Referat fra 5. telesårprojektledermøde

Transkript

1 Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Dato: Mandag d Referat fra 5. telesårprojektledermøde Telefon mbk@medcom.dk Dato Vor ref. MBK Sted: Deltagere: Fraværende: MedCom, Odense Annette Lyneborg Nielsen, Region Hovedstaden Britt Sundekilde Møller, Københavns Kommune Grethe Lomholt Nielsen, Frederikshavn Kommune Inger Stenstrøm, Langeland Kommune Ingrid Lysholdt, Aarhus Kommune Jan Henrik Madsen, Region Sjælland Karen von Påhlman, Region Nordjylland Kim Jørgensen, Region Sjælland Lea Nørgaard Bek, Region Midtjylland Lisbeth Jørgensen, Odense Universitetshospital Merete Halkjær, Københavns Kommune Tanja Gerne Jusslin, Region Syddanmark Dorthe Skou Lassen, MedCom Merete Hartun Jensen, MedCom Mie Borch Dahl Kristensen, MedCom Birgit Jane Nielsen, Region Sjælland Dorte Medum, Horsens Kommune Judith Lørup Rindum, Region Hovedstaden

2 Referat: 1. Velkomst og meddelelser Dorthe refererer fra styregruppemødet d. 4. juni: De to store emner på dagsordenen var Single sign on løsning og finansieringsmodellen efter projektafslutning. Endvidere skal telesårprojektet fremover rapportere til porteføljestyregruppen. Bestyrelsen for national sundheds-it besluttede i forbindelse med strategien at nedsætte denne gruppe, som skal gøre status på tiltag inden for sundheds-it. Porteføljestyregruppen vil følge fem projekter, hvor sårprojektet er én af disse. Danske regioner har formandskab og sekretariatsfunktion. Porteføljestyregruppen skal følge med i, om der er fremdrift i projekterne. Dorthe har ikke kunnet finde ud af, hvem der sidder i gruppen. Gruppen har tidligere fulgt KIH-projektet, og det har fungeret sådan, at man fra projektet til Danske Regioner - har sendt rapporteringsskemaer med henblik på at vise fremdrift. For projektet betyder det, at vi nu har endnu et sted at skulle rapportere ind til. Årsagen til, at projektet skal følges af denne gruppe, er formentlig, at man er nødt til at forholde til komplekse områder inden for projektet, som har sammenhæng med andre nationale tiltag. 2. Orientering fra styregruppemødet med hensyn til single sign-on løsning of fremtidig finansieringsmodel Finansieringsmodel: Økonomiaftalerne er faldet på plads. I aftalerne har man forholdt sig til finansiering af telesårdriften efter projektafslutning. Der er vedtaget en permanent finansiering frem til I aftalen biddrager både regioner og kommuner med hver 50 %. På styregruppemødet blev den eksisterende kontrakt gennemgået, og man blev enige om fortsætte med den nuværende IT-løsning, indtil den telemedicinske infrastruktur er klar til håndtering af næste generation af telemedicinsk løsning til sårpatienter. Der skal laves en beregning på, hvad det kommer til at koste. Drøftelser: Hvad ligger i finansieringen af sårjournalen? Som det er nu, ser det ud til at være en fastprisaftale. Og hvad dækker det? Er det kun databasen. Hvad med support mm.? Er der en ny generation på vej? Handler mere om, om man radikalt ændrer rollen for Dansk Telemedicin. Fortsætte med den nuværende IT løsning? Svært at tolke. Fortsætte i al uendelighed? Dorthe ser det som en mulighed for at give arbejdsro to år frem, og så ved vi mere i 2017 nyt udbud eller ny forlængelse. Hvem er systemejer? Tendens til fokus på it, men også stor omkostning og effekt i det, der ligger udenom. Komplekst nu, hvor der faktisk er flere systemejere (flere parter), men da vi er en del af et projekt, må der være tale om Nanna Skovgaard fra NSI. Styregruppen administrerer. Kontraktforlængelse: Der er andet end blot driften af systemet (support, videreudvikling, bruger- og borgerundervisning). Styregruppen er optaget af support-opgaven. På næste møde er dette et behandlingspunkt. Support hvordan og om hvad? Nu foretages der meget uformel 1. level support, men bekymring for, om det tager ressourcer fra andre ting. Drøftelser: 2

