Lokal undervisningsplan for grundforløb.

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for grundforløb. 1. Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: SOPU København. Indgang og hovedforløb: Skolen er godkendt til at udbyde fællesindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, og er godkendt til at udbyde følgende erhvervsuddannelser der er henført til denne indgang: Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (Social- og sundhedshjælperuddannelsen) og trin 2 (Social- og sundhedsassistentuddannelsen) og Den pædagogiske assistentuddannelse. Vedr. praktiske oplysninger og ordensregler henvises til skolens hjemmeside under Uddannelser - Uddannelsesbog og fanebladet Praktiske oplysninger og ordensregler Fastsættelse af den lokale undervisningsplan: Undervisningsplanen til grundforløbet for fællesindgangen der retter sig mod social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse hospitalsteknisk assistent tandklinikassistent er blevet fastsat af skolen i et samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg vedr. socialog sundhedsuddannelserne juli Det er forudgået af dialog med samarbejdspartnere, der udbyder de to hovedforløb hospitalteknisk assistent og tandklinikassistent, som Social- og Sundhedsskolen København ikke udbyder. Undervisningsplanen vil blive revideret maj 2009 eller tidligere i forbindelse med etablering af lokalt uddannelsesudvalg for den pædagogiske assistentuddannelse Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Skolens værdigrundlag har fokus på Respekt, Åbenhed og Kvalitet, og er bærende i såvel tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning som i skolens hverdag. Skolens pædagogiske grundlag bygger på, at vi sætter elever og kursister i centrum. Vi mener at alle som eleven møder i forbindelse med sin uddannelse, har betydning for elevens gennemførelse og oplevelse af succes i uddannelse. Vi vægter en anerkendende tilgang og pædagogik og mener at et møde mellem skole og elev der er præget af høje forventninger, er forudsætningen for elevens succes i uddannelsen. August 2008 Side 1 af 13

2 Vores udgangspunkt er, at elever og kursister i læring er aktive deltagere som indgår i sociale relationer og medvirker til at udvikle læringsmiljøer, der er præget af gensidig respekt, tillid og mangfoldighed. Vores udgangspunkt er også at alle elever har udviklingspotentiale og har brug for forskellige udfordringer og former for støtte i forhold til at udvikle personlige og faglige kompetencer, opnå større og større nysgerrighed og selvstændighed være i en vekseluddannelse Den individuelle tilrettelæggelse af elevens uddannelsesforløb udmøntes i elevens personlige uddannelsesplan, som tager udgangspunkt i vurderinger af den enkelte elevs kompetencer. Der lægges vægt på, at realkompetencevurderingen sker i et samarbejde med eleven, hvor eleven er aktiv og gennem processen også selv bliver afklaret om egne styrker, læringsbehov og læringsstil. Endvidere lægges der vægt på at afklaringen, vurderingen og udmøntningen af den personlige uddannelsesplan sker i et samarbejde mellem elev, skole og praktik. Skolen lægger vægt på skiftet i fokus fra lærerens undervisning til elevens læring. Med fokus på ordet læring henvises til: resultaterne af de læreprocesser der finder sted hos den enkelte hvor læring betegner det der er lært eller den ændring der har fundet sted de psykiske processer der finder sted i den enkelte og som kan føre frem til resultaterne. Ordet Læring og læreprocesser henviser til de samspilsprocesser mellem den enkelte og dennes materielle og sociale omgivelser., der direkte eller indirekte er forudsætninger for de indre læreprocesser og muligheden for læring. Dette er illustreret i følgende figur 1 1 Fra Illeris Læring August 2008 Side 2 af 13

