Beskæftigelsespolitiske udfordringer en sammenfatning af Analyserapport 2008 og Kontrakt 2009

Transkript

1 Beskæftigelsespolitiske udfordringer en sammenfatning af Analyserapport 2008 og Kontrakt 2009 Marts 2008

2 2

3 Beskæftigelsesrådet Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland har offentliggjort Analyserapporten for 2008 og den Kontrakt, der er indgået med Arbejdsmarkedsstyrelsen for Omdrejningspunktet for Analyserapporten er en status og prognoser for det nordjyske arbejdsmarked samt en analyse af de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer i I 2007 er ledigheden faldet til et historisk lavpunkt, og beskæftigelsen er steget. Det betyder, at forebyggelse og afhjælpning af mangel på arbejdskraft er den største enkeltstående udfordring for de kommende års beskæftigelsesindsats. I Kontrakt 2009 er der fokus på Ministerens mål for Her præsenteres hovedbudskaberne fra henholdsvis Analyserapporten og Kontrakt Analyserapporten og kontrakten kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: I analyserapporten er analyserne af potentialet for at øge arbejdsudbuddet også opdelt på jobcentre. Beskæftigelsesrådet har i 2008 arbejdet med at fastlægge en vision for den nordjyske beskæftigelsespolitik: Et dynamisk arbejdsmarked i balance som bidrager til vækst og rummelighed. Visionen har et dobbelt sigte. For det første understreges, at beskæftigelsespolitikkens kerneopgaver er at understøtte, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, herunder at hjælpe de ledige, der er langt væk fra job, ind på arbejdsmarkedet. For det andet bygger visionen på den holdning, at gode resultater nås, når der er et samspil mellem beskæftigelses-, social-, erhvervs- og uddannelsespolitikken. En nærmere redegørelse for visionen kan findes i Beskæftigelsesrådets Kontrakt 2008 på hjemmesiden. Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregionen håber, at sammenfatningen vil være nyttig både i jobcentrenes arbejde med beskæftigelsesplanerne for 2009 og for øvrige beskæftigelsespolitiske aktører på det nordjyske arbejdsmarked. Erik H. Andersen Formand Beskæftigelsesrådet Nordjylland Karsten Simensen Direktør Beskæftigelsesregion Nordjylland 3

4 ANALYSERAPPORTEN: DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER OG FOKUSOMRÅDER Hvad er omdrejningspunktet i analyserapporten? Omdrejningspunktet for analyserapporten er at identificere potentialet for at øge udbuddet af arbejdskraft. Begrundelsen herfor er den historisk lave ledighed, risikoen for et demografisk betinget fald i arbejdsstyrken og dermed en øget risiko for, at der i de kommende år opstår yderligere situationer med mangel på arbejdskraft. Det er vigtigt at modvirke situationer, hvor virksomhederne ikke kan få arbejdskraft med de kvalifikationer, de har brug for, fordi mangelsituationer kan virke bremsende for væksten i Nordjylland. De gunstige konjunkturer har medført, at en større andel af de ledige er længere væk fra arbejdsmarkedet, end det hidtil har været tilfældet. Det stiller beskæftigelsesindsatsen over for nye udfordringer, hvor det i højere grad er nødvendigt at målrette og differentiere indsatsen, så den passer til den lediges konkrete behov. Samtidig stiller det virksomhederne over for flere udfordringer såsom at løse behovet for arbejdskraft med personer, som måske ikke umiddelbart imødekommer virksomhedens behov for kompetencer, at fastholde ældre og syge på arbejdspladsen og at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Endelig har mange af de personer, der af forskellige årsager står uden for arbejdsstyrken, en række problemer ud over ledighed, som i en vis udstrækning skal løses, før det er muligt at få en plads på arbejdsmarkedet. Udfordringen er at arbejde for, at denne gruppe kommer ind på arbejdsmarkedet. En gruppe, der påkalder sig særlig opmærksomhed, er sygedagpengemodtagerne, fordi der både har været en stor stigning i antal personer, der modtager sygedagpenge, og fordi der har været en stigning særligt i de lange forløb. Status på det nordjyske arbejdsmarked Udviklingen i befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed - og en prognose Der bliver færre yngre og flere ældre i befolkningen, og derfor er der også et fald i arbejdsstyrken. Udviklingen i befolkningens alderssammensætning sætter arbejdsmarkedet under pres. Samtidig er der en stigning i antal personer uden for arbejdsstyrken. Det har sandsynligvis to årsager. For det første kan der være flere, der ser sig nødsaget til at forlade arbejdsstyrken på grund af sygdom eller nedslidning, og en del går på efterløn og pension. For det andet kan det være et udtryk for, at flere af de unge går i gang med en kompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsen er steget fra 2005 til 2006, og det er en udfordring at undgå, at faldende arbejdsstyrke og mangel på arbejdskraft virker opbremsende på den positive udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen for mænd er faldet, mens den er steget for kvinder og personer med anden herkomst end dansk. Beskæftigelsen fordelt på brancher viser en udvikling, hvor beskæftigelsen inden for landbrug og industri falder, mens beskæftigelsen inden for de tertiære erhverv som forretningsservice stiger. De primære og de sekundære erhverv vejer dog fortsat mere i erhvervsstrukturen i Nordjylland end i hele landet. Ledigheden i Nordjylland er blevet mere end halveret fra 1997 til Der har været et kraftigt fald i ledigheden for både kvinder og mænd. Alligevel udgør kvindernes ledighed en større andel af den samlede ledighed. Alle aldersgrupper har haft glæde af det store fald i ledigheden, men de over 50 årige udgør fortsat den største andel af de ledige. Der er forskelle i regionen - en overgennemsnitlig ledighed i Vendsyssel og en særlig lav ledighed i Thy, Mors og Himmerland. 4