3 Dansk Telemedicin har tanker om at modernisere sårjournalen og har ansat en designer til bl.a. at arbejde med dette. Designeren har brug for nogle at sparre med, og gruppen vil gerne være involveret i dette. Hvordan skal processen mellem gruppen og Dansk Telemedicin være? Det foreslås at invitere Kristoffer med til næste projektledermøde til en diskussion om dette. Der bør være en mere synlig høringsfase i forhold til udviklingstiltag i de nationale tiltag i Pleje.net. Der er et behov for at sikre, at folk hører, at der er noget, de skal forholde sig til. Der skal ske en formalisering af dette arbejde. Det har aktuelt været svært at gennemskue beslutningsprocessen. Det aftales, at tiltag fra udviklingsgruppen lægges på testbrugeren max, hvorefter projektledergruppen, udviklingsgruppen og klinikergruppen orienteres, og der starter en høringsfase via de lokale arbejdsgrupper. Projektlederne får ansvar for at lave den lokale høring. Udviklingsgruppe forslag Dansk telemedicin MedCom Projektledergruppe Lokal høring ved klinikerne Projektledergruppe MedCom Dansk telemedicin Single sign-on: På styregruppemødet i december blev den gode sårservice (DGSS) præsenteret. DGSS blev udarbejdet i samarbejde med teknikgruppen. Styregruppen ønskede omkostningsestimering og tidsestimering og drøftelse af flere løsningsscenarier. I marts blev man enige om, at single sign on i forhold til Sundhedsjournalen, Shared Care og DGSS skulle kortlægges. Mens det kørte, oplyste Danske Regioners It-Arkitektur Råd (RITA), at de havde et arbejde i gang med fødereret brugerstyring i forbindelse med den fællesregionale præhospitale patient journal (PPJ). Sideløbende med dette har MedCom været i dialog med NSI omkring deres anbefalinger. Forslag fra RITA blev præsenteret på styregruppemøde d. 4. juni NSI har i samarbejde med en national arbejdsgruppe udført en sikkerhedsanalyse, hvor man ligeledes arbejder med fødereret løsning. Fødereret løsning: I stedet for at have dobbelt brugeradministration stoler man på hinandens brugerprofiler med tilhørende autentifikation og autorisation. Brugeroplysninger genbruges således. Man stoler på, at når man har brugeradgang i ét system, så kan man logges ind i et andet system. Roller og rettighedsstyring i den enkelte organisation er fundamentet. Men den enkelte bruger kan have forskellige roller i forskellige sammenhænge. Fødereret løsning er ikke ny eller avanceret løsning. Det er fortsat målet at udvikle en single sign-on, hvor den godkendte bruger får adgang fra sit lokale system til sårjournalen. Fødereret løsning handler kun om brugeradministrationen. Teknisk drøfter NSI og MedCom fredag, hvorledes den fællesregionale løsning kan spille sammen med en national fødereret løsning og hvilke nationale komponenter, som stilles til rådighed. Efterfølgende holdes der arbejdsmøder mellem regionale og kommunale IT-arkitekter, NSI og MedCom med henblik på at beskrive løsningsoplæg for styregruppen i september Styregruppen besluttede: Kontekst: Man skal skrive videre på den samme borger, men man skal også kunne hoppe videre. Kontekst må ligge i brugerprofilen. Inden for en journal: Hopper ind på et cpr.nr. Uden for en journal: Hopper ind på forsiden. To kald: et med (fra journal) og et uden (uden journal). Drøftelse omkring kontekst fortsætter i samarbejdet mellem NSI og MedCom, da dette formodentlig skal koordineres til øvrige nationale tiltag og planer. Teknikgruppen er aktuelt ikke involveret i arbejdet. 3. Fælles projektstatus 3

4 Region Sjælland: I regionen arbejder man med at få styr på den regionale implementering. Kommunerne er klar, og der mangler kun 3 kommuner mht. uddannelse. Nogle er så småt i gang. Internt i regionen oplever man nogle udfordringer. Man har i regionen nedsat en tværsektoriel styregruppe med kommunal repræsentation samt et par vicedirektører fra sygehusene. Sårambulatorierne, som skal indgå i projektet, er identificeret (i alt 9 stk.). Man har besluttet at nedsætte to følgegrupper: Én bestående af ledende overlæger og én bestående af koordinerende sygeplejersker. Tanken er, at lederne skal med for at understøtte koordineringen med sårambulatorierne. Gruppen med sårsygeplejersker skal 1) lave en beskrivelse af retningslinjerne for telemedicinsk sårvurdering i RS og 2) komme med forsalg til kompetenceløft/uddannelse, så de lever op til samarbejdsaftalen. Kim Jørgensen vil fremover være repræsentant for Region Sjælland i telesårprojektledergruppen og tager således over for Jan Henrik Madsen. Region Syddanmark: I Region Syddanmark er alle sårkurser gennemført og alt relevant personale uddannet. Man har i regionen nedsat en tværsektoriel styregruppe og en projektgruppe. De tværsektorielle arbejdsgange er beskrevet. Pt. er 8 sårambulatorier involveret. Da der i regionen kører et forskningsprojekt sideløbende med telesårprojektet, inkluderes ikke de diabetiske fodsår. Man afventer resultaterne fra forskningsprojektet. Man har lidt udfordringer på Fyn (OUH), hvilket har konsekvenser for de fynske kommuner. Sygehuset skal inkludere patienten, men såfremt dette ikke sker, er det vanskeligt at få en borger ind i et telemedicinsk forløb. En mulig årsag til udfordringen er, at sårcentret har en udkørende funktion, som formentlig tager nogle af patienterne. Der er i regionen aftale om et styregruppemøde omkring fremtidig drift. Man har i regionen valgt at satse på diplomkurser og ikke sårkurser, da sårkurserne kun har funktion som kickstart af projektet. Langelands kommune efterspørger, at kommunen kan få relevante patienter i telemedicinsk sårvurdering og -samarbejde, da der er et reelt behov for at udnytte denne funktion både for patienternes fordel og som aktivt redskab i kommunen. Region Nordjylland: I Region Nordjylland har man gennemført tre kurser indeholdende én introduktionsdag i Pleje.net, og der har været meget positive tilbagemeldinger på kurserne. Næste kursus afholdes i efteråret. Man har i regionen besluttet, at man skal have gennemført kursus for at kunne skrive i sårjournalen, men der har været en ressourcemæssig udfordring. Pleje.net er taget i brug i alle kommuner, og der er godt gang i sårambulatorierne. Nogle sengeafdelinger er også med. Praksislægerne i regionen er orienterede om projektet. Implementeringsmæssigt fylder det lidt, at Pleje.net ses som et kommunikationsværktøj. Der skelnes mellem et kommunikationsredskab (rammer plet) og et behandlingsredskab. Forventningerne hertil har ikke været helt afstemt, og hvem har behandlingsansvar, hvis der er tale om et behandlingsansvar? Det pointeres, at der er tale om et vurderingsredskab heraf Telemedicinsk sårvurdering. Man pointerer i regionen, at der er lidt udfordringer i forhold til statistikken, da korrespondancer ikke logges i statistikken. Det betyder, at statistikkerne ikke ser særlig gode ud på trods af god aktivitet. Man fremhæver i regionen, at KL bør melde ud til kommunerne angående den nye business case. Region Midtjylland: I Region Midtjylland går det ligeledes fremad. Man har meget detaljerede og grundige samarbejdsaftaler i alle fem klynger. Disse lægges på hjemmesiden, når de er godkendt. 12 ud af regionens 19 kommuner er i gang, og de kommuner, som er i gang, er 4