3 samspil INDHOLD tilegnelse DRIVKRAFT INDIVID OMVERDEN Skolen ønsker også at understrege, at læring er en både kropslig, følelsesmæssig og kognitiv proces. Den skitserede læringsforståelse danner grundlag for og afspejles i skolens pædagogiske tilgang og praksis. Læring finder sted i forskellige læringsrum, både i hverdagslivet, i skole- og uddannelsessammenhæng, i arbejdslivet, i fritidslivet og kan være netbaseret. Læringsrum i skole- og uddannelsesammenhæng skal primært opfattes som en metafor. I skolen arbejdes der med forskellige læringsrum der hver især frembyder forskellige læringsmuligheder, stiller forskellige krav til elevernes måde at deltage på ligesom det betyder at lærerne varetager forskellige lærerroller. Læringsmuligheder og situationer etableres i åbne lærings miljøer omkring klynger af elever og et lærerteam. Grupperne er organiseret i forpligtende praksisfællesskaber, der hver har tilknyttet en tutor der har fokus på den enkelte og klyngens kompetenceudvikling og på praksisfællesskabet mellem eleverne i klyngen. Skolen støtter at eleverne deltager i praksisfællesskaberne gennem hele uddannelsen. Skolen vægter at eleverne arbejder praksisnært og med problemstillinger og situationer fra det kommende arbejdsområde. Skolen kvalificerer eleverne til erhvervslivet gennem en 37 timers ugentlig tilrettelæggelse af forskellige former for læringsaktiviteter. Skolen stiller faciliteter i det åbne læringscenter til rådighed for eleverne alle hverdage i tidsrummet mellem klokken 7 og 18. August 2008 Side 3 af 13

4 1.3. Overordnet bedømmelsesplan. Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt jf. hovedbekendtgørelse. Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolebevis, som udstedes til eleven når grundforløbet er gennemført. Det er hensigten med den løbende bedømmelse at eleven bliver aktiv i afklaring af eget niveau og læringsbehov at eleven får feed-back og inspiration og støtte til at formulere nye læringsmål og indsatser at udpege områder hvor der er behov for en forstærket indsats Bedømmelsesplanen indgår som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der arbejdes med en løbende evaluering af elevens udvikling af de faglige og personlige kompetencer hvor både eleven og tutor er aktive i den proces. På skolen opfatter vi evaluering som en kilde til refleksion i og refleksion over praksis. Bevidst og målrettet brug af evaluering og feedback ses som en kilde til læring og udvikling af praksis. I forhold til elevernes læring arbejdes der i videst muligt omfang med en dynamisk tilgang kaldet SMTTE, som står for Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag, Evaluering. Der henvises til skolens hjemmeside i Uddannelsesbogen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele som er beskrevet konkret på indgangsniveau eller uddannelsesniveau. Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakter) Prøver 1.4. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering. 1 Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan (en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer hvad enten de er erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdslivet eller i andre sammenhænge) Formelle kompetencer defineret som det eleven har papir på Ikke formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres f.eks. i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig i andre sammenhænge og som man ikke nødvendigvis har papir på. Denne realkomptencevurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortning af uddannelsen og på fastsættelse af et evt. højere niveau for f.eks. grundfag. August 2008 Side 4 af 13

5 2. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid ved prøver, tilvalg af anden støtte, behov for lektiecafe og evt. tilbud om mentor eller kontakt til fastholdelseskonsulent. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for støtte for at gennemføre uddannelsen. Realkompetencevurderingen sker inden for de første 2 uger af uddannelsesforløbet og munder ud i formuleringen af den personlige uddannelsesplan. Der lægges vægt på at gennemførelsen af realkompetencevurderingen sker i et samarbejde med praktikvirksomhederne for så vidt angår vurdering af de kompetencer der er knyttet til praktikuddannelsen, endvidere lægges der vægt på at eleven er aktiv gennem processen og selv bliver afklaret om egne styrker, læringsstil og lærings- og særlige behov for støtte. Endvidere lægges der vægt på, at afklaringen og vurderingen munder ud i at den personlige uddannelsesplan udformes i et samarbejde mellem elev, skole og praktik, og at der er truffet aftale om hvornår der evt. skal foretages en planlagt revurdering af den personlige uddannelsesplan. 1.5 Eksamensregler I eksamenskriterier for prøver der udarbejdes efter skolens bestemmelser, lægges der vægt på at prøverne afspejler de metoder som eleven er bekendt med fra daglige læringsaktiviteter. Der lægges vægt på at prøver har til formål at skabe læring. I de sammenhænge hvor der medvirker censorer i grund- og områdefag vil det være lærere fra andre uddannelsesinstitutioner. I den afsluttende prøve på grundforløbet vil det være lærere fra andre uddannelsesinstitutioner og i forhold til den afsluttende prøve på hovedforløbene indstiller skolen til undervisningsministeriet censorer fra praktikområdet. Eksamensregler for område/grundfag og afsluttende prøver fremgår af skolens hjemmeside i Uddannelsesbogen for de forskellige uddannelser. August 2008 Side 5 af 13