5 I Beskæftigelsesregionens prognose 1 ventes der stigende arbejdsstyrke fra 2006 til 2007 og fald i arbejdsstyrken frem til Faldet dæmpes dog af de initiativer i regeringens jobpakke, der ventes at reducere afgangen fra arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken forventes blandt andet at blive suppleret med udenlandsk arbejdskraft og med ældre, der bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Det vurderes, at der med et mindre fald i arbejdsstyrken vil være plads til at opretholde et højt beskæftigelsesniveau. Ganske vist ventes beskæftigelsen at stagnere i 2009, men det er på et ganske højt niveau. Som følge af konjunkturafmatning ventes beskæftigelsen af falde frem til Sammenlignet med 2008 er faldet på ca Ledigheden faldt fra 2006 til 2007 med 35,5 procent og ventes også at falde fra 2007 til 2008 for derefter at stige i takt med, at beskæftigelsen falder. Dog er faldet i ledigheden relativt afdæmpet, idet den faldende arbejdsstyrke modvirker stigningen i ledigheden. Fra 2007 til 2011 ventes ledigheden at være faldet med knap 300. Tabel 1: Beskæftigelsesregion Nordjyllands prognose for arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed. Februar Arbejdsstyrke pr. 1. januar * Udviklingsprocent arbejdsstyrken 0,3% 0,4% 0,0% -0,2% -0,2% -0,2% Beskæftigelse pr.1. januar * Udviklingsprocent beskæftigelsen 1,3% 1,6% 1,7% 0,0% -0,6% -0,2% Ledighed, året ** Udviklingsprocent ledigheden -17,6% -35,5% -11,7% 5,8% 4,5% 0,0% Prognosetallene er markeret med fed * Kilde: Danmarks Statistik. RAS. ** Kilde: Danmarks Statistik. CRAM Nedenstående figur beskriver et muligt scenarium for arbejdsstyrken i Nordjylland. Figur 2: Hypotetisk fremskrivning af arbejdsstyrke og beskæftigelse i Nordjylland Ledigheden falder pga. faldende arbejdsstyrke Ledige Underskud af arbejdskraft Arbejdsstyrken er mindre end antal beskæftigede i Arbejdsstyrke (16-64 år) Beskæftigelse 2006 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; Prog1 og Ras207 1 Prognosen er udarbejdet i forbindelse med Kontrakt

