Brønderslev d. 3 september De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Transkript

1 Brønderslev d. 3 september De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

2 Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens Andersen Tlf

3 Er du vokset op i 50-, 60- eller 70-erne...? Hvis Ja? Hvordan kan du så stadig være i live?

4 Den gang var der ikke dette i biler: Sikkerhedssele Airbag eller Side-airbags

5 50 erne til 70 erne Børnene sad løse på bagsædet

6 50 erne til 70 erne Børnene cyklede uden cykelhjelm.

7 50 erne - 70 erne Børn blev ikke transporteret af forældre, men tog selv cyklerne når de skulle besøge vennerne eller i skole.

8 Hvem påvirker børnene? Forældre Professionelle Vennerne Medierne

9 Hvad er udgangspunktet? Hvordan er børn i dag? de er talende de aktive de kan samarbejde de er selvstændige de er kreative de er gode til at få ideer de har tidssvarende kompetencer

10 Men ikke alle børn er sådan. Nogle børn er: usikre ensomme socialt dårligt tilpassede urolige og rastløse udenfor fællesskabet

11 Foredrag - billeder

12 Hvilket børnesyn har vi? 12

13 Det du tror om børn og det du siger til børn og det gør i forhold til børn, får stor betydning for den måde, de udvikler sig på: Det du tror om mig, sådan er du mod mig, hvordan du ser på mig, hvad du gør ved mig, sådan bliver jeg (Professor M. Jennes)

14 Det anerkendende og ressourceorienterede børnesyn 1. Børn gør det bedste de kan i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer 2. Børn ønsker at være en del af et fællesskab 3. Børn ønsker mening i deres liv 4. Børn vil gerne tages alvorligt 5. Børn vil gerne høres og ses 6. Børn vil gerne respekteres 7. Børn vil gerne have det sjovt 14

15 Grundantagelser ift. børn Børn gør det rigtige, hvis de kan Children do well if they can (Ross Greene) Hvis børn ikke lykkes ift. de krav, forventninger mv., vi stiller i dagplejen, daginstitutionen eller skolen, er det de voksnes ansvar at finde ud af, hvad der står i vejen for barnet - så vi kan hjælpe barnet mod at lykkes 15

16 Hvad nu hvis grundantagelsen var: Børn gør det rigtige, hvis de vil Så siger vi typisk hvis der er problemer: Hun vil bare have opmærksomhed? Han vil altid bare have sin vilje Hun manipulerer med os? Han er ikke motiveret Hendes søster var på samme måde Ovennævnte forklaringer er udbredte og kan blive en undskyldning for ikke at gøre noget Barnet bliver opfattet som hovedproblemet

17 Anerkendende påstande eller pointer, som bør være styrende, når man skal samarbejde om børns udvikling

18 Påstand 1 Intet barn er et problem i sig selv. (Børn kan ikke være et problem, men kan være i vanskeligheder og når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret.)

19 Påstand 2 Adfærd som gøres til genstand for opmærksomhed gentager sig.

20 Påstand 3 Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet

21 Påstand 4 Enhver gør sit bedste Jens Andersen

22 Påstand 5 Børn handler i overensstemmelse med det der giver dem mest mening Jens Andersen

23 Påstand 6: Alle børn knokler for kontakt. Jens Andersen

24 Påstand 7 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)

25 Påstand 8 Ønsket om at være sammen med nogen er mere styrende for børns adfærd end det de er sammen om. Dvs. at fællesskab er et nøgleord. Jens Andersen

26 Påstand 9. Forældrenes holdninger og aktive deltagelse har betydning for om der bliver tale om inklusion eller eksklusion 26

27 Påstand 10 Når der er problemer i en klasse er der altid nogen voksne der bidrager til problemerne. Jens Andersen

28 Påstand 11 Den måde man forstår børnene på, og det sprog man bruger, har afgørende betydning for børnenes udvikling og muligheder. Jens Andersen

29 Om begrebet social arv. Det største problem for børn der kommer fra vanskelige sociale kår er ikke, at de kommer fra vanskelige sociale kår, men andre menneskers forestillinger om dem og forventninger til dem. (Morten Ejrnæs)

30 Børnenes perspektiv Når man tager udgangspunkt i børns perspektiver på deres liv, ser deres vanskeligheder ud til at udspille sig på baggrund af det almindelige børneliv med dets almindelige udfordringer om at være med blandt andre børn og skabe fællesskab om noget. Charlotte Højholt, 2011

31 Vi skal også gøre børnene dygtige men: 1. Dygtighed kræver 10 års træning. 2. Vi danskere tror, at det er nok, at give børnene selvværd. 3. Udvikling af dygtighed kræver voksne, der er modige nok til at lade deres børn møde sig selv som en fiasko, nederlag og skuffelse. Børn som kun kender sig selv som vindere udnytter aldrig deres talent fuld ud. Claus Holm er dekan på Århus Universitet(DPU)

32 Peter Bastian: I min barndom sagde far når vi faldt: Op at stå stor dreng, opfør dig som et mandfolk, mens mor pudsede næse og trøstede. Det lyder som århundredets kliché og jeg siger ikke, at kvinder kun trøster og mænd kun udvikler, men det er tvingende nødvendigt, at begge værdier er tilstede i børns opvækst. (Peter Bastian : Mesterlære, 2011, s. 49)

33 Professor Svend Brinkmann: Et fællesskab udvikles sjældent ved at fokusere på individer det er snarere omvendt: Fællesskabet er rammen for individets dannelse og udvikling!

34 Den bedste dagplejer, institution og skole for alle, er den hvor de voksne tager ansvaret for, at børnene ø oplever: Nærhed Glæde Fællesskab Læring Duelighed og dygtighed