Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Ebeltoft Rådhus Dato: Onsdag den 13. marts 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:35 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) Fraværende: Pia Bjerregaard (A) Lars Østergaard (V) Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Syddjurs Budgetopfølgning for februar Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Årsregnskab 2012 og sektorbeskrivelser Kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik Aktuelle nøgletal Orientering fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Orientering fra forvaltningen Afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet...19 Bilagsoversigt...20 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde med Syddjurs G01 13/5136 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget afholder det årlige dialogmøde med Syddjurs. Mødet afholdes kl på Ebeltoft Rådhus i konferencen. Temaet er Førtidspensions- og fleksjobreformen. Der er følgende dagsorden til dialogmødet: Oplæg ved Mogens Jensen, Beskæftigelsesregionen om udfordringerne i Norddjurs og Syddjurs kommuner. Oplæg ved Hanne Beyer og Karen Skau vedr. opgaver og udfordringer i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Analyserapport foreløbig udgave - fra Beskæftigelsesregion Midtjylland 34156/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for februar G01 13/1206 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budgetopfølgningen pr. ultimo februar 2013 forventes et merforbrug på i alt 4,635 mio. kr. Afvigelsen skyldes to forhold, som ikke er indeholdt i det korrigerede budget for 2013: Seniorjob: På baggrund af ændret lovgivning og afkortning af dagpengeperioden er der en stor tilgang til seniorjob primo I skønnet for resten af året vurderes det, at der i 2013 vil være ca. 58 personer på ordningen svarende til i alt 40,8 helårspersoner. I 2013 er der budgetteret med 13 helårspersoner og en nettoudgift på 2,021 mio. kr. Det nye skøn betyder forventede merudgifter på 4,300 mio. kr. Ifølge oplysning fra KL, vil kommunerne via DUT blive kompenseret for merudgifter som følge af ændret lovgivning. Da der forventes, at flere udfaldstruede vil gøre brug af seniorjobordningen end forventet ved budgetlægningen for 2013, forhandler KL med staten om en midtvejsregulering af bloktilskuddet for Beskæftigelsesministeriet forventer, at op til en fjerdedel flere vil gøre brug af seniorjobordningen. Denne andel er der pt. ikke aftalt kompensation til kommunerne for. Servicejob: Fremskrivning af indtægtsbudgettet for servicejob er 0,335 mio. kr. større end det maksimale tilskud for de 5 tilbageværende servicejobpersoner. På den baggrund forventes en mindreindtægt på 0,335 mio. kr. Der søges om bevilling til mindreindtægten ved budgetopfølgningen pr. ultimo marts Økonomiske konsekvenser (1.000) Opr. Overført fra Tillægsbevillinger Korr. Forventet kr. budget tidl. år Budget Afvigelse regnskab Drift