6 2. Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere: Eleverne på grundforløbet er knyttet til et lærerteam. Lærerne i teamet vil også være tutor for den enkelte og for en klynge af elever. Eleven kan kontakte sin tutor og teamets øvrige lærere i hverdagen i de åbne læringsmiljøer og på mail og efter aftale på telefon. Til indgangen er der knyttet uddannelsesvejledere, der udover samarbejde med tutor også har et udvidet samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning i forhold til elever som er under 25 år. Eleven kan kontakte skolens uddannelsesvejledning ved personlig henvendelse, på mail eller pr. telefon. Skolen har endvidere en fastholdelseskonsulent, der samarbejder med lærere og elever. Eleven kan kontakte fastholdelseskonsulenten ved personlig henvendelse i uddannelsesvejledningen, på mail eller pr. telefon. Der er et samarbejde mellem uddannelsesadministration, serviceafdelingen, skolens ledelse, lærere og elever om elevens uddannelse og hverdag på skolen. Uddannelsesadministrationen kan kontaktes ved personlig henvendelse, på mail eller pr. telefon. Endvidere vil der på grundforløbet være et samarbejde med bl.a. repræsentanter fra praktikvirksomheder, produktionsskoler og med Folkesundhed København. 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Uddannelsen er tilrettelagt i (tema)moduler. Temaerne er relateret til Hverdagslivsperspektivet som referenceramme. En illustration af hverdagslivsperspektivet fremgår af Uddannelsesbogen. I hverdagslivsperspektivet i uddannelsesmæssig sammenhæng er der fokus på tilværelsessiden, på arbejdspraksissiden og på mødet mellem tilværelsessiden og arbejdspraksissiden og den samfundsmæssige kontekst mødet foregår i. Hverdagslivsperspektivet er både en tilgang til det indholdsmæssige fokus i temaerne og en tilgang der sætter fokus på det enkelte menneske muligheder og betingelser for at håndtere hverdagslivet. Endvidere er det en tilgang der åbner muligheder for at få øje på de mange hverdagsliv og en tilgang der sætter fokus på læringsmuligheder i mødet mellem mennesker i forskellige sammenhænge. Uddannelsen på grundforløbet er opdelt i moduler kaldet læringsaktiviteter, som er knyttet til hver sit tema. Den bærende struktur i opbygningen af modulerne er som nævnt indholdsmæssigt knyttet til hverdagslivsperspektivet. Temaerne vil have fokus på børn/unge/voksne/ældre/handicappede/syge og på tilværelsessiden og mødet med de(n) August 2008 Side 6 af 13

