Kvalitetsredegørelse Nærum Skole august 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsredegørelse Nærum Skole august 2011"

Transkript

1 Kvalitetsredegørelse Nærum Skole august

2 Indholdsfortegnelse: 1. Forside. s Indholdsfortegnelse s Præsentation af skolen.. s Perioden der gik s Årets indsatsområder. s Samlet vurdering af skolens udvikling s Bemærkninger til faste nøgletal, regnskab og budget s Bemærkninger til læseresultaterne s. 11 Faste nøgletal, regnskab og budget. Læseresultater.. se bilag se bilag 2

3 Kvalitetsredegørelse for Nærum Skole august Præsentation af skolen Faktuelle oplysninger: Adresse: Nærum Skole Fruerlund Nærum Telefon: adresse: Naerumskole@sollerod.dk Skolens hjemmeside: Skoleleder: Kirsten Kryger Formand for skolebestyrelsen: Thomas Keller Nærum Skole har børn fra børnehaveklasse til 9. klasse med 2 spor i bh.klassen og på 1. og 2. klassetrin, samt på 4 til 9. klasse. Der er 3 spor på 3. klassetrin. Der er i alt 450 børn på skolen. Skolen er opdelt i 3 afdelinger: Indskolingen, mellemskolen og udskolingen: Indskolingen består af børnehaveklasserne til og med 3. klasse samt en skolefritidsordning (SFO). Der vil i skoleåret 2011/2012 være 134 børn i SFO en. Mellemskolen består af børn fra 4. til 6. klasse og udskolingen af børn fra 7. til 9. klasse. Læs meget mere om Nærum Skole på skolens hjemmeside: Skolens ledelse: Skolens ledelsesteam består af 4 personer: Skoleleder Kirsten Kryger, viceskoleleder Jan Frank, pædagogisk leder Trine Fehrn-Christensen og SFO leder Henrik Stoklund. Ledelsen arbejder primært funktionsbestemt. Kirsten Kryger er ledelsesansvarlig for udskolingen og Trine Fehrn-Christensen er ledelsesansvarlig for indskolingen og mellemskolen (se vedhæftede organisationsdiagram). 3

4 Bestyrelsen: Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter, skolens leder og viceskoleleder samt en repræsentant fra Kommunalbestyrelsen. Hermed en liste over den nuværende bestyrelses medlemmer: Formand: Thomas Keller Næstformand: Søren Jespersen Forældrevalgte medlemmer: Tine Kjølsen Filippa Asved Claus Finnerup Grove Anne Schledermann Maiken Andersen Skoleleder: Kirsten Kryger Viceskoleleder: Jan Frank Medarbejderrepræsentanter: Annemette Kanstrup Kjærulf Anette Schmidt Elevrepræsentanter: Elisabeth Rye Sørensen Deina Kellesi Medlem af Kommunalbestyrelsen: Marianne Bigum Skolens fysiske rammer: Skolen består af 4 bygninger, bygget i 4 årtier: i 50 erne, i 70 erne, i 90 erne og i Indskolingsbygningen, som er den nyeste, har 9 klasselokaler, 5 grupperum, 3 basislokaler til SFO, et køkken/alrum til SFO, computerrum og træværksted samt yderligere 2 grupperum til SFO. I bygningen forefindes endvidere personalerum, lærerarbejdsrum og skolens musiklokale. Mellemskolebygningen er fra 70 erne og indeholder 12 klasselokaler. P.t. er 2 klasselokaler udlånt til den kommunale dagpleje. De store gangarealer udnyttes ligeledes i undervisningen. Der er endvidere indrettet lærerarbejdsrum til afdelingens lærere. Den ældste bygning indeholder faglokaler til sløjd, håndarbejde, hjemkundskab, billedkunst, fysik og biologi/natur og teknik samt skolens pædagogiske servicecenter. 4

