N O T AT 26. februar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O T AT 26. februar 2015"

Transkript

1 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt om udarbejdelse af forbedret national elprisstatistik for erhverv til brug for Eurostat. I dette notat præsenteres resultaterne af pilotprojektet og disse holdes op mod den hidtil indberettede statistik. Med udgangspunkt i denne sammenligning vurderes det, at den nye statistik vil kunne forbedre den nationale elprisstatistik for erhverv fremadrettet. Projektet skulle oprindeligt være afsluttet i efteråret 2014, men er blevet forsinket grundet udfordringer i forhold til dataindsamlingen og sikring af fortrolighed omkring data. Baggrund Dansk Energi har hidtil udarbejdet den nationale elprisstatistik i samråd med Energistyrelsen og Danmarks Statistik. Den nationale statistik formidles til Eurostat af Danmarks Statistik. Der har dog været anledning til at undersøge, om de indberettede priser i tilfredsstillende grad afspejler de elpriser, som erhvervskunder i Danmark rent faktisk betaler. Blandt andet har Dansk Industri argumenteret for, at de indberettede priser til Eurostat er for lave, og dermed giver et forkert billede af danske virksomheders konkurrencesituation sammenlignet med andre europæiske lande. Pilotprojektet er derfor igangsat for at undersøge, om den indberettede statistik kan forbedres. Specifikt er de danske el-handelsselskaber blevet pålagt at indberette elpris- og forbrugsdata på forbrugsintervalniveau for samtlige erhvervsmæssige. Med udgangspunkt i disse data er en ny elprisstatistik for erhverv udarbejdet for 1. halvår Den nuværende elprisstatistik Tabel 1 nedenfor viser de elpriser, der på nuværende tidspunkt er indberettet til Eurostat for 1. halvår Elpriserne er den gennemsnitlige frie spotpris i perioden tillagt en antaget markup specifik for hvert forbrugsinterval, der angiver et bedste gæt på den gennemsnitlige pris, som erhvervskunderne i det pågældende interval har betalt til el-handelsselskaberne. Side 1

2 Tabel 1: Den gamle elpris til Eurostat, 1. halvår 2014 Interval Årligt elforbrug (MWh) Forudsat Forudsat markup priser inkl. mark-up Gennemsnitspris Spotpris Laveste Højeste øre/kwh øre/kwh øre/kwh IA < 20 33,86 0,73 34,59 IB 20 < ,32 1,36 24,68 IC 500 < ,32 0,34 23,66 ID < ,32 0,01 23,33 IE < ,32 0,01 23,33 IF <= ,32 0,00 23,32 IG > * * * Kilde: Dansk Energi. Bemærk: Den gennemsnitlige elpris er her givet som summen af "Fri el (spot)" og "Mark-up spot" i DE's statistik for hvert interval (for IA intervallet er gennemsnitsprisen dog givet som summen af Kommerciel el (fplig/basis) og Abonnement (fplig/basis) ). Eurostat opererer med forbrugsintervaller, mens DE anvender gennemsnitligt årligt forbrug. Prisen for intervallet IA i Eurostat svarer til den i DE s statistik for forbrugsgruppen med kwh årligt forbrug, mens IB svarer til med kwh forbrug. IC svarer til med kwh forbrug om året, ID svarer til med kwh forbrug om året. For intervallet IE er indberettet data svarende til med kwh om året, mens IF svarer til med kwh om året. For intervallet IG er der ikke indberettet data til Eurostat for den gamle metode. Spotprisen er opgjort som et vægtet gennemsnit over områdepriser for Øst- og Vestdanmark og har samme værdi for alle erhvervskunder, på nær kunder i laveste forbrugsinterval IA, der svarer til forbrug i en stor husholdning og prisen sættes derfor herefter. I første halvår 2014 var den gennemsnitlige spotpris 23,32 øre/kwh. Mark-upen er sat ud fra, hvad erhvervskunderne i de givne forbrugsintervaller forventes at skulle betale til el-leverandøren som abonnement, handelsomkostninger og lignende. De nye elpriser på baggrund af pilotprojektet I forbindelse med pilotprojektet er der udsendt spørgeskemaer til 57 el-handelsselskaber. Af disse er der for 12 selskaber enten manglende eller fejlbehæftede indberetninger og de indgår derfor ikke i statistikken. Således bygger statistikken på indberetninger fra i alt 45 elhandelsselskaber. Indberetningerne fra disse redegør for omkring GWh af erhvervenes samlede elforbrug på omkring GWh 1, altså godt 87 % af det samlede forbrug. Resultatet af projektet kan ses i tabel 2 nedenfor. 1 Sum af endeligt elforbrug i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv 2013 (senest tilgængelige år), Energistatistikken Side 2

