Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Transkript

1 Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø. Sørensen Søgegrøfter ved Udlejregård Museet Færgegården

2 Undersøgelsens forhistorie Forud for anlægsarbejde i forbindelse med opførelsen af boligbyggeri ved Udlejregård, Ølstykke blev Museet Færgegården kontaktet af bygherre Lind & Risør A/S for at få en vurdering af risikoen for at finde fortidsminder på området. Ud fra de topografiske forhold på de m 2, markering af to sløjfede dysser i sognebeskrivelsen samt den tætte nærhed til en udgravet boplads fra omkring år 0 umiddelbart øst for det berørte område, blev det anbefalet at foretage en arkæologisk forundersøgelse. Lind & Risør samtykkede og arbejdet blev iværksat hurtigst muligt efter godkendelsen af budgettet for forundersøgelsen. Topografi, terræn og undergrund Området ved Udlejregård er afgrænset af et villakvarter mod nordvest, af Frederiksborgvej og et nybygget villakvarter mod øst, af Udlejrevej mod syd og af Karmstensvej og et industri/villavarter mod vest. Området deler sig naturligt i en østlig og en vestlig del som består af hhv. et fladt plateau og en bakketop med en sænkning imellem. Det østligste plateau har fortsat over til bopladsen ved Marienlyst på den anden side af Frederiksborgvej. I den nordligste del af området stiger terrænet ind mod det tilstødende villakvarter, som muligvis ligger på endnu et plateau. Der er spredte bopladsanlæg her, som tyder på at der muligvis har ligget en boplads under det nuværende villakvarter. Mod syd falder terrænet jævnt og flader ud på den modsatte side af Udlejrevej, hvor der ligger spejderhytter, overløbsbassiner mv. Det undersøgte område henlå som brakmark mod øst og vest. I midten, nord for Udlejregård, var en gammel hestefold med meterhøjt ukrudt. Mellem hestefolden og den vestlige bakke var et moseområde, som blev oversvømmet da vi trak jord af. Undergrunden består mest af let sandet ler hhv. med enkelte eller helt uden sten. Farven er varianter af gul: gulbrun til gulbeige eller gul. I omkring grøft 20 og 21 er der meget sandet i undergrunden i områder. Der er kun gravet enkelte dræn ned. Muldlaget/overjorden over undergrund veksler meget fra cm. En del steder især i den østlige del af området er der sænkninger hvor der er langt ned til undergrund. Et sted blev der gravet ca. 1½ m ned. Det var vanskeligt at skelne mellem muld/overjord og fylden i sænkningerne disse steder. Det er desuden vanskeligt at vurdere om der har fundet jordflydning sted, da der ikke altid var en umiddelbar sammenhæng mellem terrænet (bakker) og muldtykkelsen. Ud fra beskrivelserne fra den nærvedlæggende bopladsen MFG 192/02 Marienlyst ses samme fænomen med dybe sænkninger der. Undersøgelsens resultater Der blev systematisk udlagt søgegrøfter over det meste af områdets m 2. Der er blevet registreret i alt 630 anlæg. Der blev fundet bebyggelsesspor fra oldtid, middelalder og senere. Sporene koncentrerer sig i to områder. Østlige område. I dette område er der fundet følgende anlægstyper: Gruber: 90 Kogegruber: 39

3 Stolpehuller: 11 Mulige stolpehuller (ikke snittet): 18 Stenspor (evt. megalittomt): 7 Grøfter: 13 Sænkninger: 17 Vådområder: 2 I det østlige område er der i sognebeskrivelsen afsat to overpløjede dyssetomter (S. 43 og 44). En af disse tomter er muligvis genfundet i form af en række større stenspor, der dog endnu ikke er undersøgt nærmere. Ved gården lå der en del kløvede store sten, hvilket taler for at de omtalte megalitter har eksisteret på gårdens jord. Spor efter en række større sten som kan have indgået i en dyssetomt i den østlige del af området. De øvrige anlæg som blev fundet i dette område ser ud til at indgå i en boplads der sandsynligvis kan dateres til århundrederne omkring år 0. De tagbærende stolper A89, 90,100 og 101 ligner hinanden og indgår i Hus I, der sikkert strækker sig længere mod både øst og vest. A102 og A103 er yderligere et sæt stolper, som formodentlig indgår i endnu et hus, Hus II. De to huse ligge nær hinanden og er omgivet af kogestensgruber m. vest for huset/husene ligger et par gruber med keramik fra Ælder romersk jernalder (0-200 e.kr.). denne datering gælder formodentlig også for de to huse. Formodentligt skjuler der sig flere huse fra bebyggelsen i området.