5 Desuden er der 9 klasselokaler til udskolingens elever, 3 grupperum samt skolens ITlokale. Endvidere findes skolens administration samt lærerværelse, lærerarbejdsrum, festsal og kælderteater i denne bygning. Hver afdeling har sin egen skolegård, og SFO har desuden en legeplads. Skolen råder over en idrætshal og en idrætssal, som sammenlagt har et areal på 800 m2. Udendørs ligger skolens sportsplads samt en mindre asfaltbane. PC er er placeret på pædagogisk center, i skolens IT-lokaler samt i klasselokalerne og faglokalerne. Den tidligere pedelbolig er indrettet som lærerarbejdsplads. Endvidere forefindes der lærerarbejdspladser i indskolingen og mellemskolen. Klasselokalerne er alle minimum 60 m2 og indrettet med møbler, der kan anvendes fleksibelt. Skolevejen: Skolen ligger i et tæt bebygget område. Det er dog muligt at komme til skolen fra flere sider. Skolepatruljerne er med til at sikre, at børnene når sikkert frem til skolen. De fleste børn bor i gå- eller cykelafstand fra skolen. Vi anbefaler dog, at børn først cykler alene i skole fra 3. klasse og op efter. Mange børn bliver kørt i skole i bil af deres forældre. Da der især mellem kl og 8.15 er megen trafik på Fruerlund, beder vi forældrene undlade at stoppe op på selve Fruerlund, men i stedet benytte den store parkeringsplads ved SFO til afsætning af børn. 2. Perioden der gik Trivsel og arbejdsglæde: Trivsel er en forudsætning for læring. Vi har derfor besluttet, at vi på Nærum Skole hvert år afholder en Trivselsuge i uge 34, hvor der er fokus på sproget, på elevernes indbyrdes relationer samt på relationerne mellem elev og lærer. Vi gennemfører ligeledes hvert år i maj måned en trivselsundersøgelse blandt eleverne, og dette års undersøgelse viste en høj grad af trivsel blandt børnene. De enkelte årgangsteam anvender resultaterne af undersøgelsen til at opstille mål for det kommende års arbejde med elevernes sociale kompetencer, og der formuleres særlige handleplaner for enkelte elever for at styrke deres trivsel. Emnet drøftes mellem ledelse og medarbejdere på MUS- og TUSamtaler. På disse samtaler drøftes endvidere teamets og den enkelte medarbejders trivsel, og alle tilbagemeldinger viser en høj grad af trivsel og arbejdsglæde blandt personalet. Sygefraværet hos medarbejderne har været dalende hen over året og ligger nu som et af de laveste blandt kommunens skoler. Faglighed: Medarbejderne og ledelsen har med stor tilfredshed læst resultaterne af en nyligt udsendt undersøgelse vedrørende undervisningseffekten. Resultatet af denne undersøgelse viser, 5