7 professionelle og på de samfundsmæssige betingelser og rammer. Modulerne er indholdsmæssigt bygget op over en (ramme)fortælling hvortil der er knyttet læringselementer, der både kan være opgaver, øvelser og mange andre forskellige aktiviteter. Der er moduler som alene har de fælles kompetencemål som fokus og der er moduler hvor også de særlige kompetencemål indgår. Eleverne vælger moduler efter læringsbehov, interesse og uddannelsesfokus jf. den personlige uddannelsesplan. Et grundlag i de didaktiske og metodiske overvejelser er fokus på at etablere et læringsmiljø som imødekommer de særlige udfordringer der f.eks. kan være forbundet med at være en ung elev i uddannelse, og samtidig er der fokus på at imødekomme de behov der kan være for at opleve at man er i et uddannelsesmiljø der forbindes med en ungdomsuddannelse, hvor både frirum og det sociale samvær kan have høj prioritet samtidig med at voksenstøtte og hjælp til at etablere struktur kan være et behov. Endvidere er der i de didaktiske og metodiske overvejelser fokus på at etablere et miljø der imødekommer de særlige udfordringer der f.eks. kan være forbundet med at være ung eller voksen elev med flerkulturel baggrund. Metodisk lægges der i tilrettelæggelsen vægt på at eleverne er aktive og får mulighed for at inddrage egne erfaringer, reflektere og give og modtage konstruktiv feed-back. Eleverne kan arbejde individuelt og i grupper med opgaverne, ligesom de kan være tilrettelagt som projektopgaver eller mere styrede forløb, og der vil være mulighed for at eleverne kan arbejde virtuelt Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den ide, at støtte eleverne og give dem betingelser for at være aktive og udvikle deres personlige og faglige kompetencer. Der lægges vægt på at læring er en individuel proces der udfoldes i samspil med andre. Planlægningen har fokus på at kunne imødekomme forskellige læringsstile og medvirke til at respekt, tillid og mangfoldighed bliver til praksis i samværet og samspillet mellem eleverne. Der lægges vægt på at læring sker i et miljø der er præget af og som udvikler en Anerkendende tilgang. Der lægges vægt på at læring også er en kropslig, følelsesmæssig og kreativ proces. Undervisningen tilrettelægges: så eleven får hjælp og støtte til selv at udvikle viden og færdigheder og gøre nye erfaringer gennem arbejde og oplevelser med at løse og bearbejde opgaver, situationer og problemstillinger som er sagsorienterede (tværfaglig og helhedsorienteret). så den har nærhed og genkendelighed for eleverne i forhold til de beskæftigelsesområder som uddannelserne i indgangen retter sig mod. så den understøtter integration af it og innovative kompetencer I videst muligt omfang etableres kontakt til praktikvirksomheder så elever har mulighed for konkret at være i kontakt med kommende beskæftigelsesområder. August 2008 Side 7 af 13

8 For normale forløb af 20 ugers varighed eller derunder vil kontakt til praktikvirksomheder ske gennem små forløb og løsning af opgaver. Kun i forløb af længere varighed vil der være tale om at uddannelsen rummer praktikperioder f.eks. i form af virksomhedsforlagt undervisning. Organisering af undervisningen De moduler eleverne vælger, kan gennemføres i vilkårlig rækkefølge. Andre moduler er obligatoriske og følger en planlagt struktur i forhold til den enkelte elevs uddannelsesforløb og konkrete uddannelseslængde. I modulerne er der sammentænkning mellem udviklingen af de faglige og personlige kompetencer og kompetencemålene i grundfagene lægges ind i modulerne for de elever der skal nå dem. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse er et obligatorisk forløb for de elever der ikke i forvejen har et gyldigt bevis. Undervisningsdifferentiering Differentiering etableres både gennem uddannelsesplanlægningen og i relation til den enkelte elevs læringsbehov og standpunkt. I forhold til uddannelsesplanlægningen er differentiering muliggjort gjort gennem: fire grundforløbspakker der tilgodeser forskellige læringsbehov i forhold til opkvalificering, vejledning og afkortning (et forløb på 16 uger, 24 uger, 32 uger og 40 uger) gennem modulstruktur mulighed for at uddannelseslængde kan variere grundfag der kan vælges også på forskellige niveauer toning af uddannelse i form af valg af læringsaktiviteter (moduler), design af læringsmiljø og -muligheder der støtter op omkring forskellige læringsstile mulighed for at der kan arbejdes i forskelligt tempo og i forskelligt omfang med forskellige læringselementer fokus på tilegnelsesprocessen og kompetencer fokus på den løbende opfølgning på elevens kompetenceudvikling og feedback til eleven I forhold til den enkelte elev sætte ovenstående muligheder i spil sammen med den enkelte elev i forhold til dennes behov, forventninger og standpunkt være opmærksom på samt etablere og inddrage forskellig former for støtte som den enkelte elev har behov (f.eks. it, lektiehjælp etc.) udfolde refleksionsmuligheder gennem brug af logbog som kan rumme forskellige udtryksfomer. Tegninger, tabeller, oversigter, interviews, udklip, digte ligesom lyd og billeder m.m. kan indgå i logbogen i elektronisk form. inddrage og anerkende elevens erfaringer og forventninger August 2008 Side 8 af 13