6 Arbejdsmarkedsudvalget Effekten på kommunens serviceramme er: (1.000 kr.) 2013 Korrektioner på arbejdsmarkedsudvalgets område (omplacering og tillægsbevilling pr okt. 2012) Afvigelse indenfor servicerammen vedr. servicejob 335 I alt Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben AU budgetopfølgning februar /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget G01 13/1401 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budget 2013 indgår en række politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer på arbejdsmarkedsudvalgets område. Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte punkter samt opfølgning. Større andel sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde (O202) Beskrivelse: Styrket indsats for at få sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde. Formålet er at fremme arbejdsfastholdelsen for sygemeldte samt opnå en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Andelen af delvist sygemeldte øges med 4 pct. til en andel på 16 pct. Dette svarer til at ca. 24 sygedagpenge forløb ændres fra sygemelding på fuldtid til deltid. Indsats: Fastholdelsesindsatsen både i forhold til offentlige og private virksomheder er optimeret ved at flytte ressourcer til opgaven. Indsatsen skal medvirke til, at flere sygemeldte har en tilknytning til deres arbejdsplads i sygdomsperioden. Status: Der anvendes nøgletal fra jobindsats, som opgøres månedlig dog med en måneds forsinkelse. Opgørelse for 2012 viser en gennemsnitlig andel af delvist raskmeldte på 11,6 pct. Flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats styrkes gennem etablering af jobrotationsprojekter i Norddjurs Kommune. Jobrotation indebærer at ansatte sendes på efteruddannelse og erstattes af ledige vikarer i uddannelsesperioden. Indsatsen indebærer etablering af 20 fuldtidsvikarstillinger med jobrotationsydelse årligt. 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. På den bagrund er alle chefer i Norddjurs Kommunes lederforum blevet orienteret om mulighederne ved jobrotation. Orienteringen er blevet varetaget af Beskæftigelsesregion Midtjylland. Dette er sket for at skærpe fokus i hele organisationen. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers, som LBR har bevilliget 0,1 mio kr. Endvidere har der været dialog med forskellige fagforeninger om muligheden for at udnytte deres netværk til information om jobrotation. Der vil løbende blive fulgt op jobrotationsforløb og udvalget vil blive orienteret. Status: Inden for teknisk service området er der pt. 12 vikarer ansat. Ansættelsen er frem til sommeren Der er løbende ca. 20 vikarer i gang i forbindelse med enkeltmandsrotationer, som vedrører sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, pædagog og køkkenassistenter. Derudover er ca. 15 vikarer fra Norddjurs Kommune ansat i jobrotationsstillinger i Syddjurs, Randers, Silkeborg og Aarhus. Til september 2013 forventes opstart af stort rotationsprojekt inden for handicap og psykiatri med ca. 50 vikarer. Endvidere arbejdes med etablering af større projekter inden for det administrative område samt på sundheds og omsorgs området. Mentorkorps til unge (P206) Beskrivelse: Der oprettes et mentorkorps til fastholdelse af (udsatte) unge i uddannelse eller arbejde. Indsatsen målrettes primært kontanthjælpsmodtagere i match 2. Det er forudsat, at der anvendes mentorstøtte svarende til et årsværk og at ordningen vil være udgiftsneutral såfremt 4 af 35 kontanthjælpsmodtagere fastholdes i ordinær uddannelse pr. år. Indsats: Sammen med UU, Ungdomsskolen og erhvervsskolerne og Jobcentret er besluttet at videreføre pilotprojektet vedr. anvendelse af mentorer. Det betyder, at den organisation, hvor 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget det vil give bedst mening stiller en mentor til rådighed for den unge, således at frafald kan undgås. Status: I efteråret 2012 har ordningen medført, at 9 unge er blevet fastholdt i uddannelse. Der foreligger endnu ikke oplysninger for Øget indsats overfor ledige, der risikerer at miste dagpengeretten (hensigtserklæring) Beskrivelse: En række ledige risikerer at miste dagpengeretten ved årsskiftet og herefter. Jobcentret vil målrettet anvende den ekstraordinære indsats fra regeringens AKUT-pakke til at sikre så mange som muligt en vej til job (den håndholdte indsats). Desuden vil Norddjurs Kommune i samarbejde med arbejdsløshedskasserne hjælpe med at vikarjobs, jobåbninger og sæsonarbejde tilbydes ledige, der risikerer at miste dagpengeretten. Der skal sættes øget fokus på anvendelse af jobrotation og på arbejdsmarkedsudvalgets budget skal der findes 1 mio. kr., der anvendes til betaling for opkvalificering og kompetenceudvikling. Beløbet målrettes ledige, der har stor risiko for at miste dagpengeretten. Derudover opfordres ledige til at indgå i uddannelser, herunder SU-berettigede uddannelser af mindst 18 mdr. varighed, hvilket giver adgang til dagpenge efter dimittendsatsen. Det undersøges samtidig, om der indenfor de eksisterende lønbudgetter er mulighed for at lave et 1-årigt projekt, hvor et antal ledige, der har risiko for at miste dagpengeretten, ansættes midlertidigt på ordinære vilkår. Indsats: Jobcentret har iværksat en række initiativer i forbindelse med akutpakken. Der er et tæt samarbejde med a-kasserne omkring de ledige udfaldstruede både i forhold til en virksomhedsrettet indsats, uddannelse, coaching og jobformidler. Endvidere skal indsatsen ses i sammenhæng med flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205). Arbejdsmarkedsudvalget har d. 19. september 2012 drøftet mulighederne for at iværksætte et 1 årigt projekt for udfaldstruede. Men dette har ikke været muligt inden for de nuværende lønbudgetter. Efterfølgende har regeringen iværksat akut-job for at hjælpe de udfaldstruede. Norddjurs Kommune har valgt at opslå ledige stillinger som akut-job. Status: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne følger løbende op på indsatsen som følge af akutpakken samt aftalen om akutjob. Tabellerne nedenfor viser status i 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommune på den ekstraordinære akut-indsats rettet mod udfaldstruede dagpengemodtagere i 1. halvår Akutpakke: statusopgørelse uge Udsendte breve 370 breve Fortsat i målgruppen 210 personer Fortsat i målgruppen i pct. 56,8 pct. Opslåede Akut job indtil 28. februar 2013: Akutjob i alt 160 Privat sektor 55 Offentlig sektor 105 -Statslig sektor 1 -Regional sektor 31 -Kommunal sektor 73 Andel Privat 34,4% Kommunale løntilskudsstillinger (hensigtserklæring) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats anvendes i dag til at supplere den kommunale indsats på en række serviceområder. Løntilskudsjobs skal anvendes i overensstemmelse med det fastsatte forhold mellem ordinært ansatte og ledige i aktivering. Indsats: Løntilskudsstillinger kan med dette udgangspunkt anvendes til at få udført opgaver, der ellers ikke ville blive udført, f.eks. renholdelse af kommunale arealer og dermed reducere anvendelsen af pesticider. Derudover indeholder den virksomhedsrettede indsats muligheden for virksomhedspraktik. Status: Jobindsats giver mulighed for at følge op på den virksomhedsrettede indsats i Norddjurs Kommune. Indsatsen i 2012 fremgår af nøgletallene side Der vil i nøgletalsrapporten for 2013 ske månedlig opfølgning på den virksomhedsrettede indsats. Seniorjob (hensigtserklæring) 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Beskrivelse: Norddjurs Kommune ser seniorjobordningen som en positiv mulighed, der sikrer ledige med mindre end 5 år til efterlønsalderen et godt job. Samtidig kan ansatte i seniorjob bidrage til at styrke kommunens service på områder, hvor de har kvalifikationer at bidrage med. Seniorjobordningen søges målrettet områder, hvor der er behov for et højere serviceniveau, f.eks. det grønne område. Men også på ældreområdet søges seniorjobordningen målrettet til at give bedre service til især de svageste ældre. Indsats: Med baggrund i akutpakken har regeringen givet mulighed for at flere ledige, som er født i perioden 1. juli 1955 til 31. december 1957 kan være opfattet af seniorordningen. Jobcentret samarbejder med kommunens HR-afdelingen om at finde arbejdspladser til seniorjobberne. Status: Primo 2013 har der været en stor tilgang til seniorjobordningen. I januar er der ansat 9 nye personer i seniorjob og 3 i februar. Samtidig har 14 personer med ret til seniorjob ansøgt. På baggrund af den kendte tilgang samt skøn for resten af året vurderes det, at der i 2013 vil være ca. 58 personer på ordningen svarende til i alt 40,8 helårspersoner. Udvikling af landsbyer, turisme: destination Djursland og kontanthjælpsmodtagere (2012 hensigtserklæring) Status: Der er igangsat initiativer med henblik på at få formuleret en indsats, som kan understøtte hensigtserklæringen. Forvaltningen vil udarbejde data for områderne fremover. Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2013 indregnet en besparelse på forsørgelsesudgifterne. Indstilling 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Årsregnskab 2012 og sektorbeskrivelser G01 13/5472 Åben sag Sagsgang: AU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes samlede årsregnskab for 2012 skal behandles i økonomiudvalget den 16. april 2013 og i kommunalbestyrelsen den 23. april Som en del af det samlede årsregnskab for Norddjurs Kommune indgår der en sektorbeskrivelse for hvert fagudvalg. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at sektorbeskrivelsen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Sektorbeskrivelse arbejdsmarkedsudvalget 36195/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog sektorbeskrivelsen til efterretning. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik P22 13/1711 Åben sag Sagsgang: VPU, Høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling For Norddjurs Kommune er det vigtigt, at flygtninge og indvandrere føler sig velkomne og hurtigt bliver i stand til at deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. En vellykket integration er et fælles anliggende, der kræver vilje og forståelse fra alle borgere i kommunen uanset etnisk og kulturel baggrund. På denne baggrund godkendte kommunalbestyrelsen i marts 2009 en integrationspolitik, der skaber en samlet ramme for Norddjurs Kommunes integrationsindsats. Integrationspolitikken indeholder en beskrivelse af overordnede målsætninger og konkrete indsatser på en række kommunale hovedområder som f.eks. modtagelse og boligplacering, skole- og dagtilbud, uddannelse og beskæftigelse, sundhed og omsorg samt kultur og fritid. Efterfølgende har Norddjurs Kommune udarbejdet en lang række generelle politikker, planer og kvalitetsstandarder på disse områder, som har betydning for alle kommunens borgere herunder også flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikkens målsætninger skal i vid udstrækning tage udgangspunkt i Norddjurs Kommunes øvrige politikker og planer, og politikken skal medvirke til at sikre, at borgere med anden etnisk og kulturel baggrund kan blive omfattet af de generelle tilbud og aktiviteter for alle borgere i kommunen. Der er derfor behov for at tage den nuværende integrationspolitik op til revision, så integrationsindsatsen i højere grad kan komme til at spille sammen med og påvirke kommunens øvrige politikker og planer, og indgå som en del af de generelle aktivitets- og servicetilbud. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Som følge heraf har velfærdsforvaltningen udarbejdet et forslag til et kommissorium og en tidsplan for arbejdet med en ny integrationspolitik. Forslaget er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til et kommissorium og en tidsplan for det kommende arbejde med en revision af integrationspolitikken sendes til høring i integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet og kommunens øvrige fagudvalg. Bilag: 1 Åben Ny integrationspolitik - kommissorium 24418/13 Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at kommissoriet drøftes med henblik på at afgive høringssvar. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingen. Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet anbefaler forslaget. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der er to pladser i projektgruppen til arbejdsmarkedsområdet, da en stor del af indsatsen med integration er forankret under arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsmarkedsudvalget godkender indstillingen. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Aktuelle nøgletal G01 13/1207 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der bl.a. belyser udviklingen i antallet af borgere i Norddjurs Kommune, der modtager følgende ydelser: A-dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalideringsydelse Fleksjob og ledighedsydelse Fleksydelse Førtidspension Akutpakke Unges uddannelsesvalg De aktuelle nøgletal er vedlagt som bilag. Desuden har Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet aktuelle ledighedstal. De aktuelle ledighedstal er vedlagt som bilag. Beskæftigelsesregion Midtjylland har udarbejdet måltal for den enkelte kommunes opfyldelse af mål i beskæftigelsesplanen 2012/2013 og den aktuelle status på akutpakke. Bilag vedr. måltal og akutpakke er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning Bilag: 1 Åben Måltal fra Beskæftigelsesregion Midtjylland /13 2 Åben Ledighedstal januar /13 3 Åben Nøgletal til AU marts 2013).pdf 36069/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog nøgletallene til efterretning. 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering fra LBR G01 13/1208 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra LBR. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 13/1209 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 gennemgås og arbejdsformen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog gennemgangen til efterretning. 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering fra forvaltningen G01 13/1210 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet G01 13/1356 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering om ankeafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Dialogmøde med Syddjurs 1. Analyserapport foreløbig udgave - fra Beskæftigelsesregion Midtjylland (34156/13) 2. Budgetopfølgning for februar AU budgetopfølgning februar (35340/13) 4. Årsregnskab 2012 og sektorbeskrivelser 1. Sektorbeskrivelse arbejdsmarkedsudvalget (36195/13) 5. Kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik 1. Ny integrationspolitik - kommissorium (24418/13) 6. Aktuelle nøgletal 1. Måltal fra Beskæftigelsesregion Midtjylland. (34719/13) 2. Ledighedstal januar 2013 (34716/13) 3. Nøgletal til AU marts 2013).pdf (36069/13) 8. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 (31709/13) 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) 21