3 Tabel 2: Den nye elpris Interval Årligt elforbrug (MWh) Samlet alle aftaletyper (stk.) (GWh) Gennemsnitligt faktureret (MWh) Gennemsnitspris (øre/kwh) Laveste Højeste IA < ,6 IB 20 < ,9 IC 500 < ,4 ID < ,1 IE < ,5 IF <= ,3 IG > ,4 Total ,8 Note: Det fakturerede er ganget op til årligt forbrug på baggrund af de indberettede halvårsdata. Hvis de gennemsnitlige priser for de forskellige intervaller sammenholdes med priserne for 1. halvår 2014 opgjort efter den hidtidige metode, ses en forskel for alle intervaller. For alle intervaller, bortset fra interval IA, er prisen, der findes ved pilotprojektet, større end den pris, der på nuværende tidspunkt indberettes til Eurostat. Figur 1 illustrerer forskellen i den gennemsnitlige pris ved de to metoder baseret på en sammenligning af tabel 1 og tabel 2. For laveste interval er der kun lille forskel på de to statistikker. For intervallerne IB-ID er de indberettede priser i pilotprojektet 7-8 øre/kwh højere end indberetningerne i Eurostat, mens der er en mindre forskel for intervallerne IE og IF, omkring 3-5 øre/kwh. For intervallet IG kan der ikke foretages sammenligning. Det er interessant, om man på baggrund af det nye pilotprojekt kan sige noget om, hvad der er årsagen til, at priserne i pilotprojektet er så meget højere end gennemsnitspriserne i den nuvæ- Side 3