6 at Nærum Skole har en positiv undervisningseffekt, hvilket betyder, at elevernes faglige niveau løftes mere end forventet. Det er en meget omfattende undersøgelse, der med udgangspunkt i resultaterne ved afgangsprøverne i perioden justeret for de socioøkonomiske forhold i elevernes baggrund viser skolens evne til at løfte eleverne fagligt. Der er igennem årene blevet arbejdet målrettet med at tilrettelægge undervisningen, således at der er udfordringer til alle elever. Dette arbejde er foregået i årgangsteamene og i fagteamene. Der har endvidere været særlig fokus på arbejdet i skolens fagteam: Dansk, sprog, matematik, naturfag og idræt, hvor lærerne samarbejder om udviklingen af faget. Alt dette har efter vores vurdering været medvirkende til det flotte resultat. Kommunikation: Der er i de sidste par år arbejdet målrettet med at optimere kommunikationen både internt og eksternt, og tilbagemeldinger fra både medarbejdere og forældre viser, at det er lykkedes rigtig godt. På forårets kontaktforældremøde var emnet sat på til drøftelse, og mange forældre gav udtryk for, at de havde oplevet en klar forbedring: Hurtig og målrettet information fra skolen i problemfyldte sager for at skabe tryghed hos forældrene blev nævnt som et eksempel. Skolens Lektiekultur blev ligeledes nævnt som et godt eksempel. Der er i skolebestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med dette område samt komme med forslag til en profilering af skolen. Skolens image: De gode historier om Nærum Skole fortælles jævnligt på skolen og i nærmiljøet: Elever, der trives og derfor udvikler sig både fagligt, personligt og socialt, medarbejdere, der er glade for at gå på arbejde og derfor yder deres allerbedste, forældre, der i forskellige sammenhænge giver udtryk for stor tilfredshed med skolen samt en omfattende undersøgelse, der viser rigtig gode resultater. Alt dette er med til at tegne et billede af en velfungerende skole. Et fremtidigt mål vil være at få endnu flere af vore distriktsbørn til at vælge Nærum Skole. I skolebestyrelsen har dette mål første prioritet i det kommende år. 3. Årets indsatsområder A: Formidling og drøftelse af Den Gode Skole Den gode skole er blevet præsenteret for skolebestyrelsen og samtlige medarbejdere. PU har drøftet brugen af materialet som dialog- og reflektionsværktøj og har valgt at arbejde med områderne efter en prioriteret rækkefølge. I efteråret 2010 har samtlige medarbejdere drøftet området: Det professionelle råderum som optakt til arbejdet med Den gode skole. Dette område arbejdes der videre med i det kommende skoleår. Målet er at skabe rammerne for en fælles forståelse for, hvad det betyder at arbejde i et professionelt miljø på Nærum Skole. Ligeledes vil de andre områder i Den gode skole inddrages, hvor det er relevant i forhold til det videre arbejde med udviklingen af skolen. B: Undervisningsdifferentiering Årets arbejde med indsatsområdet: Undervisningsdifferentiering blev påbegyndt i skolens pædagogiske udvalg. På udvalgets møde i august 2010 drøftede vi den af Rudersdal 6

7 Kommune valgte definition på undervisningsdifferentiering. Det viste sig at være vanskeligt selv i et mindre forum at nå frem til en fælles forståelse af definitionen. Mange spørgsmål dukkede op i drøftelsen, og vi valgte at udsætte den videre debat til mødet i oktober. På dette møde nåede vi frem til den erkendelse, at vi ikke havde afsat tid nok til at arbejde i dybden med emnet, og vi valgte derfor at udskyde indsatsområdet til skoleåret Vores plan er i samarbejde med undervisningsvejlederne at tilrettelægge et forløb, hvori der bl.a. skulle indgå et aktionslæringsforløb for alle lærere med fokus på undervisningsdifferentiering. C: Udvikling af det faglige miljø I skoleåret har der været særlig fokus på følgende fagområder: Matematik, dansk, sprog, naturfag og idræt. Der har været afholdt 4 årlige møder i de 5 fagteam, hvor fokus har været på følgende: Status på de kommunale handleplaner, mål og evaluering, progressionen i faget, aktionslæring (primært i matematik og sprog) samt sundhed (særligt fokusområde i idrætsfagteamet). Der er ingen tvivl om, at med en undervisningsvejleder som tovholder kvalificeres arbejdet i fagteamet i høj grad. Særligt dansk- og sprogfagteamet har fungeret rigtig godt og er nået langt i deres samarbejde om udviklingen af faget. Naturfagsfagteamet har haft svære betingelser, idet der er mange fagområder involveret, og det er derfor vanskeligt at få etableret en fælles faglig udvikling. Arbejdet i idrætsfagteamet har været præget af, at vejlederen har været på barsel en del af året. Matematik- og daskfagteamene har på nogle af møderne valgt at dele sig op i afdelinger for at sætte fokus på undervisningen af netop denne aldersgruppe. Det er dog vigtigt med fællesmøder for at drøfte progressionen i faget. I det kommende skoleår vil der være fokus på undervisningsdifferentiering i fagteamenes arbejde med udvikling af faget. D: Indskoling Med udgangspunkt i "Den fælles udvikling til livet", nedsatte vi ved skoleårets start et Indskolingsudvalg med to assistenter fra SFO, en børnehaveklasseleder, en lærer i 1. klasse og de ledelsesansvarlige for hhv. Indskoling og SFO. Udvalgets opgave var at se nærmere på samarbejdet mellem undervisning og fritidsdelen af Nærum Skole ud fra Rudersdal Kommunes rammebeskrivelse for samarbejdet. Udvalget hentede blandt andet inspiration fra Ny Holte Skole omkring deres erfaringer med et fritidsmodul i undervisningstiden og deres mødeplanlægning for lærer- og pædagogsamarbejdet. Konklusionen fra udvalgets arbejde er, at Nærum Skole lever op til rammebeskrivelsens forventninger. Samarbejdet mellem undervisning og fritidsdelen er på Nærum Skole kendetegnet ved stor velvilje og gensidig respekt. Vi blev dog opmærksomme på, at det et par steder var muligt at skabe bedre rammer for samarbejdet. Vi har derfor skabt mulighed for at lærere og kontaktpædagoger på 1. og 2. klassetrin kan holde ugentlige møder. Fra august 2011 er det aftalt, at disse møder ligger i tidsrummet , hvor alle børn i SFO er udendørs på legepladsen. Vi har endvidere i dette skoleår skabt mulighed for, at alle kontaktpædagogerne sammen med lærerne deltog i planlægningsdagen med henblik på udarbejdelse af årgangsteamets årsplaner for skoleåret 2011/12. 7

