ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

Transkript

1 ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar Indhold; Side 1; Omstillingen; her beskrives tre udfordringer, to vedr. eksisterende brændselssystemer, naturgas og oliefyr, og en tredje vedr. indfasningen i stor stil af VE- løsninger. Side 2; Vores Energi ; her gennemgås hovedpunkterne i Regeringens Energipolitiske oplæg som sættes i relation til situationen i Lokalområde. Side 4; Det politiske spor i Svendborg Kommune; her oplistes de relevante politikker og planer i Svendborg Kommune, som har betydning i forhold til den energimæssige omstilling i. Side 4; Business- case for beskrives i overskrifter og med en økonomimodel ved energioptimering af 300 huse med de afledte effekter for lokalsamfundet samt skatteprovenu for Svendborg Kommune. OMSTILLINGEN Notatets afsæt er, at den enkelte boligejer er frit stillet til at isolere sit hus og energioptimere sit varmesystem. Men især varmesystemet kan indeholde en række strategiske udfordringer i forhold til helheden i den overordnede varmeplanlægning. Der er umiddelbart to udfordringer i dette. Den ene udfordring er naturgas, som er et kollektivt system. I landsbyerne Ollerup, V. Skerninge, Ulbølle og Hundstrup har en stor andel af boligerne naturgas, og dette kan man ikke bare afmelde sig, når man først har fået det installeret. På den anden side vil naturgassen gradvist blive afviklet over de kommende årtier, og skal erstattes med enten biogas eller anden VE- løsning (fx jordvarmeanlæg etc). Den anden udfordring er oliefyr, som er en individuel opvarmningsform. Oliefyr skal over de kommende år udfases og erstattes med andet varmesystem. Oliefyr findes i alle landsbyerne men især i bygningerne i det åbne land. Nogle steder kan det overvejes om disse bygninger skal gå sammen om nye decentrale varmecentraler, baseret på biomasse etc. De overordnede beslutninger, for begge udfordringer, om alternative løsninger så det ikke ender i tilfældige og modsatrettede individuelle løsninger der kan besværliggøre og i værste fald direkte umuliggøre gennemførelsen af det for helheden bedste - ligger på et overordnet niveau, på tværs af de enkelte nuværende boligejere. En tredje udfordring er indfasningen af vedvarende energiløsninger. Målet er at få etableret løsninger som i så høj grad som muligt imødekommer såvel de individuelle som de samfundsmæssige hensyn. Der skal på den ene side udvikles analyser der afdækker hvilken vej den enkelte landsby og de omkringliggende bygninger i det åbne land energipolitisk og energiøkonomisk bør gå. Og der bør laves analyser af hvad der teknisk er muligt, og såvel samfundsøkonomisk som privatøkonomisk kan lade sig gøre. De løsninger der anbefales skal samtidig tage hensyn til andre forhold, som bevaring og udvikling af natur- og kulturværdierne i lokalsamfundet, herunder sikring og udvikling af de oplevelsesmæssige hensyn. En vigtig del af analysen er at afdække hvem der organisatorisk kan og skal varetage denne opstilling, så der sikres sammenhæng mellem lokalsamfundene og det overordnede niveau (Svendborg Kommune og nabokommunerne). Alt dette skal ske i et koordineret forløb med de nationale energipolitikker. 1

2 Energilandsby kan iagttages som et pilotprojekt i Svendborg Kommune, som kan danne model for omstillingen af andre lokalområder i Kommunen. Vores Energi Regeringen fremlage i november 2011 det energipolitiske oplæg Vores Energi. I skrivende stund foregår der forhandlinger mellem Regeringen og oppositionen om dette. Trods det i pressen fremstår som at der er alvorlige uenigheder mellem parterne, er uenigheder ikke bundet til de overordnede mål eller tidslinjer i oplægget. Det vedrører mere finansieringen af planen. Derfor tager dette notat afsæt i de pejlemærker Vores Energi opstiller og sammenholder dette med de forhold der er i. Danmark har politisk besluttet at målet er udfasning af fossile brændstoffer inden Den væsentligste udfordring er transporten. Dette forholder jeg mig ikke til i dette notat, da det har lokalområde ingen indflydelse på. Det vi som borgere i har indflydelse på, er vores boliger, og hvad vi kan gøre med dem. Oliefyr Ifølge Vores Energi skal der være stop for installation af olie- og gasfyr i nybyggeri fra Dette betyder noget i forhold til hvilke nybygninger der kan ske i Altså hvilke grunde er lagt ud i lokalområderne? Hvad siger lokalplanerne om varmesystemerne? Hvilke byggeplaner er der? I forhold til det eksisterende er der stop for installation af oliefyr i eksisterende byggeri fra Måltallene i Vores Energi er, at oliefyr er endeligt udfaset i For at nå det skal der i 2020 være en halvering af antallet i forhold til antallet i Oliefyr i postnummer Antal bygninger i alt Antal opvarmede huse (+15 grader) Oliefyr ifølge BBR Korrigeret for 25% fejl i BBR (note 1) Andel oliefyr i opvarmede huse i Ballen ,9 % Fjællebroen ,4 % Gunderstrup ,4 % Hundstrup ,5 % Mynderup ,0 % Ollerup ,5 % Stågerup ,1 % Ulbølle ,5 % Vester ,7 % Skerninge Øster Skerninge ,7 % Note 1; Efterprøvning i BBR viser at der er mellem 20-25% fejl på oplysninger vedr. oliefyr i BBR og i virkeligheden. Mange boliger har glemt at afmelde, at de ikke mere har oliefyr. 2

3 Naturgas Ifølge Vores Energi skal der inden udgangen af 2013 være gennemført en national analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrakstruktur både i overgangsfasen med fortsat anvendelse af naturgas og i en fremtid hvor biogas og anden VE- gas tager over. Derudover skal der udvikles en model og en tidplan for udfasning af naturgasfyr. Det kan fx handle om tilskudsmæssige metoder der tilskynder til at biogas kan erstatte naturgas. Naturgas i postnummer Antal bygninger i alt Antal opvarmede huse Naturgas ifølge BBR (note 2) Ballen ,9 % Fjællebroen ,0 % Gunderstrup ,0 % Hundstrup ,5 % Mynderup ,0 % Ollerup ,3 % Stågerup % Ulbølle ,7 % Vester Skerninge ,2 % Øster Skerninge ,7 % Note 2; Efterprøvning i BBR viser at oplysninger vedr. naturgas er nær 100% rigtige. Det er gasselskaberne indrapportere her. Andel naturgas i opvarmede huse i Andre tiltag i Vores Energi Ifølge Vores Energi; Skal kommunerne i gang med at lave såkaldte Strategiske Energiplaner. Der vil komme forskellige støttemuligheder og ordninger, herunder støttemuligheder for energieffktive varmepumper og solvarme med henblik på udskiftning af oliefyr til fordel for VE. Skal der foretages analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning inden udgangen af 2013 Arealer til opsætning af vindmøller skal udpeges. m.m. VE- Målet er at vind skal udgøre 52% af elforbruget i 2020; 100% vedvarende energi i el og varme i 2035; i perioden frem til 2020 skal der ske en reduktion på 26% af de forssile brændsler i forhold til 2010; en halvering af fossile brændsler til el og varme i 2020 i forhold til Energirenovering af huse (isolering af loft, ydervægge, bedre vinduer, isolering af yderdøre, solfangere etc) Bygninger opvarmet til mere end 15 grader i postnummer Opvarmede huse i alt i Opført før 1980 (1980 er et godt Andel af huse der er opført før Økonomisk potentiale ved energiinvestering 3

4 (fx enfamiliehuse, rækkehuse og stuehuse, institutioner m.m,) nedslag, for før da, var der ikke karv i bygningsreglementeret om isolering m.m.) 1980 på kr pr. hus opført før 1980 Ballen ,2 % kr. Fjællebroen ,3 % kr. Gunderstrup ,0 % kr. Hundstrup ,5 % kr. Mynderup ,5 % kr. Ollerup ,3 % kr. Stågerup % kr. Ulbølle ,7 % kr. Vester Skerninge ,5 % kr. Øster Skerninge ,8 % kr. Økonomisk model ved energirenovering for kr. Husejer investerer kr (friværdi eller lån i banken etc). Håndværker udfører arbejde for kr. Håndværkeren køber varer (for måske kr) og skaber indirekte omsætning i andet led i værdikæden (afledt effekt). o Af de kr går Ca kr. moms Ca kr. til A- skat til kommunen Ca kr til A- skat til staten Ca kr. til selskabsskat (hvis håndværker er et ApS el. A/S). Håndværkerens overskud er på ca kr o Opgaven medfører ca. 0,1 årsværk hos håndværkeren. o Opgaven nedbringer CO2- udslippet hos husejeren (værdien afhænger af varmesystemet). o Husejeren får en billigere varmeregning (nedbringes med ca %). o Boligejerens rådighedsbeløb bør være forbedret efter energirenoveringen. DET POLITISKE SPOR I SVENDBORG KOMMUNE Planstrategien 2012 ; denne sendes i høring i februar- marts 2012; målet er bl.a. at understøtte lokale udviklingsgrupper. I denne indgår Landdistrikspolitikken. Klimapolitikken , den skal revideres i Den nuværende Klimapolitik forholder sig alene til kommunens egne bygninger (fx rådhuse, plejehjem, skoler etc), egne biler og øvrige myndighedsområder. I den kommende Klimapolitik bør der være fokus på kommunen som geografiske areal, idet ca. 75% af energiforbruget ligger udenfor de kommunale bygninger m.m. Og den Strategiske Energiplanlægning bør skrives ind her. Kommuneplanen ; Denne skal revideres i 2014, arbejdet går nok i gang i 2012 og Den strategiske Energiplanlægning bør skrives ind her, samt at der skal være fokus på den energimæssige omstilling i landdistrikterne. Co2- handlingsplan Denne blev besluttet i marts Business- case for Med afsæt i de tal der er angivet ovenfor, ved istandsættelse af et hus til kr, og i forhold til de huse der er i kunne en pakke- løsning se således ud: 4

5 PAKKE- Løsning Analyse af lokalområdet = en rapport Screnningsværktøj på adresseniveau/bbr kan kobles til kommunens data, genbrug af data (kan også hænge sammen med CRM- værktøjet, se nedenfor) Den elektroniske Energikonsulent til husejer (del af CRM- værktøjet) Konsulent ved de første borgermøder Konsulent vedr. lokal procesorganisering Konsulent ved organisering af lokale håndværkere Konsulent ved lokale bankmøder etc CRM- værktøj (processtyring) Deltage i lokal styregruppe SlutRapport I et yderst konservativt set- up, i forhold til det PR- pres der bør sættes op overfor de udvalgte husejere, kan følgende nøgletal for iagttages: Total sum af huse i Antal mulige huse (målgruppen) Antal huse der på tre år energirenoveres (succes- målet) Årsværk kampagnen skaber på 3 år Omsætning kampagnen medfører i mio. kr Omkostninger for at gennemføre kampagne i 3 år kr Nettoindtjening til kommunen som følge af A- skatter kr Bemærk, efter tre år mangler fortsat ca. 750 huse i målgruppen ( ), samt yderligere 550 huse er på vej ind i målgruppen ( ) 5