9 Elevindflydelse Lærerne og primært tutorer på grundforløbet sikrer eleverne indflydelse på egen uddannelse ved at støtte op om elevernes opgave i forbindelse med planlægningen af sit uddannelsesforløb. Eleverne har i de forskellige moduler mulighed for at arbejde med forskellige læringselementer der f.eks. kan være lærerstyrede eller rumme mere selvstændige arbejdsformer. Lærerrolle Lærerne har forskellige roller og opgaver bl.a. at være designer at læringsmuligheder at være tutor at være vejleder at forestå lærerstyrede aktiviteter 2.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. På baggrund af elevens forudsætninger og behov udarbejdes den personlige uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer evt. godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af Elevernes skolebaggrund og evt. anden uddannelse Elevernes praktiske erfaring Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis En grundforløbspakke Fritagelse for undervisning (f.eks. 1.hjælp) Fritagelse for standpunktskarakter Fag på højere niveauer Forskellige former for støtte f.eks. lektiehjælp Uddannelsesplanen føres ajour når der sker ændringer i elevens planlagte uddannelsesforløb og altid ved overgangen til hovedforløbet. 2.4 Undervisningen i grundforløbet Det gælder for grundforløb og grundforløbspakker at der løbende bliver udbudt blokke af 4 lektioners varighed med elementær førstehjælp og brandbekæmpelse. Eksempel 1. Det obligatoriske grundforløb med en vejledende varighed på 20 uger Intromodul med realkompetencevurdering Temamodul obligatorisk Fælles kompetencemål Temamoduler valgfrit Fælles og særlige kompetencemål Afsluttende modul med Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve 2 uger 2 uger 3 moduler a 4 uger 4 uger August 2008 Side 9 af 13

10 Eksempel 2 Grundforløbspakke på 16 uger. (Afkortning) For elever der har forudsætninger for (realkompetencer) til at gennemføre et grundforløb tilfredsstillende på kortere tid Intromodul med realkompetencevurdering Temamodul obligatorisk Fælles kompetencemål Temamoduler valgfrit Fælles og særlige kompetencemål 2 uger 2 uger 2 moduler a 4 uger 4 uger Afsluttende modul med Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve Eksempel 3 Grundforløbsakke på 24 uger. God tid til læring. (Opkvalificering). For elever der har behov for mere sikkerhed i læsning, stavning og skrivning i en erhvervsrettet sammenhæng. Kompetenceudvikling der er knyttet til læsning, stavning og skrivning vil være integreret i alle moduler efter intromodulet. Intromodul med realkompetencevurdering Temamodul obligatorisk Fælles kompetencemål Temamoduler valgfrit Fælles og særlige kompetencemål Afsluttende modul med Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve 2 uger 2 uger 4 moduler a 4 uger 4 uger Eksempel 4 Grundforløbspakke på 32 uger. På vej (Udvidet vejledning) For elever der har dårlige erfaringer med læring og skole (populært sagt elever som er skoletrætte og/eller er meget uafklarede). En grundforløbspakke hvor der lægges vægt på at der i modulerne indarbejdes praksisnærhed til forskellige former virksomhedsområder. Intromodul med Temamodul obligatorisk realkompetencevurdering Fælles kompetencemål Temamoduler valgfrit Fælles og særlige kompetencemål 2 uger 2 uger 6 moduler a 4 uger 4 uger Afsluttende modul med Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve Eksempel 5 Grundforløbspakke på 40 uger. Dansk +. (Opkvalificering) For unge og voksne elever med anden etnisk baggrund og fokus primært på uddannelse i hovedforløbet: Social- og sundhedsuddannelsen. Der vil være fokus på erhvervsrettet andensprogsdansk, som vil blive integreret i alle moduler efter intromodulet. Intromodul med realkompetencevurdering Temamodul obligatorisk Fælles kompetencem ål Temamoduler valgfrit Fælles og særlige kompetencemål Vikrsomheds forlagt undervisning Temamoduler valgfrit Fælles og særlige kompetencemål Vikrsomheds forlagt undervisning 4 uger Temamodul valgfrit Fælles og særlige kompetencemål Afsluttende modul med Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve 2 uger 2 uger 2 moduler a 4 uger 4 uger 3 moduler a 4 uger 4 uger 4 uger 4 uger August 2008 Side 10 af 13

11 Oversigt over læringsaktiviteter Udover ovenstående forløbsoversigt fremgår den konkrete beskrivelse af læringsaktiviteter af uddannelsesbogen som er på skolens hjemmeside. Elevens arbejdstid Skoleperioderne gennemføres så elevens arbejdstid incl. forberedelse, hjemmearbejde og arbejde med projekter svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdesmarkedet. Der vil som hovedregel være krav om 30 timers tilstedevær på skolen og/eller med planlagte aktiviteter. I perioder med virksomhedsforlagt undervisning vil der som hovedregel være krav om 30 timers tilstedevær på virksomheden og øvrige tid med forberedelse og hjemmearbejde knyttet til den virksomhedsforlagte undervisning og uddannelsesforløbet i sin helhed. Eleverne har mulighed for dagligt at arbejde på skolen til klokken Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse Der lægges vægt på at bedømmelsen på grundforløbet sker i forhold til at det er grundlæggende kompetencer og med intentionen bag grundforløbet for øjet. Der lægges vægt på at bedømmelsen sker fra en anerkendende tilgang og med et fremadrettet perspektiv. Den løbende bedømmelse med elevens aktive medvirken er et centralt element i skolens kvalitetssikring og har fokus på opnåelse af faglige og personlige kompetencer. Faglige og personlige kompetencer: For hver læringsaktivitet udarbejder eleven en læringsaftale (se uddannelsesbogen ). Af læringsaftalen fremgår det hvilke faglige og personlige mål eleven har for den kommende periode. Der kan evt. udarbejdes flere læringsaftaler i de enkelte moduler. Udarbejdelse af læringsaftaler sker i et samarbejde mellem elev og tutor. Ved afslutningen af et modul evalueres læringsaftalen og der formuleres nye mål for den kommende periode. Løbende igennem modulet udarbejder eleven et læringstjekark som følger processen igennem modulet og som indgår ved evalueringen af læringsaftalen. Ved afslutningen af hvert modul formulerer de lærere der er tilknyttet elevens læring og uddannelsesforløb skriftligt en kompetenceprofil, som viser elevens progression i forhold til kompetenceudviklingen. Denne kompetenceprofil er synlig for eleven, så eleven løbende kan følge lærernes vurdering og så det kan indgå i planlægning af næste periode. August 2008 Side 11 af 13

12 Oversigt over bedømmelsesformer Fag Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Uddanelsesniveau mellem. Dansk (nomalt niveau F) Dansk (normalt niveau F) Erhvervsrettet andensprogsdansk Afsluttende projekt Grundforløbsbevis Bedømmelsesformer Når eleven har gennemført undervisningen udstedes rådets førstehjælpsbevis for de førstehjælpsmoduler, der er gennemført på tilfredsstillende vis jævnfør Dansk Førstehjælpsråds anbefalinger og retningslinjer. Standpunktskarakter Eleven kan, når det er begrundet i særlige forhold, lade sig indstille til prøve i dansk. Skolen kan vælge at afslutte faget med en standpunktskarakter. Eleven bedømmes i henhold til fagets mål. Skolen kan også vælge at afslutte faget med en eksamen. Det skal fremgå af de nærmere bestemmelser i skolens bedømmelsesplan, hvordan faget afsluttes. Grundforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve, hvor elevens tilegnelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til hovedforløb bedømmes. 7-trinsskalaen anvendes. Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis for gennemført grundforløb, såfremt eleven efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hovedforløb, herunder opfyldt eventuelle krav efter reglerne om den pågældende uddannelse for den eller de uddannelser, eleven ønsker at fortsætte i. 2.6 Eksamensregler Prøven vedr. det afsluttende projekt fremgår af Uddannelsebogen på skolens hjemmeside. August 2008 Side 12 af 13

13 2.7 Overgangsordninger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder grundforløbet efter den 1. juli Elever der genoptages på grundforløbet genoptages på de regler der er gældende for grundforløbet efter 1. juli Den lokale undervisningsplan revideres løbende i forhold til resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med de lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i Elevplan. 3.0 Læringsaktiviteter Læringsaktiviteter fremgår af Uddannelsesbogen på skolens hjemmeside. August 2008 Side 13 af 13