8 Efter at indskolingsudvalget havde afsluttet sit arbejde, afholdt SFO-personalet en pædagogisk dag, hvor der var fokus på Mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO. Ud fra de fem overskrifter "Barnets alsidige udvikling", "Sprog og udtryksformer", "Natur og miljø", "Kulturelle udtryksformer" og "Krop og bevægelse" satte medarbejderne fokus på hidtidig praksis og hvilke nye tiltag, der skal til, for at opfylde de beskrevne mål. Resultatet fra Indskolingsudvalgets arbejde og SFO-medarbejdernes pædagogiske dag forelægges samlet i skolebestyrelsen i august 2011 og sendes herefter til Skoleområdet. E: Skolefritidsklub SFK Mål for indsatsområdet: At styrke udviklingen og forankringen af MK (Miniklub) og SFK som en integreret del af skolens pædagogiske virksomhed, der samtidig fremmer børnenes udvikling til aktive kulturaktører i kommunen. Tiltag: Nærum Ungdomsgård (NUG) overgik pr. 1. januar til at være en kommunal institution. I februar gik afdelingslederen i MK og lederen af institutionen på pension. Der blev pr. 1. februar ansat ny leder for NUG, og en af pædagogerne i MK blev ny afdelingsleder. NUG s ledelse holder jævnligt et antal møder med den pædagogiske leder og SFO-lederen på Nærum Skole (NS), hvor samarbejdsmulighederne diskuteres i forhold til MK og SFK. I forbindelse med lederskifte på NUG, må det konstateres, at der er plads til en udvidelse af samarbejdet på flere fronter. Det er allerede aftalt, at der ved hændelser i skole eller klub, tages kontakt til samarbejdsparten i det omfang, det giver mening i forhold til det enkelte barn og efter tilladelse fra forældre. Det er aftalt, at der i MK og SFK altid er mulighed for lektielæsning både spontant og planlagt, og hvor der er ansatte til at hjælpe. MK og SFK er åbne for initiativer fra NS i forhold til at støtte et eller flere børn i at få læst lektier. Dette vil altid foregå i samarbejde med forældre og barn. MK og NS afholder en overlevering i forbindelse med overtagelse af børn fra SFO på NS. SFO 2. kl. kommer på besøg i foråret, for at blive præsenteret for NUG og vice versa. I forbindelse med 3. klassernes årlige hyttetur deltager MK med et antal personaler. Udover de faste aktiviteter i MK og SFK arbejder vi med kontakter til forskellige foreninger, hvorved børnene oplever et udvidet aktivitetstilbud: Vi har haft en danseinstruktør i huset, som lærte en gruppe børn en særlig dans, som de optrådte med til vores sommerfest i juni måned. På lignende måde havde vi en musiklærer fra Musikskolen ansat. Her lærte nogle børn at spille til de dansende børn til sommerfesten. Det har efterfølgende givet nogle børn interesser, som de almindeligvis ikke finder i huset. 8

