 2010). 19

23 Kandidatuddannelsens struktur: Politik og administration Kandidatuddannelsens særlige faglige kompetence og identitet er bygget op og sammensat af 3 faglige kerneområder: 1. Organisation og Forvaltning. 2. Policyanalyse 3. Politisk kommunikation og deltagelse. Uddannelsens indhold er tilrettelagt via en række moduler, hvor der udbydes faglige seminarer om videregående politiske og forvaltningsmæssige/administrative fag - og problemområder. Seminarerne tager enten udgangspunkt i et enkelt fagligt kerneområde eller er tværgående med inddragelse af mindst 2 af de faglige kerneområder (Studieordning for kandidatuddannelsen i politik og administration, s. 2). På kandidatuddannelsen kan der indgå følgende moduler: Modul ECTS-point Modul 1: Organisation & forvaltning 10/20 Modul 2: Policyanalyse 10/20 Modul 3: Politisk kommunikation og deltagelse 10/20 Modul 4: Tværgående seminarer 10/20 Modul 5: Videregående metode og forskningsdesign 10 Modul 6: Valgfag 10/20/30 Modul 7: Projektorienteret forløb 10/20/30 Modul 8: Speciale 30 Modulerne på semester af uddannelsen har et omfang på enten 10 eller 20 ECTS-point. Et modul på 10 ECTS-point omfatter enten et fagligt seminar og en skriftlig opgave eller et fagligt seminar og en stillet individuel, skriftlig ugeopgave. Et modul på 20 ECTS-point omfatter et fagligt seminar og en projektrapport. På semester kan der indgå et modul på 30 ECTS-point i forbindelse med valgfag og/eller projektorienteret forløb. (Studieordning for kandidatuddannelsen i politik og administration, s. 3). 20

24 Kandidatuddannelsens struktur: Samfundsfag Kandidatuddannelsen i samfundsfag består af 75 ECTS-point samt et tilvalgsfag på 45 ECTS-point. Uddannelsen indeholder fag og moduler, der afslutter de grundlæggende kompetencer inden for samfundsfags forskellige områder (modul 8), og videregående moduler inden for samfundsfags forskellige områder (modul 9-12). På kandidatuddannelsen i samfundsfag indgår følgende moduler: Modul ECTS-point Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering 10 Modul 9: Pædagogik og samfundsfags didaktik 5 Modul 11: Politisk kommunikation og deltagelse 10/20 Modul 12: Valgfag 10/20 Modul 13: Speciale 30 Modulerne på 11 og 12 har samlet et omfang på enten 10 eller 20 ECTS-point og skal omfatte et projektarbejde (Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag, s. 3). 21

25 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Politik og administration Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Samfundsfag Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelserne Aftagerpanelet for politik og administration samt samfundsfag blev oprettet i 2008 og repræsenterer aftagere fra centraladministrationen, regioner, kommuner, den private sektor samt gymnasierne (Dokumentationsrapport, s. 2; Bilag 1a). På det første møde i november 2008 blev det besluttet, at aftagerpanelet skal mødes en gang om året (Bilag 1b), men der er ikke blevet afholdt flere møder siden dette første møde. Det bemærkes desuden kritisk, at der kun var tre aftagere til stede på mødet. Der er dog planlagt et møde med aftagerpanelet i efteråret 2010 (Dokumentationsrapport, s. 2). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der endnu ikke er tale om en løbende dialog med aftagerpanelet. Mødet i aftagerpanelet i november 2008 havde primært et gensidigt orienterende formål, hvor uddannelserne bl.a. blev præsenteret (Dokumentationsrapport, s. 2). Aftagerpanelet anbefalede dog en øget opmærksomhed og indsats for studerende, der har vanskeligt ved at komme i arbejde (Bilag 1b, punkt 4), hvilket har foranlediget et kompetenceafklaringskursus for 10.-semester studerende afholdt i marts 2010 (Dokumentationsrapport, s. 2). Universitetet skriver desuden i dokumentationsrapporten, at aftagerpanelet har været hørt i forbindelse med studieordningsændringer (Dokumentationsrapport, s. 2), men det fremgår ikke om aftagerpanelet er kommet med input, og om disse i så fald er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. Universitetet fremhæver censorkorpset som en anden central kontakt med aftagere gennem rapporter fra censorer, der har medvirket ved eksamener, høringer i censorkorpsets formandskab vedrørende udkast til studieordninger samt studielederens årlige møder med det samlede censorkorps. Censorkorpset repræsenterer dels de samme aftagergrupper som aftagerpanelet og dels forskere fra de øvrige danske universiteter (Dokumentationsrapport, s. 2). Det er imidlertid uklart, hvordan censorkorpset helt konkret har bidraget til sikring af uddannelsernes relevans og kvalitet. På universitetsbesøget lagde underviserne vægt på, at den mere uformelle dialog med censorerne ved eksaminationer er vigtig, da man her får konkret feedback i forhold til, hvad de studerende kan, og hvad censoren synes, at de skal kunne. Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning har endvidere etableret to praktikernetværk Netværket om politik og administration og SAMFunderviser.dk (Dokumentationsrapport, s. 3). Netværkenes primære formål er en synliggørelse af forskningen, hvorfor det vurderes at have en betydning for forskningens samvirke med 22

