Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Transkript

1 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Sct.Georgsgården Deltagere: Pædagog Lone Brix og Helle Fisker, Leder Michael Gunnersen, Dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder med - Samtaler i hverdagen? - Dialogisk oplæsning? - Tematisk sprogarbejde? Metoden samtaler i hverdagen er den som fylder mest i vores hus. Den bruger vi hele tiden i relationerne med børnene. Vi har skema på metoden som er på alle stuerne som en slags reminder på metoden. Dialogisk oplæsning bruges kun som pædagogisk redskab i forbindelse med sprogarbejde i sproggrupper. Tematisk sprogarbejde bruges når vi taler om kroppen, naturen eller hvad ellers børnene er optaget af. Vi tænker også mål ind i forhold til den pædagogiske plan. ICDP Hvordan arbejdes der med etablering af kontakt, tilknytning og skabelse af positive relationer - I forhold til børnene? - I forhold til forældrene? I forhold til børnene er vi blevet opmærksomme på at vi faktisk er gode til at bruge den kropslige kontakt til børnene som udgangspunkt for kontakt. Vi forsøger at forstå børnene ved en anerkende tilgang, vi justerer os i forhold til den sindsstemning som barnet befinder sig i, for bedre at møde barnet og forstå. Det er ok at være ked af det Vi bruger også tid på at se bag handlingen, hvorfor reagerer barnet som det gør. Vi tager udgangspunkt i de ressourcer som 1

2 barnet har, derfor bliver kontakten og den pædagogiske tilgang forskellig fra barn til barn, hvilket vi er opmærksomme på. For at kunne tilgodese denne forskellighed, er vi også opmærksomme på hvem af de voksne som har den bedste kontakt til det enkelte barn. Vi er opmærksomme på om vi er nærværende og positive voksne. Vi bruger også meget vores værdier i forhold til arbejdet med ICDP, laver en kobling på værdiarbejde og ICDP. Forældre: Vi er meget opmærksomme på kontakten fra det første møde. Vi giver tid til shoppere og bruger en times tid på rundvisning til nye børn. Vi taler meget (med udgangspunkt i værdier) om hvordan vi møder forældre og andre som kommer ind i vores hus. Forældre og andre skal føle sig ligeværdige. Selv om der er forskel på forældre, så vores udgangspunkt at ligeværdigheden skal være tilstede. Vi er opmærksomme på at vi også skal justere os i forhold til forældrene det er meget forskelligt hvad de kalder på men i forhold til forældrene skal vi også passe på os selv, forstået på den måde at vi også må sige fra i forhold til kontakten, hvis den går over vores grænse. Vi ser ressourcerne hos de forskellige forældre, her kan vi hjælpe hvis der er ting som kan være svært for forældrene. Børn i fællesskaber Beskriv jeres inkluderende praksis, der både har fokus på det enkelte barn, men i særdeleshed også på fællesskabet: Vi har taget sætningen til os: Børn har ikke vanskeligheder, men er i vanskeligheder. Vi har på det seneste fået drenge i storevanskeligheder. Det vi har gjort her er det vi gør i vores inkluderende praksis. De ressourcer som barnet har FORSTÆRKER vi og spejler vi meget både for barnet selv, men også for de andre børn. 2

3 Hvordan skaber I rammerne for, at flest mulige børn inkluderes og at alle børn ydes tilstrækkelig støtte til deres udvikling, trivsel og læring? Eks. Poul er god til fodbold, vi fremhævner både for Poul og de andre børn hvad Poul kan. Det vi oplever er at de andre børn opsøger disse kompetencer hos barnet som fremhæves. Vores tilgang når Poul siger: du er dum så giver vi Poul et kram og viser vi vil ham og kan lide ham. Vores erfaring er at vi godt ved at Poul kalder på noget andet i kontakten det er et forsøg på kontakt. En af rammerne er at børnene kan få kontakt i fælleskabet i hele huset og ikke kun på stuerne. Den vigtigste rammer er vores kontakt til børnene vi ser os selv som en af de vigtigste rammer for at der skabes inklusion. Vi er opmærksomme på at børn ikke kun har en ven, men kan færdes i flere forskellige fællesskaber. Evaluering af læreplanstemaer Hvad har evaluering af læreplaner givet jer af ny læring og hvorledes har I brugt det i de nye læreplanstemaer? Vi besluttede at vi kun vil have et mål pr. Tema, for dermed at vi bruger den mere end hvis vi har mange mål som vi ikke arbejder med. Vi kommer dermed også mere i dybden. Vi tager mere udgangspunkt i vores hverdag, for dermed at gøre den mere levende og konkret i brugbar i hverdagen. Vi bruger den på en anden måde en før. Vi bruger den på den måde at vi kobler læringsmål med vores værdier og beskriver hvordan vi bruger det i praksis i vores nyhedsbreve til forældrene. Refleksioner over den pædagogiske praksis generelt Hvad har I arbejdet med og være optaget af, Det er det relationelle vi er meget optaget 3

4 siden sidste Pædagogisk Plan? af. Hvor stor betydning den har i vores arbejde, vigtigheden af relationen. Vi tænker meget over vores ordvalg i relationerne vi færdes i (Børn, forældre og kollegaer) Hvad er det vi siger? Hvad ligger der bagved? I forhold til arbejdsmiljø, så fylder det også i den pædagogiske praksis. Hvordan er vi sammen som personalegruppe? Hvordan bruger vi/hjælper hinanden, både når vi er presset men også hvordan vi så kan udvikle os som personalegruppe. Fagenhedens tilføjelser Sct.Georgsgårdens profil og værdier er grundigt beskrevet i Pædagogisk Plan. Den pædagogiske praksis fremgår tydeligt og læseren får et klart billede af, hvad børnehaven står for og tilbyder børn og forældre Børnehaven har defineret fællesskab med : At være sig selv sammen. De lærer barnet kompetencer til at kunne indgå i et socialt og anerkendende fællesskab. Samtidig arbejder de med at fremhæve hvert enkelt barns styrkesider, at barnet står ved sig selv og respekterer andres forskelligheder således at barnet kan være sig selv sammen med andre. Af bakspejlet fremgår det at børnehaven har arbejdet med det gode arbejdsmiljø, hvor der har været processer med fokus på trivsel, udvikling og fremtid. Bakspejlet mangler beskrivelse af hvordan børnehaven arbejder med tilknytning til hvert enkelt barn (ICDP). Læreplanerne er udarbejdet af hver enkelt medarbejder og det giver stort ejerskab og betyder at de bliver brugt i den daglige praksis. En beskrivelse af børnehavens differentieret indsats overfor børn i vanskeligheder, mangler under hvert læreplanstema. Børnehaven er i gang med at implementere alle tre temaer fra sprogpakken. Børnehaven har udarbejdet en profil, som også kan ses på deres hjemmeside 4

5 5