Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Transkript

1 Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne i den danske grundskole. Først og fremmest beskrives udviklingen i antallet af elever i grundskolen fordelt på blandt andet skoletyper, klassetrin og klassetyper. Herefter beskrives skolestørrelse (målt ved elevtal) og klassestørrelser. Dernæst ses på en række baggrundsoplysninger om eleverne: Kønsfordeling, herkomst og forældrenes uddannelsesbaggrund. Sluttelig beskrives elevernes alder ved skolestart i 0. klasse og andelen af omgængere i 0. klasse. I et særskilt bilag til notatet ses tabellerne bag notatets figurer. Datakilde Oplysninger om elever og klasser indsamles af Danmarks Statistik og indarbejdes i Danmarks Statistiks Integrerede Elevregister (INTE). INTE er et forløbsregister og rettes bagud i tid. Det betyder, at opgørelser i dette notat ikke nødvendigvis stemmer fuldstændig overens med tidligere offentliggørelser af elevtal. Elevtallene opgøres som bestandstal pr. 30. september. Når der i notatet skrives 2011, dækker det således over elevtallene for skoleåret 2011/2012 opgjort pr. 30. september Størstedelen af tallene bag notatet kan også findes i Ministeriet for Børn og Undervisnings databank under Elevtal. Elevtal generelt Elevtal fordelt på skoletyper Det samlede elevtal i grundskolen har i den seneste 5-års periode været faldende. I 2007 var der således elever i grundskolen, mens det i 2011 er faldet til elever. Faldet er især sket i antallet af folkeskoleelever, mens antallet af elever i frie grundskoler er steget (Tabel 1). Denne udvikling fremgår også af Figur 1, hvor det ses, at andelen af folkeskoleelever i forhold til det samlede elevtal i grundskolen er faldet fra 81,4 % i 2007 til 79,6 % i 2011, mens andelen af elever i frie grundskoler er steget fra 12,9 % i 2007 til 14,4 % i 2011.

2 Andel elever i fht. samlet elevtal Andel elever i fht. samlet elevtal Tabel 1 Samlet elevtal i grundskolen fordelt på skoletyper, Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Efterskoler med særligt tilbud Kom. ungdomsskoler Specialskoler Dagbehandlingstilbud I alt Figur 1 Elever i grundskolen fordelt procentuelt på skoletyper, % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 81,4% 80,8% 80,4% 80,0% 79,6% 12,9% 13,2% 13,3% 13,8% 14,4% Årstal 84% 82% 80% 78% 76% 74% 72% 70% 68% 66% 64% Frie grundskoler Efterskoler med særligt tilbud Specialskoler Folkeskoler (højre akse) Efterskoler Kom. ungdomsskoler Dagbehandlingstilbud Note: Elevandelen i folkeskoler aflæses på højre akse, mens de øvrige aflæses på venstre akse. Elevtal fordelt på klassetrin Figur 2 viser antallet af elever i grundskolen fordelt på klassetrin. Figuren viser dels, at elevtallet på de forskellige klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse er stort set ens og dels, at denne fordeling er ret stabil over tid. Hvert klassetrin har således typisk omkring elever. I 10. klasse falder elevtallet til ca. lidt over det halve (i 2011 var der elever i 10. klasse). Side 2

3 Andel elever Antal elever Figur 2 Elevtal fordelt på klassetrin, BH 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8.kl. 9. kl. 10. kl. Klassetrin Note: Alle skoletyper og klassetyper er inkluderet. 10. klasse inkluderer også elever på 11. klassetrin. Elever i 10. klasse Der har igennem en årrække været en tendens til en svag stigning i andelen af elever, der fortsætter i 10. klasse. Ser man på overgangen til uddannelse efter 9. klasse, er det således i ,5 % af eleverne, der fortsætter i 10. klasse. Den tilsvarende andel var i ,6 % (Figur 3). Figur 3 Overgang til 10. klasse fra 9. klasse, % 55% 50% 57,0% 57,2% 54,6% 53,2% 50,9% 50,5% 47,5% 48,2% 48,9% 46,6% 47,0% 45% 40% 35% 30% Skoleår Note: Overgang til 10. klasse efter 3 mdr. Fra-uddannelse: 9. klasse (fuldført og afbrudt). Data kan genfindes i databank-perspektivet Overgang til uddannelse (EOU). Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Side 3

