Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19.

Transkript

1 Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion Oplæg ved Anne Thuen, den 19. december 2012

2 Disposition Kort om baggrund for reformen Indholdet i reformen (rehabiliteringsteam, klinisk funktion og rehabiliteringsplaner) Udfordringer (den videre proces)

3 Baggrund for reformen Stigning i antallet af personer på permanent forsørgelse Knap personer og over 9 mia. kr. mere end forventet, da man indgik reformen af førtidspension og fleksjob i Der er også sket en stigning i antallet af førtidspensioner under 30 år.

4 Baggrund for reformen En arbejdsevne er ikke statisk 16 procent af førtidspensionisterne har arbejdsindkomst ved siden af førtidspensionen. Blandt de årige er det over 30 pct. af førtidspensionisterne, der har en arbejdsindkomst (AE, 2012). Spørger man førtidspensionisterne selv, vil hver femte, der ikke allerede arbejder, gerne have et job (SFI 2010).

5 Baggrund for reformen Ofte er der et ustruktureret samarbejde 1) mellem forvaltningerne i kommunen 2) mellem kommunen og regionen -> det øger risikoen for dårlig indsats og ressourcespild Mange borgere med komplekse oplever, at de offentlige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad sikrer en koordineret indsats. (Mange sagsbehandlere, mange mentorer, indsatser i forskellige i regi af forskellige forvaltninger uden koordination) (Erfaringer fra Brug for alle har vist vejen) Ingen rammer for et struktureret samarbejde mellem kommunen og regionen Kommunerne indhenter unødvendige lægeattester fx hvor problemerne er af social karakter blot for at holde sagen i gang sekventielt

6 Principper i reformen - (Et godt tip se s i lovforslaget) 1. Alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet skal prøves gennem en aktiv indsats 2. Arbejdsevne skal udvikles og ikke afprøves 3. Borgeren skal have ejerskab og indflydelse 4. Indsatsen skal være helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt. 5. Sundhedsindsatsen skal være en del af den sammenhængende indsats i forhold til borgeren 6. Beskæftigelse og helbred går hånd i hånd 7. Opfølgning er omdrejningspunkt for et succesfuldt ressourceforløb

7 Nye tværfaglige elementer Rehabiliteringsplan Rehabiliteringsteam Sundhedskoordinator Klinisk funktion Ressourceforløb

8 Rehabiliteringsteamet Skal behandle alle sager inden, at der træffes afgørelse om et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Sikrer tværfaglig koordinering og parallel afklaring i komplekse sager Sammensætning af repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder: 1) beskæftigelsesområdet 2) sundhedsområdet 3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet 4) undervisningsområdet (under 30-årige og ad hoc over 30-årige) 5) regionen ved en sundhedskoordinator Sagsbehandleren og borgeren forbereder sagen og deltager i mødet, hvor sagen behandles

9 Rehabiliteringsplan Planen består af to dele: 1) En forberedende del, som danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen (udarbejdes af sagsbehandler, borger og læge inden teamet). 2) En indsatsdel, som indeholder mål og en plan for den indsats, der skal iværksættes. (Indsatsdelen udarbejdes i sager om ressourceforløb). Målet med den forberedende del er at beskrive fx: - Borgerens eget job- eller uddannelsesmål - Borgerens tidligere job og uddannelse - Den hidtidige indsats (de tre spor) - Borgerens ressourcer I sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal visiteres til et ressourceforløb, skal teamet komme med anvisninger på, hvilke indsatser forløbet kan indeholde. Udmøntes via Bekendtgørelse Skabelon til rehabiliteringsplan (service) Arbejdsevnemetoden/ressourceprofilen udgår!

10 Sundhedskoordinatoren Regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet Sundhedskoordinator-funktionen kan varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise. Bidrager med en sundhedsfaglig vurdering af den konkrete sag i rehabiliteringsteamet Skal bl.a. fungere som gatekeeper for indhentningen af sundhedsfaglige ydelser (herunder effektiv indhentning) Kan i særligt helbredsmæssigt komplekse sager anbefale, at sagen henvises til rådgivning og vurdering i klinisk funktion. Lovgivningen om den nye samarbejdsmodel mellem kommuner og de kliniske funktioner i regionen træder først i kraft

11 Klinisk funktion Klinisk funktion er sundhedskoordinatorens bagland af viden på højt fagligt niveau Kan levere rådgivning og vurdering, hvis sagen er så uoplyst, at sundhedskoordinatoren ikke kan vurdere sagen. Den enkelte region kan i samarbejde med kommunen fleksibelt tilrettelægge de organisatoriske rammer for den kliniske funktion. Den faglige ekspertise i funktionen vil typisk være arbejds-, samfundsog/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk. Praktiserende læge fungerer - som i dag - som indgangen til behandling i sundhedsvæsnet. Praktiserende læge skal således løbende orienteres. Samarbejdsaftale

12 Ressourceforløb Personer med komplekse problemer ud over ledighed, hvor det er nødvendigt med en længerevarende indsats Der skal laves en indsatsplan Borgeren skal have en koordinerende sagsbehandler IINDSATS og tæt støtte

13 Udfordringer? Tre hovedområder: Det tværfaglige samarbejde i kommunen Samarbejdet mellem kommuner og regioner Opfølgningen på rehabiliteringsplanen