4 De to huse i det østlige område. Hus I rødt. Hus II blåt. Vestlige område. I dette område er der fundet følgende anlægstyper. Gruber: 154 Kogegruber: 8 Stolpehuller: 33 Mulige stolpehuller (ikke snittet): 77 Grøfter: 7 Sænkninger: 9 Mosehuller/ vådområder: 5 I det vestlige område er der en meget tæt koncentration af anlæg og det ser ud til at der her er flere faser bebyggelse oven i hinanden. Der er fundet keramik fra yngre bronzealder, ældre jernalder, middelalderen (1200-tallet), renæssance eller senere, samt nyere tid. Den største koncentration af anlæg findes på den sydvestlige del af arealet. I kanten af det ældre vådområde som afgrænser arealet helt mod vest er der fundet en del dyreknogler. På midten af arealet er der fundet tre sæt tagbærende stolper fra et langhus, Hus III. Dette hus er efter alt at dømme samtidigt med husene i det østlige område. Mange af de mulige stoplehuller i det vestlige område er ikke blevet snittet, og der kan derfor skjule en hel del huse på dette areal. Hvorvidt de mange anlæg og fund fra middelalderen og frem repræsentere en ældre gård eller en anden aktivitet på stedet kan endnu ikke afgøres.

5 Dele af et langhus fra ældre jernalder (hus III). Der er i begge områder fundet gruber som indeholder affald fra nutiden. Der er bl.a. nedkulet et får i A507. Umiddelbart ser dyret meget nyt ud, men flere andre steder er der fundet knogler i samme gode bevaringstilstand sammen med oldtids- eller middelalderkeramik. Det kan skyldes at bevaringsforholdene er gode for knogler, da der mange steder i både undergrund og anlæg er en del kridtknolde eller nister. Det er derfor ikke til at afgøre hvor gammelt fåret i eks. A507 er. Fremtidigt arbejde Der bør foretages en egentlig udgravning af både det østlige og det vestlige fortidsmindeområde, da der sandsynligvis kan udskilles beboelse og tilhørende aktivitetsområder. Det østlige bopladsområde har sandsynligvis en tilknytning til bopladsen MFG 192/02 Marienlyst lige på den anden side af den nyanlagte del af Frederiksborg vej. Om det er en del af en samtidig boplads eller om der er tale om bebyggelse der afløse hinanden kan måske blive afklaret som et led i belysningen af bebyggelsesudviklingen i ældre jernalder I det vestlige område bør det fundne Hus III og dets aktivitetsområde udgraves og dateres. Man bør måske undersøge om dette hus har forbindelse med fundet af de mange knogler der er smidt ud i kanten af mosehullet (x48 og 49). Der ligger muligvis flere huse skjult i mylderet af anlæg og mulige stoplehuller på toppen af bakken. De forskellige faser bør udskilles. Især er det interessant hvis der er bebyggelse fra middelalder (østersøkeramik fra 1200-tallet), da der er over 1800 m i fugleflugtslinje til Ølstykke Kirke, der ligger mod øst. Normalt ligger bebyggelsen på den tid omkring kirken.

6 De gode bevaringsforhold for knogler vil muligvis også kunne give nogle interessante oplysninger omkring husdyrhold, slagteteknikker og økonomi. To skår fra middelalderen fundet på det vestlige areal.