Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Storebæltskolen Specialskole

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Kvalitet - hvad er det?... 6 Skolens profil... 7 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering... 8 Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser... 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Elev-lærer ratio Anvendelse af lærernes arbejdstid Elevfravær Planlagte undervisningstimer Undervisningens gennemførelse Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Anvendelse af læsehandleplaner Initiativer i forbindelse med læseindsatsen De nationale Test Afgangselever på specialskoler Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater (og ungdomsuddannelse) Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Kompetencegivende lederuddannelse Medarbejder-kompetenceudviklingsplan Undervisningskompetencer / linjefag Specialpædagogiske kompetencer Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Inklusion og inklusionsfremmende initiativer... 21

3 3 Vejledere og særlige ressourcepersoner Anvendelse af konsulenter Elevernes trivsel LP-modellen Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Skole-hjem-samarbejde Anvendelse af Skole-Intra Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Kapitel 7: It i undervisningen Antal elever pr. nyere computer Antal elever pr. interaktiv tavle Anvendelse af it i daglig undervisning Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It i undervisningen Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø Fysisk aktivitet i skole/sfo Rusmiddelpolitik Anvendelse af naturskolearrangementer Uderummet som læringsmiljø Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed og uderummet som læringsmiljø Kapitel 9: Høringssvar Alle billeder i rapporten er fra Colourbox

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og 2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling ( rygsækmodellen ) blev en realitet for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en ny klasse. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 27 skolerapporter for: 21 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt -class - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 2 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører ikke under Skolechefens ledelse. Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It i undervisningen Sundhed og uderummet som læringsmiljø Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og Skolechefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011 blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar Tidsog procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af hovedrapportens bilag. Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået ny læreroverenskomst, vil det nogle steder ikke være muligt at sammenligne de nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter. Da denne skolerapport omhandler en specialskole, vil der forekomme udeladelser af enkelte underafsnit og tabeller, i forhold til skolerapporter fra de almene folkeskoler, fordi nogle områder ikke er relevante eller ikke lader sig svare på for netop specialskoler. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009. Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Integration Sundhed Agenda 21 Attraktive arbejdspladser De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Faglighed i inklusion Kompetenceudvikling Evaluering og dokumentation Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. 2 Udviklingsaftale for Center For Skole :

6 6 Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler, og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af hovedrapportens bilag. Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere, skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund. Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny skolestruktur i En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer, der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår. En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner, som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur. De tre overordnede visionstemaer er: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet. Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer. Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet. Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet skolers elevgrundlag er forskellig. Undervisningsministeriets rammebetingelser for kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er. Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitets-rapporten. Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle tænkelige områder. Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner ved data-indsamlingen.

7 7 Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI 3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder sammen-sætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning. Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og på at give eleverne et godt skolemiljø. Skolens profil Storebæltskolen optager børn med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning. Alle elever har, set ud fra et undervisningsmæssigt synspunkt, generelle indlæringsvanskeligheder som det primære handicap. Årsagerne til elevernes udviklingshæmning kan være mange. For nogle af elevernes vedkommende er baggrunden medicinske diagnoser, f.eks. organiske hjerneskader og forskellige syndromer. En stor del af eleverne har ikke en egentlig diagnose. En række elever har desuden sekundære handicaps: nedsat hørelse eller syn, autisme, spasticitet, epilepsi mv. Storebæltskolen optager børn i den undervisningspligtige alder fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. Der er p.t. optaget 111 elever på skolen. Storebæltskolen har tilbud for børn med autismespektrumforstyrrelser som er normaltbegavede. I Indeværende skoleår omfatter dette tilbud otte børn. Storebæltskolen er en meget velfungerende skole som tilbyder vidtgående specialundervisning. Vision: Storebæltskolen er en anerkendende og inkluderende virksomhed, som skal danne og udvikle børnenes sociale, personlige og faglige kompetencer, så de hver især kan blive så selvhjulpne som muligt. Målsætninger: Vi hjælper vore elever til at blive så selvhjulpne som muligt. Gennem et tæt samarbejde med forældre, børnehaver, fritidshjem og voksenskole vil vi give vores elever et sammenhængende forløb fra børnehave til arbejdsliv. Vi skaber trivsel, tryghed og glæde hos eleverne. Vi styrker elevernes bevidsthed om deres egne muligheder og begrænsninger, så de selv bliver i stand til at give udtryk for, hvad de forstår ved livskvalitet. Vi samarbejder med forældrene om deres forventninger til skolen. Vi viser, at vi accepterer og respekterer barnets handicap, og vi ser det som vores opgave at hjælpe familierne til at lære at acceptere deres barns handicap. Vi medvirker til, at eleverne udvikler så store færdigheder og grundlæggende kundskaber, som hver enkelt elev formår. Fysisk aktivitet og sundhed prioriteres på linje med andre færdigheder. I hver klasse sikrer den individuelle handleplan, at alle elever i alle timer opnår det optimale udbytte. Vi udvikler vores undervisning gennem et fagligt og tværfagligt fællesskab internt på skolen og eksternt med andre special- og folkeskoler. Vi sikre, at personalet hele tiden er kompetent og veluddannet via deltagelse i efter- og videreuddannelseskurser såvel eksternt som internt for hele medarbejdergruppen. 3 Rapporten fra KREVI: Folkeskolens faglige kvalitet, maj