4 De elever, der vælger at fortsætte i 10. klasse, går typisk enten i folkeskole eller på efterskole, jf. Figur 4. Figur 4 Elever i 10. klasse fordelt på skoletyper, ,4% 1,1% 2,4% 7,2% 38,9% Efterskoler med særligt tilbud Efterskoler Folkeskoler Frie grundskoler 9,5% 37,5% Kom. ungdomsskoler Specialskoler Elevtal fordelt på klassetyper Elever fordelt på klassetyper og skoletyper Tabel 2 viser grundskolens elever fordelt på klassetyper. Samlet set går (95,6 %) af eleverne i normalklasser, mens (4,4 %) går i specialklasser og 352 i klasser for ældre tosprogede elever. På efterskoler og efterskoler med særligt tilbud registreres alle elever pt. som elever i ikke fuldt årgangsopdelte normalklasser. På specialskoler og dagbehandlingstilbud registreres alle elever som elever i specialklasser. På folkeskoler går 3,3 % af eleverne i specialklasser, mens det gælder 11,4 % af de kommunale ungdomsskolers elever. Kommunale ungdomsskoler har også en betydeligt højere andel af ikke fuldt årgangsopdelte normalklasser end de øvrige skoletyper. Side 4

5 Tabel 2 Elevtal fordelt på klassetyper og skoletyper, 2011 Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Specialklasser Klasser for ældre tosprogede elever Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Efterskoler med særligt tilbud Kom. ungdomsskoler Specialskoler Dagbehandlingstilbud I alt Note: Data kan også findes i databank-perspektivet EGS (Elevtal grundskole). I alt Skolestørrelser Gennemsnitlig skolestørrelse Målt på elevtal er folkeskoler gennemsnitligt betydeligt større end de øvrige skoletyper (Figur 5). Den gennemsnitlige skolestørrelse for folkeskoler er således 414 elever pr. skole, mens den for frie grundskoler er 199 elever pr. skole. Efterskoler har gennemsnitligt 109 elever, mens efterskoler med særligt tilbud har 73 elever pr. skole. Kommunale ungdomsskoler og specialskoler har omkring 50 elever, mens dagbehandlingstilbud er helt nede på 14 elever. Side 5

6 Andel skoler Figur 5 Gennemsnitlig skolestørrelse (elevtal) opdelt på skoletyper, 2011 Dagbehandlingstilbud 14 Specialskoler Kom. ungdomsskoler Efterskoler med særligt tilbud Efterskoler 109 Frie grundskoler 199 Folkeskoler Gennemsnitligt antal elever pr. skole Spredning i skolestørrelser Der er en betydelig spredning i skolestørrelsen for folkeskoler, jf. Figur 6. Ca. halvdelen af folkeskolerne har 400 elever eller derunder, mens den resterende halvdel har mere end 400 elever. 12,3 % af folkeskolerne har mere end 700 elever, mens kun 7 % har 100 elever eller derunder. For de frie grundskoler ser billedet noget anderledes ud. 32,6 % af de frie grundskoler har 100 elever eller derunder, og kun 13,4 % af de frie grundskoler har mere end 400 elever. Figur 6 Spredning i skolestørrelse (elevtal) i folkeskoler og frie grundskoler, % 32,6% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 7,0% 13,2% 10,9% 1 til til ,4% 6,3% 151 til ,3% 13,3% 10,6% 201 til 300 4,1% 301 til ,2% 6,8% 401 til ,1% 11,2% 2,7% 2,7% 501 til 600 Gennemsnitligt antal elever pr. skole 601 til ,3% 1,2% 701 og derover Folkeskoler Frie grundskoler Side 6

