Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
|
|
- Jørgen Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte dyrevelfærdsordning. Hvert niveau er beskrevet ved en række kriterier. For hvert kriterie er beskrevet hvorfor kriteriet forbindes med bedre dyrevelfærd. Niveau 1: Det gode staldliv Totalareal stald: Max 16 dyr/m 2 dog højst 34 kg/m 2. Belægningsgraden beregnes ud fra nettoarealet tilgængelig for kyllingen. Hvis stalden er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion, fx en veranda på mindst 1 meter i bredden kan tilbygningen medregnes til nettoarealet. Størrelsen af ind- og udgangshuller mellem den indre stald og tilbygningen være mindst 1,5 meter per 100 m 2 af det nettoareal, som kyllingerne altid har til rådighed. Dyrevelfærd: Det er velbelyst at lavere belægningsgrad øger kyllingers adfærdsmæssige muligheder. Lavere belægning fører til mere aktivitet, mindre halthed, færre kontaktsvidninger, færre forstyrrelser og mindre varmestress. Grovfoder: Ja daglig tildeling af grovfoder fra indsættelse til udsættelse. Tlf Fax VAT/CVR:
2 2(7) Dyrevelfærd: Tildeling af grovfoder øger kyllingernes fødesøgningsmuligheder og kan dermed potentielt øge aktivitetsniveauet, hvorved risikoen for benproblemer som halthed, trædepudesvidninger og hasesvidninger mindskes. Strøelse: Husene skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen. Dyrevelfærd: Areal med spåner/sand/halm eller anden strøelse giver kyllingerne mulighed for opfylde deres adfærdsmæssige behov for fødesøgning og støvbadning. Da slagtekyllinger ofte hviler på gulvet, øger en strøelsesmåtte komfort under hvile og mindsker tilsmudsning af fjerdragten. Dagslys: Ingen krav om dagslys. Krav om mørkeperiode af mindst 6 timers varighed. Dyrevelfærd: Den optimale varighed af mørkeperioden i forhold til slagtekyllingers velfærd ligger på omkring 6-8 timer. Bliver mørkeperioden kortere øges risikoen for benproblemer i form af halthed, trædepudesvidninger og hasesvidninger. Solbadningsadfærd ses kun i direkte sollys og aldrig i kunstigt lys. Vækstrate: Ingen krav. Transport: Kyllinger transporteres ikke over 8 timer i (tid i transportkassen). Medicinering: Ingen specifikke krav. Niveau af medicinforbrug følges løbende og kan dokumenteres hvis nødvendigt. Et højt niveau kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Et højt medicinforbrug kan skyldes smertevoldende lidelser. Dødelighed: Ingen specifikke krav. Niveau af dødelighed følges løbende og kan dokumenteres hvis nødvendigt. Dyrevelfærd: En høj dødelighed skyldes typisk sygdomsproblemer som reducerer kyllingens velfærd. Trædepudesvidninger: Trædepudesvidninger registreres. I Danmark udfører kødkontrollen et tjek af trædepudesvidninger på en stikprøve fra alle flokke af slagtekyllinger. Der er opsat en grænseværdi overskrides denne stilles der krav til producenten om udarbejdelse af en handlingsplan. Fortsat overskridelse af grænseværdien medfører tab af mærket. Dyrevelfærd: Svidninger er en inflammatorisk tilstand i det subkutane væv, som fører til vævsdød og sår. Individer, der har svidninger, har et ændret adfærdsmønster, hvor de er mere inaktive. Tildeling af smertestillende midler normaliserer adfærdsmønstret. Dette er tydelige tegn på, at svidninger er smertefulde for kyllinger.