26 praksis (jf. kriterium 2) mere end, at disse netværk har indflydelse på udviklingen af uddannelserne. Dog fremgår det af hjemmesiden for SAMFunderviser.dk, at Netværket er et forum for viden- og erfaringsudveksling, hvor undervisere fra uddannelsessektoren kan komme på forkant med den nyeste forskning, og hvor undervisere på AAU kan få indblik i de krav og forventninger, der stilles til nutidens og fremtidens kandidater i samfundsfag (samfunderviser.dk). Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagerpaneler og andre aftagere er indledt, men at dialogen kun i mindre grad anvendes til at sikre uddannelsernes relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker, at det fremgår af universitetets høringssvar, at Det er universitetets vurdering, at den systematiske og løbende dialog med aftagerne kan styrkes. (Høringssvar, s. 1). Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelserne Da mellem 91 % og 97 % af de studerende i perioden er fortsat på en kandidatuddannelse (Dokumentationsrapport, s. 5), vurderer akkrediteringspanelet, at der er en dialog med dimittender gennem studieleder og de øvrige undervisere. Gælder kun for kandidatuddannelserne Universitetet redegør for, at der er etableret et alumnenetværk i efteråret Alumnenetværket har ca. 400 medlemmer og drives af en bestyrelse på ti personer med studie- og institutleder som faste deltagere (Dokumentationsrapport, s. 4). På universitetsbesøget gav uddannelsesledelsen udtryk for, at man ser et stort potentiale i alumnenetværket, men at det er en udfordring at få netværket til at fungere optimalt, fx blev årsmødet i september 2010 aflyst på grund af for få tilmeldinger. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har gjort brug af alumnenetværket ved at inddrage tidligere studerende som gæsteforelæsere på 1. semester, men at alumneforeningens primære formål er at planlægge sociale og faglige arrangementer for uddannelsens alumner. I dokumentationsrapporten redegøres for, at karrierecenteret gennemfører dimittendundersøgelser hvert 5. år, som inddrages i uddannelsens tilrettelæggelse med henblik på bl.a. at sikre uddannelsens samfundsrelevans (Dokumentationsrapport, s. 50). Den første dimittendundersøgelse er fra 2002, hvor AAU sammen med Roskilde Universitet (RUC) gennemførte en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt ti årgange af kandidater fra de to universiteter, herunder var kandidaternes overvejelser fra studium til arbejdsliv, kvaliteten i uddannelserne, mobilitet, uddannelsernes anvendelighed i praksis samt efteruddannelsesbehov af interesse (survey.karriere.aau.dk/eksisterende-undersogelser/kandidat-aftager-2002/downl-kand-aftager- 2002/ ). Universitetet har i høringssvaret beskrevet, at det af undersøgelsen fremgik, at dimittenderne efterlyste flere kompetencer i forhold til - statistiske færdigheder, herunder mere kendskab til surveyundersøgelser - offentlig budgettering og økonomistyring - ledelsesteori - skriftlig og mundtlig formidling Styrkelse af kompetencer på disse områder indgik i grundlaget for den gennemgribende reform af uddannelserne, som resulterede i nye studieordninger i 2005, og som efterfølgende er justeret flere gange. Det resulterede bl.a. i at - kvantitative metoder og statistik blev udskilt i et selvstændigt undervisningsforløb (3. semester) - der blev etableret et selvstændigt kursus i Offentlig budgetlægning og økonomistyring (6. semester) - ledelsesteori fik en mere central placering på både bachelor- og kandidatdelen (på bachelordelen integreret i organisations- og forvaltningskurser og på kandidatdelen i form af udbudte seminarer, som på forskellig vis sætter eksplicit fokus på ledelse) - flere eksamensformer, hvor skriftlige og mundtlige formidlingsevner også udprøves i forhold til korte fremstillinger 23

27 - øget inddragelse af skriftlige og mundtlige studenteroplæg i undervisningen (gælder især kandidatuddannelserne) (Høringssvar, s. 1-2). Den seneste dimittendundersøgelse er fra 2009, hvor 246 dimittender fra politik og administration og samfundsfag deltog, hvilket er en svarprocent på 51,1 %. De adspurgte dimittender havde færdiggjort deres uddannelse i perioden 2001 til og med februar Undersøgelsen omhandlede vejen til det første job, betydning af studiejob og projektorientede forløb, rammer og indhold i første og nuværende job, uddannelsernes arbejsdmarkedsrelevans samt efteruddannelsesbehov (Bilag 3, s. 1-2). Universitetet har anvendt resultaterne af denne seneste dimittendundersøgelse i besvarelsen af dimittendernes beskæftigelsessituation, men det er uklart for akkrediteringspanelet, om og hvordan universitetet har forholdt sig til undersøgelsens resultater. Endelig redegør universitetet i høringssvaret for, at brug af alumnenetværket i undervisningssammenhæng er et aktuelt eksempel på anvendelse af dimittenddialogen. På kandidatuddannelsen i politik og administration blev der i efteråret 2010 afholdt en temadag for nye kandidatstuderende, som havde til formål at anskueliggøre, hvordan kompetencer fra uddannelsen finder anvendelse i forhold til de jobfunktioner, som dimittenderne typisk er ansat i. Repræsentanter fra alumnenetværket medbragte selv skriftligt undervisningsmateriale i form af aktuelle projekter eller sagsområder, og de studerende fik så til opgave først selv at finde frem til angrebsvinkler og løsningsforslag og herefter i dialog med repræsentanterne at vurdere resultaterne heraf. Temadagen fik en meget positiv modtagelse af de studerende, især da det styrkede bevidstheden om, hvordan såvel faglige, samarbejdsmæssige og formidlingsmæssige kompetencer anvendes i en konkret politisk-administrativ sammenhæng. (Høringssvar, s. 2). Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsernes dimittender er etableret gennem alumnenetværket, og at universitetet fremadrettet løbende vil gennemføre dimittendundersøgelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenddialogen er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsernes kvalitet og relevans i forbindelse med dimittendundersøgelsen 2002 og temadagen i efteråret Akkrediteringspanelet stiller dog spørgsmålstegn ved dimittenddialogens løbende karakter, men vurderer overordnet universitetets dimittenddialog som tilfredsstillende. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelserne Universitetet har i nedenstående tabel dokumenteret, at mere end 90 % af bachelordimittenderne fra politik og administration samt samfundsfag fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet (Dokumentationsrapport, s. 5). 24

28 Gælder kun for kandidatuddannelserne Nedenstående tabel viser ledighedsfrekvensen for kandidater fra politik og administration samt samfundsfag i procent. Af tabellen ses, at ledighedsfrekvensen i 2005 var på niveau med det samfundsvidenskabelige hovedområde, mens den har været højere end på landsplan i 2006 og I 2006 var ledighedsfrekvensen dobbelt så høj som på landsplan. I den forbindelse lægger universitetet vægt på, at det absolutte antal ledige kandidater i politik og administration og samfundsfag var 11 (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet bemærker dog, at universitetet bør rette særlig opmærksomhed på problemet. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har dokumenteret, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Dimittendundersøgelsen fra 2009 anskueliggør, hvor dimittenderne fra politik og administration samt samfundsfag finder beskæftigelse, jf. nedenstående tabel. (Bilag 3, s. 32). I dokumentationsrapporten redegør universitetet for, at dimittender ansat i den private sektor typisk ansættes i konsulent- og rådgivningsvirksomheder, finansielle virksomheder eller inden for produktion og fremstilling. Dimittender ansat i staten er beskæftiget inden for administration, forvaltning eller undervisning, mens dimittender, der ansættes på kommunalt eller regionalt niveau bestrider administrative stillinger på forvaltningsniveau (Dokumentationsrapport, s. 6; Bilag 3, s ). Blandt jobfunktioner, som dimittenderne bruger nogen eller meget tid på i deres arbejde, oplister dimittenderne i dimittendundersøgelsen bl.a. - Analyse og/eller evaluering - Rådgivning/vejledning - Administration og sekretariatsfunktioner - Projektledelse - Udviklingsopgaver 25