24 Bilag: 1.1. Analyserapport foreløbig udgave - fr a Beskæftigelsesregion Midtjylland Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34156/13

25 2012 Analyserapport

26 INDHOLDSFORTEGNELSE ANBEFALINGER TIL BESKÆFTIGELSESMINISTEREN...1 ANBEFALINGER OM DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL I ANBEFALINGER I FORHOLD TIL BEHOVET FOR STATSLIGE RAMMEUDBUD I ANBEFALINGER I FORHOLD TIL BEHOVET FOR SPECIALINDSATSER I STATUS PÅ MINISTERMÅLENE FOR ARBEJDSKRAFTRESERVEN... 4 LANGTIDSLEDIGHEDEN... 5 SÆRLIGT FOKUS PÅ DE UDFALDSTRUEDE LANGTIDSLEDIGE, AKUTJOB OG AKUTPAKKE... 9 TILGANG TIL PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE I TVÆRFAGLIG INDSATS FOR MIDLERTIDIGT PASSIVE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BRUG FOR ALLE...12 UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE...13 IKKE VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE PÅ OFFENTLIGT FORSØRGELSE...15 STATUS PÅ INDSATSEN FOR MÅLGRUPPERNE...17 OM DAGPENGEMODTAGERNE...17 OM KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE...18 OM SYGEDAGPENGEMODTAGERNE...20 SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE...21 SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER FOR BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND...22 FREMME AF JOBROTATION...23 ETABLERING AF TRAINEE FORLØB FOR LEDIGE DIMITTENDER...24 VOKSENLÆRLINGEKAMPAGNEN...24 INDSATSEN FOR UNGE DAGPENGE OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE...25 OM DE NYUDDANNEDE UNGE...25 OM DE UNGE UDEN UDDANNELSE...27 INDSATSEN FOR AT FOREBYGGE FØRTIDSPENSION...29 KENDETEGN VED DE NYE FØRTIDSPENSIONISTER...29 DEN STRUKTURELLE UDVIKLING PÅ DET MIDTJYSKE ARBEJDSMARKED...33 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