9 Vi har haft en bordtennisklub, som kom på besøg nogle eftermiddage med nogle dygtige instruktører. De fyldte sportshallen med mange bordtennisspillende børn. En boldrobot var med til at gøre det til en særlig oplevelse. MK og SFK planlægger et antal foreningsaktiviteter i sæson 2011/2012. I samarbejde med ledelsen på NS samkøres foreningstilbuddene i det omfang, det giver mening. Der planlægges både kortere, fx basket, og længere forløb, fx teater. I SFK vurderes det ligeledes, hvordan og hvornår SFO og MK kan inddrages i fælles aktiviteter. Som et nyt tiltag har NUG taget kontakt til Vangeboskolens SFO og SFK-leder for at udvide netværk og samarbejde, hvilket er blevet positivt modtaget. Derudover skal samarbejdet med Depotet i Holte (SFK), SFO/SFK i Vedbæk og Trørød udvikles. Da NUG er en del af Ung i Rudersdal UiR, og UiR driver MK og SFK efter kontrakt, er det ligeledes en fordel med samarbejdsflader med flere aktører i forhold til SFK. NUGs ungdomsklub og fritidsundervisning skal dække et stort behov for de årige efter børnene i 5. kl. stopper i SFK. F: Læsning på mellemtrinnet og udskoling Der er fokus på læsning i alle afdelinger. På mellemtrinnet og i udskolingen har fokus især været på faglig læsning. Ledelsens forventninger til indsatsområdet er udtrykt i plan for læsning i alle fag samt i rammer for årsplaner (se bilag). På TUSamtalerne drøftes årgangens læseresultater med ledelsen. Ledelsen samarbejder med læsevejlederne omkring læseprøveresultaterne og vejledning for de enkelte team og lærere. Ledelsen samarbejde med specialundervisningskoordinatoren ligeledes med henblik på vejledning af team, lærere samt støtte for særlige elever. Læsevejlederne sørger for at læsning jævnligt drøftes og videndeles på afdelingsmøderne. I Intra har læsevejlederne oprettet et forum for læsning og læsning i alle fag. Alle afdelinger har læseuger, hvor formålet blandt andet er at øge elevernes læselyst. På mellemtrinnet er der især fokus på drengenes læselyst. Dette område er sidst på året udvidet med et tæt samarbejde mellem læsevejlederne, undervisningsvejlederne og skolebibliotekaren. På mellemtrinnet og i udskolingen har teamene desuden haft fokus på det visuelle miljø med henblik på den visuelle støtte til elevernes læseudvikling. Samtlige årgangsteam holder to årlige møder med læsevejlederne, hvor der bliver udarbejdet handleplaner for udvalgte elevers læseudvikling. G: Sundhed Skolen har fokus på elevernes og personalets sundhed. Ved arrangementer på skolen og i klasserne serveres generelt sunde traktementer. Skolens madordning udbyder ernæringsrigtige måltider, og eleverne har adgang til friskt og koldt drikkevand på hele 9

10 skolen. Teamene har fokus på elevernes madpakker og drøfter om nødvendigt disse med forældrene. Idrætsfagteamet har i begyndelsen af skoleåret haft fokus på undervisningsdifferentiering for at øge den enkelte elevs fysiske udvikling. I indskolingen har projektet Løb og Lær været en succes og fortsætter som fast arrangement (se bilag). Mange af skolens faste traditioner indeholder motion og bevægelse. I den daglige undervisning indtænkes bevægelse både inde og ude mere og mere som en integreret del af undervisningen. Generelt er skolens udearealer og nærområde velegnet til leg, læring og fysisk aktivitet. Senest er der opsat aktivitetsbane i mellemskolegården. Nærum Skole tilbyder motorisk screening fortrinsvis til børn i børnehaveklasserne. Arbejdet foregår i henhold til PPR s manual for motorisk screening. Børnehaveklasselederne varetager den motoriske træning. H: Klima- og miljøpolitik Nærum Skole har i en årrække haft særlig fokus på forbruget af el. Som led i et undervisningsprojekt om energi, blev en gruppe elever og deres lærer skolens selvbestaltede miljøvogtere, der holdt øje med, at lyset var slukket i samtlige lokaler om eftermiddagen. Der har igennem årene været et faldende el-forbrug, bortset fra en periode fra efterårsferien 2009 til foråret 2010, hvor et nyt varme- og ventilationsanlæg gav et stigende forbrug, da det ikke var blevet justeret korrekt. Det blev gjort i foråret 2010, og el-forbruget er igen faldende. Det er nu også blevet almindeligt, at der bliver slukket for køleskabe, vandkølere og ventilationsanlægget i ferierne. Eleverne og skolens personale kan løbende følge el-forbruget på et forbrugsbarometer, der er sat op ved servicelederens kontor. Skolen prioriterer miljømærkede produkter inden for hygiejne og rengøring. Ved starten af skoleåret 2010/2011 påbegyndtes en affaldssortering af papir og pap, som løbende bliver sendt til genbrug. Nærum Skole har i skoleåret 2011/2012 meldt sig til Grønt flag Grøn skole, hvor skolens elever kan arbejde med temaer inden for miljø og bæredygtighed. I: Lektier Nærum Skole har ikke tidligere haft en fælles formuleret lektiepolitik, og da det har været et stort ønske fra skolebestyrelsen og ledelsens side, blev det besluttet at sætte fokus på dette område i skoleåret Efter drøftelser i PU, pædagogisk råd samt i skolebestyrelsen blev der i foråret 2011 formuleret en fælles lektiekultur for Nærum Skole (bilag vedhæftet). Vi valgte i forløbet at beskrive en fælles lektiekultur frem for en lektiepolitik. Lektiekulturen blev præsenteret på forårets kontakt- og trivselsforældremøde, og den blev modtaget meget positivt. På forældremøderne i efteråret 2011 præsenteres lektiekulturen for forældrene samt udmøntningen på den enkelte årgang. 10

11 4. Samlet vurdering af skolens udvikling Det har været et rigtig godt år for Nærum Skole! Resultaterne af trivselsundersøgelsen blandt eleverne viser en høj grad af trivsel. Medarbejderne giver i MUSamtalerne udtryk for, at de trives og er glade for deres arbejde. Sygefraværet hos medarbejderne er dalet og ligger nu som et af de laveste blandt kommunens skoler. De nationale test viste flotte resultater på alle områder. Den netop udkomne Krevi undersøgelse viste en positiv undervisningseffekt. Det samlede resultat ved årets afgangsprøver er forbedret i forhold til sidste år. Der er dog altid plads til forbedring, så målet for det kommende år vil være, at trivslen fortsat er i top, og at vi opnår endnu bedre resultater i de nationale test samt ved afgangsprøverne, hvilket vil betyde en forøgelse af den positive undervisningseffekt. 5. Bemærkninger til nøgletal, regnskab og budget Sygefravær elever: Den store stigning i sygefraværet blandt udskolingseleverne skyldes, at 5 elever har haft et meget stort fravær. Tre af eleverne har kun været i skole få dage i løbet af skoleåret. Der har været et tæt samarbejde mellem skole, PPR, SSP og socialforvaltningen omkring disse elever. Uddannelsesønsker: Som det fremgår af grafen svinger det fra årgang til årgang hvor mange elever, der fortsætter efter 9. klasse i en gymnasial uddannelse. De sidste to årgange har været præget af, at en del elever har haft store faglige og sociale problemer og derfor har valgt at fortsætte i 10. klasse, før de eventuelt går videre til en gymnasial uddannelse. Søgemønstre: Vi har igennem en årrække oplevet, at 30-40% af vore distriktselever i børnehaveklasserne vælger en anden skole end Nærum Skole. Vi har talt med de fleste af de forældre, der har valgt en anden skole end Nærum Skole, og det viser sig, at i langt de fleste tilfælde drejer det sig et tilvalg af en anden skole og ikke et fravalg af Nærum Skole. Vores vision er at få alle vore distriktsbørn til at vælge Nærum Skole. Der er nedsat en arbejdsgruppe under skolebestyrelsen, som har særlig fokus på at profilere skolen og iværksætte tiltag for at tiltrække endnu flere elever. 6. Bemærkninger til læseresultaterne Vi afventer udsendelsen af læseresultaterne fra læsekonsulenten. 11

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2008-2011

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2008-2011 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2008-2011 Præsentation af skolen Faktuelle oplysninger: Adresse: Nærum Skole Fruerlund 9 2850 Nærum Telefon: 4580 0516 E-mailadresse: Naerumskole@sollerod.dk Skolens

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skoleredegørelse Nærum Skole august 2013

Skoleredegørelse Nærum Skole august 2013 Skoleredegørelse Nærum Skole august 2013 1 Indholdsfortegnelse: 1. Forside. s. 1 2. Indholdsfortegnelse s. 2 3. Præsentation af skolen.. s. 3 2. Perioden der gik 2012 2013. s. 5 3. Årets indsatsområder.

Læs mere

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 ASSENTOFT SKOLE 2. ASSENTOFTSKOLEN Skolevej 14, Assentoft, 8900 Randers Assentoftskolen er beliggende i udkanten af Assentoft øst for Randers by. Skolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 FÅRUP SKOLE 5. FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 8990 Fårup Fårup Skole er beliggende i Fårup nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 270 elever

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 12. HORNBÆK SKOLE HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Hornbæk Skole er beliggende i den vestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18 Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser

Læs mere

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK

Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK Mål- og indholdsbeskrivelse Dronninggårdskolens SFO/SFK 2018/2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 SFO/SFK på Dronninggårdskolen... 2 Mål- og indholdsbeskrivelse... 3 Kommunens børne- og ungepolitik...

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Projekt Gjessøs Børn

Projekt Gjessøs Børn Projekt Gjessøs Børn Et samarbejde mellem Gjessø Børnehave, Gjessø Skole, fritidsdelen og alle forældrene. Slides nr. 1-20 beskriver det overordnede projekt Gjessøs Børn. Slides nr. 20-30 handler om Børneklassen

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED, GOD TRIVSEL, FÆLLESSKAB OG BEVÆGELSE Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en

Læs mere

Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen!

Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen! Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen! På Nivå Skole besvarede eleverne i løbet af marts 2016 spørgsmål vedrørende deres trivsel og deres undervisningsmiljø i årets nationale obligatoriske Trivselsmåling.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Timring Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

Velkommen til Birkerød Skole

Velkommen til Birkerød Skole Infomøde 3. dec. 2013 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....

Læs mere

nord for disse fløje fløj ligger tre klassefløje, alle med klasselokalerne orienteret omkring et større fællesrum.

nord for disse fløje fløj ligger tre klassefløje, alle med klasselokalerne orienteret omkring et større fællesrum. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 MUNKHOLMSKOLEN 16. MUNKHOLMSKOLEN Bymarksvej 16, Stevnstrup, 8870 Langå Munkholmskolen er beliggende i Stevnstrup sydvest for Randers by. Skolen har i

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO

Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO Hovedområde Beskrevet problematik fra kommentarerne Handleplan Tilfredshed med undervisningen Undervisningens kvalitet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere