Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Transkript

1 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker

2 Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. En af vores værdier i DFK er kærhed. Med kærhed mener vi kærlighed og nærvær. Positiv voksen kontakt er i tæt relation med vores værdi kærhed. I DFK bliver børnene mødt med et smil og øjekontakt når de kommer ind i institutionen. Vi siger god morgen både til barnet og forældrene, så de føler sig set. Nogle børn har svært ved at sige farvel til deres forældre. For at give dem den bedste mulige start på dagen kan børnene komme op at sidde sammen med en voksen, når de skal sige farvel. I DFK møder børnene nogle voksne som taler til dem i en ordentlig tone og er anerkendende. Børnene bliver set og hørt og får positive feedback på deres handlinger. Vi mener, at positiv voksen kontakt styrker barnets selvværd og integritet. Dette er også vigtigt for at barnet føler sig accepteret som det er. Dette gælder også for børn med særlige behov. Vi skaber gerne små fællesskaber, hvor det enkelt barn har større mulighed for nærvær med en voksen. Positiv voksen kontakt giver barnet tryghed, så det er i stand til at lære og udvikle sig. I DFK er vi klar over, at vi voksne er børnenes rollemodeller, derfor er vi opmærksomme på vores sprog og ageren over for hinanden og over for børnene. Ved start i vuggestue eller børnehaven får barnet tilknyttet en voksen. 1

3 Inklusion og fællesskab Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central. Vores forståelse af et børnefællesskab lægger sig tæt op af begrebet inklusion og forståelsen af en inkluderende pædagogik. Det handler om børns indbyrdes relationer, om børnegrupper og hvordan disse kan udforme sig på forskellig vis i en daginstitution som DFK, hvor der er plads til alle. Målet med at arbejde med børnefællesskaber er at styrke det enkelte individ i en større social og kulturel sammenhæng. Igennem institutionens hverdag, hvor der er mange børn samlet i et pasningstilbud, skal det enkelte individ gives mulighed for at bidrage og føle sig som en aktiv del af fællesskabet ud fra egne forudsætninger. Vi mener, at dette baner vejen for en god trivsel, hvor børns læring og udvikling udfoldes optimalt. Et børnefællesskab består af mindst to individer, hvor nogen er sammen om noget. DFK tilbyder sine børnegrupper mange forskellige former for fællesskaber i hverdagen, hvor børnene blandt andet deltager i daglige samlinger og målrettede aktiviteter som eksempelvis til rytmikhold, fællessang, sproggrupper, historielæsning mm. I DFK har vi valgt at arbejde med Reggio Emilia og dermed arbejder vi med aldersopdelte børnegrupper. Med et fagligt og velovervejet pædagogisk perspektiv, hvor børnegruppen tilgodeses i mindre tilpassede grupper, er hensigten at skabe et endnu bedre miljø for et veludviklet børnefællesskab som gavner den enkelte. Vi mener at engagerede forældre kan være med til at bidrage positivt til et godt børnefællesskab i DFK. Det er vigtigt at have et godt voksenfællesskab mellem institution og forældre, for dette er et af fundamenterne for at kunne danne et godt og endnu stærkere børnefællesskab for det enkelte barn, hvor alle børn trives. En daglig 2

4 dialog og udvikling af relevant information om barnet er væsentlig i denne sammenhæng. En tryg og givende hverdag, hvor børnegruppen trives, lærer noget samt udvikler sig optimalt, er sunde tegn på at det gode børnefællesskab findes i institutionen. Når vi som voksne kan observere at det hovedsagligt er børnenes mangfoldige kompetencer der får lov til at blomstre frem og fylde hverdagens syn med et fremmende værdig, så kan vi ligeledes konkludere at vores arbejde er vellykket. 3

5 Sprogindsatsen Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. Sproget er vejen til at kommunikere og skabe relationer. For at kunne klare sig bedst i skolen skal barnet have et godt sprog. Det bidrager vuggestue og børnehaven i samarbejde med forældrene til. I DFK har vi valgt at bruge TRAS for at kunne spotte de børn som har sprogvanskeligheder allerede i vuggestue alderen. Barnets TRAS følger også barnet i børnehaven. Derudover sprogvurderer vi alle børn med de obligatoriske sprogvurderinger i 3 og 5 års alder. I DFK har vi en sprogansvarlig som er tovholder for det sprogarbejde der forgår i institutionen. For at arbejde med barnets sprog har vi valgt at gøre følgende: For de børn i vuggestuen som ikke har noget sprog, bruger vi baby tegn. Vi sætter ord på barnet følelser og alt det vi foretager os sammen med børnene. Hver stue holder samling, hvor der bliver sunget sange, rim og remser, bliver snakket/talt med børnene om det der rører sig i børnegruppen. Vi bruger højtlæsning og dialogisk oplæsning. Vi som voksne bruger nuanceret sprog. I forhold til de børn som har sprogvanskeligheder eller udtalevanskeligheder og for at finde den rette indsats over for barnet, kontakter vi sprogvejlederen eller talepædagogen. Derefter bliver der lavet en handleplan. I denne proces er forældrene inddraget. I DFK har vi et rum med forskellige sprogmaterialer. Vi har bøger som er egnet til dialogisk oplæsning, sprogkufferter mm. 4

6 Forældresamarbejde Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. Et godt forældresamarbejde er forudsætningen for barnets trivsel, tryghed og dermed læring og udvikling. Vi tager os tid til at fortælle forældrene om barnets dag. Et par måneder efter barnet er startet i vuggestue eller børnehave, holder personalet trivselssamtale med forældrene, hvor de snakker om barnets start i institutionen, dets trivsel og udvikling og fremtidige samarbejde mellem personalet og forældrene. Et år efter barnets start i DFK tilbyder vi forældrene en et årssamtale. I forbindelse med skolestart for skolesøgende børn, holder vi en samtale med forældrene i forhold til samarbejdet omkring børnenes skoleparathed. Vi dokumenterer vores pædagogiske arbejde med børnene løbende. Dette kan forældrene følge med på via Instagram, forældreintra, billed plancher på stuerne med mere. På vores hjemmeside kan forældrene hente forskellige informationer bl.a. nyhedsbreve, ferie blanketter, ugeplaner, madplaner med mere. I DFK holder vi forskellige arrangementer for forældre og børn. Vi holder to gange om året forældremøder, en gang om året sommerfest og juleklippe-klistre-dag. Et af forældremøderne bruger vi til at have et oplæg om et relevant, pædagogisk emne. DFK er en selvejet institution dvs. forældrebestyrelsen har indflydelse på de beslutninger der bliver taget. 5

7 Sammenhæng og overgange Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. I DFK lægger vi stort vægt på, at barnet får en god start hos os. Barnets første møde med institutionen, har stor betydning for barnets og forældrenes tryghed. For at barnet får en god indkøring, bliver der i de første par uger tilknyttet en voksen til barnet og dets forældre. I forhold til, hvor lang tid indkøringen skal strække sig over, tager vi udgangspunkt i barnets behov. I overgangen fra vuggestue til børnehaven holder vi overdragelsessamtaler, hvor forældrene og personalet fra både vuggestue og børnehaven er deltagende. De fleste af vores vuggestuebørn fortsætter i vores egen børnehave. For at skabe kontinuitet i barnets liv, besøger barnet børnehaven sammen med en af sine voksne fra vuggestuen. Dette sker et par uger før barnet skal starte i børnehaven. Barnets TRAS skema og barnets bog følger barnet hele vejen til barnet stopper i DFK. Ved skolestart, får forældrene en folder med nyttige tips i forhold til, hvordan de bedst muligt kan hjælpe barnet på vej i skolen. Vi sender overdragelses skema af sted til skole og fritidshjemmene for de børn som skal starte i skolen. 6

8 Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold Det skriver på senere. 7