6 Fremskrivningen bygger på Danmarks Statistiks befolkningsprognose, en forudsætning om en uændret erhvervsfrekvens, og der er ikke taget højde for tilgang af udenlandsk arbejdskraft, fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet, ændret antal arbejdstimer pr. beskæftiget mv. Endvidere er beskæftigelsen i 2006 fremskrevet på et uændret niveau. Fremskrivningen viser, at arbejdsstyrken i 2020 kommer under niveauet for beskæftigelsen i Dermed sætter scenariet fokus på, at arbejdsmarkedet kommer under stigende pres fremover, hvis beskæftigelsen skal holdes på et uændret niveau. Det bliver nødvendigt at supplere den nordjyske arbejdsstyrke med for eksempel udenlandsk arbejdskraft, indpendling fra andre regioner og en stigende erhvervsfrekvens især for personer med anden herkomst end dansk. Befolkningens uddannelsesniveau er steget men knap halvdelen af befolkningen har ikke en kompetencegivende uddannelse En større andel af befolkningen har fået en kompetencegivende uddannelse hen over de seneste 10 år. Alligevel har knap halvdelen af den voksne nordjyske befolkning fortsat ikke en kompetencegivende uddannelse. Det viser sig også, at personer uden for arbejdsstyrken har et lavere uddannelsesniveau end de ledige, som igen har et lavere uddannelsesniveau end de beskæftigede. Uddannelse er altså i vid udstrækning vejen til beskæftigelse. Der er mangelproblemer på det nordjyske arbejdsmarked og det forventes at fortsætte Allerede i dag kan der konstateres udbredte mangelproblemer på det nordjyske arbejdsmarked. Virksomhederne har vanskeligheder med at rekruttere arbejdskraft både personer uden kompetencegivende uddannelse og personer med særlige kompetencer og uddannelser. Det er vigtigt, at jobcentrene markedsfører Jobnet, at virksomhedskontakten har fokus på de områder, hvor arbejdsmarkedet ikke regulerer sig selv, at der samarbejdes på tværs over kommune- og regionsgrænser, og endelig at der orienteres om mulighederne for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Derudover er det vigtigt, at rådgivning og opkvalificering af de ledige tager udgangspunkt i de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor der derfor er bedst mulighed for at få et job, og at de unge motiveres til at tage en kompetencegivende uddannelse. Det kønsopdelte arbejdsmarked øger risikoen for mangelproblemer Udbuddet af arbejdskraft og balancen på arbejdsmarkedet er blandt andet afhængig af, hvor fleksibel arbejdskraften er. Kønsopdeling øger risikoen for mangelproblemer. Faste kønsbestemte beskæftigelsesmønstre indsnævrer rekrutteringsgrundlaget til mange job, og det er ofte fag med en stærk overrepræsentation af det éne køn, der har rekrutteringsproblemer. Derfor skal der være fokus på at ændre kønsfordelingen i fag og erhverv, hvor der er flest mangel- og flaskehalsproblemer. Dette skal ske ved vejledning og opkvalificering af henholdsvis mænd og kvinder til fag, de ikke traditionelt orienterer sig imod. Det skal også ske ved at motivere virksomhederne til at være nytænkende, når de rekrutterer arbejdskraft. 6