27 ANBEFALINGER TIL BESKÆFTIGELSESMINISTEREN Anbefalinger om de beskæftigelsespolitiske mål i 2014 Den vigtigste opgave for beskæftigelsespolitikken i de kommende år er at styrke beskæftigelsen og understøtte væksten i de danske virksomheder. Virksomhederne kan kun skabe nye arbejdspladser, hvis arbejdsstyrken har de kvalifikationer, virksomhederne har brug for. Det stiller krav om en målrettet og proaktiv beskæftigelsespolitik og en beskæftigelsesindsats, der fungerer i samspil med erhvervs- og uddannelsespolitikken. Rådet vil derfor arbejde med to overliggere for de fire beskæftigelsespolitiske mål: arbejdsstyrken skal opkvalificeres, og samarbejdet på tværs af politikområder skal styrkes. Arbejdsstyrken skal opkvalificeres Opkvalificeringen af arbejdsstyrken vil sikre, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. De seneste års konjunkturudvikling har accelereret en strukturel tilpasning af arbejdspladserne i Danmark, hvor en række faglærte og ufaglærte arbejdspladser er nedlagt og ikke forventes genetableret, når økonomien forbedres. Samtidig skabes der konstant nye behov for arbejdskraft, og der stilles stadig større krav til arbejdskraftens kompetencer. Derfor skal opkvalficeringsbehovet også ses i et bredere perspektiv eks. også i forhold til længerevarende uddannede, teknikere mv. Endeligt er det vigtigt at have fokus på, at de unge skal tage en erhvervskompetencegivende uddannelse, så arbejdsstyrken også i fremtiden har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Samarbejde på tværs af politikområder skal styrkes En målrettet løsning af udfordringerne og mulighederne på det midtjyske arbejdsmarked kræver mere og mere, at beskæftigelsespolitikken udformes i samspil med erhvervs- og uddannelsespolitikken. Rådet/regionen vil derfor opprioritere dialogen og samarbejdet med de erhvervs- og uddannelsespolitiske aktører i Midtjylland. Ikke mindst i forhold til at sikre opkvalificeringen af arbejdsstyrken og en positiv erhvervsudvikling i Midtjylland. Uddannelsen af de unge og opkvalificeringen af arbejdsstyrken skal sikres gennem t tæt samarbejde mellem uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitikken både nationalt, regionalt og lokalt. Ministerens beskæftigelsespolitiske mål Øget beskæftigelse og vækst i virksomhederne stiller krav til en målrettet og proaktiv beskæftigelsespolitik. Flest muligt skal være til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at styrke indsatsen for at begrænse langtidsledigheden og antallet af personer uden for arbejdsstyrken ikke mindst tilgangen til førtidspension. Samtidigt er det afgørende, at der gøres en ekstra indsats for at hjælpe de unge i job eller uddannelse. Uhyre vigtigt er her, at alle aktører - herunder virksomhederne er aktive medspillere både ved at gøre jobåbninger synlige og ved at medvirke til det rummelige arbejdsmarked. På den baggrund anbefaler Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland følgende fire mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014: 1. Flere unge skal i uddannelse eller job Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden kompetencegivende uddannelse får en uddannelse med jobperspektiv 2. Færre personer skal på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange førtidspensioneres og sikre, at så mange som muligt fastholdes i arbejde BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

28 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes ledige skal hurtigt tilbage i job Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelses- og arbejsmarkedsindsatsen Baggrunden for de fire anbefalinger er: Mål 1: Unge skal i uddannelse eller job Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Danmark, og alt for mange af dem er uden uddannelse. Hvis der både aktuelt og på længere sigt skal være kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, er det helt afgørende med en indsats, der sikrer, at flest muligt unge påbegynder uddannelser med et bredere jobperspektiv og fastholdes i uddannelse, så de kan varetage jobbene på det nuværende og fremtidige arbejdsmarked. Mål 2: Færre skal på førtidspension I Midtjylland er ca svarende til godt 9% af arbejdsstyrken på førtidspension. Det er derfor vigtigt, at tilgangen til førtidspension begrænses mest muligt til gavn for den enkelte og for arbejdsmarkedet. Den nye reform på førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Men det er vigtigt fortsat at have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, mellem den regionale sundhedssektor og den kommunale forvaltning, ses løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Begrænsning af tilgangen til førtidspension skal medvirke til, at alle menneskelige og samfundsmæssige ressourcer udnyttes bedst muligt. Samtidig skal arbejdsmarkedet gøres så rummeligt som muligt for også ad den vej at sikre, at virksomhederne i fremtiden kan få den arbejdskraft, de har behov for. Mål 3: Langtidsledigheden ledige skal hurtigt i job Konjunkturudviklingen betyder, at det fortsat er helt centralt at sikre, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Jo længere tid en person er ledig jo sværere er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og jo større er risikoen for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Med en 2-årig dagpengeperiode er en tidlig indsats helt afgørende for, at ledige vender hurtigt tilbage til job eller uddannelse. Ligesom det bliver uhyre vigtigt, at erfaringerne fra akutpakken med en målrettet og håndholdt indsats videreføres, når langtidsledigheden er sat ind. Mål 4: Virksomhedskontakten En styrket virksomhedskontakt vil medvirke til, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Resultaterne fra aktiveringsindsatsen viser, at effekten af virksomhedsrettet aktivering ofte er positiv. Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentrene har et godt kendskab og tæt kontakt til de lokale virksomheder. Virksomhedskontakten er en strategisk opgave for jobcentrene. Og formålet med kontakten skal være klart og relevant for virksomhederne. Gennem dialog med virksomhederne skal jobcentrene opnå overblik over, hvilken type arbejdskraft virksomhederne har behov for - aktuelt og på længere sigt. Kendskabet til virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer/kvalifikationer skal sikre, at jobcentrene kan matche de ledige til stillinger i virksomhederne, og medvirke til at opkvalificere de ledige med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det er samtidig afgørende, at de ledige job bliver synlige, så de ledige får mulighed for at få del i jobåbningerne, og virksomhederne får et bredere rekutteringsgrundlag. Virksomhederne har derfor en vigtig rolle i at medvirke til, at jobåbningerne på arbejdsmarkedet - også efter tiden med akutpakken - er synlige for de ledige og for personer med langvarig ledighed. Ligesom der skal være rummelighed til både at fastholde ansatte og at tage imod nye personer med funktionsnedsættelse det sidste er en væsentlig forudsætning for, at reformen på førtidspensions- og fleksjobområdet lykkes. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