7 Gennemsnitligt antal elever pr. klasse Klassestørrelser 1 Den gennemsnitlige klassestørrelse er beregnet på basis af antal elever i hhv. folkeskoler og frie grundskoler divideret med antal klasser i hhv. folkeskoler og frie grundskoler. I beregningen af den gennemsnitlige klassestørrelse indgår kun klasser med mellem 10 og 35 elever, begge størrelser inklusiv. Det skyldes, at kvaliteten af data ikke er tilstrækkelig god. Den gennemsnitlige klassestørrelse er dermed forbundet med nogen usikkerhed. Kun fuldt årgangsopdelte normalklasser er inkluderet. Gennemsnitlig klassestørrelse Den gennemsnitlige klassestørrelse er steget i både folkeskoler og frie grundskoler i perioden I 2007 var den gennemsnitlige klassestørrelse i folkeskolen således 20,3 elever pr. klasse, mens der i 2011 var 21,1 elever pr. klasse (Figur 7). Generelt er klassekvotienten højere i folkeskolen - gennemsnitligt set er der således omkring 1,5 elever mere pr. klasse i folkeskolen end i de frie grundskoler. Figur 7 Gennemsnitlig klassestørrelse, ,5 21,0 20,5 20,3 20,3 20,4 20,6 21,1 20,0 19,5 19,0 18,5 18, ,2 19,3 19,5 Folkeskoler Frie grundskoler 18,0 17, Skoleår Note: I beregningen af den gennemsnitlige klassestørrelse indgår kun klasser med mellem 10 og 35 elever, begge størrelser inklusiv. 1 En klasse med over 28 elever kan etableres i forbindelse med forsøg, hvilket kræver godkendelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning til forsøgsdispensation fra folkeskolelovens 17, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan desuden, uden at det kræver forsøgsgodkendelse fra ministeriet, i særlige tilfælde tillade flere end 28 elever i klassen, dog ikke over 30, fx hvor en klasse i forvejen har 28 eller 29 elever, og der flytter elev(er) til skoledistriktet. Side 7

8 Spredning i klassestørrelser Ser man på spredningen i klassestørrelser (Figur 8) ses det, at den mest almindelige klassestørrelse for både folkeskoler og frie grundskoler er elever pr. klasse (omkring 60 % af klasserne for begge skoletyper har denne størrelse). De helt små klassestørrelser forekommer hyppigere på frie grundskoler her har 13,9 % af klasserne op til 14 elever pr. klasse, mens det kun gælder for 5,0 % af klasserne i folkeskolen. Omvendt er der en større andel af store klasser i folkeskolen. I folkeskolerne har 18 % af klasserne elever pr. klasse og 1 % af klasserne har elever pr. klasse. I frie grundskoler er det kun 6 % af klasserne, der har elever pr. klasse og 1 % af klasserne har elever pr. klasse. I alt er der tale om 209 folkeskoleklasser og 30 friskoleklasser, som har elever pr. klasse. Figur 8 Spredning i klassestørrelse, 2011 Note: I beregningen af den gennemsnitlige klassestørrelse indgår kun klasser med mellem 10 og 35 elever, begge størrelser inklusiv. Side 8

9 Elevernes kønsfordeling Samlet set er der en lille overvægt af drenge i grundskolen. 51,3 % af grundskolens elever er således drenge, mens pigerne udgør 48,7 %. Opdelt på skoletyper viser Figur 9, at der er en nogenlunde ligelig kønsfordeling på efterskoler, folkeskoler og frie grundskoler. Kommunale ungdomsskoler har en lille overvægt af drenge, mens efterskoler med særligt tilbud og især specialskoler og dagbehandlingstilbud har en betydelig overvægt af drenge. På specialskoler er der 72,3 % drenge og på dagbehandlingstilbud er andelen af drenge 73,5 %. Figur 9 Elevernes kønsfordeling opdelt på skoletyper, 2011 Folkeskoler Frie grundskoler Kom. ungdomsskoler Efterskoler med særligt tilbud Efterskoler Specialskoler Dagbehandlingstilbud 48,7% 51,3% 50,9% 49,1% 44,4% 55,6% 37,7% 62,3% 51,4% 48,6% 27,7% 72,3% 26,5% 73,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Andel elever Piger Drenge Elevernes herkomst Når man taler om herkomst, skelnes der mellem indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse: Personer med dansk oprindelse (dansk herkomst) er personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark 2. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark 3. 2 Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Side 9

10 Herkomst opdelt på skoletyper 89,6 % af de elever i grundskolen har dansk herkomst, mens 2,6 % (18.582) er indvandrere og 7,7 % (55.071) er efterkommere af indvandrere. Som det fremgår af tabel 3 går størstedelen af eleverne med udenlandsk herkomst i folkeskoler, mens en mindre del går på frie grundskoler. Tabel 3 Elevernes herkomst, opdelt på skoletyper, 2011 Dansk herkomst Uoplyst Indvandrere Efterkommere Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Efterskoler med særligt tilbud I alt Kom. ungdomsskoler Specialskoler Dagbehandlingstilbud I alt På folkeskoler, frie grundskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud udgør elever med udenlandsk herkomst ca % af det samlede elevtal, mens de udgør 24,5 % af eleverne på kommunale ungdomsskoler (Figur 10). På efterskoler og efterskoler med særligt tilbud er andelen af elever med udenlandsk herkomst betydeligt lavere end gennemsnittet kun 3,1 % af efterskoleeleverne har udenlandsk herkomst, og kun 1,8 % af eleverne på efterskoler med særligt tilbud har udenlandsk herkomst. 3 Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. Side 10