5 ved at teste, om det dur i praksis. De sidste kommuner starter op i slutningen af Alle kommuner har tænkt sig at bruge Pleje.net til alle sår, selvom nogle kommuner vælger at starte ud med nogle sårtyper. Der afholdes 7 kurser i 2014, og man undersøger i øjeblikket, om det er muligt at holde kurserne på video. Der har været positive tilbagemeldinger på 4- dages-kurserne. Man har i regionen skulle forholde sig til, hvad man gør med social- og sundhedsassistenterne, og der er nu udarbejdet et draft på et 3-dages sårkursus i samarbejde med SOSU-skolen. Der har været efterspørgsel efter yderligere kurser i Pleje.net. Der er pt. arrangeret to kurser i samarbejde med Dansk Telemedicin. En respons på Pleje.net-kurserne har været, at der er for meget salg. Gruppen spørger ind til, om regionen har overvejet at få superbrugere til at undervise i stedet for Dansk Telemedicin. Man vil i regionen overveje dette, når der bliver nogle superbrugere. Man oplever i regionen en stor udfordring i almen praksis, fordi der ikke må informeres noget ud (krav fra PLO). Man har i regionen nedsat en arbejdsgruppe, som skal kigge på, hvordan samarbejdet sikres (eksempelvis mellem klynger). Man er enige om, at der bør udarbejdes nogle retningslinjer. Regionen spørger ind til, om andre regioner er begyndt at tænke på tværs af hospitaler. I Hovedstaden har man en proces (arbejdsaftale) over efteråret (sparring muligt). Man er i Region Midtjylland i gang med et audit-arbejde. Der er lavet en audit i Århus, som vil blive sendt ud til gruppen, men som desuden også ligger på hjemmesiden. Alle sårcentre er i gang, men man har en udfordring i forhold til mangel på sårlæger. Region Midtjyllands hjemmeside omkring telemedicinsk sårvurdering: ojekter/telemedicinsk+s%c3%a5rvurdering? Region Hovedstaden: Man har i Region Hovedstaden frikøbt Britt Sundekilde Møller, som skal rejse rundt og facilitere i kommunerne. Sidste kommune uden sårkursus kommer på sårkursus i juni. På regionens opstartskurser har man valgt at invitere konsultationssygeplejersker med, og det bliver spændende at få kendskab til erfaringerne med dette. Derefter er alle 29 kommuner oplært, selvom ikke alle kommuner bruger det lige meget. Planen er, at 5 sårcentre skal dække regionen. Hvidovre er ikke startet endnu, men da der nu er ansat en sårsygeplejerske, forventes snarlig opstart. Bornholm har udfordring i at modtage undervisning pga. afstand. På Bornholm er det desuden planen at tage de praktiserende læger med. I regionen har man nedsat en tværsektoriel styregruppe, en arbejdsgruppe, som består af klinikere fra hospitaler og kommuner fra de 5 sårklynger (der holdes møder hver anden måned), et sekretariat og en indikatorgruppe, som prøver at blive mere skarp på indikatorer. I regionen har man et mål om, at alle er på medio Man fremhæver, at det er væsentligt, at man når at blive en del af processerne i projektet (eksempelvis i arbejdet omkring indikatorer gruppen er enige om, at vi skal blive enige om, hvordan vi måler sårhelingstiden, og at der eventuelt er behov for at udarbejdet nogle anbefalinger). Region Hovedstadens hjemmesider telemedicin: /Center+for+Telemedicin/Center+for+Telemedicin.htm Venerologisk+Afdeling+og+Videncenter+for+Saarheling/Videncenter+for+Saarheling/?siu=true 5