8 8 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering Storebæltskolen er med 111 elever Slagelse Kommunes største specialskole. Storebæltskolen er kendetegnet ved, at vi i mere end 25 år har oparbejdet en stor viden og indsigt i vores kerneområde, som er børn med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning. Vi har 72 medarbejdere fordelt på 11 faggrupper, som fungerer som en samlet enhed, og som på hver sin måde bidrager til, at den enkelte elev får det bedst mulige undervisningstilbud. På Storebæltskolen er det af central betydning, at der konstant er fokus på både udvikling og en stabil daglig drift. Storebæltskolen spiller en aktiv og udadvendt rolle i det lokale tværfaglige samarbejde i Slagelse Kommune, og sætter fokus på, at det tværfaglige bliver udviklet og styrket, med henblik på at skabe helhed i tilbuddene til børn og familier. Virksomhedens egne indsatsområder og udviklingsmål Indsatsområde 1: (Udsatte børn og familier) At der i samarbejde med Fritidshjemmet Solsikken udvikles et sammenhængende tilbud til børn og unge med særlige behov i alderen 6-18 år og deres familier Evaluering Pr. 1. august 2011 sammenlægges Storebæltskolen og fritidshjemmet Solsikken til én organisatorisk enhed. Sammenlægningen har til formål at: Højne kvaliteten af tilbuddet yderligere, både i forhold til børn og forældre og på institutionsniveau, så indsatsen i forhold til det enkelte barn bliver endnu mere præcist og mere nuanceret, og så fagligheden styrkes og synliggøres yderligere. Indsatsområde 2: (Kommunikation) Stort set alle elever på Storebæltskolen har store kommunikative problemer. For at øge læringsudbyttet for eleverne er der ansat to talepædagoger der, udover den normale taleundervisning, skal undervise eleverne i PODD (Pragmatisk Organiserede Dynamiske Displays) Der er blevet indrettet et fælles kommunikationslokale, hvor forskellige tovholdere (lærere, pædagoger, talepædagoger og terapeuter) skal arbejde med forskellige projekter. Indsatsområdet evalueres august Indsatsområde 2: (Sansetræning) For at øge læringsudbyttet for de multihandicappede elever er skolens lille sanserum blevet flyttet ned i stueetagen, i et lokale der er meget større. Der er blevet ansat en pædagog med særlige kompetencer inde for snoezel pædagogik, som skal arbejde tæt sammen med en tovholdergruppe bestående af terapeuter, lærere, pædagoger og pædagogiske medhjælpere. Indsatsområdet evalueres august Indsatsområde 3: (Faglighed i inklusion) Fremme en fælles kultur der tager udgangspunkt i en anerkendende, systemisk og evidensbaseret pædagogik. Evaluering: Skolen har i nu to år arbejdet efter LP-modellen. Alle lærere, pædagoger og terapeuter er ved at være fortrolige med modellen og modellen er blevet implementeret i praksis. Fra august

9 skal fritidshjemmets pædagoger samt alle pædagogiske medhjælpere kompetenceudvikles i LP-modellen. Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Storebæltskolen har valgt at sætte fokus på seksualpolitik, da mange handicappede elever har store udfordringer med dette tema. Måske vil det give mening at drøfte dette tema på alle skoler.