7 Der er fokus på udbuddet af arbejdskraft Et overblik Beskæftigelsen er fortsat stigende, og ledigheden er historisk lav. I det følgende er der derfor fokus på, hvordan udbuddet af arbejdskraft kan øges. Nedenstående tabel viser antal fuldtidspersoner på forskellige forsørgelsesydelser. Det ses, at det især er personer på dagpenge, kontant- og starthjælp, sygedagpenge samt ledighedsydelse, der fortsat udgør et potentiale for at øge udbuddet af arbejdskraft. Tabel 3: Udviklingen i antal fuldtidspersoner på forskellige forsørgelsesydelser i Nordjylland Udvikling Udvikling Absolut Procent Absolut Procent A-dagpenge (jan-sept) ,5% ,2% Kontant- og starthjælp (jan-juli) ,6% ,8% Introduktionsydelse (jan-sept) ,2% ,9% Revalidering og forrevalidering (jan-sept) ,3% ,7% Sygedagpenge (jan-sept) ,4% ,0% Ledighedsydelse (jan-sept) ,2% -51-3,7% Fleksjob (jan-okt) ,9% 455 9,3% Førtidspension (jan-maj) ,8% ,4% Forsørgelse i alt ,8% ,3% Kilde: og egne beregninger Anm: Dagpenge, kontant- og starthjælp er opgjort som bruttoledighed, det vil sige ledige og aktiverede. Anm.: Der skal ved forsørgelse i alt tages højde for, at de enkelte forsørgelsesydelser er opgjort i forskellige perioder. Det vil sige, at forsørgelse i alt kun er et estimat på omfanget af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser i Nordjylland. Arbejdskraftreserven er faldet men mest for de dagpengeberettigede ledige Antal personer i arbejdskraftreserven 2 er faldet markant siden januar 2006, og faldet har fulgt udviklingen i ledigheden. I perioden er kontanthjælpsmodtagernes andel af arbejdskraftreserven steget, fordi ledighedsudviklingen især er kommet de personer, der er tættest på arbejdsmarkedet, til gode. Ca. halvdelen af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vurderes kun delvist at kunne matche den efterspørgsel, der er på arbejdsmarkedet. 3 Figur 4: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Nordjylland Januar 2006 til oktober Arbejdsmarkedsparate ledige som har været fuldtidsbruttoledige i de seneste 13 uger. 3 Udviklingen skyldes dog også til dels forskellige opgørelsesmetoder for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Sygemeldte dagpengemodtagere overgår til en anden ydelse og går derfor ud af arbejdskraftreserven, mens sygemeldte kontanthjælpsmodtagere fortsat oppebærer kontanthjælp og forbliver i arbejdskraftreserven. 7

8 M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M01 I alt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Faldet i arbejdskraftreserven er kommet både mænd og kvinder samt alle aldersgrupper til gode. Især kvinder og de 55 til 59 årige udgør et potentiale for at øge arbejdsudbuddet, fordi de udgør en stor andel af arbejdskraftreserven. Dagpengemodtagerne udgør fortsat det største potentiale for at øge arbejdsudbuddet. Deltidsbeskæftigelse er en kompliceret problemstilling Deltidsbeskæftigede vurderes også at udgøre et potentiale for arbejdsudbuddet. Det er dog ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvor stort dette potentiale er, fordi der er tale om en meget kompliceret problemstilling. Deltidsbeskæftigelse kan blandt andet være begrundet i vejrlig, spidsbelastningsperioder i løbet af dagen, at studerende har deltidsbeskæftigelse ved siden af studierne med videre. Endvidere er deltidsbeskæftigelse for mange indgangen til arbejdsmarkedet og til fuldtidsjob på ordinære vilkår inden for deres fagområde. Regionen vil i løbet af 2008 undersøge denne problemstilling grundigere. De ledige over 50 år og især aldersgruppen år Blandt de ledige personer over 50 år udgør de 55 til 59 år en særlig stor gruppe, og de bliver oftere ledige i mere end 3 sammenhængende måneder. Kvinder udgør en stor del af aldersgruppen, og mange er medlemmer af a-kasser, der er kendetegnet ved ingen eller kort kompetencegivende uddannelse, og mange har haft fysisk krævende arbejde. Denne gruppe udgør et potentiale for at øge udbuddet af arbejdskraft, men det er nødvendigt med en indsats, der har fokus på de lediges kompetencer, mobilitet og muligheder. Samtidig er det vigtigt at motivere virksomhederne til både at fastholde de ældre medarbejdere og være opmærksom på de ældres kompetencer, når de rekrutterer arbejdskraft. Figur 5: Udviklingen i arbejdskraftreserven opgjort på de årige i Nordjylland Januar 2006 til august