29 Anbefalinger i forhold til behovet for statslige rammeudbud i 2014 I henhold til Styringslovens 41 kan Det Regionale Beskæftigelsesråd indstille til regionsdirektøren, at denne gennemfører statslige ramme-udbud for beskæftigelsesindsatsen over for særlige grupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, som er spredt på tværs af jobcentre, og som kræver en specialiseret indsats. Beskæftigelsesministeren skal godkende sådanne udbud, inden de iværksættes. Iværksættes udbud, skal alle jobcentre benytte udbuddet. Det Regionale Beskæftigelsesråd anbefaler, at der ikke igangsættes nye statslige rammeudbud i Anbefalinger i forhold til behovet for specialindsatser i 2014 I henhold til Styringslovens 10 kan Regionsdirektøren efter inddragelse af Det Regionale Beskæftigelsesråd og med Beskæftigelsesministerens godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene. Specialenhederne for handicap har eksisteret siden 1. januar 2007, og indsatsen fortsætter i 2013 og Rådet anbefaler, at der ikke oprettes yderligere specialindsatser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

30 STATUS PÅ MINISTERMÅLENE FOR 2012 Ministerens mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Mål i december Resultat i september Det regionale mål for Midtjylland er, at antallet af personer i arbejdskraftreserven i december 2012 ikke må overstige personer. Ved udgangen af september 2012 er der ledige i arbejdskraftreserven i Midtjylland - lidt under målet for Det vurderes, at udviklingen de sidste måneder af året kan betyde, at det bliver vanskeligt at nå det regionale mål for 2012 (måles december 2012). Arbejdskraftreserven Udviklingen i arbejdskraftreserven viser: Antallet af personer i arbejdskraftreserven i Midtjylland er faldet betydeligt (- 9%). Alle kommuner har haft et fald i varierende omfang Arbejdskraftreserven udgør nu 66% af antallet af ledige i Midtjylland og 2,7% af de årige i Midtjylland. Dagpengemodtagerne har haft et større fald (-10%) end kontanthjælpsmodtagerne (-4%). Især faglærte og ufaglærte medlemmer af de store arbejdsløshedskasser har forladt arbejdskraftsreserven i 2012 (3F, Kristelige, HK, FOA og Metal, som samlet bærer 77% af faldet). Fokusområder for indsatsen i 2013 Den positive udvikling afspejler indsatsen i jobcentrene, men også forbedrede konjunkturer for den private sektor og en stigende afgang fra arbejdsmarkedet blandt de ældre generationer. Selv om arbejdskraftreserven generelt falder, er der en række udfordringer for indsatsen på området. På baggrund af de opnåede resultater i 2012 er der følgende fokusområder: 2/3-dele af alle nyledige bliver en del af arbejdskraftreserven i kortere eller længere tid. Det viser, at der er behov for at fastholde fokus på en tidlig og intensiv indsats, så ledige kommer hurtigt i job og langvarig ledighed forebygges. Nogle grupper på arbejdsmarkedet har fortsat en stigende ledighed og dermed stigende risiko for langtidsledighed. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan risikogrupperne løbende identificeres. Dels ud fra en række objektive faktorer som køn, alder, uddannelsesniveau og branchetilhørsforhold, og dels ud fra mere individuelle og adfærdsmæssige karakteristika som motivation, mobilitet, kompetencer, præferencer mv. Bygge indsatsen videre på erfaringerne fra akutpakkeindsatsen herunder en intensiv og håndhåldt indsats, samarbejdet med a-kasserne m.v. At synliggøre flest mulige af jobåbningerne på det midtjyske arbejdsmarked. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

31 Om Arbejdskraftreserven i jobcentrene i Midtjylland Antallet af personer i arbejdskraftreserven er i 2012 faldet i alle de midtjyske kommuner. Udviklingen i de enkelte kommuner er kendetegnet ved følgende: I 6 kommuner er arbejdskraftreserven faldet mindre end gennemsnittet (-2% til -9%). Det gælder Aarhus, Struer, Favrskov, Norddjurs, Horsens og Randers. I 8 kommuner er arbejdskraftreserven faldet mere end gennemsnittet (-10 til -15 %). Det drejer sig om Herning, Lemvig, Skanderborg, Viborg, Odder, Silkeborg, Hedensted og Ringkøbing-Skjern. 5 kommuner har fald på over 15 pct.: Holstebro, Ikast-Brande, Skive, Syddjurs og Samsø. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN (MÅL 1) I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I Procent Procent Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Udviklingen er opgjort for december 2011 til september 2012 Langtidsledigheden Langtidsledigheden er faldet i de midtjyske kommuner det seneste år. Det er et positivt resultat lokalt og for regionen som helhed. Selvom udviklingen går den rigtige vej, er langtidsledigeheden en af de største udfordringer på arbejdsmarkedet. Derfor skal der være stadig og intensiv fokus på en indsats for at opretholde den positive udvikling på området. Det gælder ikke mindst de dagpengemodtagere, der i den kommende periode befinder sig i slutningen af dagpengeperioden. Den positive udvikling ses for bestemte fagområder i den private sektor og skal bl.a. ses i lyset af, at flere ekstraordinært store bygge- og anlægsprojekter i regionen især trækker på arbejdskraft inden for byggefagene. Samtidig ser udviklingen ud til at betyde, at der er kommet nye risikogrupper på langtidsledighedsområdet. For eksempel er det nu i højere grad kvinder fra den offentlige sektor frem for nyledige mænd fra industrien, som har forøget risiko for længerevarende ledighed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