29 - Økonomi- og regnskabsfunktioner - Strategisk kommunikation og formidling - Kvalitetsudvikling - Ledelse og organisation - Produktudvikling/innovation - Uddannelses- og undervisningsopgaver - Anden jobfunktion (Dokumentationsrapport, s. 6; Bilag 3, s. 37). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det vurderes, at aftagerkontakten er indledt gennem et aftagerpanel, men at dialogen ikke er systematisk eller løbende. Ligeledes vurderes dialogen kun i mindre grad at have indflydelse på uddannelsens kvalitet og relevans. Universitetet har desuden kontakt til andre aftagere, men akkrediteringspanelet anser det som uklart, om dialogen anvendes i udviklingen af uddannelsen. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet i flere tilfælde har anvendt dimittenddialogen i udviklingen af uddannelsernes kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet stiller dog spørgsmålstegn ved dimittenddialogens løbende karakter, men vurderer overordnet universitetets dimittenddialog som tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det vurderes, at aftagerkontakten er indledt gennem et aftagerpanel, men at dialogen ikke er systematisk eller løbende. Ligeledes vurderes dialogen kun i mindre grad at have indflydelse på uddannelsens kvalitet og relevans. Universitetet har desuden kontakt til andre aftagere, men akkrediteringspanelet anser det som uklart, om dialogen anvendes i udviklingen af uddannelsen. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet i flere tilfælde har anvendt dimittenddialogen i udviklingen af uddannelsernes kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet stiller dog spørgsmålstegn ved dimittenddialogens løbende karakter, men vurderer overordnet universitetets dimittenddialog som tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at ledigheden for dimittender i politik og administration samt samfundsfag er på niveau med eller lidt højere end det samfundsvidenskabelige hovedområde. Desuden vurderes dimittenderne at finde relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-6 Bilag: Bilag 1a Aftagerpanel Bilag 1b Referat fra møde i aftagerpanel Bilag 3 Kandidat- og aftagerundersøgelsen Høringssvar, s

30 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Politik og administration Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Samfundsfag Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelserne Uddannelserne i politik og administration og samfundsdag er primært tilknyttet Institut 2: Økonomi, politik og forvaltning, men derudover leverer også Institut 4: Historie, internationale studier og samfundsforhold, Institut 10: Uddannelse, læring og filosofi samt Institut 1: Sociologi, socialt arbejde og organisation undervisning til uddannelserne. Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for, at de forskellige forskningsmiljøer bag uddannelserne er: Forskningscentre ved Institut 2: Økonomi, politik og forvaltning: - Center for Comparative Studies (CCWS) - Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) - Organisations- og forvaltningsgruppen - Forskningsgruppen i Politisk Kommunikation og Deltagelse - Center for IT-ledelse (CIM). Forskningscentre ved Institut 4: Historie, internationale studier og samfundsforhold - Center for Comparative Integration Studies (CCIS) - Policy Studier - Center for kønsforskning (FREIA) - Contemporary History of Democracy and Democratization (CHI) - Research Center on Development and International Relations (DIR). Forskningscentre ved Institut 10: Uddannelse, læring og filosofi - Center for Uddannelsesforskning. Forskningscentre ved Institut 1: Sociologi, socialt arbejde og organisation - Center for Sociologiske Analyser af Sociale Transformationer (CASTOR) 27

31 - Sociologisk Analyse, Grund- og Anvendt forskning (SAGA) (Dokumentationsrapport, s. 7-16). Gælder kun for bacheloruddannelserne Universitet har opstillet sammenhængen mellem fag, fagansvarlige, forskningsområder og forskningstilknytning i et skema, hvilket der ses uddrag af nedenfor. Fag Fagansvarlig Forskningsområder Forskningstilknytning Professor Flemming Ibsen Løndannelse, flexicurity og fagforeninger CARMA Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser Lektor Jørgen Stamhus Løndannelse, arbejdsløshed og fagforeninger Lektor Wolfgang Zank Professor Anette Borchorst Lektor Johannes Andersen Professor Jørgen G. Andersen (orlov) Professor Birte Siim (Skema 2a, Dokumentationsrapport, s ). Økonomisk-politiske transformationer i Østeuropa Politisk intersektionalitet, velfærdspolitik og køn, magt og køn Demokrati og medborgerskab, politisk kommunikation og deltagelse, vælgeranalyser Vælgeranalyser, demokratisk medborgerskab, velfærdsstat, arbejdsmarked Globalisering, demokrati, køn, magt og politik CARMA CCIS FREIA (aug Institut for økonomi, politik og forvaltning) Politisk kommunikation og deltagelse CCWS FREIA Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelserne og uddannelsernes fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelserne I lighed med bacheloruddannelserne har universitetet udarbejdet en skematisk oversigt over sammenhængen mellem moduler, forskningsområder og forskningstilknytning for kandidatuddannelserne i politik og administration og samfundsfag (jf. dokumentationsrapporten, s , skema 2b og 2e). Organiseringen af undervisningsudbuddet på kandidatuddannelserne tager udgangspunkt i kerneområderne - Organisations- og forvaltning (Organisations- og forvaltningsgruppen) - Policyanalyse (CCWS og CARMA) - Politiks kommunikation og deltagelse (Forskningsgruppen Politisk kommunikation og deltagelse). Hvert semester udbydes dels seminarer inden for hvert modul og dels tværgående seminarer. Universitetet har angivet flere fagansvarlige til hvert af de tre moduler, da der er skiftende fagansvarlige afhængig af de konkrete seminarer, der udbydes det pågældende semester. Hovedansvaret for kerneområderne er dog fordelt i forskningsgrupperne nævnt i parentes ovenfor. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse og de skematiske oversigter over sammenhængen mellem moduler, forskningsområder og -tilknytning, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelserne og uddannelsernes fagelementer. 28

32 Forskningens samvirke med praksis Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelserne Som nævnt under kriterium 1 har Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning etableret to praktikernetværk, dels Netværket om politik og administration og dels SAMFunderviser.dk (Dokumentationsrapport, s. 3). Netværkenes primære formål er en synliggørelse af forskningen, hvilket sker gennem seminarer, der afholdes ca. tre gange om året. Netværket om politik og administration Baggrunden for netværket er et ønske om at skabe et vidensmiljø, der kan bringe forskning, offentlige myndigheder og erhvervslivet sammen i et unikt udviklingsmiljø om politik og administration. Formålet med oprettelsen af netværket er at få etableret et forum, dels for erhvervskontakt og projektsamarbejde og dels erfaringsudveksling for formidling af de aktiviteter, der foregår ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet (AAU). (poladm.aau.dk). Det seneste seminar blev afholdt i oktober 2010 med temaet Hvad skal Nordjylland leve af efter krisen?, hvor oplægsholderne bestod af forskere ved AAU og personer fra erhvervslivet. Derudover har emnerne bl.a. omfattet ledelse og organisering af sundhedsvæsenet, den kommunikerende forvaltning samt økonomiske og ikke-økonomiske incitamenter for ledige på arbejdsmarkedet (poladm.aau.dk). Netværket SAMFunderviser.dk Netværket er et forum for viden- og erfaringsudveksling, hvor undervisere fra uddannelsessektoren kan komme på forkant med den nyeste forskning, og hvor undervisere på AAU kan få indblik i de krav og forventninger, der stilles til nutidens og fremtidens kandidater i samfundsfag. ( ) Omdrejningspunktet for netværket er undervisning og formidling. Der lægges ved netværkets aktiviteter vægt på, at deltagerne får noget med hjem, som kan anvendes i egen undervisning eller formidling. (samfunderviser.dk). Det seneste seminar blev afholdt i 2010 med overskriften De monokulturelle danskere og de multikulturelle svenskere myte eller realitet? med oplæg af forskere ved AAU (samfunderviser.dk). På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at forskningen bag uddannelserne samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelserne Det overordnede ansvar for uddannelsernes tilrettelæggelse, udvikling og organisering påhviler studieleder Lene Dalsgaard (Supplerende oplysninger modtaget d. 22. september 2010). Uddannelsens tilrettelæggelse sker desuden gennem studienævnet, og ved at alle moduler har en undervisningsansvarlig fagkoordinator, der er ansvarlig for fagets udvikling og undervisning, jf. afsnittet om sammenhængen mellem forskningsområder og fagelementer ovenfor. Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for, at de fagansvarlige som hovedregel også fungerer som undervisere og indgår i projektvejledningen (Dokumentationsrapport, s. 16), og der er vedlagt CV er for studieleder og alle fagansvarlige forskere. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at uddannelsernes tilrettelæggere er aktive forskere inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelserne. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelserne Nedenstående tabel viser antallet af VIP, DVIP og ressourceudløsende studerende samt STUD/VIP-ratio i antal i kalenderåret 2008 på bacheloruddannelserne i politik og administration og samfundsfag. Da opgørelsens tal er fra 2008, inkluderer tabellen ikke studerende fra første studieår, da der på dette tidspunkt var 29