11 Andel skoler Figur 10 Andel elever med udenlandsk herkomst, opdelt på skoletyper, 2011 Folkeskoler Frie grundskoler 10,5% 10,7% Kom. ungdomsskoler 24,5% Efterskoler med særligt tilbud Efterskoler 1,8% 3,1% Specialskoler Dagbehandlingstilbud 11,9% 11,9% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Andel elever med udenlandsk herkomst Spredning i skolernes andel elever med udenlandsk herkomst Selvom andelen af elever med udenlandsk herkomst er omtrent lige stor for folkeskoler og frie grundskoler, er der forskelle mellem skolerne (Figur 11). 16,9 % af de frie grundskoler har slet ingen elever med udenlandsk herkomst, mens det gælder for kun 4,8 % af folkeskolerne. 50,4 % af folkeskolerne har mindre end 5 % elever med udenlandsk herkomst, mens det gælder for 47,8 % af de frie grundskoler. Kun 2,5 % af folkeskolerne har 50 % eller derover med udenlandsk herkomst, mens det gælder for 6,1 % af de frie grundskoler. Figur 11 Spredning i andel elever med udenlandsk herkomst, % 50% 50,4% 47,8% 40% 30% 20% 10% 0% 4,8% 16,9% 0 % 0,01-4,9 % 18,1% 16,5% 17,4% 8,3% 6,8% 4,5% 3,9% 1,7% 1,4% 0,7% 0,1% 0,8% 5-9,9 % 10-24,9 % 25-49,9 % 50-74,9 % 75-94,9 % 95+ % Andel elever med udenlandsk herkomst Folkeskoler Frie grundskoler Side 11

12 Antal kommuner Spredning i kommunernes andel elever med udenlandsk herkomst I Figur 12 ses det, at størstedelen af landets kommuner har mindre end 10 % elever med udenlandsk herkomst. 36 kommuner har mindre end 5 % og 39 har 5-10 % med udenlandsk herkomst. Kun 3 kommuner har % med udenlandsk herkomst, mens 2 kommuner har 30 % eller derover. De enkelte kommuners andel af elever med udenlandsk herkomst kan ses i Figur 13. Figur 12 Spredning i kommunernes andel elever med udenlandsk herkomst, Mindre end 5 % % % % % % 30 % eller derover Andel elever med udenlandsk herkomst Side 12

13 Figur 13 Andel elever med udenlandsk herkomst opdelt på kommuner, 2011 Side 13

14 Forældrenes uddannelsesbaggrund for grundskolens elever Forældrenes uddannelsesniveau måles via elevens mors eller fars højeste fuldførte uddannelse 4. Forældrenes uddannelsesbaggrund varierer betydeligt for de forskellige skoletyper. På frie grundskoler er det fx kun 4,8 % af elevernes forældre, der har en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, mens det gælder for 23,1 % af eleverne på specialskoler og dagbehandlingstilbud (Tabel 4). Generelt set er elevernes forældre højest uddannede på frie grundskoler, mens de generelt er lavere uddannede på specialskoler og dagbehandlingshjem. Tabel 4 Forældrenes højeste fuldførte uddannelsesniveau, 2011 Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsudd. Videregående udd. Uoplyst Folkeskoler 8,3 % 3,0 % 39,0 % 48,4 % 1,4 % 100,0 % Frie grundskoler 4,8 % 3,4 % 29,5 % 60,4 % 1,9 % 100,0 % Efterskoler (alle) 7,2 % 2,1 % 39,1 % 49,5 % 2,1 % 100,0 % Kom. ungdomsskoler 17,3 % 3,3 % 47,1 % 22,1 % 10,3 % 100,0 % Specialskoler og dagbehandlingshjem 23,1 % 3,4 % 42,7 % 29,0 % 1,8 % 100,0 % I alt 4 Den højeste fuldførte uddannelse blandt elevens mor og far målt i det aktuelle år, med mindre eleven er ældre end 13 år. Da indgår oplysningen fra det år, eleven fyldte 13 år. Side 14