9 aug-07 jul-07 jun-07 maj-07 apr-07 mar-07 feb-07 jan-07 dec-06 nov-06 okt-06 sep-06 aug-06 jul-06 jun-06 maj-06 apr-06 mar-06 feb-06 jan år år 60 + år Kilde: De unge ledige under 30 år og især de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Gruppen af unge dagpengeberettigede ledige under 30 år har oplevet et stort fald i ledigheden hen over det sidste år, og gruppens ledighed er nu tæt på niveauet på landsplan. Generelt har de gode konjunkturer medført, at de arbejdsmarkedsparate unge er kommet i gang. 60 procent af kontanthjælpsmodtagerne under 30 år er imidlertid vurderet ikke arbejdsmarkedsparate. Det er en særlig stor udfordring at bringe denne gruppe tættere på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at jobcentrene fortsat har fokus på de unge både de arbejdsmarkedsparate og de ikke arbejdsmarkedsparate. Hvis de unge mister fodfæstet på arbejdsmarkedet, er der risiko for, at de bliver langtidsledige. Udfordringen er at få de unge i job og at understøtte, at unge uden en uddannelse får kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Personer med et handicap udgør også et potentiale Der er desværre ikke statistik, som gør det muligt at analysere potentialet for at øge udbuddet af arbejdskraft fra gruppen af personer med et handicap. Et bidrag fra Specialfunktionen for Job & Handicap peger imidlertid på, at beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe ligger væsentligt under beskæftigelsesfrekvensen for den resterende del af befolkningen, og de beregner, at underbeskæftigelsen i Nordjylland er på ca beskæftigede. Der er ingen tvivl om, at der i gruppen er et potentiale for at øge arbejdsudbuddet, og at det kræver en målrettet indsats fra jobcentrene, en indsats, som også omfatter information og motivation af såvel de handicappede som virksomhederne. Udviklingen i ledigheden for personer med ikke vestlig herkomst har fulgt den generelle udvikling men gruppen har fortsat en overgennemsnitlig ledighed. Personer med ikke vestlig herkomst udgør et særligt potentiale for et øget arbejdsudbud. Potentialet er allerede kommet til udtryk, idet tilgangen til arbejdsstyrken i perioden 1997 til 2006 er kommet fra personer med anden herkomst end dansk, især personer fra ikke vestlige lande. Alligevel har gruppen fortsat en væsentlig lavere erhvervsfrekvens end den gennemsnitlige erhvervsfrekvens i Nordjylland. Der er en større andel uden for arbejdsstyrken. Årsagen kan dog være, at en større andel af disse unge i højere grad er i gang med en uddannelse. Selvom udviklingen i ledigheden for gruppen stort set har fulgt den generelle udvikling, har gruppen af personer med ikke vestlig herkomst en større andel arbejdsløse. Fremskrivningen af arbejdsstyrken viser, at hvis niveauet for arbejdsstyrken skal fastholdes og udvides fremover, er det nødvendigt, at denne gruppe opnår og fastholder en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. 9

10 Figur 6: årige befolkning procentvis fordelt på socioøkonomiske grupper. Alle og personer med ikke vestlig herkomst. Nordjylland % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Arbejdssty rke Arbejdsløse Beskæftigelse Udenfor arbejdsty rken Ikke vestlig herkomst 57% 11% 45% 43% Alle 76% 4% 72% 24% Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik Gruppen af personer med ikke vestlig herkomst er endvidere underrepræsenteret i en række brancheområder. Her er der derfor et særligt potentiale for at øge gruppens beskæftigelse. Kontanthjælpsmodtagerne de arbejdsmarkedsparate og især de ikke arbejdsmarkedsparate Blandt kontanthjælpsmodtagerne er de gode konjunkturer især kommet de arbejdsmarkedsparate til gode. I januar til juli 2007 sammenlignet med samme periode i 2006 er antal arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner på kontanthjælp faldet med 30 procent i Nordjylland, mens faldet for de ikke arbejdsmarkedsparate kun er på 5 procent. Nedenstående figur viser, at de ikke arbejdsmarkedsparate udgør 2,1 procent af arbejdsstyrken, mens de arbejdsmarkedsparate kun udgør 0,9 procent. Figur 7: Kontanthjælpsmodtagere. Fuldtidspersoner i procent af arbejdsstyrken, bruttoledighed, januar-juli