33 sammenlæsning for alle studerende på det samfundsvidenskabelige fakultet. Strukturen er fra foråret 2010 ændret således, at basisåret på samfundsvidenskab er reduceret til et fællessemester (1. semester) (Dokumentationsrapport, s. 20). (Supplerende oplysninger modtaget d. 22. september 2010). Af tabellen ses, at der er 33 VIP og 10 DVIP tilknyttet uddannelserne, hvilket giver en VIP/DVIP-ratio i antal på 3,3. Af nedenstående tabel ses årsværket for VIP og DVIP, STÅ-optjeningen samt STUD/VIP-ratioen i årsværk for kalenderåret 2008 for bacheloruddannelserne i politik og administration og samfundsfag. (Supplerende oplysninger modtaget d. 22. september 2010) VIP erne tilknyttet bacheloruddannelserne leverer således 2,47 årsværk, mens DVIP erne leverer 0,39 årsværk. Dermed leverer VIP erne 6,33 årsværk pr. DVIP årsværk. Til sammenligning er VIP/DVIP-ratioen på det samfundsvidenskabelige hovedområde for ,51, hvormed akkrediteringspanelet vurderer ratioen som væsentlig bedre end på hovedområdet. Gælder kun for kandidatuddannelserne Nedenstående tabel viser antallet af VIP, DVIP og ressourceudløsende studerende samt STUD/VIP-ratio i antal i kalenderåret 2008 på kandidatuddannelserne i politik og administration og samfundsfag. (Supplerende oplysninger modtaget d. 22. september 2010). Af tabellen ses, at der er 36 VIP og 4 VIP tilknyttet uddannelserne, hvilket giver en VIP/DVIP-ratioi antal på 9. Af nedenstående tabel ses årsværket for VIP og DVIP, STÅ-optjeningen samt STUD/VIP-ratioen i årsværk for kalenderåret 2008 for kandidatuddannelserne i politik og administration og samfundsfag. (Supplerende oplysninger modtaget d. 22. september 2010). VIP erne tilknyttet kandidatuddannelserne leverer således 2,82 årsværk, mens DVIP erne leverer 0,18 årsværk. Dermed leverer VIP erne 15,67 årsværk pr. DVIP årsværk. Til sammenligning er VIP/DVIP-ratioen på det samfundsvidenskabelige hovedområde for ,51, hvormed akkrediteringspanelet vurderer ratioen som væsentlig bedre end på hovedområdet. 30

34 Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelserne Antallet af ressourceudløsende studerende på bacheloruddannelserne angives for 2008 til 216. Da antallet af VIP er 33, er STUD/VIP-ratioen i antal lig 6,55, jf. tabellen ovenfor. Universitetet redegør i den forbindelse for, at dette må være et godt udgangspunkt for de studerendes mulighed for en tæt kontakt til underviserne (Dokumentationsrapport, s. 21). Som det ses af tabellen ovenfor er STUD/VIP-ratioen i årsværk for bacheloruddannelserne imidlertid 72,2. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at dette er en meget høj STUD/VIP-ratio, der indikerer, at det er svært for de studerende at opnå en tæt kontakt til underviserne. På besøget fremgik det, at de studerende ikke oplevede den høje ratio som et problem, selvom de dog lagde vægt på, at kontakten til underviserne blev bedre, jo længere man kom på uddannelsen, idet man på kandidatdelen i højere grad har holdundervisning frem for forelæsninger. Gælder kun for kandidatuddannelserne Antallet af ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelserne angives for 2008 til 158. Da antallet at VIP er 36, er STUD/VIP-ratioen i antal lig 4,39, jf. tabellen ovenfor. Universitetet redegør i den forbindelse for, at dette må være et godt udgangspunkt for de studerendes mulighed for en tæt kontakt til underviserne (Dokumentationsrapport, s. 21). STUD/VIP-rationen i årsværk er for kandidatuddannelserne 2,82/92,6 = 32,8, hvilket understøtter de studerendes udsagn om, at kontakten til underviserne bliver bedre på kandidatdelen. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at STUD/VIP-ratioen sandsynliggør, at studerende på kandidatuddannelserne har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne og forskningsmiljøerne omkring uddannelserne. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelserne Universitetet har udarbejdet en oversigt over publikationer i perioden fordelt på de forskellige institutter, der er tilknyttet uddannelserne i politik og administration og samfundsfag. Nedenstående tabel viser publikationer for Institut 2: Institut for økonomi, politik og forvaltning, der har det primære ansvar for uddannelserne. Der indgår 42 forskere i opgørelsen. (Supplerende oplysninger modtaget d. 22. september 2010). 31

35 Tabellen nedenfor viser publikationer for Institut 1: Institut for socialt arbejde og organisation. Antal forskere der indgår i opgørelsen er 15. (Supplerende oplysninger modtaget d. 22. september 2010). Tabellen nedenfor viser publikationer for Institut 4: Institut for historie og internationale forhold. Der indgår 45 forskere i opgørelsen. (Supplerende oplysninger modtaget d. 22. september 2010). Tabellen nedenfor viser publikationer for Institut 10: Institut for uddannelse, læring og filosofi. Der indgår 7 forskere i opgørelsen. (Supplerende oplysninger modtaget d. 22. september 2010). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående oversigter samt de vedlagte CV er (bilag 4), at forskningsmiljøet bag uddannelserne dels er aktivt og dels er af høj kvalitet. 32

36 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag Bilag 4: CV for uddannelsens tilrettelæggere Supplerende oplysninger modtaget d. 22. september