15 Tilgang til børnehaveklassen Nystartende elever og omgængere Som det fremgik af Figur 2 var der i elever i 0. klasse i hele grundskolen. I det følgende ses kun på elever i 0. klasse i folkeskoler og frie grundskoler. For disse to skoletyper er det samlede elevtal i 0. klasse , jf. tabel 7 i bilaget. Som det fremgår af tabel 5 består elevtallet i 0. klasse i 2011 af nystartede elever og omgængere 5. Tabel 5 Elevtal i 0. klasse opdelt på nystartende elever og omgængere, 2011 Antal Pct. Nystartende elever ,9 % Omgængere ,0 % Uoplyst 98 0,1 % I alt ,0 % Elevernes alder ved skolestart Ifølge folkeskoleloven skal børn starte i skole det år, hvor de fylder 6 år. Det betyder, at en elev er startet rettidigt i 0. klasse i 2011, hvis eleven er født i Elever født tidligere, dvs. i 2004 eller tidligere, er startet sent, mens elever født senere, dvs. i 2006 eller senere, er startet tidligt. I Figur 14 ses de nystartede elevers fødselskvartaler. Langt størstedelen (89,1 %) af de nystartede elever er født i 2005 og er således startet rettidigt. 8,9 % er startet sent, mens 2,0 % er startet tidligt. 5 Nystartede elever omfatter børn, der tidligst er registreret i 0. klasse den 1. januar 2011, og som stadig går i 0. klasse den 30. september Omgængere omfatter børn, der er registreret i 0. klasse tidligere end 31. december 2010 og som stadig går i 0. klasse den 30. september Side 15

16 Figur 14 Fødselskvartaler for nystartende elever, ,0% 25,0% 20,0% 15,0% 21,9% 24,1% 24,7% 18,4% 10,0% 5,0% 0,0% 1,2% 1,8% 2. kvartal 2004 eller tidligere 3. kvartal ,9% 4. kvartal kvartal kvartal kvartal ,0% 4. kvartal1. kvartal eller senere Figur 16 viser alderen ved skolestart for eleverne i 0. klasse, opgjort i forhold til de tre kategorier tidligt, rettidig og sent. Alderen er opgjort i forhold til børnenes første forløb i 0. klasse. Det betyder, at omgængere vurderes i forhold til deres skolestart i 0. klasse i I Figur 15 ses det, at der blandt omgængere er en større andel (15,0 % )af eleverne, der er startet tidligt, end blandt de nystartende elever. Tilsvarende er en mindre andel af omgængerne startet sent eller rettidigt. Figur 15 Alder ved skolestart opdelt på omgængere og nystartende elever, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 89% 82% 15% 9% 3% 2% Sent Rettidig Tidligt Omgængere Nystartende Side 16

17 Der er en lidt større andel af piger end drenge, der starter rettidigt. Således er 92 % af de nystartende piger startet rettidigt, mens det kun gælder for 86 % af de nystartende drenge. 12 % af de nystartende drenge er startet sent, mens det gælder for 5 % af de nystartende piger (Figur 16). Figur 16 Alder ved skolestart for nystartende elever, fordelt på køn 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 92% 86% 12% 5% 1% 3% Sent Rettidig Tidligt Drenge Piger Note: Opgørelsen indeholder elever i folkeskoler og frie grundskoler. Opdeles alderen ved skolestart på skoletyper, ses der ikke betydelige forskelle. Der er dog en svag tendens til, at en lidt større andel af de nystartende elever på frie grundskoler starter tidligt i forhold til folkeskolens elever (Figur 17). Figur 17 Alder ved skolestart for nystartende elever, fordelt på skoletype, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 89% 87% 9% 7% 5% 1% Sent Rettidig Tidligt Folkeskoler Frie grundskoler Side 17

18 Omgængere i børnehaveklassen fordelt på køn Ud af de i alt omgængere i 0. klasse er 65 % drenge, mens kun 35 % er piger, jf. Tabel 6. Tabel 6 Omgængere i 0. klassen i opdelt på køn, 2011 Antal Pct Drenge ,9 % Piger ,1 % I alt ,0 % Note: Opgørelsen indeholder elever i folkeskoler og frie grundskoler. Side 18