11 5 4 Procent Brsl Frh Hjør Jmb Mafj Mors Rbild Thi Vhim Aalb NJ DK Ikke-arbejdsmarkedsparate 1,8 2,2 2,1 1 1,8 2,4 0,9 1,4 1,4 2,9 2,1 2,3 Arbejdsmarkedsparate 1,1 1,1 0,8 0,5 0,7 1,1 0,3 0,7 0,8 1,1 0,9 1,1 Kilde: De ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere udgør også et væsentligt potentiale i forhold til at udvide arbejdsstyrken, og de gode konjunkturer giver en enestående mulighed for at få gruppen tættere på arbejdsmarkedet. Vejen til arbejdsmarkedet kan imidlertid være lang for gruppen, og det er nødvendigt, at jobcentrene tilrettelægger en indsats, der passer til målgruppens behov. Det vil ofte være nødvendigt med en langvarig og differentieret indsats, som omfatter såvel arbejdsmarkedsrettede tiltag, socialpædagogiske tiltag og behandlingstiltag. Sygefraværet er steget Sygefraværet i Nordjylland ligger efterhånden på niveau med ledigheden i regionen. Mens ledigheden og bruttoledigheden i Nordjylland er faldet markant fra starten af 2006 og frem, så er antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge steget. I november 2006 krydser antallet af sygedagpengemodtagere for første gang fuldtidspersoner i Nordjylland. I juli 2007 var der fuldtidspersoner på sygedagpenge. Til sammenligning udgjorde ledigheden i juli 2007 i alt fuldtidspersoner. Figur 8: Udviklingen i ledighed, bruttoledighed og sygedagpenge (fuldtidspersoner) Nordjylland

12 Antal fuldtidspersoner okt-04 dec-04 feb-05 apr-05 jun-05 aug-05 okt-05 dec-05 feb-06 apr-06 jun-06 aug-06 okt-06 dec-06 feb-07 apr-07 jun-07 Ledighed Bruttoledighed Sygedagpenge Kilde: Der er også sket en stigning i antal sygedagpengeforløb. Den største stigning har været for de lange forløb på over 52 uger. I juli 2007 sammenlignet med juli 2006 har der i Nordjylland været en stigning på 9 procent i de korte forløb på 0 til 4 uger, der har været en stigning på 20 procent i forløbene på 5 til 52 uger, og endelig er forløbene over 52 uger steget med 37 procent. En nedbringelse af antal personer på sygedagpenge kan yde et væsentligt bidrag til at øge arbejdsstyrken. Men det er ikke alle, der kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og en del vil kun kunne vende tilbage på særlige vilkår. Både virksomhederne og jobcentrene skal arbejde for at nedbringe antal personer på sygedagpenge. Systematisk viden om hvilken sektor og hvilken branche, sygedagpengemodtagerne kommer fra, og viden om årsagen til sygemeldingen er vigtige informationer for at kunne forebygge sygemeldinger og for at tilrettelægge forløb, der hurtigt og varigt kan få den sygemeldte tilbage i arbejde. Virksomhederne kan bidrage ved i højere grad at medvirke til at forebygge sygefraværet og til at fastholde ansatte, der er sygemeldte. Jobcentrene kan bidrage i kontakten med virksomhederne og ved at have fokus på målgruppen. Revalidering og forrevalidering er et vigtigt redskab Der har været et fald i revalidering og forrevalidering, og samtidig har der været en markant stigning i antal personer på sygedagpenge. Da revalidering er et effektivt redskab til at få personer på sygedagpenge ind på arbejdsmarkedet igen, skal jobcentrene opfordres til at være opmærksomme på brugen af revalideringsredskabet såvel virksomhedsrevalidering som uddannelsesrevalidering. Personer på ledighedsydelse skal i gang Personer på ledighedsydelse udgør også et potentiale. Antal personer på ledighedsydelse er steget kraftigt, og udfordringen for jobcentrene er at finde fleksjob både inden for det offentlige og det private som svarer til den restarbejdsevne, disse personer har. 12