3 3(7) Niveau 2: Det gode udeliv Niveau 2 lever op til EU s handelsnormer for fritgående. Totalareal stald: Maks 13 dyr/m 2 dog højst 27,5 kg/m 2. Belægningsgraden beregnes ud fra nettoarealet tilgængelig for kyllingen. Hvis stalden er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion, fx en veranda på mindst 1 meter i bredden kan tilbygningen medregnes i nettoarealet. Størrelsen af ind- og udgangshuller mellem den indre stald og tilbygningen være mindst 1,5 meter per 100 m 2 af nyttearealet. Hvis tilbygningen regnes med i nettoarealet indgår den ikke i beregning af udearealet. Dyrevelfærd: Det er velbelyst at lavere belægningsgrad øger kyllingers adfærdsmæssige muligheder. Lavere belægning fører til mere aktivitet, mindre halthed, færre kontaktsvidninger, færre forstyrrelser og mindre varmestress. Eleverede hvilepladser: Der skal være 18 cm siddepind per kylling - En siddepind skal have en flad top, således at kyllingen kan hvile brystbenet på den, uden at det giver læsioner eller deformeringer af brystbenet. Samtidigt skal pinden ikke være så bred, at kyllingen har svært ved at gribe om den. Hårde træsorter er bedre egnede til siddepinde end plast og metal. Dyrevelfærd: Det er naturlig adfærd hos domesticerede høns at søge væk fra gulvhøjde om natten for at hvile. Adgang til eleverede strukturer opfylder derfor et adfærdsmæssigt behov samtidigt med at det mindsker frygtsomhed hos hønerne. Niveauændring giver også kyllingen mulighed for at undgå varmestress. Siddepinde kan være eleverede hvilepladser, men ikke til hurtigvoksende kyllinger (som fx Ross 308). Forsøg har vist at brug af siddepinde i sidste del af opvækstperioden kan øge risikoen for brystblærer og brystbensafvigelser hos slagtekyllinger. Grovfoder: Ja daglig tildeling af grovfoder fra indsættelse til udsættelse. Dyrevelfærd: Tildeling af grovfoder øger kyllingernes fødesøgningsmuligheder og kan dermed potentielt øge aktivitetsniveauet, hvorved risikoen for benproblemer som halthed, trædepudesvidninger og hasesvidninger mindskes. Strøelse: Husene skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen. Dyrevelfærd: Areal med spåner/sand/halm eller anden strøelse giver kyllingerne mulighed for at opfylde deres adfærdsmæssige behov for fødesøgning og støvbadning. Da slagtekyllinger ofte hviler på gulvet, øger en strøelsesmåtte komfort under hvile og mindsker tilsmudsning af fjerdragten. Dagslys: Ingen krav om dagslys i stalden. Krav om en mørkeperiode af mindst 6 timers varighed. Dyrevelfærd: Den optimale varighed af mørkeperioden i forhold til slagtekyllingers velfærd ligger på omkring 6-8 timer. Bliver mørkeperioden kortere øges risikoen for benproblemer i form af halthed, trædepudesvidninger og hasesvidninger. Solbadningsadfærd ses kun i direkte sollys og aldrig i kunstigt lys. Vækstrate: Minimums slagtealder 56 dage.