4 rende statistik. Tabel 3 viser, hvordan kunderne i de forskellige forbrugsintervaller fordeler sig på aftaleformer. Tabel 3: Fordeling på aftaletype i pilotprojekt Interval Fast pris Variabel pris Andre aftaler* Total IA 10,1 23,4 78,3 67,9 11,7 8,7 100,0 100,0 IB 23,1 29,2 64,5 60,6 12,4 10,2 100,0 100,0 IC 41,4 43,0 40,6 36,9 18,0 20,1 100,0 100,0 ID 41,5 38,7 28,7 30,9 29,8 30,4 100,0 100,0 IE 28,7 25,4 48,9 53,6 22,3 21,0 100,0 100,0 Bemærk: Af diskretionshensyn er fordelingen på intervallerne IF og IG ikke vist i tabellen * Andre aftaler er aftaler, hvor prisen ikke er enten fast eller variabel i aftaleperioden - f.eks. aftaler med variabel pris med prisloft. Det ses af tabellen, at der for alle intervaller er en forholdsvis stor andel af kunderne, der har indgået fastpriskontrakter. Det ses endvidere af det fakturerede, at det i de lavere forbrugsintervaller i høj grad er store forbruger, der indgår fastpriskontrakter. I det omfang, at disse kontrakter er indgået med en fast pris, der overstiger markedsprisen, vil en større andel af disse aftaler alt andet lige trække gennemsnittet op 2. Det skal ses i lyset af, at spotprisen fra 2013 til 1. halvår 2014 er faldet fra 30,3 øre/kwh til 23,3 øre/kwh altså med ca. 7 øre/kwh. Det må derfor forventes, at nogle virksomheder har betalt en del mere end spotprisen. Det skal påpeges, at virksomheder typisk indgår en fastpriskontrakt, fordi de betragter det som en form for forsikring mod højere priser. I det omfang, flere virksomheder i Danmark har en fastpriskontrakt end i andre lande, vil det danske gennemsnit alt andet lige være højere, uden at det nødvendigvis kan konkluderes, at virksomhederne i Danmark er dårligere stillet. Det ses, at der også er en del kunder, der har indgået såkaldte andre aftaler 3 hvis også disse aftaler er indgået med priser, der overstiger markedsprisen, må det forventes, at også dette vil øge gennemsnittet. Datavaliditet ved den nye metode I forbindelse med indsamlingen af data til pilotprojektet, har der været en række udfordringer, som har besværliggjort validering af de indkomne data. DE stod som udgangspunkt for indsamling af data, men Energistyrelsen har måttet overtage sidst i projektet, da nogle el-handelsselskaber af fortrolighedshensyn ikke ønskede at indberette til DE. DE har imidlertid på tro og love erklæret, at de ikke vil videregive data til andre kilder, medmindre det er i aggregeret form. Således har Energistyrelsen kun modtaget et aggregeret gennemsnit fra DE, ligesom DE ikke har kunnet modtage data fra Energistyrelsen. Datavalidering er dermed foregået uafhængigt af hinanden for to opdelte datasæt, og det kan dermed ikke garanteres, at der er konsistens i metoden. 2 Der er ikke blevet spurgt til den gennemsnitlige pris ved fastpriskontrakter i det udsendte spørgeskema, og det er derfor ikke muligt at se, hvilken pris der gennemsnitligt er betalt herfor. 3 Andre aftaler, er aftaler, hvor prisen hverken er fast eller variabel f.eks. aftaler om variabel pris med prisloft. Side 4

5 Videre proces Resultaterne af pilotprojektet viser, at den elprisstatistik, der på nuværende tidspunkt indberettes til Eurostat ikke tilstrækkeligt afspejler den pris, som størstedelen af virksomhederne møder hos el-handelsselskaberne. Den nye metode giver altså anledning til betydelige ændringer i gennemsnitsprisen for flere intervaller i den konkrete periode (1. halvår 2014). Der kører en afklaringsproces mellem Danmarks Statistik og Energistyrelsen om, hvem der fremover kan stå for indsamling af data fra el-handelsselskaberne. Så vidt Danmarks Statistik varetager opgaven, vil der være et spørgsmål om ekstra finansiering, som forsøges afklaret mellem Danmarks Statistik og Energistyrelsen. Energistyrelsen afholdt et teknisk møde d. 6. februar med Dansk Energi, Dansk Industri, Danmarks Statistik og Energitilsynet 4, hvor resultaterne og metoden blev præsenteret og diskuteret. Blandt parterne var der enighed om: En fremtidig ændring af opgørelsesmetode for elprisstatistikken, da resultaterne fra den nye metode indikerer, at den elpris, der på nuværende tidspunkt indberettes til Eurostat, ikke i tilstrækkeligt afspejler den faktiske pris, som virksomhederne betaler. At gennemføre projektet for 2. halvår 2014 for at sikre konsistente resultater inden sommer med henblik på at kunne lave den første officielle indberetning til Eurostat fra 1. halvår At der fremadrettet bør være én indsamler og bearbejder af data for at sikre konsistens i datavalidering og metode. At der fortsat skal laves en opgørelse efter den gamle metode for at kunne sammenholde forskellen mellem de to metoder over en længere tidsperiode og vurdere i hvor høj grad forskellen er systematisk eller kan være relateret til andelen af fastpriskontrakter. Da det kan være svært at sige, om der er en systematisk forskel eller ej, vil det være svært at lave en korrektion bagudrettet for at undgå databrud. Energistyrelsen indkalder til et beslutningsmøde 4. marts med samme deltagerkreds af Danmarks Statistik, Dansk Energi, De frie el-handelsselskaber, Dansk Industri og Energitilsynet. På dette møde lægges der op til diskussion og fortolkning af resultaterne sammenholdt med en analyse af spotprisernes udvikling samt en endelig afklaring af, hvilken institution/myndighed, der fremover står for indsamling og bearbejdning af data. Endelig vil spørgsmålet om offentliggørelse af resultaterne blive vendt. 4 De Frie Energiselskaber var inviteret, men kunne ikke deltage. Side 5

November 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

November 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD November 2014 Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

December 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

December 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD December 2014 Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Undersøgelse af forhold i det almene. nøgletalssystem

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Undersøgelse af forhold i det almene. nøgletalssystem Undersøgelse af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forhold i det Undersøgelse af forhold i det almene nøgletalssystem almene nøgletalssystem December 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af samarbejde mellem produktionsskoler og tekniske skoler Udarbejdet af SFI-Survey Bilag Sammenhænge mellem

Læs mere

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Juni 2014 Erfaringsopsamling Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Indhold Formål, evalueringsdesign og baggrund... 3 Resume... 5 Sammenfattende analyse... 8 Hvordan arbejder virksomhederne

Læs mere

MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING

MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2011 MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING KORTLÆGNING AF DE PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN MINISTERIET

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden Rapport 1 Effekter og merværdi Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1... 4 Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter...

Læs mere

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom Indhold 1 INTRODUKTION... 2 2 MATERIALE OG METODER... 4 2.1 SPØRGESKEMABESVARELSER... 5 2.2 INTERVIEWS MED INSTRUKTØRER... 6 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER...

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Arbejdspapir 34. Arbejdstid. Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Jens Bonke

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Arbejdspapir 34. Arbejdstid. Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Jens Bonke Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 34 Arbejdstid Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Jens Bonke Syddansk Universitetsforlag Odense 2014 Arbejdstid Hvorfor er der forskel

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 ERFARINGER FRA DE DANSKE OPP-PROJEKTER Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

SBi 2005:12. Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor?

SBi 2005:12. Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? SBi 2005:12 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? Kirsten Gram-Hanssen SBi 2005:12 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling Undersøgelse af lærernes efteruddannelse og skolernes strategiske arbejde med kompetenceudvikling Gymnasieskolernes Lærerforening 2011 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Anbefalinger...

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Hvem står på mål for årsregnskabet? Hvem udarbejder regnskaberne? Hvem bruger årsregnskaberne? Hvad er revisors rolle? Hvorfor revidere årsregnskabet?. Hvad er forskellen på et revideret og et ikke-revideret regnskab? Hvad er en blank påtegning?

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011

Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011 Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011 Juni 2014 2014 Betalingsservice Oplag [xxxx] stk. On-line ISBN [xxxx] ISBN [xxxx] Design: Liebling A/S Tryk: Rosendahls [Navn] Redegørelsen er udarbejdet

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER

SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER MAJ 2014 SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER Smart City i de danske kommuner status og initiativer er udarbejdet af CEDI for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Analysen og de

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Ulf Hjelmar, Lene Holm Pedersen og Mats Joe Bordacconi. Det unødige bureaukrati sammenhængen med motivation, innovation og organisatoriske forhold

Ulf Hjelmar, Lene Holm Pedersen og Mats Joe Bordacconi. Det unødige bureaukrati sammenhængen med motivation, innovation og organisatoriske forhold Ulf Hjelmar, Lene Holm Pedersen og Mats Joe Bordacconi Det unødige bureaukrati sammenhængen med motivation, innovation og organisatoriske forhold Publikationen Det unødige bureaukrati sammenhængen med

Læs mere