10 10 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1 viser antal elever og klasser på skolen og klassekvotienten i skoleåret 2010/2011. Specialskolerne løfter forskellige opgaver, og derfor kan klassekvotienterne ikke være direkte sammenlignelige mellem skolerne. Tallene er opgjort 5.september Data er indhentet fra Tabulex. Tabel 1 Storebæltskolen Antal klasser Antal elever Klassekvotient ,4 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk med antallet af elever. For specialskolerne viser tabel 2 elev-lærer ratio på skoleniveau for 2010/2011. Specialskolerne løfter forskellige opgaver, og derfor kan elev-lærer ratio ikke være direkte sammenlignelige mellem skolerne. Data er indhentet fra UNI-C. Tallene er fra den 5. september. Tabel 2 Storebæltskolen Elev-lærer ratio 4,5 Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre og ændrede begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010. Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. Undervisning) og afgangsprøver.

11 11 Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de 3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (specialskoler). Den samlede opgørelse for specialskoler 2010/2011 indbefatter Attekærgård Heldagsskole, Havrebjerg Heldagsskole og Storebæltskolen. Den samlede opgørelsen for specialskoler 2009/2010 indbefatter kun Havrebjerg Heldagsskole og Storebæltskolen. Rosenkilde skole og Heldagsskolen under Broskolen er ikke med i UNI-C s opgørelse. Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2009 og Tabel 3 Storebæltskolen Gns. Skolen 2010/2011 Gns. specialskoler 2010/2011 Gns. Skolen 2009/2010 Gns. specialskoler 2010/2011 Undervisning 39,5 % 37,3 % 44,1 % 43,0 % Opgaver i 39,5 % 40,8 % 32,4 % 36,2 % tilknytning til undervisning Andre opgaver 21,0 % 21,9 % 23,5 % 20,8 % Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær på skolen, som er fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse fra forældre) og Lovligt fravær. Til sammenligning fremgår det kommunale gennemsnit. Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex. Tabel 4 Storebæltskolen Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2010/2011 5,4 % 0,7 % 4,0 % 10,1 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Skolen 2008/2009 3,8 % 1,0 % 3,9 % 8,8 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 %

12 12 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2010/2011 fordelt på de enkelte klassetrin. For specialskolernes vedkommende, er det første gang, de planlagte undervisningstimer fremgår af kvalitetsrapporten. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2010/2011. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i forhold til at nå definerede mål. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2010/2011 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5-22, ,5-112, ,5-52, ,5-82,

13 13 Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Opgørelsen kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, da den dækker hele skoleåret og er beregnet ud fra tydeligere defineret kategorier: Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker også over lærer fra klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen. Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i klasseteamet / afdelingsteamet. (Fast erstatningslærer ved lærers længevarende fravær indgår ikke her forudsat, at der undervises efter årsplanen) Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Tabel 7 Storebælt skolen klasse 4-6. klasse klasse 10.kl Gns. Kommunen Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses 100 % 100 % 100 % 100 % 92,15 % 0 % 0 % 0 % 0 % 7,12 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0,21 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0,61 % Er der udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær? Ja. I næsten alle klasser er der to-lærersystem. I alle klasser står der en "Vikarmappe" med opgaver til eleverne, som kan tages i brug af vikaren. I hvilken grad bliver principperne fulgt, og hvordan understøtter skoleledelsen i øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær? Principperne følges. Hvis begge lærer er fraværende, flyttes en lærer fra en anden klasse, der så overtager undervisningen. Alternativt deles en klasse, så eleverne kommer ind og følger undervisningen i en anden klasse.