6 Drøftelser: Statistik: Logges man i statistikken, når man anvender linket og EDU/KM? Regionerne kan generelt ikke få statistikkerne til at stemme overens med hverdagen. Det er naturligvis problematisk ikke at kunne stole på statistikkerne. Planen er, at MedCom læser statistikdata ind og behandler selv for herefter at lave trykprøvninger i samarbejde med nogle fra gruppen. Kvalitet af Pleje.net undervisning: Enkelte har oplevet svingende kvalitet af undervisningen. Det er vigtigt at holde fokus på, hvad det er, Dansk Telemedicin skal til disse kurser, samt at forventningerne til Dansk Telemedicin beskrives. Der har på nogle kurser været nogle opstartsvanskeligheder, eksempelvis fordi alle skal have brugeradgang. Det pointeres, at det kan være en styrke med mere case-baseret undervisning. Dette gør man allerede på Bispebjerg, og Merete Hartun Jensen sender gerne materiale ud til gruppen. Det kunne være smart med en guide, der beskriver, hvad der kunne være smart at have på plads inden. Region Syddanmark har lavet en sådan guide, og sender den gerne ud til gruppen. Generelt erfares det, at undervisning af superbrugere giver god mening, da de kender til de lokale forhold. Det foreslås desuden, at man laver et e-læringsprogram på Pleje.net, som man kan følge i stedet for at skulle møde op til et kursus. Man kunne her overveje et muligt samarbejde med Force Technology. 4. Orientering fra klinikergruppens arbejde: 4.1. Indikatorer - primært fokus på behovet for fælles registreringstiltag af henholdsvis afsluttet patient og ophelet sår. MedCom vil arbejde på at samle anbefalinger for fælles registreringspraksis Implementering og udbredelse af den anbefalede diagnoseliste fra klinikergruppen Den anbefalede diagnoseliste er nu på plads. Den har ligget på testbrugeren max og er aktuelt sat i drift. MedCom vil i samarbejde med Dansk Telemedicin samle op på, om diagnoselisten er repræsentativ. Aktuelt er det diagnoser, som har været anvendt ganske få gange, som ikke er repræsenteret på den nye liste Vurderingsskema Det nye vurderingsskema er sat i drift. Lokalt har man haft udfordringer i udfyldelse af skemaet, da nogle punkter er ændret/forsvundet. F.eks. har arealmåling været savnet. Dette punkt er nu tilføjet igen. Hvis der er usikkerheder i udfyldelsen af skemaet er i velkomne til at sende disse til Merete. 5. Drøftelse af brugen af link via korrespondancemeddelelsen. Er sikkerhedsniveauet tilstrækkeligt? Det er muligt at sende et link med via korrespondancemeddelelsen, således at man, når man trykker på linket, hopper ind på patienten i Pleje.net. Brugen viser et behov for, at nogle ikkerutinerede brugere kan få læseadgang til Pleje.net. Det er nu sådan, at man skal taste et cpr.nr. ind, når man anvender linket, og således kun få adgang som sygeplejerske eller læge. Men der er stadig en gråzone. En del i klinikergruppen nikker genkendende til at anvende linket og sy- 6

7 nes, at det er en god mulighed. Der kører nu en snak med Dansk Telemedicin om, hvordan vi kan øge sikkerheden. Link-muligheden droppes ikke, før vi har noget, der kan afløse den, da alle adgange trods alt sker via fagsystemer. Endvidere har løsningen kørt gennem flere år, og der er forhåbentlig en single sign-on løsning på vej i nær fremtid. Det drøftes, hvorvidt vi har brug for nogle informationssikkerhedsfolk. 