37 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Politik og administration Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Samfundsfag Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen i politik og administration Bacheloruddannelsens danske titel er bachelor i politik og administration og den engelske titel Bachelor of Science (BSc) in Public Administration. Universitetet redegør for, at Formålet med Bacheloruddannelsen i Politik & Administration er at give bachelorerne en række samfundsvidenskabelige og politisk-administrative kompetencer, der kvalificerer til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse og til at kunne arbejde med politisk-administrative udrednings- og analyseopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer, studieordningen 6 stk. 2 (Dokumentationsrapport, s. 22). Af kompetenceprofilen fremgår bl.a., at de studerende opnår en bred faglig viden om samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske, forvaltningsmæssige og internationalt orienterede fag- og problemområder, ligesom de skal opnå viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder. Derudover skal de kunne anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyse af politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger og selvstændigt kunne tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse samt forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag inden for det politiske og forvaltningsmæssige område (Studieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration, s. 2). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens titel, navn og kompetenceprofil. Gælder kun for bacheloruddannelsen i samfundsfag Universitetet angiver i uddannelsens studieordning bacheloruddannelsens danske titel til at være bachelor i samfundsfag og den engelske titel Bachelor of Arts (BA) in Social Science (Studieordning for bacheloruddannelsen i samfundsfag, s. 1). Universitetet redegør for, at Formålet med Bacheloruddannelsen i Samfundsfag er at give bacheloren en grundlæggende samfundsvidenskabelig kompetence, der sætter bacheloren i stand til at forbinde den aktuelle 34

38 samfundsmæssige udvikling med sociale, politiske og økonomiske mønstre og sammenhænge og selvstændigt at kunne identificere, formulere og analysere videnskabelige og konkrete problemstillinger. Uddannelsen kvalificerer den studerende til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse og til inden for samfundsfags fagområder at kunne arbejde med undervisning, udrednings- og udviklingsarbejde i offentlige og private virksomheder og organisationer, jf. studieordningen 5 stk. 2 (Dokumentationsrapport, s. 22). Af kompetenceprofilen fremgår bl.a., at de studerende opnår en bred faglig viden om samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske forvaltningsmæssige og EU-relaterede fag- og problemområder, ligesom de skal opnå viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder. Derudover skal de kunne anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyse af konkrete samfundsmæssige problemstillinger og selvstændigt kunne tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse samt forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag inden for det politologiske og sociologiske område (Studieordning for bacheloruddannelsen i samfundsfag, s. 2). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens titel, navn og kompetenceprofil. Gælder kun for kandidatuddannelsen i politik og administration Kandidatuddannelsens danske titel er kandidat i politik og administration, cand.scient.adm., og den engelske titel er Master of Science (MSc) in Public Administration. Universitetet redegør for, at Formålet for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration er at kvalificere kandidaten til selvstændigt og kritisk at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til politiske og forvaltningsmæssige/administrative problemstillinger i den offentlige og private sektor. Den studerende skal kvalificeres til varetagelse af akademiske funktioner inden for en række forskellige områder som: administration, politikudvikling, evaluering, undervisning og formidling af samfundsmæssige og politisk-administrative problemstillinger samt til deltagelse i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (studieordningen 6 stk.1) (Dokumentationsrapport, s. 23). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens titel, navn og kompetenceprofil. Gælder kun for kandidatuddannelsen i samfundsfag Kandidatuddannelsens danske titel er kandidat i samfundsfag, cand.soc., og uddannelsens engelske titel er Master Social Sciences. Universitetet redegør for, at kandidatuddannelsen kvalificerer til undervisning i gymnasieskolen og til selvstændigt at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til samfundsmæssige problemstillinger og inden for samfundsfags områder at kunne arbejde med udrednings-, analyse-, kommunikations- og undervisningsopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer (Dokumentationsrapport, s. 23). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens titel, navn og kompetenceprofil. Niveau Universitetet har ikke redegjort for, hvordan der er overensstemmelse mellem uddannelsernes kompetenceprofiler og kravene til hhv. bachelor- og kandidatniveau i kvalifikationsrammens bestemmelser. I studieordningerne er kompetenceprofilerne ikke struktureret efter kvalifikationsrammens opdeling i viden, færdigheder og kompetencer, men dette har universitetet forsøgt at gøre i dokumentationsrapporten. Eftersom der er en del uoverensstemmelser mellem de udarbejdede skemaer og kompetenceprofilerne ved, at sætninger er ændret, fjernet eller kommet til bemærkes det, at studieordningen er det juridisk gældende dokument, hvorfor den følgende vurdering har studieordningen som sit udgangspunkt. 35

39 Gælder kun for bacheloruddannelsen i politik og administration Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for bachelorniveauet i kvalifikationsrammen. Som eksempel kan sammenhængen opstilles for færdighedsdelen: Kvalifikationsrammen - Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. - Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. - Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikkespecialister eller samarbejdspartnere og brugere. Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark. Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloren opnår bl.a. evne til - Inden for det politiske og forvaltningsmæssige område at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyse af politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger. - Inden for det politiske og forvaltningsmæssige område selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag. - At vurdere og behandle større informationsmængder (data og litteratur) og kunne foretage mindre, selvstændige dataindsamlinger. - At formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form. Det bemærkes dog, at universitetet i dokumentationsrapporten ud over det politiske og forvaltningsmæssige område også anfører det sociologiske område under færdigheder. Akkrediteringspanelet anser det derfor som uklart, hvilken rolle sociologi tildeles på uddannelsen. Akkrediteringspanelet undrer sig desuden over, at kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i politik og administration udelader viden om EU, mens EU inkluderes i kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i samfundsfag. Dette vurderes at være relevant som følge af sammenlæsningsgraden mellem politik og administration og samfundsfag. Gælder kun for bacheloruddannelsen i samfundsfag Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for bachelorniveauet i kvalifikationsrammen. Som eksempel kan sammenhængen opstilles for vidensdelen: Kvalifikationsrammen - Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. - Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark. Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloren har - En bred faglig og flerfaglig viden om samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske og EUrelaterede fag - og problemområder. - Viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder viden om kvantitative/statistiske metoder og anvendelse af IT og kvalitative metoder - ( ) [kan] tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde. Gælder kun for kandidatuddannelsen i politik og administration Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil i nogen grad lever op til typebeskrivelsen for kandidatniveauet i kvalifikationsrammen. 36

40 Som eksempel kan sammenhængen opstilles for kompetencedelen: Kvalifikationsrammen - Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. - Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. - Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark. Kandidatuddannelsens kompetenceprofil - Deltage i fortløbende kommunikations-, udviklings- og projektarbejde og ledelse af projektarbejder i sammenhæng med interne og eksterne aktører. - Arbejde problemorienteret og tværfagligt samt indgå i projektorganiseringer. - Tilegne sig ny viden og at kunne omstille og forny sig i forhold til nye udfordringer og behovet for nye faglige kompetencer. - Samarbejde og arbejde i teams samt indgå i læringsmiljøer. Akkrediteringspanelet bemærker, at kvalifikationsrammens krav om viden som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning ikke eksplicit fremgår af studieordningens kompetenceprofil. Ligeledes er kvalifikationsrammens færdighed i at vurdere og vælge mellem fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder ikke at finde i studieordningens kompetenceprofil. Universitetet har dog tilføjet videnspunktet i dokumentationsrapporten (jf. dokumentationsrapporten s. 26), og akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort på baggrund af det øvrige dokumentationsmateriale og universitetsbesøget, at de studerende opnår såvel det nævnte videns- og færdighedsniveau i løbet af kandidatuddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen i samfundsfag Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil i nogen grad lever op til typebeskrivelsen for kandidatniveauet i kvalifikationsrammen. Som eksempel kan sammenhængen opstilles for færdigheder: Kvalifikationsrammen Kandidatuddannelsens kompetenceprofil - Skal mestre fagområdets/erns videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområderne. - At anvende samfundsvidenskabelige teorier og i analytisk sammenhæng at kunne analysere et eller forskellige emner på én gang og bruge denne viden systematisk. - Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets/ernes videnskabelige teorier, metoder og redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. - Selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af samfundsmæssige problemer og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag. - Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. - At kunne se samfundsmæssige relationer som konstruerede og dermed have blik for ændringer og ikke erkendte og udnyttede potentialer i offentlig og privat virksomhed. - Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form. - Deltage i forløbende kommunikations- udviklings- og projektarbejde i sammenhæng med interne og eksterne aktører. Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark. Akkrediteringspanelet bemærker, at kvalifikationsrammens krav om viden som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning ikke eksplicit fremgår af studieordningens kompetenceprofil. Ligeledes er kvalifikationsrammens færdighed i at vurdere og vælge mellem fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder ikke at finde i studieordningens kompetenceprofil. Univer- 37

41 sitetet har dog tilføjet videnspunktet i dokumentationsrapporten (jf. dokumentationsrapporten s. 26), og akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort på baggrund af det øvrige dokumentationsmateriale og universitetsbesøget, at de studerende opnår såvel det nævnte videns- og færdighedsniveau i løbet af kandidatuddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Studieordning for bacheloruddannelsen i politik og administration Studieordning for bacheloruddannelsen i samfundsfag Studieordning for kandidatuddannelsen i politik og administration Studieordning for kandiatuddannelsen i samfundsfag 38

42 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Gælder kun for bacheloruddannelserne Adgangskravene er de samme for såvel politik og administration som samfundsfag, hvorfor uddannelserne nedenfor behandles under et. Uddannelserne hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelserne kategoriseret som samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: - Dansk A - Engelsk B - Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. Uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Matematik B Universitetet redegør for, at eftersom samfundsfag ikke forudsættes som adgangskrav tilrettelægges uddannelsen således, at de studerende på 1. og 2. semester får en grundlæggende viden om og forståelse for politologi, økonomi og sociologi. Derimod tilrettelægges undervisningen i økonomi, kvantitativ metode og statistik med udgangspunkt i forudsætningen om matematik på B-niveau (Dokumentationsrapport, s. 30). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og bacheloruddannelsernes faglige niveau. Gælder kun for kandidatuddannelsen i politik og administration Universitet anfører følgende direkte adgangsgivende uddannelser i studieordningen: - Bachelor i politik og administration - Tilsvarende bachelor fra RUC - Bachelor i statskundskab Derudover kan studerende med andre bacheloruddannelser optages på baggrund af en individuel faglig vurdering i studienævnet (Studieordning for kandidatuddannelsen i politik og administration, s. 1). 39

43 I dokumentationsrapporten skriver universitetet, at kandidatuddannelsen i politik og administration bygger videre på det faglige niveau fra bacheloruddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 31), hvilket blev bekræftet af de studerende på universitetsbesøget. Akkrediteringspanelet vurderer således, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til kandidatuddannelsens faglige niveau og indhold. Gælder kun for kandidatuddannelsen i samfundsfag Optagelse på kandidatuddannelsen i samfundsfag forudsætter en bacheloruddannelse i samfundsfag. Universitetet redegør for, at kandidatuddannelsen i samfundsfag bygger videre på den tilegnede faglighed fra bacheloruddannelsen, herunder videregående studier af politologi og international politik, med henblik på at sikre de faglige mindstekrav til undervisning i gymnasieskolen. På kandidatuddannelsen udbydes desuden et kursus i pædagogik og samfundsdidaktik (Dokumentationsrapport, s. 31). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til kandidatuddannelsens faglige niveau og indhold. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelserne Studerende på politik og administration og samfundsfag følges ad til og med 4. semester. På AAU har man et samfundsvidenskabeligt fællessemester på 1. semester, som studerende på politik og administration og samfundsfag også følger, hvor økonomiske, politologiske og sociologiske problemstillinger introduceres. Hovedformålet med fællessemesteret er at lære de studerende at arbejde videnskabeligt og introducere det problemorienterede projektarbejde, som spiller en stor rolle uddannelsen igennem. På semester undervises de studerende i sociologi, politisk sociologi, samfundsøkonomi, politologi og samfundsvidenskabelig metode. Universitetet redegør for, at politik og administration-uddannelsens semester tager udgangspunkt i problematikker frem for discipliner kendetegnet ved en kombination af økonomi, politologi og sociologi. Derudover stifter de studerende bekendtskab med forvaltningsret (Dokumentationsrapport, s. 35). Samfundsfagsstuderende tager deres tilvalgsfag på 45 ECTS-point på semester og har således kun bachelorprojektet på deres centrale fag, samfundsfag. Akkrediteringspanelet vurderer at bacheloruddannelserne i politik og administration og samfundsfag er karakteriseret ved faglig progression fra 1. semester til 6. semester. I den forbindelse vurderes der at være progression i såvel bredde som dybde. Progression i bredden kommer til udtryk ved, at de studerende stifter bekendtskab med en række forskellige fagområder, herunder politologi, sociologi, økonomi, jura og samfundsvidenskabelig metode. Ligeledes sker der en progression i dybden inden for disse fagområder. Eksempelvis introduceres de studerende til samfundsvidenskabelig metoder og led i en videnskabelig arbejdsproces på 1. semester. På 2. semester kobles samfundsvidenskabelig metode med videnskabsteori, og udover viden om forskellige videnskabsteoretiske positioner kommer de studerende omkring indhold, design- og forklaringstyper inden for kvalitativ og kvantitativ metode. Endelig har de studerende på 3. og 4. semester fokus på designmæssige problematikker inden for kvalitativ og kvantitativ metode (Dokumentationsrapport, s. 36). Nedenfor har universitetet opgjort frafaldet for første år af bacheloruddannelserne i politik og administration og samfundsfag. 40

