Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Transkript

1 Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Den ene er forebyggelsesstrategien, hvor der er fokus på at sikre social inklusion gennem igangsættelsen af tidlige forebyggende og ambulante indsatser. Den anden strategi er familieplejestrategien, der blev udarbejdet i 2008, og som har fokus på at øge andelen af børn og unge, der anbringes i familiepleje. Dette fokus på en tidlig forebyggende indsats og brugen af familiepleje, herunder med særlig fokus på netværksanbringelser, kan illustreres ud fra nedenstående indsatstrappe. Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsnummer: 16/ Sagsbehandler: Helle Fallesen Telefon: Telefon direkte: Der skal i alle sager foretages en konkret individuel vurdering af de behov for hjælp og støtte, som det enkelte barn/den enkelte unge har brug for. Et barns udvikling betyder, at behovet og dermed indsatsen kan forandre sig over tid. Side 1 af 6

2 Trappen er dermed ikke et udtryk for, at man skal betræde alle trin, eller at man ikke kan springe et trin over, hvis det er det rigtige. Af nedenstående tabel 1 fremgår det, at der fra 2015 til 1. halvår er sket et fald i antallet af helårsanbringelser på i alt tre helårspersoner. Det samlede antal helårsanbringelser på 597 i 1. kvartal er lig med budgettet for som helhed. Ses der nærmere på udviklingen inden for de enkelte foranstaltningstyper, er der fra 2015 til 1. halvår, i overensstemmelse med familieplejestrategien, sket en stigning i antallet af familieplejeanbringelser. Den største stigning i aktiviteten er sket på kost- og efterskoler og eget værelse, svarende til 11 helårsanbringelser. Til sammenligning er der sket et fald i antallet af døgninstitutionsanbringelser svarende til 17 helårsanbringelser. Faldet i døgninstitutionsanbringelser er primært sket på køb af interne pladser, og dette primært på Ungdomscentrets tilbud. Tabel 1: Udvikling i antal anbragte* børn og unge i perioden halvår Ændring Foranstaltning halvår halvår Familiepleje Netværksplejefamilie Kommunale plejefamilier Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Kost- og efterskoler, eget værelse I alt Udviklingen i anbringelsestallene er illustreret grafisk i nedenstående figur 1. Side 2 af 6

3 Figur 1: Udvikling i antal anbragte børn og unge halvår (helårsanbragte) Udvikling i anbringelser halvår Kost- og efterskoler samt eget værelse Døgninstitutioner og opholdssteder Familiepleje, inkl. netværksog kommunale plejefamilier Ses der nærmere på udviklingen i antallet af anbragte børn og unge fordelt på målgrupper, er der på udsatteområdet sket en stigning i aktiviteten fra 2015 til 1. halvår svarende til fem helårsanbringelser. På handicapområdet er der i modsætning hertil sket et fald svarende til otte helårsanbragte. Med hensyn til udviklingen i de forskellige foranstaltningstyper er denne illustreret i nedenstående to figurer. Side 3 af 6

4 Figur 2: Udvikling i antal anbragte børn og unge på handicapområdet halvår (helårsanbragte) Ovenstående udvikling dækker over, at der fra 2015 til 1. halvår er sket et fald i antallet af anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder svarende til syv helårsanbringelser og et fald på kost- og efterskoler svarende til en helårsanbringelse. Antallet af anbringelser i familiepleje er stort set status quo. Side 4 af 6

5 Figur 3: Udvikling i antal anbragte børn og unge på udsatteområdet halvår (helårsanbragte) På udsatteområdet er der i perioden 2015 til 1. halvår i overensstemmelse med udviklingen på handicapområdet sket et fald i antal anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder. Faldet er her på 12 helårsanbringelser. Samtidig er der sket en tilsvarende stigning på kost- og efterskoler samt eget værelse. På familieplejeområdet er der tale om en stigning på fem helårspersoner. Tiltag på anbringelsesområdet På anbringelsesområdet arbejdes der fortsat med afsæt i familieplejestrategien på at øge andelen af anbragte i familiepleje. Det andet indsatsområde er en fortsat styrkelse af den forebyggende indsats. Dette gælder med hensyn til de meget tidlige indsatser, men også med et fokus på de tungere forebyggende indsatser og mulighederne for at etablere mellemformer, hvor der eksempelvis arbejdes med forebyggende indsatser i hjemmet sideløbende med kortere tidsfokuserede døgnanbringelser. Side 5 af 6

6 Som et eksempel herpå arbejdes der på, at der, med virkning fra 2017 og i samarbejde mellem Ungdomscentret og myndighedsområdet, afprøves etablering af et tilbud, hvor en tidsbegrænset anbringelse på døgninstitution kombineres med, dels at forældrene sideløbende med anbringelse modtager intensiv forældretræning, og dels at der, efter at barnet/den unge flytter hjem fra institutionen, gennemføres et fuldt MST-forløb (Multisystemisk Terapi). Målet med tilbuddet er, at den unge efter endt anbringelse kan flytte hjem, og at familien kan få et godt og trygt familieliv igen, og at den unges eventuelle problemadfærd er ophørt eller stærkt reduceret. Målgruppen for tilbuddet vil være unge mellem år, som har alvorlige adfærdsvanskeligheder eller alvorlig mistrivsel, og hvor hjemmebaserede tiltag ikke kan anvendes på henvisningstidspunktet. MST anvendes i dag primært som en indsats, der skal forebygge anbringelse. Dermed involverer projektet en høj grad af metodeudvikling, da MST-metoden hermed overføres til en ny kontekst. Bilag: Udvikling i sager behandlet i Børn og Unge-udvalget halvår Side 6 af 6