13 BESKÆFTIGELSESRÅD OG BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLANDS KONTRAKT 2009 OG MINISTERENS MÅL OG INDSATSOMRÅDER Dette afsnit sammenfatter Kontrakten med fokus på Ministerens mål og indsatsområder i 2009, samt den regionale udmøntning heraf. Endvidere præsenteres hovedtallene for hvert af de tre mål Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven Beskæftigelsespolitisk indsatsområde: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Regionalt resultatmål: Regionen vil gennem intensiv opfølgning på resultater og i dialog med jobcentrene arbejde for, at arbejdskraftreserven i december 2009 er nede på personer. Regionen vil endvidere arbejde for, at arbejdskraftreserven i december 2010 er nede på personer og i december personer. Hovedtal om arbejdskraftreserven: I november 2007 var der i arbejdskraftreserven i Nordjylland Nordjylland har 12 procent af hele landets arbejdskraftreserve var dagpengemodtagere svarende til 73 procent På landsplan udgør dagpengemodtagerne 61 procent var medlemmer af a-kasserne 3F, HK, Kristelig og FOA, svarende til 64 procent af arbejdskraftreserven var arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere svarende til 27 procent På landsplan udgør kontanthjælpsmodtagerne 39 procent var kvinder svarende til 66 procent På landsplan udgør kvinderne 61 procent var i aldersgruppen år svarende til 21 procent På landsplan udgør årige 15 procent Der har været et fald i arbejdskraftreserven i november 2007 i forhold til november 2006 på personer svarende til 41 procent Faldet på landsplan var 38 procent I november 2006 udgjorde dagpengemodtagerne 79 procent. Faldet for denne gruppe fra november 2006 til 2007 har været 45 procent I november 2006 udgjorde kontanthjælpsmodtagerne 21 procent. Faldet for denne gruppe fra november 2006 til 2007 har været 24 procent 13

14 Ministerens mål 2: Sygedagpengeforløb Beskæftigelsespolitisk indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Regionalt resultatmål: Regionen vil gennem intensiv opfølgning på resultater og i dialog med jobcentrene arbejde for, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger nedbringes til forløb i december Regionen vil endvidere arbejde for, at antal sygedagpengeforløb over 26 uger i december 2010 er nede på forløb og i december forløb. Hovedtal om sygefraværet: I november 2007 var der sygedagpengeforløb over 26 uger i Nordjylland Nordjylland har 12,1 procent af hele landets sygedagpengeforløb over 26 uger var kvinder svarende til 62 procent På landsplan udgør kvinderne 61,2 procent Der har været en stigning på 917 sygedagpengeforløb over 26 uger, svarende til 29,7 procent i november 2007 i forhold til november 2006 På landsplan har der været en stigning på 22,0 procent 14

15 Ministerens mål 3: Ungeindsatsen Beskæftigelsespolitisk indsatsområde: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere bliver nedbragt i forhold til året før Regionalt resultatmål: Regionen vil gennem intensiv opfølgning på resultater og i dialog med jobcentrene arbejde for, at der i december 2009 højst er fuldtidsledige kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere unge under 30 år. Regionen vil endvidere arbejde for, at antal fuldtidsledige unge under 30 år er nede på i december 2010 og i december Hovedtal om de unge: I november 2007 var der fuldtidsledige under 30 år på dagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i Nordjylland Nordjylland har 12 procent af hele landets ledige under 30 år var dagpengemodtagere svarende til 33,5 procent På landsplan udgør dagpengemodtagerne 27,4 procent var modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Af dem var vurderet ikke arbejdsmarkedsparat, svarende til 58,8 procent. På landsplan er det 57,1 procent der er vurderet ikke arbejdsmarkedsparat var kvinder svarende til 60,1 procent På landsplan udgør kvinderne 59,2 procent Der har været et fald i antallet af fuldtidsledige under 30 år i november 2007 i forhold til november 2006 på personer svarende til 21 procent På landsplan har der været et fald på 16,0 procent 15