32 Udviklingen i langtidsledighed I september 2012 er der godt langtidsledige i Midtjylland, heraf er hovedparten dagpengemodtagere (87%). FIGUR 2: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I MIDTJYLLAND FRA JAN TIL SEPT jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 I alt Dagpenge Kontanthjælp Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Udviklingen i Midjtylland viser: I det seneste år er antallet af ledige og langtidsledige faldet ca. 9%. Det er antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, der er faldet, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har ligget konstant på ca personer. Alle kommuner i Midtjylland har oplevet et fald i langtidsledigheden. Det er bl.a. et udtryk for den gradvise forbedring af konjunktursituationen, som ses på dele af det midtjyske arbejdsmarked. Langtidsledigheden varierer betydeligt på tværs af de midtjyske kommuner. Det illustreres bl.a. af en spredning fra 23% i Skive til 34% i Horsens. I Midtjylland som helhed er det 28% af alle ledige, der er langtidsledige. Resultater - en del langtidsledige får job Af de langtidsledige, som var omfattet af jobcentrets indsats i juni 2011, er der følgende resultater: 31% er i job ét år efter. Hovedparten af disse personer var dagpengemodtagere. 3% er under uddannelse. 47% er forsat ledige. Midtjylland har flere i job og færre på kont anthjælp sammenlignet med hele landet. 72% af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i 2011 er fortsat på kontanthjælp ét år efter. Til gengæld er en højere andel af kontanthjælpsmodtagerne aktuelt under uddannelse. Det kan skyldes, at gruppen er yngre end dagpengemodtagerne. FIGUR 3: AKTUEL FORSØRGELSE BLANDT PERSONER SOM VAR LANGTIDSLEDIGE I JUNI 2011 Personer DGP KTH I alt Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Aktuel forsørgelse er målt i juni Hele landet Uddannelse Job Anden selvforsørgelse Sygedagpenge Alderspension Førtidspension Anden ydelse Kontanthjælp Dagpenge BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

33 Kendetegn ved de langtidsledige Der er en række karakteristika i forhold til køn, herkomst, uddannelse og a-kasse, som kendetegner udviklingen i gruppen af langtidsledige. På køn, alder og herkomst opgjort for september 2012 viser udviklingen: I løbet af det senest år er langtidsledigheden faldet for mænd (-16%), mens den er uændret for kvinder. De langtidsledige mænd udgør dog fortsat et flertal (51%). Aldersmæssigt udgør de årige den største gruppe blandt de langtidsledige (28%), Men udviklingen for de årige i sammenligning med yngre aldersgrupper tyder på, at seniorerne p.t. finder beskæftigelse på lige fod med de yngre aldersgrupper. Ikke-vestlige borgere, der udgør en mindre del af de langtidsledige, har en stort set uændret udvikling i langtidsledigheden, medens den generelt er faldet. Og andelen af ledige med ikke vestlig baggrund, som er langtidsledige, er højere (35%) end for personer med anden baggrund (27%). På uddannelsesbaggrund opjort i august 2012 viser udviklingen: De faglærte og ufaglærte udgør de største uddannelsesgrupper med henholdsvis ca og langtidsledige i august 2012, men både antallet af faglærte og ufaglærte langtidsledige er faldet i løbet af det seneste år (hhv. -16,2% og -17%) Personer med videregående uddannelse udgør ikke så stor en gruppe af de langtidsledige, men risikoen for langtidsledighed for gruppen er høj særligt for de nyuddannelde. For personer med lang videregående uddannelse er ca. 40% af de knap 900 langtidsledige nyuddannede. Dagpengemodtagere udgør den største gruppe af de langtidsledige og udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at langtidsledigheden primært stiger blandt medlemmer af a-kasser, som dækker store grupper af offentligt ansatte. Langtidsledigheden falder i en række a- kasser, som dækker en stor gruppe af faglærte og ufaglærte. I det seneste år er udviklingen bl.a. kendetegnet ved: Flere a-kasser med mange medlemmer fra det offentlige har relativt lave langtidsledighedsprocenter, men oplever i øjeblikket en stigende ledighed bl.a. som følge af ressourcetilpasninger i den offentlige sektor. Det drejer sig fx om FOA (15%), BUPL (23%), SLA (9%). og Lærerne (46%). Flere a-kasser oplever aktuelt faldende langtidsledighed i Midtjylland. F.eks. har a-kasser som 3F (- 31%), Metalarbejderne (- 33%) og Byggefagene (- 25%) haft en faldende langtidsledighed i det seneste år. FIGUR 4: LANGTIDSLEDIGHEDSPROCENTEN I DE MIDTJYSKE A-KASSER OG UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I A-KASSERNE I DET SENESTE ÅR Andel af fuldtidsforsikrede (pct.) 3,5 3 2,5 Faglig Fælles (3F) Teknikernes A-Kasse A-kasse-Journalistik Magistrenes A-Kasse Kristelig A-Kasse 2 HK Fødevareforbundet Gns Frie Funktionærers 1,5 Det Faglige Hus AAK Funktionærernes og Metalarbejdernes servicefag Min A-kasse FOA ASE BUPL 1 Ingeniørernes SLA Business Danmarks FTF-A-kasse Lærernes A-kasse 0,5 Byggefagenes Dana CA A-Kasse El-Fagets Ledernes DSA Ændring det seneste år (pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger Anm.:.Y-aksen viser antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i august 2012 i procent af antallet af forsikringsaktive. X-aksen viser udviklingen i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i perioden fra august 2011 til august BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