6. Adgang til logfiler for systemadministratorer er nu muligt/implementeret Det drøftes, hvorvidt der er nogle, der tjekker, hvem der laver hvad, og det fremhæves, at der er brug for stikprøver. Det fremhæves derudover, at der mangler en transaktionslog man kan ikke se, om de, der har været inde på patienten, har skrevet noget. Region Syddanmark har samarbejdet med Dansk Telemedicin om at få logningsfiler tilgængelige. Arbejdet koordineres og en løsning præsenteres på næste møde. MedCom har emnet på dagsordenen til næste arbejdsmøde med Dansk Telemedicin d. 16. juni Udkast til evalueringsdesign Der er muligvis brug for folk med kendskab til evalueringsdesign. Desuden skal vi tage stilling til, om data skal trækkes fra Pleje.net eller ej og om, hvad det er, vi ønsker. Først herefter kan evalueringsarbejdet begyndes. Sårhelingstiden er afgørende men enormt komplekst, bl.a. fordi dokumentationen foregår henholdsvis i Pleje.net og i fagsystemerne EPJ og EOJ. Der skal kunne skelnes mellem Forløb (mono-/tværsektoriel) + start og sluttidspunkt Akut vs. stabilt (hvornår sker skiftet, men hvor det stadig er tværsektorielt). Kan der defineres markører, der gør det muligt at måle på? Det er vigtigt at indhente information om, hvad der kan lade sig gøre, men vi er nødt til at komme med et udkast til, hvad vi ønsker. Der kan formentlig være brug for assistance fra sundhedsøkonomer. Det pointeres, at vi bør læne os op ad formålene med projektet og business casen. Spørgsmålet er, hvorvidt vi kan hente nogle af de samme data ud fra Pleje.net, som er beskrevet i business casen. Dette virker umiddelbart komplekst. Fonden for Velfærdsteknologi har et evalueringsdesign, som anvendes i kortlægningsprojekter, men der er mere vide rammer i evalueringskonteksten, da dette er et udbredelsesprojekt. Der er formodentlig forskellige interesse. Dorthe må høre styregruppen, hvad det er, de ønsker. Bjarne Kohl og en anden sundhedsøkonom bør muligvis snakke videre, men den økonomiske del i forhold til business casen er i stort omfang behandlet i baselinearbejdet. Vi skal blot have afstemt, hvorvidt der er yderligere vinkler, som vi ønsker uddybet. MAST-modellen nævnes. Professionelle evalueringsfolk kan sættes på opgaven, men de er nødt til at blive præsenteres for, hvor vi vil hen. Det pointeres, at der mangler at blive udarbejdet et måletræ: Hvad får vi fra business case, KvaliCare osv., og hvad mangler vi? Det diskuteres, hvorledes effekter kan monitoreres. Antallet af brugere giver eksempelvis ikke meget mening. Der er muligvis en mening i at beskrive forskelligheden i organisationsmodellerne samt at vise bredden og begrundelserne herfor. 7

8 Gruppen fremhæver, at det kunne være spændende at se på workflows til næste år (der er sket mange ændringer). Patienttilfredshed er desuden et andet spændende område. Dette er ikke behandlet endnu, men klinikergruppen foreslår at lægge det standardiserede spørgeskema EQ5D ind i Pleje.net. Forudsætning: Hvor mange regionale forskelle skal vi leve med? En forudsætning for at evaluere på forskellige parameter er, at vi kan gøre en indsats nu for at få data ind. Bispebjerg er pt. ved at undersøge effekten (sammenligning af patienter med og uden telemedicin) på en større patientgruppe, men arbejdet er fortsat stort og endnu ikke færdigt. OPSAMLING: VIGTIGE POINTER I INDIKATORSNAK: Tre pointer fra Inger o Ved vi om visitationstiden bliver reduceret? o Ved vi, om personalet oplever brugen af Pleje.net som bedre end den traditionelle? o Oplever borgeren bedre forløb? Karen læring af at lave sådan en implementeringsproces Lea måletræ konkretisere tingene evaluering i forhold til formål Reduktion i sårareal. Gruppen beslutter at afholde næste projektledermøde i starten af september, hvor det bl.a. kunne være oplagt med et indlæg fra Region Midtjylland om deres audit-arbejde. I forhold til MAST-modellen, laver MedCom et oplæg til, hvad vi mener, er interessant. 8. Videre drøftelse af idéen om ERFA-deling/opsamling. Ikke behandlet. 8