14 14 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og 2010, samt gennemsnit for de kommunale specialskoler. Udgifter til undervisningsmidler har ikke været angivet i tidligere kvalitetsrapporter. Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale (f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elevaktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter og papirvarer. Tabel 8 Storebæltskolen Skolen 2010 Gns. specialskoler 2010 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Skolen 2009 Gns. specialskoler Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Elevfordeling Storebæltskolen har de sidste tre år sammenlagt flere klasser, således at der pr. 1. august 2011 er 12 normalklasser og tre ASF-klasser. Med et samlet gennemsnit på 8,8 elev pr. klasse i normalklasserne og med 2,6 elev i ASF-klasserne er Storebæltskolen blandt de mest rationelt drevne specialskoler i kommunen. Elev-lærer-ratio Elev-lærer ratioen på 4,5 er særdeles højt i specialskolesammenhæng Anvendelse af lærerens arbejdstid I skoleåret brugte skolens ledelse meget af lærernes tid på kompetenceudvikling, og tilsynsakkorder. Disse er begge blevet reduceret betydeligt, således at alle lærerne (der ikke har aldersreduktion) i det kommende år vil have minimum 674 årlige undervisningstimer. Elevfravær Storebæltskolen har generelt et meget lavt elevfravær taget i betragtning, at mange af eleverne modtager lægeordinerede behandlinger/kontrol, der ikke finder sted på matriklen, men i undervisningstiden. Planlagte undervisningstimer I forhold til planlagte timer ligger Storebæltskolen på niveau med de øvrige specialskoler. Undervisningens gennemførelse 100 % af timer er blevet gennemført. Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev udgør 2950 kr. Tildelingen er blevet kraftig reduceret de sidste mange år og udgør nu et minimum. Det er af central betydning at fastslå, at handicappede elever kræver flere ressourcer på. f.eks. lejrskoleophold, da flere af eleverne skal befordres i minibus. Flere af eleverne bruger nogle meget dyre IT-licenser og flere af eleverne skal sidde/ligge i specielt designet udstyr.

15 15 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet læsning er succeskriteriet, at skolerne udarbejder læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet vejledende læsehandleplaner for klassetrin 4. Tabel 9 viser, i hvilken grad skolen anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen. Tabel 9 Storebæltskolen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læse-indlæring? Skolen har pr. 1. august og pr. 1. september ansat to audiologopæder som bl.a. skal undervise og teste eleverne i kommunikative færdigheder. De nationale Test Resultaterne fra De nationale Test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. 4 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner:

16 16 Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Tabel 12 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad De nationale Test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 12 Storebæltskolen I høj grad I nogen grad Anvendelse af De nationale Test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke Afgangselever på specialskoler Gennemsnitsresultater for elever på specialskoler, der har deltaget i afgangsprøver, offentliggøres ikke i kvalitetsrapporten. Storebæltskolen oplyser, at de i skoleåret har haft 14 elever svarende til 9. Klasse og 8 elever svarende til 10. klasse. Der er ingen der har deltaget i afgangsprøver. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater (og ungdomsuddannelse) Storebæltskolens elever testes løbende af skolens talepædagoger, der i samarbejde med skolens lærere udarbejder og evaluerer individuelle elevplaner på alle elever. De individuelle elevplaner gennemgås og underskrives af elevens forældre to gange årligt.

17 17 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra afdækkede behov. Desuden har kommunale konsulenter forestået kurser for lærere i læsning og dansk som andetsprog, samt udbudt workshops. Langt de fleste medarbejdere i kommunen har desuden været igennem et kompetenceudviklingsforløb med henblik på at kunne anvende LP-modellen. Tabel 15 viser, i hvilket omfang de pædagogiske medarbejdere har deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling af kortere eller længere varighed. Tallene angiver det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Det samlede gennemsnit for hele kommunen fremgår også af tabellen. Tallene bygger på den kompetenceudvikling som ledelsen har godkendt. Ud over det opgjorte er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Storebæltskolen Medarbejdere 2010/2011 Medarbejdere 2009/2010 Længere kompetencegivende uddannelse Kurser i relation til LP-modellen Andre kortere kurser Skolen Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Gns. specialskoler Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Kompetencegivende lederuddannelse Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af lederne, senest 3 år efter ansættelse, skal have påbegyndt eller afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD niveau ved udgangen af Tabel 16 indikerer, om vi er på vej mod målet. Tabel 16 Storebæltskolen Andel af ledere ansat før 1. august 2008 der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PDeller master-niveau Skolen 0 % Gns. Specialskoler 25 %

18 18 Alle ledere på skoleområdet og skolekonsulenterne har deltaget i et længerevarende kompetenceudviklingsforløb i med titlen Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College Nordjylland. Uddannelsen har haft et omfang på 58 uddannelsessessioner, bestående af forelæsninger, fælles studier og samarbejde via internetbaserede aktiviteter. Uddannelsen blev afsluttet i april 2011 med udgivelsen af en artikelsamling på forlaget Dafolo 5. Medarbejder-kompetenceudviklingsplan Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 95 % af de pædagogiske medarbejdere har en kompetenceudviklingsplan. Tabel 17 indikerer om vi er på vej mod målet. Tabel 17 Storebæltskolen Andel af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan Skolen 100 % Gns. Kommunen 50 % Skolens kommentar: 75 % af alle pædagogiske medarbejdere deltager i kompetenceudviklingsforløbet vedrørende LP. hvor skolen skal i gang med det 3. år. De sidste 25 % påbegynder arbejdet efter sommerferien. Undervisningskompetencer / linjefag Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturvidenskabelige fag. I tabel 18 vises i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011. Tallene angives i procent af antal af lærere der underviser i faget. 5 Artikelsamlingen: Om at lede LP arbejdet i praksis :

19 19 Tabel 18 Storebæltskolen Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Skolen Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 88 % 6 % 89 % - 18 % 36 % 54 % 6 % 0 % 11 % - 36 % 54 % 36 % Ingen af delene 6 % 94 % 0 % - 46 % 10 % 10 % Gns. Specialskoler Andel af lærere der underviser i faget med linjefag 62,0 % 14,6 % 59,7 % 100 % 20,0 % 27,8 % 45,6 % Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence Ingen af delene 5,1 % 2,5 % 4,2 % 0 % 22,2 % 27,8 % 17,6 % 32,9 % 82,9 % 36,1 % 0 % 57,8 % 44,4 % 36,8 % Specialpædagogiske kompetencer Tabel 19 viser, hvorvidt de pædagogiske medarbejdere der varetager specialpædagogisk bistand (underviser eller understøtter undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte), har særlige specialpædagogiske kompetencer. Tabel 19 Storebæltskolen Skolen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik Gns. kommunen Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik Gns. Specialskoler Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik Med linjefag i specialpæd. eller med 27 % 29 % 32 % speciale C Ikke linjefag, men med et eller flere PDmoduler 16 % 15 % 10 % inden for området Ikke linjefag eller PD, men anden 36 % 32 % 41 % efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) Ingen af delene 21 % 23 % 17 %

20 20 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Ressourcer til kompetenceudvikling (gennemsnitligt timeforbrug pr. fuldtidsstilling) Længere kompetencegivende uddannelse: 40 timer pr. lærer (PD-moduler) Kurser i relation til at udvikle LP-modellen: 8 timer pr. lærer Andre kortere kurser: 10 timer pr. lærer Kompetencegivende lederuddannelse Begge ledere på skolen har i gennem deltaget i et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Slagelse kommune.

21 21 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Inklusion og inklusionsfremmende initiativer Et mål i udviklingsaftalen under indsatsområdet Faglighed i inklusion er, at styrke en organisation, der fremmer og understøtter, at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. Succeskriterier er, at der sættes fokus på ressourcetænkning og, at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering. Af tabel 22 fremgår det, i hvilken grad skolerne arbejder mod målet. Tabel 22 Storebæltskolen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsen arbejder målrettet mod inklusion af elever med særlige behov Medarbejderne arbejder inkluderende i deres møde med alle elever Medarbejderne er fagligt kompetente til at inkludere elever med særlige behov Forældrene informeres om vigtigheden af og forventningen til inklusion, evt. ved skolestart Der udarbejdes udvidede elevplaner for elever med særlige behov Handleguiden anvendes

22 22 Vejledere og særlige ressourcepersoner I udviklingsaftalen er et succeskriterium, at vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand i 75 % af arbejdstiden inden for området for at styrke videndeling og sidemandsoplæring på skolerne. Tabel 23 viser, hvilke medarbejdere skolen har tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson (med formelle kompetencer inden for området), om der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse, om 75 % af den tid, der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring, samt om der opleves en positiv effekt af indsatsen. Tabel 23 Storebæltskolen Skolen har medarbejdere der er tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson inden for området Der er udarbejdet funktionsbeskrivelse 75 % af den tid der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring Der opleves en positiv effekt af indsatsen Biblioteksvejledere Læsevejledere Engelskvejledere It- vejledere Matematik- Vejledere Naturfags- Vejledere AKTmedarbejdere DSAmedarbejdere

23 23 Anvendelse af konsulenter Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på skolerne for at implementere LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende tilgang til undervisningen. Af tabel 24 fremgår det, i hvilken grad ledelse og medarbejdere har anvendt de kommunale skolekonsulenter til konsultativ bistand og anden hjælp (f.eks. kurser og videndeling i netværk) i de sidste to skoleår og/eller har anvendt eksterne konsulenter (ikke kommunale) inden for en række områder. Tabel 24 Storebæltskolen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Har anvendt eksterne konsulenter Anvendelse af kommunens konsulenter Vedr. LP- modellen (herunder også PPR s bistand) Vedr. Dansk som andetsprog Vedr. It i undervisningen Vedr. læseindsats Vedr. Adfærd, kontakt og trivsel herunder specifikke områder som f.eks. ADHD Vedr. materialeudvælgelse Vedr. samarbejde og evaluering Vedr. specifikke vanskeligheder herunder testning Vedr. skoleorganisering Vedr. særlige etablerede tilbud, f.eks. specialklasser og gruppeordninger Andre områder inden for skoleudvikling

24 24 Elevernes trivsel Statusanalysen fra projekt Partnerskab om Folkeskolen har vist, at der er fremgang angående, hvor mange elever, der har det godt i skolen. I Statusanalysen 2009 var andelen af elever i kommunen, der gav udtryk for ikke at trives i skolen, på 6 %. Statusanalysen for 2011 er ikke fuldt afsluttet endnu, men et udtræk af foreløbige besvarelser viser, at tallet er faldet til 4 % (ud af 2300 elevbesvarelser). Af tabel 26 fremgår det, hvordan skolen kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen. Tabel 26 Storebæltskolen Ja Nej Mobbepolitik/trivselspolitik er udarbejdet/revideret inden for de sidste to år Der er foretaget LP-kortlægning ( klasse) x Der er foretaget andre former for trivselsundersøgelser inden for de sidste to år (evt. på klasse) Der er udarbejdet en konkret handleplan på baggrund af trivselsundersøgelserne Eventuelt hvilke værktøjer er anvendt til andre trivselsundersøgelser og hvilke trivselsfremmende initiativer har undersøgelserne givet anledning til? Vi er i gang med en ny trivselsundersøgelse og handleplan på området LP-modellen 6 LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Det er et værktøj til udvikling af læringsmiljøet på skolen med det formål, at øge elevernes trivsel, motivation og læring. LP-modellen baserer sig på forskning og har systemteorien som grundlag. Lp-modellen er implementeret over en 3-årig periode. I skoleåret 2011/2012 anvender alle folkeskoler i Slagelse Kommune Lp-modellen. Af tabel 27 fremgår det, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolens kultur er præget af den systemiske tænkning. 6

25 25 Tabel 27 Storebæltskolen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand Anvendelse af konsulenter Storebæltskolen har deltaget i en række netværk og arbejdsgrupper i samarbejde med CFS s-konsulenter. Skolen samarbejder dagligt med en række konsulenter i forbindelse med forskellige problemstillinger omkring elevernes handicap. Elevernes trivsel Vi er netop i gang med en UMV, som kommer til at ligge på skolens hjemmeside. Vi har været i gennem kortlægning to og efterfølgende arbejdet med resultaterne i de forskellige LP-team LP-modellen På de Pædagogisk Rådsmøde har alle lærere og pædagoger læst og drøftet Motivation og mestring af Terje Manger (første Pædagogisk Rådsmøde) Læringsmiljø og specialpædagogik af Niels Egelund (andet Pædagogisk Rådsmøde) Kommunikation i team og grupper af Preben Olund Kirkegaard mfl. (Teamsamarbejde)

26 26 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Skole-hjem-samarbejde Med overenskomsten OK08 er det ikke muligt at opgøre, hvor mange timer der anvendes til skole-hjem samarbejdet, da skole-hjem samarbejdet er en del af timepuljen til opgaver i tilknytning til undervisningen. Det betyder, at der ikke kan sammenlignes med tal fra tidligere kvalitetsrapporter. I stedet angives i tabel 28 om skolen har udarbejdet principper for skole-hjem samarbejdet. Tabel 28 Storebæltskolen Ja Nej Skolen har udarbejdet principper for skole-hjem-samarbejdet Anvendelse af Skole-Intra Skole-Intra er en digital kommunikationsplatform, som alle skoler i Slagelse Kommune har adgang til. Mulighederne i Skole-Intra udvikler sig hele tiden, og har et væld af værktøjer, som i de fleste tilfælde kan tilpasses den enkelte skoles eller klasses behov. Skole-Intra er et oplagt supplement i forbindelse med samarbejde og evaluering. Det består af fire forskellige platforme, der på visse områder kan spille sammen: Fællesintra (Fælles adgang for alle kommunens skoler) Personaleintra Forældreintra Elevintra Tabel 29 viser, i hvilken grad skolen anvender de fire platforme i Skole-Intra som et værktøj i hverdagen til kommunikation, samarbejde, udvikling og evaluering. Tabel 29 Storebæltskolen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Fælles-Intra Personale-Intra Forældre-Intra Elev-Intra Skolens kommentar: Forældre Intra indføres til september

27 27 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen under indsatsområdet Integration er, at lærerne er klædt bedre på til skole-hjem samarbejdet med de nydanske forældre. Et af midlerne er tre værktøjskasser 7, som er udviklet til formålet. Slagelse Kommune har været med i et pilotprojekt, under værktøjskassernes udvikling. De tre værktøjskasser har titlerne: Værktøjskasse til teammødet Værktøjskasse til skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Værktøjskasse til forældremødet Værktøjskasserne er udarbejdet med udgangspunkt i skolens samarbejde med de nydanske forældre, men er anvendelige til forældresamarbejde generelt. Derfor er alle skoler blevet spurgt om kendskab til og anvendelse af værktøjskasserne, selv om det ikke kan forventes, at skoler med få nydanske forældre, har kendskab til værktøjskasserne endnu. Tabel 30 Storebæltskolen Ja Nej Skolen har kendskab til værktøjskasserne Skolen bruger en eller flere af værktøjskasserne Skolens kommentar: Det er ledelsens opfattelse, at lærerne er klædt godt på i forbindelse med forældresamarbejdet. Alle klasselærere skriver hver dag besked om dagens aktiviteter i elevens bog. 7 Om værktøjskasser til skole-hjem samarbejde: C26A0E51F4F2/0/Praesentationafvaerktoejskassertilhjemmeside29410.pdf

28 28 Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner For hver elev i klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin udarbejdes elevplan og uddannelsesplan og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan. Elevplaner/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem samarbejdet. Af tabel 31 fremgår det, hvordan skolen arbejder med elevplaner/uddannelsesplaner. Tabel 31 Storebæltskolen Ja Nej Skolens elevplaner/uddannelsesplaner er elektroniske (købte eller selvudviklede) Skolen har udarbejdet principper for indhold og anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner Elevplanerne/uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen Eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning Elevplanerne/uddannelsesplanerne danner baggrund for forældresamtalen Hvilke værktøjer anvendes til elektroniske elevplaner/uddannelsesplaner (købte eller selvudviklede)? Evt. andet. Storebæltskolen har tre typer planer: 1) Individuel elevplan til alle elever 2) Individuel handleplan til alle elever 3) Individuel elevprofil til alle elever Alle planer ligger på intranettet og er selvudviklede.

29 29 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Tabel 32 viser, om skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Tabel 32 Storebæltskolen Ja Nej Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges Der anvendes løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav Der anvendes løbende elevportfolio og/eller elevlogbog Der anvendes løbende elevsamtaler og/eller elevinterviews Der anvendes redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. målcirkler, "kan/kan næsten", "rød-gul-grøn", "smileys" Evt. andet - noter nærmere nedenfor Evt. andet: Hvert andet år udarbejdes UVM, som ligger på skolens hjemmeside. Der udarbejdes kortlægningsundersøgelser i forbindelse med LParbejdet.

30 30 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Ressourcer afsat pr. lærer til forældresamarbejde En del af lærernes faktor i overenskomsten Ressourcer afsat pr. lærer til elevsamtaler En del af lærernes faktor i overenskomsten Anvendelse af Skole-Intra Alle elever har en personlig bog hvor medarbejdere og forældre skriver hver dag. Kendskab til og anvendelse af værktøjskasser til forældresamarbejdet Medarbejderne har kendskab til værktøjskasserne Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner Alle elever har individuelle elevplaner, hvor lærerne og terapeuterne løbende opstiller nye mål og evaluere de gamle mål. Pædagogerne udarbejder handleplaner i samarbejde med lærerne. Lærerne og pædagogerne udarbejder fælles elevprofiler. Alle planer ligger på intra og gennemgås med forældrene (som underskriver planerne) mindst to gange årligt. Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Se ovenstående

31 31 Kapitel 7: It i undervisningen Antal elever pr. nyere computer Tabel 33 viser antal elever pr. nyere computer og gennemsnit for hele kommunen for 2008/2009 og 2010/2011. Kun computere, der er under 5 år og har internetopkobling, er medtaget. Antal computere er opgjort pr. marts Tabel 33 Storebæltskolen Antal elever pr. Computer Skolen 2010/2011 Gns. kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. kommunen 2008/2009 2,0 2,1 1,1 2,5 Antal elever pr. interaktiv tavle Tabel 34 viser antal af elever pr. interaktiv tavle og gennemsnit for hele kommunen for de sidste to skoleår. Kun interaktive tavler, der benyttes til undervisning og er under 5 år gamle er medtaget. Tabel 34 Storebæltskolen Antal elever pr. interaktiv tavle Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2009/2010 Gns. Kommunen 2009/ ,1-52 Skolens kommentar: Der benyttes 0-1 kontakter, Flexiboard, talemaskiner osv. i stedet. Anvendelse af it i daglig undervisning It- og medier er en integreret del af folkeskolens fag. Kravene til elevernes it- og mediekompetencer indgår i Fælles mål for de enkelte fag og i Faghæfte nr I udviklingsaftalen er it i undervisningen et indsatsområde, hvor de fastsatte mål skal føre frem mod en bedre integration af it i fagene, bl.a. gennem FIIT-projektet 9, som endnu ikke er afsluttet. 8 It- og mediekompetencer i Folkeskolen faghæfte 48 %20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen/It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.ashx 9 FIIT-projektet (Fagenes Integration af IT). Et fagdidaktisk projekt for integration af It i fagene dansk, engelsk og matematik på mellemtrinnet. Projektet er forankret i Center For Skole med lærermiddel.dk som ekstern partner. Projektet er delvist finansieret af Undervisningsministeriet. Fire af kommunens skoler er involveret i projektfasen, der løber fra

32 32 Tabel 35 viser på hvilken måde, og en vurdering af, i hvilken grad it anvendes på skolen i den daglige undervisning. Tabel 35 Storebæltskolen Der undervises i og anvendes it-baserede værktøjsprogrammer, f.eks. tekstbehandling, regneark og præsentationer I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Der undervises i og anvendes it-baserede faglige læringsprogrammer, f.eks. skoleaftalen, egne licenser eller gratisprogrammer på nettet Der undervises i og anvendes søgning på internettet Der undervises i Web-etik og digital dannelse Undervisningen tilrettelægges så elever med læse-/skrive-vanskeligheder kan udnytte it som kompenserende redskab Skolens kommentar: I det kommende skoleår oprettes et it-faglokale som skal understøtte it i den daglige undervisning. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It i undervisningen Antal elever pr. nyere computer Der er ca. to elever pr. computer. Flere af eleverne har imidlertid individuelle talemaskiner. Antal elever pr. interaktiv tavle Skolen har én interaktiv tavle Anvendelse af it i daglig undervisning Vi er i gang med at oprette et kommunikationslokale, som har til formål at understøtte it i den daglige undervisning.