34 Langtidsledigheden og udviklingen i kommunerne Risiko for ledighed og langtidsledighed varierer mellem kommunerne: I nogle kommuner er der en relativ høj risiko for at blive ledig, men modsat er risikoen relativ lav for efterfølgende at blive langtidsledig i forhold til regionalt plan. Det er eks. i Skive, Struer, Norddjurs og Randers samt på Samsø I en række kommuner (Holstebro, Lemvig, Odder, Favrskov, Hedensted og Skanderborg) er der både relativ lav risiko for at blive ledig og relativ lav risiko for efterfølgende langtidsledighed I Ikast-Brande, Horsens og Aarhus er der både højere risiko for ledighed og for efterfølgende langtidsledighed. Variationen mellem kommunerne afspejler i et vist omfang forskellige strukturelle forhold, men samtidig understreger forskellene mellem kommunerne også, at faglig og geografisk mobilitet er et vigtigt redskab i indsatsen mod langtidsledighed. FIGUR 5: RISIKO FOR LEDIGHED OG EFTEFØLGENDE LANGTIDSLEDIGHED I DE MIDTJYSKE KOMMUNER 13 Nyledige i pct. af arbejdsstyrken Samsø Skive Lemvig Struer Norddjurs Holstebro Silkeborg Ikast-Brande Randers Horsens Gns. Århus Syddjurs Hedensted Odder Favrskov Skanderborg Viborg Herning Ringkøbing-Skjern Antal nyledige, der bliver langtidsledige Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken, der er blevet ramt af nyledighed i perioden 3kv2011 til 2kv2012. En nyledige er en person, som påbegynder dagpenge eller jobklar kontanthjælp, efter en periode på mindst 13 uger uden ledighed. X-aksen viser andelen af de nyledige, som i løbet af det efterfølgende år er blevet langtidsledige. Jobcentrenes indsats En intensiv og målrettet indsats både aktivering og samtaler - er en væsentlig forudsætning for at afhjælpe langtidsledighed. I de midtjyske kommuner er der stor forskel på, hvor intensiv en indsats de langtidsledige har modtaget i For eksempel er aktiveringsgraden næsten dobbelt så stor i Hedensted (67%) som i Struer (36%). For at opnå bedre resultater for gruppen af langtidsledige er fokus på vejledning med henblik på en aktiv jobsøgning og faglig og geografisk mobilitet centralt i indsatsen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

35 FIGUR 6: SAMTALEINTENSITET OG AKTIVERINGSGRAD FOR LANGTIDSLEDIGE I 2012 Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Tallene er opgjort for det seneste halve år De midtjyske kommuner har anvendt aktivering og samtale i forhold til de langtidsledige i følgende omfang i 2012: En gruppe kommuner har både høj samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad over 54% og mindst 1,7 samtaler pr. kvartal. Det gælder Hedensted, Horsens, Skive og Skanderborg. En anden gruppe kommuner har både lav samtaleintensitet og aktiveringsgrad. Det vil sige en aktiveringsgrad under 45% og højest 1,3 samtale pr. kvartal. Det er Syddjurs, Silkeborg, Viborg, Odder og Aarhus. De fleste af de øvrige kommuner har en lavere samtaleintensitet og højere aktiveringsgrad i forhold til gennemsnittet, og enkelte har højere samtaleintensitet og lavere aktiveringsgrad. Det sidste gælder Randers og Struer Kommuner. Særligt fokus på de udfaldstruede langtidsledige, akutjob og akutpakke Afkortningen af dagpengeperioden betyder, at dagpengemodtagere fremadrettet maksimalt kan modtage dagpenge i to år. Det betyder, at fra januar 2013 og løbende i de kommmende måneder fremover vil der være flere, der står til at miste dagpengeretten. Siden september 2012 har jobcentre og a-kasser sammen løftet den såkaldte akutpakkeindsats, der retter sig mod at hjælpe forsikrede ledige, der risikerer at opbruge deres ret til dagpenge i perioden frem til 3. juni 2013, tilbage i job. Med finanslovsaftalen for 2013 er der nye initiativer som supplement til akutpakkerne og akutjob, som er målrettet gruppen af ledige, som står til at miste dagpengeretten i det nye år. Det drejer sig om aftalen om, at ledige, hvis dagpengeperiode er opbrugt i første halvår 2013, har ret til at påbegynde en uddannelse eller opkvalificering ved dagpengeperiodens udløb. I 2012 er der i Midtjylland udsendt breve til dagpengemodtagere, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet inden sommeren Det svarer til godt 20% af det samlede antal dagpengemodtagere i 3. kvartal Selvom en del af gruppen selv finder job også op til udløb af dagpengeretten, er der behov for en særlig indsats for at undgå udfald. De udfaldstruede dagpengemodtagere er karakteriseret ved, at: 38% af målgruppen er over 50 år. Over halvdelen er medlem af 3 a-kasser. Medlemmer af 3F udgør 31%, af KRIFA 13% og af HK 11% af målgruppen. 11% er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

36 Resultater af indsatsen for de udfaldstruede For de personer, der risikerer at miste dagpengeretten i 1. halvår 2013, viser indsatsen ved udgangen af året, at 80,5% har haft kontakt til jobcentret efter modtagelse af brev. Alle, der har været aktuelt omfattet, er blevet kontaktet. 33,5% har en personlig jobformidler i et af jobcentrene i Midtjylland. Der er stor forskel mellem jobcentrene - fra 15% i Herning til 70% i Skive. Indsatsen i alle jobcentre er karakteriseret ved at være håndholdt, virksomhedsrettet og jobfokuseret. Enkelte jobcentre entrerer med andre aktører om hele eller dele af indsatsen. 26,5% er blevet afmeldt og er aktuelt ikke omfattet af indsatsen. Ca. halvdelen af de ledige deltog i en aktiv beskæftigelsesindsats, da de blev omfattet af akutpakken akutjob er oprettet heraf 17% i den private sektor Om indsatsen Jobcentrene har i stort omfang brugt ekstramidlerne til at udvide den virksomhedsvendte kontakt, og sammenholdt med den personlige jobformidler har det været muligt at tilrettelægge en mere individuel indsats med større udslusningseffekt. Det er vurderingen, at de ledige, der tager imod den ekstra hjælp, oplever den positivt og interesseret gør brug af den. Virksomhedskontakten er blevet understøttet af den centrale phonerkampagne, Luk op for nye jobmuligheder. Initiativet er rettet mod private virksomheder i de 10 kommuner i Midtjylland, som så muligheden for via kampagnen at udvide virksomhedskontakten og jobmulighederne for de udfaldstruede ekstraordinære virksomhedsbesøg forventes at være gennemført som opfølgning på de telefoniske henvendelser. Det er beskæftigelsesregionens vurdering, at alle jobcentre og a-kasser meget hurtigt fik etableret et fungerende jobberedskab, som er det centrale omdrejningspunkt i indsatsen, ligesom alle kommunikationsgange meget hurtigt kom på plads. Jobcentre og a-kasser har i perioden etableret et tættere og mere positivt samarbejde for mest effektive måde at understøtte jobmulighederne for de udfaldstruede. Regional implementering og understøtning af akut-indsatsen For at understøtte en hurtig og effektiv implementering af indsatsen gennemførte beskæftigelsesregionen i umiddelbar forlængelse af aftalens indgåelse en række planlægningsmøder med de 19 jobcentre og med en række udvalgte a-kasser, og der blevet etableret: Telefonisk hotline for både jobcentre og a-kasser. Hjemmeside med fakta-ark om initiativet, orientering om indsatsens hovedpunkter, spørgsmål/svar om akutpakken, oversigt over centrale kontaktpersoner på jobcentrene og i a-kasserne m.v.. Kampagnemateriale om jobrotation for at understøtte en enkel og ubureaukratisk tilgang for private virksomheder. For at understøtte, at akutpakke-indsatsen bygger på et bredt samarbejde, har BR siden opstarten i efteråret afviklet en række forskellige dialogmøder med bl.a.: DI s regionsformænd og LO s konsulenter VEU-centrene i regionen og Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Rådets møde med de lokale beskæftigelsesråd i Midtjylland blev fremrykket og afholdt med akutpakke-indsatsen som et særligt tema. Rådet og beskæftigelsesregionen har i december gennemført 3 virksomhedsbesøg, og flere vil blive afviklet i foråret Med henblik på at understøtte den løbende akutpakke-indsats har beskæftigelsesregionen desuden taget følgende initiativer: Løbende opfølgning på indsatsen på dialogmøder med jobcentre og a-kasser efter behov. Videreformidling af erfaringer og best practice om indsatsens tilrettelæggelse. Sparring og vejledning med henblik på at udvikle og styrke indsatsen. Videreformidling af ny viden om jobåbninger og kompetenceudviklingsbehov. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november

37 Løbende opfølgning på indsatsens resultater på hjemmeside. Journalistisk bistand m.v. til at formulere og offentliggøre gode historier om akutpakkeindsatsen. At sætte fokus på indsatsen beskæftigelsesregionens eget nyhedsblad Tendens. Ministerens mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Mål 2: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt Mål i december Resultat september Det regionale mål for Midtjylland er, at tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse ikke må overstige i hele året Fra september 2011 til september 2012 er personer overgået til permanent offentlig forsørgelse. Det ligger således lidt under målet på personer for Det vurderes, at det regionale mål for 2012 (måles december 2012) vil blive nået. Tilgang til permanent offentlig forsørgelse i 2012 Udviklingen i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse viser: Tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser i 2012 er reduceret betydeligt. Faldet i det seneste års tilgang er mere end dobbelt så stort fra 2011 til 2012 (-15%) sammenlignet med udviklingen året før (-6%). Det samlede antal af permanent offentlig forsørgede udgør nu ca personer dvs. 9,6% af de årige i Midtjylland. Ca. 2/3-dele af regionens kommuner har haft en nedgang i tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. Faldet i tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse (-17 %) har været lidt større end faldet i tilgangen til førtidspension (-14%). Det er kvinderne, som i forvejen udgør en større andel af tilgangen til de permanente ordninger, som nu i mindre omfang tilgår permanente ordninger (-17 %). Det betydelige fald i tilgangen skal ses i lyset af, at kommunerne har haft kontinuerligt fokus på en forebyggende indsats over for personer med risiko for førtidspension. Det skyldes bl.a., at de permanente forsørgelsesordninger har været en del af ministermålene siden Fokusområder for indsatsen i 2013 Selvom størstedelen af kommunerne har oplevet et fald i tilgangen fra 2011 til 2012, er der fortsat en række udfordringer for indsatsen på området: Et væsentligt fokusområde bliver, at kommunerne skal implementere den nye reform om førtidspension og fleksjob. Reformen stiller krav til hvem, der kan få førtidspension, og til kommunernes organisering af indsatsen. Den nuværende udvikling med faldende tilgang er et positivt resultat, men udfordringen om at tilbyde en indsats, som flytter målgrupperne ud af offentlig forsørgelse og ikke kun væk fra eks. førtidspension er fortsat stor. Det betyder, at kommunerne skal arbejde videre med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats med inddragelse af borgeren som en del af den forebyggende indsats. Den virksomhedsrettede indsats er en stor del af løsningen i forhold til at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. Derfor er udviklingen af samarbejdet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / november