Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Transkript

1 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

2 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres af kommunen, såsom skoler, institutioner, idrætsanlæg m.m. Formålet med regnskabet er, at illustrere udviklingen i forbruget for kommunens ejendomme og samtidig motivere til en fremtid med et lavere forbrug og større bevidsthed om at spare på ressourcerne. Et vigtigt redskab i arbejdet med at reducere ressourceforbruget i kommunen, er brugen af elektronisk overvågning ved de enkelte institutioner, til kortlægning af forbruget. Dette gælder forbrug af el, varme og vand. Med elektronisk overvågning, kan man på de enkelte institutioner, følge med i sit eget forbrug, og det kan afsløre spild f. eks. i form at løbende toiletter, ødelagte vandrør o. lign. Det gør også resultatet af at spare mere åbentlyst og kan dermed øge motivationen i fremtiden. Dette går fint i spænd med hele tanken i Agenda 21, at klimaspørgsmål også skal løses lokalt. De mindre institutioner indberetter deres forbrug hver måned, mens der på de større institutioner er automatisk aflæsning for hver time. Det grønne regnskab kan give et overblik over energiforbruget, som kan bruges, når det skal vurderes, hvordan mad skal reducere forbruget på kommunens ejendomme. I de tidligere år har elforbruget været faldende, men dette er dog ikke tendensen i Forbruget i 2007 er på mwh som er 1,25 % højere end i Varmeforbruget faldt i 2007 til mwh, hvilket svaret til et fald på 6,42 % i forhold til Dette skyldtes, at der i 2007 var færre graddage end i Jo færre graddage der er, desto varmere har det været. Hvis man korrigerer for den øgede temperatur i 2007, steg varmeforbruget med 2,8 % i forhold til I 2007 blev der udledt 8,23 mio. tons CO 2 hvilket svarer til et fald i forhold til 2006 på 4,1%. I 2007 faldt vandforbruget med 6,3 % i forhold til 2006, hvilket er en fortsættelse af den positive udvikling fra tidligere. I 2007 steg mængden af affald for kommunens ejendomme med tons svarende til 25 %. Denne stigning kan tilskrives den øgede mængde af grene, blade, græs mm. Der er i det grønne regnskab ikke medregnet energiforbrug i forbindelse med brug af transport med biler og busser tilknyttet rådhuset, institutioner mm., da det med det nuværende registreringssystem, ikke er muligt at lave samlede opgørelser over indkøbte mængder benzin og diesel. 2

3 Vi er i en periode med stigende efterspørgsel efter energi og ny teknologi. I kommuneplanen for vil Greve Kommune understøtte det miljørigtige byggeri ved blandt andet, at vælge miljørigtige løsninger i egne byggeprojekter. Det går godt i tråd med, at den bedste metode til at nedsætte vores udgifter til energi er fortsat at spare på forbruget. De fleste bygninger aflæser og indberetter ressourceforbruget hver måned og kan med det samme få sammenholdt forbruget med budget, tidligere års forbrug osv. De større ejendomme, hovedsageligt skolerne, har udstyr, der automatisk afl æ ser ressourceforbruget time for time. På energiportalen, er det muligt at følge forbruget på disse ejendomme time for time. Når man logger ind på siden, er det vigtigt, at man vælger agenda 2100 og ikke Energy- Guard Web. Dette værktøj giver mulighed for hurtigt f.eks. at finde toiletter, hvor vandet løber og finde bygninger med højt standby elforbrug. Er du selv interesseret i at følge forbruget af el-, varme- og vandforbruget i kommunen eller på en enkelt institution, kan du gøre det, hvis du har adgang til computer og Internet. Følg forbruget på internettet også for de enkelte ejendomme Vil du følge kommunens opdaterede forbrug af el, vand og varme, så klik ind på energiportalen: Vælg agenda 2100 (ikke EnergyGuard Web) Tast brugernavn: gæst og password: 1234 ind i øverste højre hjørne og klik på login. For yderligere information kontakt Poul Sørensen telefon Målsætning i Kommuneplan : Greve Kommune vil støtte det miljørigtige byggeri ved bl.a. at vælge miljørigtige løsninger i egne byggeprojekter 3

4 Elforbruget Elforbruget er i 2007 steget med 1,25 % i forhold til 2006, se figur 1. Dette er en negativ udvikling i forhold til, at forbruget har været jævnt faldende siden Figur 2 viser elforbruget pr. m2 opdelt i grupper. For sociale tilbud er der sket et lille fald, primært pga. en nedgang i forbruget ved de unges hus på Notgangen og Karlslunde Centervej. Forbruget for plejecentre og ældreboliger har generelt været stabilt. Der er dog en stigning på grund af bygningsarbejde på Nældebjerg. For kulturinstitutioner, Rådhus m.fl., er forbruget faldet igen efter Dette skyldes at portalens forbrug er faldet i 2007 samtidig med, at Greve Museum havde bygningsarbejde i Rådhusets elforbrug er dog stigende. Denne stigning vil formentlig kunne begrænses, hvis der bliver gjort en indsats for at formindske standby forbruget fra, blandt andet computere og kaffeautomater. Det kan yderligere nævnes at serverrummet står for ca. 20 % af rådhusets elforbrug. Skole og fritidsklubber Plejecentre og ældreboliger Kulturinst., rådhus m.fl. Tandklinikker, Vej og Park Samlet elforbrug Figur 1: Samlet varmeforbrug fra 2005 til Elforbrug pr. m Generelt er forbruget i gene stigende. Elforbruget i Greve Svømmehal er faldende i forhold til Forbruget er stigende sammenlignet med 2006, men her var svøm- 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 mwh Figur 2: Elforbrug for de enkelte grupper i Kwh/m2. 4

5 mehallen dog lukket i flere måneder. Til gengæld er forbruget steget i Greve Idrætscenter, Tune Hallerne og Karlslunde Hallerne, hvilket formentlig skyldes øget aktivitet i hallerne. ne, hvilket er vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner, har et rimeligt stabilt forbrug, dog lidt lavere end i Fordelingen af elforbruget i 2006 Skole og fritidsklubber 39% 1% 8% 21% Udviklingen i de enkelte kategorier er vigtig, men det er også relevant at kigge på, hvordan forbruget fordeler sig i kommunen, hvis der skal opnås yderligere besparelser. I figur 3 ses det, at Skole og fritidsklubber med 39 %, står for langt den største andel af forbruget i Greve Kommunes ejendomme. Dette skyldes primært det store areal skolerne og fritidsklubberne dækker, sammenlignet med de andre grupper af kommunens ejendomme. De to næste store grupper er og Kulturinstitutioner, Rådhus mfl. De to største el forbrugere blandt idrætsanlæggene er Greve Idrætscenter og Greve Svømmehal, der tilsammen udgør 70 % af forbruget. Plejecentre og ældreboliger 11% Figur 3: Fordeling af elforbruget i For Kulturinstitutioner, Rådhus mfl. er de to klart største forbrugere Rådhuset og Portalen ved Hundige Station, som også inkluderer Hundige Bibliotek. Disse to står for ca. 90 % af elforbruget i denne gruppe. Tandklinikker, Vej og Park 0% Kulturinst., rådhus m.fl. 20% 5

6 Varmeforbruget Det varmeforbrug som er opgjort i kwh/m2 er graddagskorrigeret. Det vil sige, at der er taget højde for udsving ved særligt kolde og varme måneder, som er udlignet i forhold til den gennemsnitlige temperatur. Udsvingene skulle derfor tilnærmelsesvis vise forbrugsafvigelser på ejendommene. Det betyder, at hvis en stigning i varmeforbruget ikke kan forklares ved øget aktivitet, ombygninger eller lignende, er der grund til at se nærmere på gruppen. Dette kan være tekniske problemer, brugernes rutiner i dagligdagen m.m. Varmeforbrug kwh. pr. m2 Udviklingen i varmeforbruget pr. m2 140,00 136,00 132,00 128,00 124,00 120,00 116, Varmeforbrug kwh pr. m2 Antal graddage Figur 4: Samlet varmeforbrug og antal graddage fra 2005 til Antal graddage Figur 4 illusterer sammenhængen mellem antallet af graddage og varmeforbruget, som ikke er korrigeret for antallet af graddage. Varmeforbrug pr. m2 På fi g ur 5 ses det, at varmeforbruget pr. m2 (korrigeret for antallet af graddage) i 2007 er steget for samtlige grupper i forhold til I forhold til 2005 har varmeforbruget i 2006 dog været lavere for alle gruppe med undtagelse af. Ses der på varmeforbruget uden hensyntagen til antallet af graddage, er forbruget pr. m2 faldet for alle grupper i Dette kan der være forskellige årsager til, enten, at man på næsten samtlige ejendomme er for dårlige til at justere varmeforbruget efter omgivelsernes Skole og fritidsklubber Plejecentre og ældreboliger 2007 Kulturinst., rådhus m.fl Tandklinikker og Park & Vej 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 120,00 140,00 160,00 180,00 Forbrug i mwh. Figur 5: Varmeforbrug for de enkelte grupper i Kwh/m2. 6

7 Fordelingen af varmeforbruget pr. m2 temperatur, eller også bliver behovet for opvarmning undervurderet, når der korrigeres for graddage. Dette kan skyldes, at ejendommene er mindre påvirkelige overfor ændringer i udendørs temperaturer pga. isolering, end hvad metoden til at korrigere for graddage antager. Denne usikkerhed gør det svært at drage generelle konklusioner for varmeforbruget. Skole og fritidsklubber 54% 2% 10% 14% Tandklinikker og Park & Vej 1% Kulturinst., rådhus m.fl. 9% Ses der på fordelingen af varmeforbruget i kommunens ejendomme i fi g ur 6 ses det, at skoler og fritidsklubber er den absolut største forbruger af varme, hvilket hænger fint sammen med, at de udgør ca. 57 % af det samlede areal for kommunens opvarmede ejendomme. Figur 6: Fordeling af varmeforbruget i Plejecentre og ældreboliger 10% 7

8 Vandforbruget Forbruget af vand på Greve Kommunes ejendomme er de sidste år faldet stødt, og forbruget er i ,1 % lavere end i Dette illustreres på figur 7, som viser vandforbruget fra 2005 til Udviklingen i vandforbruget pr. m 2 Denne trend er også gældende for forbrug pr. m2 for samtlige grupper undtagen de sociale tilbud. Dette skyldes, at der ikke tidligere har været registreret et vandforbrug ved de unges hus, Notgangen. Dette er først sket i Forbruget på skoler og fritidsklubber er faldet væsentligt fra 2005 frem til I denne gruppe er det skolerne, der har det langt største forbrug på grund af de store arealer de dækker i forhold til klubberne. En del af faldet skyldes problemer med indberetning fra Mosede Skole. For kulturinstitutioner og Rådhuset er der sket et fald i forbruget på ca. 10 %; hvilket skyldes et mindre forbrug på Rådhuset, Portalen og Tune Borgerhus. For Tandklinikker og Vej & Park ses et tydeligt fald i forbruget. Det skyldes, at Ågården har ændret funktion fra materialegård til at være en uddannelsesinstitution Skole og Fritidsklubber Plejecentre og ældreboliger Kulturinst., rådhus m.fl. Tandklinikker og Park & Vej Figur 7: Samlet vandforbrug fra 2005 til Vandforbrug pr. m For idrætsanlæg har der været et fald i forbruget. De største forbrugere i denne gruppe er Greve 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 Figur 8: Vandforbrug for de enkelte grupper i m3/m2. 8

9 Idrætscenter og Greve Svømmehal, og det er da også disse der har haft det største fald i forbruget. Sættes besparelsen i forhold til størrelsen, er det Tune Hallerne og Greve Idrætscenter der har haft det største fald i vandforbrug, med et fald på ca. 10 % fra 2006 til Skole og Fritidsklubber 28% Fordelingen af vandforbruget i % 18% I 2007 har der generelt været et fald i vandforbruget på daginstitutionerne i Greve Kommune på ca. 3,6 %. Det er dog svært at tolke noget generelt af dette, da der er stor variation blandt de enkelte institutioner. Ses der på fordelingen af vandforbruget, er den største gruppe idrætsanlæg, hvor Greve Svømmehal er den suverænt største forbruger. Denne står for ca. 20 % af det samlede vandforbrug på kommunens ejendomme. Den næststørste gruppe er Skoler og Fritidsklubber, der står for 28 % af vandforbruget. Det kan generelt siges, at skolernes forbrug pr. m2 er lavere end fritidsklubbernes. Skolernes samlede forbrug er dog stadig højere, da de dækker et væsentligt større areal. Plejecentre og ældreboliger 17% Kulturinst., rådhus m.fl. 7% Figur 9: Fordeling af vandforbruget i % Tandklinikker og Park & Vej 0% 9

10 CO2- emission CO 2 dannes når, der afbrændes fossile brændstoffer som gas, olie og kul. Der udvikles derfor CO 2 både ved varme- og elforbruget. CO 2 virker som drivhusgas, og har en væsentlig betydning for den globale opvarmning. CO 2 emissionen er fra 2005 til 2007 faldet med 4,6 %. I 2007 var forbruget faldet 4,1 % i forhold til Dette fald skyldes primært faldet i varmeforbruget. Udviklingen i CO 2 -emissionen CO2 fra varme CO2 fra EL Kommunens muligheder for at skrue på CO 2 emissionen ligger i at begrænse forbruget af el og varme. Produktionen, af den el vi bruger, udleder mere CO 2 pr. kwh (0,6 kg CO 2 /kwh) end f.eks. naturgas (0,2 kg CO 2 / kwh), og derfor er CO2 emissionen mere styret af udsvingene i elforbruget. Samtidig er CO 2 emissionen følsom overfor hvilket brændsel, der bliver brugt til elproduktionen. Bruges mere kul og olie, er emissionen større end, hvis produktionen kommer fra biobrændsler som eksempelvis træpiller. CO 2 emissionen pr. kwh el kan altså svinge fra år til år. CO 2 emissionen pr. kwh el svinger også afhængig af handlen med el mellem Danmark og Sverige. De år, hvor Danmark køber mere el af Sverige, end vi sælger, er emissionen pr. kwh el lavere. Sveriges elproduktion baserer sig på mere CO 2 neutral el som vandkraft og atomkraft. Den el, der bruges i Greve Kommune, kommer hovedsagelig fra kraftvarmeværker, der producerer både el og varme. På den måde udnyttes brændslet mest optimalt. Alligevel påvirker elproduktionen i meget høj grad miljøet. Vi bruger stadig meget kul, olie og samlet 2005 samlet 2006 samlet 2007 Figur 10: Opdelt CO 2 udledning i tons fra varme- og elforbrug. naturgas de såkaldte fossile brændsler til el-produktionen og disse brændsler bidrager med en stor CO 2 emission.

11 Affald I 2007 steg den registrerede mængde af grene, blade, græs mm.,for kommunens ejendomme med ca tons. Dette ses også på figur 11. Al affald af denne type der samles på miljøcentret bliver transporteret til Store Hede kompost A/S. Ses der bort fra det bionedbrydelige haveog parkaffald, så er den samlede affaldsmængde fra 2005 til 2006 relativt stabil. Fra 2006 til 2007 har der været en stigning på ca tons. Der er dog stor variation affaldsgrupperne imellem, som det også fremgår af figuren. Eksempelvis er Andet genanvendeligt affald steget fra 60 tons i 2005, til 712 tons i Denne gruppe af affald, bliver kørt til KARA I/S Losseplads. Gruppen Andet forbrændingsegnet er steget stødt fra tons i 2005 til i 2007, hvilket er en stigning på 85 %. Omvendt er gruppen Andet ikke forbrændingsegnet faldet fra tons i 2005, til tons i 2006 og 350 tons i Fordeling af affaldstyper Andet Jern og metal Grene, blade, græs mm. Dagrenovationslign. affald Papir og pap Andet genanvendeligt Andet ikkeforbrændingsegnet Andet forbrændningsegnet Figur 11: Affald registreret af Renoflex Gruppen fra 2005 til Gruppen af Dagrenovationslignende affald er ikke opgjort for 2007, men er ifølge Renoflex formentlig opgjort som andet forbrændningsegnet. 11