4 4(7) Dyrevelfærd: En høj slagtealder forudsætter at genotypen er mere langsomvoksende end de konventionelle slagtekyllinger, fx Ross 308. Genotyper med en lavere vækstrate er typisk mere aktive. Den lavere tilvækst resulterer i, at udviklingen af knoglerne i benene i forhold til vægtstigningen er mere harmonisk, således at risikoen for halthedsproblemer mindskes. Det øgede aktivitetsniveau bidrager yderligere til en styrkelse af knogleudviklingen. En reduktion af halthed kan også mindske risikoen for udvikling af trædepudesvidninger og hasesvidninger. Udeareal: Adgang til mindst 1 m 2 udeareal med plantedække per kylling mindst ½ delen af deres levetid. Dyrevelfærd: Adgang til udeareal stimulerer kyllingerne til at udvise forskellige former for naturlig adfærd. Kvaliteten af fødesøgning og støvbadning øges betragteligt. Det kan føre til øget tidsforbrug på disse adfærd, dvs. mere aktiv adfærd, hvormed risikoen for halthed, trædepudesvidninger og hasesvidninger reduceres. Virkningen afhænger af kvaliteten af udearealet, flokstørrelse ved store flokstørrelser er det kun en mindre del af flokken, der har reel adgang til udearealet. Angreb af parasitter og rovdyr kan sænke velfærdsværdien af adgang til udeareal. Flokstørrelse: Ingen krav, men krav om at udgangshuller, skal være mindst 4 m per 100 m 2 staldareal. Transport: Ingen krav Medicinering: Ingen specifikke krav. Niveau af medicinforbrug følges løbende og kan dokumenteres hvis nødvendigt. Et højt niveau kan medføre tab af mærket Dyrevelfærd: Et højt medicinforbrug kan skyldes smertevoldende lidelser. Dødelighed: Ingen specifikke krav. Niveau af dødelighed følges løbende og kan dokumenteres hvis nødvendigt. Dyrevelfærd: En høj dødelighed skyldes typisk sygdomsproblemer som reducerer kyllingens velfærd. Trædepudesvidninger: Trædepudesvidninger registreres. I Danmark udfører kødkontrollen et tjek af trædepudesvidninger på en stikprøve fra alle flokke af slagtekyllinger. Der er opsat en grænseværdi overskrides denne stilles der krav til producenten om udarbejdelse af en handlingsplan. Fortsat overskridelse af grænseværdien medfører tab af mærket. Dyrevelfærd: Svidninger er en inflammatorisk tilstand i det subkutane væv, som fører til vævsdød og sår. Individer, der har svidninger, har et ændret adfærdsmønster, hvor de er mere inaktive. Tildeling af smertestillende midler normaliserer adfærdsmønstret. Dette er tydelige tegn på, at svidninger er smertefulde for kyllinger.
5 5(7) Niveau 3: Det økologiske liv Forhold inde og ude lever op til EU s krav til økologisk produktion. Totalareal stald: Maks 10 dyr/m 2 dog højst 21 kg/m 2 (undtaget mobile huse på max 150 m 2, hvor kravet er max 16 dyr dog højst 30 kg/m 2 ). Belægningsgraden beregnes ud fra nettoarealet tilgængelig for kyllingen. Hvis stalden er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion, fx en veranda på mindst 1 meter i bredden kan tilbygningen medregnes i nettoarealet. Størrelsen af ind- og udgangshuller mellem den indre stald og tilbygningen være mindst 1,5 meter per 100 m 2 af nyttearealet. Hvis tilbygningen regnes med i nettoarealet indgår den ikke i beregning af udearealet. Dyrevelfærd: Lavere belægningsgrad øger kyllingers adfærdsmæssige muligheder. Lavere belægning fører til mere aktivitet, mindre halthed, færre kontaktsvidninger, færre forstyrrelser og mindre varmestress. Eleverede hvilepladser. Krav om siddepinde. En siddepind skal have en flad top, således at kyllingen kan hvile brystbenet på den, uden at det giver læsioner eller deformeringer af brystbenet. Samtidigt skal pinden ikke være så bred, at kyllingen har svært ved at gribe om den. Hårde træsorter er bedre egnede til siddepinde end plast og metal. Dyrevelfærd: Det er naturlig adfærd hos domesticerede høns at søge væk fra gulvhøjde om natten for at hvile. Adgang til eleverede strukturer opfylder derfor et adfærdsmæssigt behov samtidigt med at det mindsker frygtsomhed hos hønerne. Niveauændring giver også kyllingen mulighed for at undgå varmestress. Siddepinde kan være eleverede hvilepladser, men ikke til hurtigvoksende kyllinger (som fx Ross 308). Grovfoder: Ja daglig tildeling af grovfoder fra indsættelse til udsættelse. Dyrevelfærd: Tildeling af grovfoder øger kyllingernes fødesøgningsmuligheder og kan dermed potentielt øge aktivitetsniveauet, hvorved risikoen for benproblemer som halthed, trædepudesvidninger og hasesvidninger mindskes. Strøelse: Husene skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen. Dyrevelfærd: Areal med spåner/sand/halm eller anden strøelse giver kyllingerne mulighed for opfylde deres adfærdsmæssige behov for fødesøgning og støvbadning. Da slagtekyllinger ofte hviler på gulvet, øger en strøelsesmåtte komfort under hvile og mindsker tilsmudsning af fjerdragten. Dagslys: Krav om adgang til dagslys. Krav om mørkeperiode af mindst 8 timers varighed. Dyrevelfærd: Den optimale varighed af mørkeperioden i forhold til slagtekyllingers velfærd ligger på omkring 6-8 timer. Bliver mørkeperioden kortere øges risikoen for benproblemer i form af halthed, trædepudesvidninger og hasesvidninger. Solbadningsadfærd ses kun i direkte sollys og aldrig i kunstigt lys. Vækstrate: Kun genotyper, der er langsomvoksende, hvilket defineres som en maksimal tilvækst på 35 g/dag eller minimum 70 dage gamle ved slagtning. Dyrevelfærd: En høj slagtealder forudsætter at genotypen er mere langsomvoksende end de konventionelle slagtekyllinger, fx Ross 308. Genotyper med en lavere vækstrate er typisk mere
6 6(7) aktive. Den lavere tilvækst resulterer i, at udviklingen af knoglerne i benene i forhold til vægtstigningen er mere harmonisk, således at risikoen for halthedsproblemer mindskes. Det øgede aktivitetsniveau bidrager yderligere til en styrkelse af knogleudviklingen. En reduktion af halthed kan også mindske risikoen for udvikling af trædepudesvidninger og hasesvidninger. Adgang til udeareal: Adgang til minimum 4 m 2 udeareal per kylling mindst 1/3 af deres liv (undtaget er mobile huse på max 150 m 2, hvor kravet er minimum 2,5 m 2 /kylling). Kyllingerne lukkes ud når de har fjer og når vejret tillader det. Dyrevelfærd: Adgang til udeareal stimulerer kyllingerne til at udvise forskellige former for naturlig adfærd. Kvaliteten af fødesøgning og støvbadning øges betragteligt. Det kan føre til øget tidsforbrug på disse adfærd, dvs. mere aktiv adfærd, hvormed risikoen for halthed, trædepudesvidninger og hasesvidninger reduceres. Flokstørrelse: Hvert hus må maksimalt rumme 4800 kyllinger. Der er endvidere krav om at udgangshuller skal være mindst 4 m per 100 m 2 husareal. Dyrevelfærd: Værdien af begrænset flokstørrelse skal ses i sammenhæng med adgang til udeareal. Transport: Kyllinger transporteres ikke over 8 timer i (tid i transportkassen). Dyrevelfærd: Transport af slagtekyllinger foretages typisk, når de er daggamle (fra rugeri til producent) og når de skal slagtes (fra producent til slagteri). I forbindelse med transport kan dyrevelfærden være kompromitteret, oftest i form af problemer med opretholdelse af optimal kropstemperatur, stress-inducerede patologier og forøget dødelighed. Disse velfærdsproblemer risikeres forværret jo længere transporttiden er. Medicinering: Max en antibiotikabehandling. Dobbelt tilbageholdelsestid på antibiotika. I Danmark skal behandling med veterinære lægemidler ske ved dyrlæge. Dyrevelfærd: Et højt medicinforbrug kan skyldes smertevoldende lidelser. Dødelighed: Ingen specifikke krav. Niveau af dødelighed følges løbende og kan dokumenteres hvis nødvendigt. Dyrevelfærd: En høj dødelighed skyldes typisk sygdomsproblemer som reducerer kyllingens velfærd. Trædepudesvidninger: Trædepudesvidninger registreres. I Danmark udfører kødkontrollen et tjek af trædepudesvidninger på en stikprøve fra alle flokke af slagtekyllinger. Der er opsat en grænseværdi overskrides denne stilles der krav til producenten om udarbejdelse af en handlingsplan. Fortsat overskridelse af grænseværdien medfører tab af mærket. Dyrevelfærd: Svidninger er en inflammatorisk tilstand i det subkutane væv, som fører til vævsdød og sår. Individer, der har svidninger, har et ændret adfærdsmønster, hvor de er mere inaktive. Tildeling af smertestillende midler normaliserer adfærdsmønstret. Dette er tydelige tegn på, at svidninger er smertefulde for kyllinger.
7 Niveau 4: Det Ekstra Gode Liv Der vil til stadighed være pionerer, der ønsker at producere produkter på en speciel måde (særligt ekstensiv, særlige racer, særlig fodring etc.), hvor produktionskonceptet har en eller flere markante fordele for dyrevelfærden. Frem for at kræve at disse produktioner lever op til en række standardkriterier er der i stedet opsat en standardprocedure for vurdering af kandidater til Det Ekstra Gode Liv. Der er tale om et uafhængigt ekspertpanel for at sikre uvildig vurdering. Der udfyldes et skema som er tilpasset produktionen (svin, mælk kylling, æg etc.) og som beskriver dyrevelfærden for kandidaten. Skemaet dækker alle de hovedtemaer indenfor dyrevelfærd som også er dækket af kriterierne i Niveau 1, 2 og 3. Aarhus Universitet etablerer et panel af 2-4 uvildige eksperter, som dækker faglig viden om dyrevelfærd i den pågældende produktion. Hvert panelmedlem gives fyldig information om den pågældende produktionskoncept og relevant viden i forhold til at kunne vurdere af dyrevelfærden. Hvert panelmedlem gives endvidere information om kriterierne for Det Gode Staldliv og Det Økologiske Liv for den samme dyregruppe. Panelmedlemmerne bliver bedt om at score kandidaten på en skala fra 0-3 for hvert af de fire dyrevelfærdstemaer: mulighed for artspecifik naturlig adfærd, god sundhed, god fodring og god bevægelse. Panelmedlemmerne bliver derefter bedt om at give og motivere deres samlede vurdering af om dyrevelfærden er dårligere, ligeså god eller bedre end: o Dyrevelfærden i Det Økologiske Liv, der samtidig lever op til de danske brancheregler for økologisk produktion for samme dyregruppe o Dyrevelfærden i Det Gode Staldliv, samt det gode udeliv for samme dyregruppe. I tilfælde af produktionskonceptet ikke vurderes at være bedre end Det Gode Staldliv, Det Gode Udeliv eller Det Økologiske Liv (der lever op til danske brancheregler) giver panelmedlemmerne forslag til hvordan produktionskonceptet kunne blive bedre end Det Gode Staldliv og/eller Det Økologiske Liv Resultaterne samles i en rapport af AU samt COOP inddrager som beslutningsgrundlag for om produktionskonceptet tildeles niveau 4. Tlf Fax VAT/CVR:
Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereMandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION
Mandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION 2. februar 1... 2016 INDHOLD Muligheder for slagtning og afsætning af økokyllinger Produktionsomfang
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd
Læs mereFODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Læs mereBekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017.
EU & Erhverv J.nr. 17-12130-000002 Ref. HJE/MORBLO Den 14. december 2017 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017
Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017 Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., j. nr. 17-12130- 000002. Økologisk Landsforening
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte
Læs mereAnders Permin DVM, PhD DTU
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Anders Permin DVM, PhD DTU Fjerkræproduktion i Dk Muligheder & Udfordringer Fjerkræproduktionen i DK 2014 28 mio stk fjerkræ fordelt
Læs mereEuropaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt
Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 28. september 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereByggeblad til økologiske slagtekyllinger.
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for mælk og oksekød fra opdræt og malkekøer fra malkekvægsbesætninger Dyrevelfærdsmærkning for mælk
Læs mereHjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående
Læs mereAsger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200
Læs mereRegler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi
Regler for økologisk ægproduktion Lars Holdensen, L&F, Økologi Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet Økologisk produktion er et samlet
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
BEK nr 1220 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00420 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion 1)
BEK nr 1591 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereVersion 2 af
1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR ÆGPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 6
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereSPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION OMFATTET
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereKyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Krav til og egenkontrol med svinebesætninger Kapitel 3 Krav til slagterier Kapitel 4 Krav til øvrige virksomheder Kapitel 5 Krav
Læs mereKvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)
Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,
Læs mereLars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender
Læs mereHandlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd
Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd 1. Målsætning Dyrenes Beskyttelse og Fjerkræraadet har netop gennemført Velfærdsmoniteringsprojektet. Konklusionen
Læs mereUdredning om miljøberigelse i konventionelle og økologiske slagtekyllingestalde samt hos forældredyr til slagtekyllingeproduktionen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Udredning om miljøberigelse i konventionelle og økologiske slagtekyllingestalde samt hos forældredyr til slagtekyllingeproduktionen
Læs mereFODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Læs mere- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES
Jette Økokylling - En produktion i rivende udvikling v. Jette Søholm Petersen, SEGES Forbruget af fjerkrækød stiger i hele verden uanset indkomst fredag den 8. december 17 2... 120 100 80 60 40 Oksekød
Læs mereOm fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010
73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereBekendtgørelse af lov om hold af slagtekyllinger 1)
LBK nr 54 af 11/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 19. september 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2017-32-30-00072 Senere ændringer
Læs mereLars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologilovgivningen EU økologiforordninger Rådets Forordning Nr. 834/2007 og Kommissionens Forordning 889/2008 Bekendtgørelse om økologisk
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Læs mereSPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1 Version nr. 9 af 14. juli 2017 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereTrædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd
Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011
Læs mereVersion nr. 3 af 18. juli 2017
1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR ÆGPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 6
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereROSE KYLLING ER 100% DANSK
SORTIMENT 2018 ROSE KYLLING ER 100% DANSK ROSE er lig med velsmagende produkter af høj kvalitet, der giver de bedste muligheder for at skabe inspirerende og smagfulde måltider. En ROSE Kylling er opvokset,
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1 (Dyrevelfærdsmærket)
Udkast per 19. juli 2019 [Høringsversion uden vis ændringer] Afsnit I Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner Afsnit II Krav til besætninger, herunder rugerier Kapitel 2 Tilmelding til Dyrevelfærdsmærket
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen: Vurdering af specifikke opdrætforhold for økologiske
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen: Vurdering af specifikke opdrætforhold for økologiske hønsefugle. Landbrugsstyrelsen
Læs mereInstruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner
Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Revideret oktober 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner
Læs mere3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet
3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd
Læs mereForbedret sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion
HealthyHens Forbedret sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion Anbefalinger til at sikre sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion Introduktion Økologisk produktion har potentiale for at opnå et højt
Læs mereGuidelines til bedre bedømmelse af fårets huld
Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereREGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end
Læs mereBekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger
BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOm fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOm fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -
Læs mereOtte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet.
9 Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. Takket være moderne avlsmetoder vokser kyllingerne hurtigere og hurtigere
Læs mere8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereOpstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?
Læs mereTale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014
Læs mereSyge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport
Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen
Læs mereVejledning til og erfaringer med anvendelse af kunstige kyllingemødre i opdrætsperioden hos gulvopdræt af økologiske æglæggende høner.
BEDRE FRA START med kunstige kyllingemødre Vejledning til og erfaringer med anvendelse af kunstige kyllingemødre i opdrætsperioden hos gulvopdræt af økologiske æglæggende høner. Projektet Bedre fra start
Læs mereØkoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Læs mere100% DANSK ROSE KYLLING ER. En ROSE Kylling er opvokset, slagtet og pakket i Danmark og det giver mange fordele
SORTIMENT 2018 ROSE KYLLING ER 100% DANSK ROSE Kylling er danske kvalitetsprodukter, der giver de bedste muligheder for at skabe inspirerende og smagfulde måltider. En ROSE Kylling er opvokset, slagtet
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereForbud mod produktion af buræg i Danmark
Forbud mod produktion af buræg i Danmark Maj 2019 2. maj 2019 Forbud mod produktion af buræg i Danmark Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Baggrund... 3 3. Dyrevelfærd for æglæggende høner... 4 4. Produktionens
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereTransportegnethed hos svin
Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin Præsentation Mette S. Herskin
Læs mereHvornår kan grisen transporteres? Tina Birk Jensen, dyrlæge, SEGES Svineproduktion
Hvornår kan grisen transporteres? Tina Birk Jensen, dyrlæge, SEGES Svineproduktion God dyrevelfærd hele livet Licence to produce Uklarhed om, hvornår grise kan transporteres Behov for guidelines Stort
Læs mereØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter
KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Indledning Denne pjece er henvendt til
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereKære Fødevarestyrelse. Hermed Coops svar på høring vedr. kriterier på kylling. Venlig hilsen. Signe D. Frese. CSR-direktør, Coop
From: Frese, Signe D. Sent: 22 Jun 2018 14:43:53 +0000 To: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15 Cc: Mette Kirkeskov Sie (FVST);Benita Bantcheva Thostrup (FVST);Meier, Esben Subject: j.nr. 201815-31-00420
Læs mereVelfærdskyllinger der er til at betale Christensen, Tove; Esbjerg, Lars; Mørk, Trine
university of copenhagen Velfærdskyllinger der er til at betale Christensen, Tove; Esbjerg, Lars; Mørk, Trine Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereKødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereBidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.
Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til
Læs mereAnbefalinger til at sikre sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion
Anbefalinger til at sikre sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion Introduktion Økologiske produktionsmetoder har potentiale til at sikre et højt niveau af dyrevelfærd. Dette er en af de vigtigste årsager
Læs mereHVAD MED FORBRUGERNE?
HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereGødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Læs mereFra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt
Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille
Læs mereVejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekyllinger. Revideret maj 2016
Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekyllinger Revideret maj 2016 Kolofon Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekyllinger Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen
Læs mereKan man bruge big data diagnostisk?
Kan man bruge big data diagnostisk? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden Hot Spot 22. November 2016 Kan vi stille diagnoser med big data? Kan vi stille diagnoser med big data? Kan vi stille
Læs mereBekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1)
BEK nr 307 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-6022-000002 Senere ændringer
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereUdvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin
Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin ViD-konference den 17. november 2016 Veterinærdirektør Per Henriksen Veterinærforlig II Styrket dyrevelfærd Udvikling af et dyrevelfærdsindeks,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. Fødevarestyrelsen
Læs mereListe over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018
Liste over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018 Generelt: Afsnittene er nu struktureret i en mere logisk rækkefølge: Afsnit 1 10: Omhandler det at omlægge til økologi
Læs mere8. Nøgletal for produktionsplanlægning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereGræsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport
Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens
Læs mere21. Generelt om økologisk husdyrhold
21. Generelt om økologisk husdyrhold 21.1 Generelle principper i økologisk husdyrhold Når du har en økologisk bedrift, skal dit husdyrhold være økologisk. Hele din bedrift, også dyrene, skal være begyndt
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereVelkommen til workshoppen: Øget afsætning af økologiske kyllinger hvad skal der til? 13. Maj 2015 Gothenborg MultiChick projektet
Velkommen til workshoppen: Øget afsætning af økologiske kyllinger hvad skal der til? 13. Maj 2015 Gothenborg MultiChick projektet Baggrund: Multichick Diversitet og troværdighed i økologisk slagtefjerkræ-produktion
Læs mereBidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006
Europaudvalget 2006 2739 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40602 Bidrag
Læs mereIndfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,
Læs mereKan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?
Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereHEALTHY HENS ( )
16 NOVEMBER 2011 HEALTHY HENS (2011-14) JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 HEALTHYHENS Formål: At udvikle management strategier som fremmer sundhed og velfærd hos europæiske
Læs mere