44 Tabellen viser, at frafaldet i 2007 er på niveau med hovedområdet, mens frafaldet i 2008 og 2009 er lavere end på hovedområdet. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at bacheloruddannelserne i politik og administration og samfundsfag er karakteriseret ved faglig progression fra 1. semester til 6. semester. Det vurderes, at tilrettelæggelsen af bacheloruddannelserne i politik og administration og samfundsfag understøtter deres kompetenceprofiler. Ligeledes vurderes, at alle studerende på bacheloruddannelserne vil kunne nå målene i den konkrete uddannelses kompetenceprofil. Gælder kun for kandidatuddannelsen i politik og administration Kandidatuddannelsens faglige kompetence og identitet er bygget op om kerneområderne: - Organisation og forvaltning - Policyanalyse - Politisk kommunikation og deltagelse (Dokumentationsrapport, s. 38). Hvert semester udbydes dels moduler/seminarer inden for hvert af disse kerneområder og dels tværgående seminarer, der som minimum inddrager to af kerneområderne. De studerende har mulighed for selv at sammensætte indholdet i kandidatuddannelsen under hensyntagen til sprednings- og formkrav. Således er kravet til spredning, at de studerende skal have 10 ECTS-point inden for hvert kerneområde. Derudover skal der skrives mindst to projekter i løbet af uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 38). I løbet af uddannelsen skal den studerende desuden vælge valgfag, studieophold på andre danske eller udenlandske universiteter eller et projektorienteret forløb, hvilket skal udgøre mindst 10 ECTS-point og maksimum 30 ECTS-point (Dokumentationsrapport, s. 39). Som hjælp til at sammensætte en individuel kompetenceprofil skal den studerende udarbejde et studieprogram for uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 39; Studieordning for kandidatuddannelsen i politik og administration, s. 9). Akkrediteringspanelet anser dette som positivt, da det vurderes at kunne understøtte den enkelte studerendes muligheder for at kunne planlægge sin uddannelse og bidrage til at sikre, at alle studerende kommer igennem uddannelsen. Det vurderes imidlertid at være uklart, hvordan udarbejdelsen af studieprogrammet finder sted i praksis, herunder om de studerende kan få hjælp til udarbejdelsen, og om der foreligger en oversigt over udbudte kurser de kommende semestre. Universitetet redegør for, at uddannelsens struktur giver mulighed for forskellige former for faglig progression: 1. Som progression i forhold til kerneområdets teoriområde og problemfelt: Den studerende kan vælge at specialisere sig i eet kerneområde og blot opfylde minimumskravene til faglig spredning. 2. Som progression i forhold til empirisk felt: Den studerende kan vælge at specialisere sig i et eller få områder (eksempelvis sygehusområdet, beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet m.m.), og behandle det valgte område ud fra de forskellige kerneområders optik. 41

45 3. Som progression i forhold til generalist kompetencer : Den studerende kan vælge at opnå viden, færdigheder og kompetencer, som spreder sig bredt på kerneområder, empiriske felter og tværgående områder (Dokumentationsrapport, s. 39). Uddannelsen afsluttes med et speciale, hvor den studerende ifølge dokumentationsrapporten skal gennemføre en analyse inden for et eller flere af kerneområderne og at relevante teorier og metoder herfra skal mestres og anvendes på en dybgående måde (Dokumentationsrapport, s. 39). Der stilles krav om selvstændighed i analysearbejdet og evne til kritisk at vurdere andres forskningsresultater og løsningsforslag ( ) (Studieordning for kandidatuddannelsen i politik og administration, s. 9). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at den studerende i specialeprocessen skal gøre brug af opnåede kompetencer fra kandidatuddannelsen, hvilket tydeliggør en faglig progression fra første til sidste semester. Akkrediteringspanelet vurderer, at der på uddannelsen lægges op til forskellige typer af progression, hvilket for den enkelte studerende fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af et individuelt studieprogram. Akkrediteringspanelet konstaterer, at der ikke er nogen obligatoriske fagelementer eller krav til de udbudte fags rækkefølge, herunder kan studerende på 1. og 3. semester følge de samme fag og bliver mødt med de samme faglige krav. Akkrediteringspanelet vurderer dog ikke dette som et problem, da fagene udbydes på kandidatniveau, og at det gennem spredningskravet sikres, at de studerende kommer rundt om uddannelsens kerneområder. Derved sikres en faglig progression i bredden. Universitetet har som det ses af nedenstående tabel opgjort frafaldet på kandidatuddannelsen i politik og administration for årgang For årgang 2006 er frafaldet mere end 33 % højere end på hovedområdet. Universitetet begrunder frafaldstallet med at studerende, der ikke har været studieaktive i 2 år udskrives fra uddannelsen. Akkrediteringspanelet anser imidlertid ikke dette som en egentlig årsag til frafaldet, ligesom det kritisk bemærkes, at universitetet ikke har gjort sig nogen overvejelser om eventuelle tiltag til at imødekomme et stigende frafald. Derudover har universitetet angivet status for frafaldet i april 2010 for årgang , hvor frafaldet opgøres til at være faldende. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at årgang 2008 ikke har kunnet være inaktive i 2 år på opgørelsestidspunktet, hvorfor sådanne studerende fortsat vil være indskrevne på uddannelsen. Tallet er dermed ikke nødvendigvis retvisende, og det vurderes endnu for tidligt at vurdere om en egentlig nedgang i frafaldet på uddannelsen har fundet sted. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen i politik og administration understøtter uddannelsens kompetenceprofil, og det vurderes, at alle studerende vil kunne nå målene i kompetenceprofilen. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen er karakteriseret ved faglig progression, hvis form kan variere i dybde og/eller bredde alt efter den enkelte studerendes interesser og ønsker til faglig profil. Gælder kun for kandidatuddannelsen i samfundsfag Kandidatuddannelsen i samfundsfag består af 75 ECTS-point inden for samfundsfag og 45 ECTS-point inden for tilvalgsfagets fagområde. Som det ses af nedenstående tabel har de studerende deres tilvalgsfag på 1. 42

46 og 2. semester, dog kun med 15 ECTS-point på 2. semester. Fra 3. semester er alle moduler lagt på samfundsfag. Kandidatuddannelsen i samfundsfag er struktureret således, at der indgår en række videregående moduler, herunder pædagogik og samfundsdidaktik samt politisk kommunikation og deltagelse eller valgfag. Derudover indgår modulet verdenspolitik: globalisering og regionalisering (modul 8) på kandidatuddannelsens 3. semester, som studerende i politik og administration har på bacheloruddannelsen. Dette modul afslutter opnåelsen af de grundlæggende minimumskrav til undervisning i gymnasieskolen (Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag, s. 3 7). Kurset i pædagogik og samfundsdidaktik har særligt fokus på ungdomsuddannelser og har til hensigt at give de studerende viden om aktuelle teoretiske og metodiske diskussioner inden for feltet (Dokumentationsrapport, s. 31). For så vidt angår progression på uddannelsen henviser universitetet til, at det sker gennem projektarbejdet gennem højere krav til viden, forståelse og færdigheder i forhold til selvstændigt at kunne tilrettelægge en undersøgelse af en videnskabelig problemstilling (Dokumentationsrapport, s. 40). Uddannelsen afsluttes med et speciale, hvor den studerende ifølge dokumentationsrapporten skal gennemføre en analyse inden for et eller flere af kerneområderne og at relevante teorier og metoder herfra skal mestres og anvendes på en dybgående måde (Dokumentationsrapport, s. 39). Der stilles krav om selvstændig i analysearbejdet og evne til kritisk at vurdere andres tilgange, begreber og forskningsresultater ( ) (Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag, s. 9). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at de studerende i specialeprocessen skal gøre brug af opnåede kompetencer fra kandidatuddannelsen, hvilket tydeliggør en faglig progression fra første til sidste semester. 43

47 Akkrediteringspanelet vurderer, at man ikke på samme måde som for bacheloruddannelsen kan tale om en faglig progression i dybden fra første til sidste semester på grund af kandidatuddannelsens struktur, herunder at der ikke er krav om fagenes rækkefølge, at studerende på 2. og 3. semester kan følge de samme fag og bliver mødt med de samme faglige krav. Akkrediteringspanelet anser dog ikke dette som et problem, idet moduler og valgfag udbydes på et kandidatniveau, og de obligatoriske fagelementer afslutter opnåelsen af undervisningskompetence i samfundsfag i gymnasieskolen, jf. afsnittet om uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler nedenfor. Det vurderes endvidere, at projektarbejdet og specialeskrivningsprocessen bidrager til en faglig progression. Universitetet har som det ses af nedenstående tabel opgjort frafaldet på kandidatuddannelsen i samfundsfag for årgang I 2005 er frafaldet på niveau med hovedområdet, mens det er markant højere i 2004 og Akkrediteringspanelet noterer sig dog, at den høje frafaldsprocent skyldes et lavt optag på kandidatuddannelsen i samfundsfag. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen i samfundsfag understøtter uddannelsens kompetenceprofil, og det vurderes, at alle studerende vil kunne nå målene i kompetenceprofilen. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen er karakteriseret ved faglig progression ved, at de faglige mindstekrav til undervisning i gymnasieskolen opfyldes, og ved at specialeprocessen kræver brug af opnåede kompetencer fra uddannelsens første tre semestre. Prøveformer Gælder kun for bacheloruddannelserne Der anvendes følgende prøveformer på bacheloruddannelserne: - Mundtlig gruppeeksamen på 1 ECTS-point på fællesemster - Mundtlig prøve med inddragelse af opgave(r) (ekstern censur) - Mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapport (ekstern censur) - Mundtlig prøve udgangspunkt i bachelorprojekt - Skriftlig 5-timers prøve (intern censur) - Skriftlig ugeopgave. Det bemærkes indledningsvist, at universitetet har tilladelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til at gennemføre ovenstående gruppeeksamen på det samfundsvidenskabelige fællessemester (Supplerende oplysninger modtaget d. 15. november 2010). Universitetet redegør for, at de skriftlige prøver har til formål at udprøve de studerendes viden om og forståelse af et fagligt område samt færdigheder i at anvende det faglige områdes begreber, teorier og metoder (Dokumentationsrapport, s. 42). Om den mundtlige prøve på baggrund af en projektrapport skriver universitet, at den omfatter både et kort mundtligt oplæg på baggrund af projektrapporten (evt. også i form af en perspektivering), og en eksamination/diskussion med udgangspunkt i rapporten og det mundtlige oplæg. Både kursus/seminarlitteratur og den litteratur, som er anvendt i projektet, indgår i den mundtlige prøve. Prøveformen sikrer, at den studerendes 44

48 viden afprøves både i dybden i forhold til den valgte problemstilling dvs. at den studerende skal begrunde en række valg og hermed nærme sig en virkelighedsnær situation, hvor konkrete, komplekse og sammensatte problemer skal håndteres eller løses. Hertil kommer, at prøveformen gør det muligt at afprøve i hvor høj grad den studerende har opnået færdigheder og kompetencer i at tilrettelægge en videnskabelig undersøgelse, afgrænse en problemstilling, udvælge og vurdere relevante teorier og metoder samt i samarbejde med andre gennemføre dette inden for en given tidsramme og formidle undersøgelsen på et professionelt niveau. (Dokumentationsrapport, s. 42). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er variation i uddannelsernes prøveformer, og at disse udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelserne Der anvendes følgende prøveformer på kandidatuddannelserne: - Skriftlig ugeopgave - Seminaropgave - Mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapport. - Mundtlig prøve med udgangspunkt i speciale - Opgave i forbindelse med projektorienteret forløb på 10, 20 eller 30 normalsider. Universitetet redegør for, at de skriftlige prøver har til formål at udprøve de studerendes viden om og forståelse af et fagligt område samt færdigheder i at anvende det faglige områdes begreber, teorier og metoder (Dokumentationsrapport, s. 42). Om den mundtlige prøve på baggrund af en projektrapport skriver universitet, at den omfatter både en kort mundtligt oplæg på baggrund af projektrapporten (evt. også i form af en perspektivering), og en eksamination/diskussion med udgangspunkt i rapporten og det mundtlige oplæg. Både kursus/seminarlitteratur og den litteratur, som er anvendt i projektet, indgår i den mundtlige prøve. Prøveformen sikrer, at den studerendes viden afprøves både i dybden i forhold til den valgte problemstilling dvs. at den studerende skal begrunde en række valg og hermed nærme sig en virkelighedsnær situation, hvor konkrete, komplekse og sammensatte problemer skal håndteres eller løses. Hertil kommer, at prøveformen gør det muligt at afprøve i hvor høj grad den studerende har opnået færdigheder og kompetencer i at tilrettelægge en videnskabelig undersøgelse, afgrænse en problemstilling, udvælge og vurdere relevante teorier og metoder samt i samarbejde med andre gennemføre dette inden for en given tidsramme og formidle undersøgelsen på et professionelt niveau. (Dokumentationsrapport, s. 42). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er variation i uddannelsernes prøveformer, og at disse udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler Gælder for bachelor- og kandidatuddannelsen i samfundsfag For at opnå undervisningskompetence i samfundsfag kræves viden inden for sociologi, økonomi, politologi, international politik og metodologi (jf. Vejledning nr. 5 af 18. januar 2006). Universitetet har sammenholdt moduler på politik og administration- og samfundsfagsuddannelserne og de faglige mindstekrav for undervisning i samfundsfag, som fremgår af Vejledning nr. 5 af 18. januar 2006 i et skema: 45

49 Akkrediteringspanelet undrede sig over angivelsen af valgfag i skemaet, men fik på universitetsbesøget afklaret, at universitetet anser de obligatoriske moduler for dækkende i forhold til de faglige mindstekrav. Fagenes indhold, kompetenceprofil og -mål fremgår af studieordningen for bacheloruddannelsen i samfundsfag (s. 4-9) og studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (s. 4-9). Som eksempel kan nævnes faget Økonomi, hvor det fremgår, at de studerende skal nå følgende læringsmål: Kompetenceprofil: Modulet giver bacheloren: - viden om økonomisk teori, herunder centrale samfundsøkonomiske grundbegreber og viden om konkrete økonomisk-politiske samfundsforhold både i national og international sammenhæng - viden om de økonomiske og politiske aspekter af den aktuelle økonomiske politik i Danmark og EU - indsigt i aktuelle teoretiske (økonomiske) konfliktflader med fokus på forholdet mellem stat og marked og de heraf følgende muligheder og begrænsninger for den økonomiske politik - indsigt i aktuelle samfundsøkonomiske problemkomplekser med vægt på institutionelle/strukturelle og politiske dimensioner 46