Uddannelsesplan for 2. Årgang - LU 14

Transkript

1 Uddannelsesplan for 2. Årgang - LU 14 Kære lærerstuderende Velkommen til praktik på Næshøjskolen! Vi ser frem til at med jer og glæder os til at blive stedet, hvor I får mulighed for at gøre erfaringer som lærere og knytte teori og praksis sammen. På Næshøjskolen betragter vi faget praktik, som et meget vigtigt fag. Et fag, hvor I møder lærerjobbets mange forskellige og spændende sider, og hvor vi lærere på praktikskolen har ansvaret for jeres praktik forløb! Kultur og særkende som uddannelsessted: Næshøjskolen beskrives i detaljeret form på skolens hjemmeside under punktet - Om skolen. Her findes skolens elevtal, klassekvotient m.m. Desuden findes LUP (Lokal UdviklingsPlan), hvor den nyeste beskrivelse af Næshøjskolen findes. I dette dokument fremgår det bl.a. hvilke fokusområder skolen arbejder med. Næshøjskolens LUP vil derfor være oplagt at bruge som udgangspunkt for at undersøge, hvilke muligheder der er for praksisr, og hvilke muligheder der er for et omkring professionsbachelorprojektet. En af Næshøjskolens vigtigste opgaver er at være en attraktiv skole for børnene fra lokalområdet. Vi har et tæt med SFO/klub området, institutioner i nærområdet, det lokale foreningsliv, socialforvaltning og læreruddannelsen på VIA University College. Desuden har Næshøjskolen et godt og velfungerende med Børn og Unge, fx PPR, sundhedspleje, talepædagog, konsulenter og øvrige resursepersoner. I skoleåret 2015/16 har vi studerende på og 4. årgang 1

2 Organisation Der er fire ledere på Næshøjskolen. Skoleleder, pædagogisk/viceskoleleder, administrativ leder og SFO leder. Undervisningen er organiseret i klasse-/årgangsteams med en koordinator på hver årgang som bl.a. fungerer som bindeled til og fra skolens ledelse (I årgangsteamene fra klasse sidder der både lærere og pædagoger). Skolen har en række af forskellige specialpædagogiske tilbud som retter sig mod elever med faglige og sociale udfordringer. Et støttecenter der arbejder med kortsigtede og langsigtede foranstaltninger for elever, der har behov for støtte, et sprogstøtteteam, der fortrinsvis arbejder med elever med dansk som andetsprog, et AKT team, der især arbejder med elevernes adfærd i undervisning og SFO. Næshøjskolen har desuden en teknisk/administrativ stab, der varetager administration, drift, vedligehold af bygningsmassen m.m. Praktikansvarlige: Skolelederen er ansvarlig for praktikken på Næshøjskolen, mens praktikken koordineres af praktik koordinator og mentor Marie Klelund Borg. Marie har i 2014 gennemført VIA s praktiklæreruddannelse. Principper for arbejdsplanen: Fordeling af tid: Eksempel på skema: Undervisningslektioner: Mentorvejledning: Praktiklærervejledning: Møder: Observation/studie: Forberedelse+ diverse: lektioner 1 lektioner 1-2 lektioner ca 5 lektioner 5 lektioner 9 lektioner 2

3 Eksempel på praktikskema på Næshøjskolen Lektioner Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 Undervisning Undervisning Forberedelse/div 2 Undervisning Undervisning 3 Forberedelse/div Undervisning Forberedelse/div Observation 4 Observation Observation Undervisning Undervisning Undervisning 5 Observation Undervisning Undervisning Observation Forberedelse/div 6 Forberedelse/div Forberedelse/div Undervisning Forberedelse/div 7 Forberedelse/div Teammøde Forberedelse/div Praktikvejledning 8 Mentorvejledning Teammøde Forberedelse/div Praktikvejledning 9 10 Lærermøde/PR møde Progressionen gennem praktikken: På 2. studieår er de studerende i gruppepraktik alternativt alene praktik i ugerne 1-6. Hver enkel praktikgruppe/ studerende er tilknyttet en primær praktiklærer. De fleste lektioner kommer til at være hos den primære praktiklærer, og det er således også denne lærers mødekalender, gruppen følger. Praktiklærerne bliver udvalgt efter faglige kompetencer/liniefag. Vi tilstræber, at den enkelte praktikgruppe har så få praktiklærere som muligt. Desuden har skolen det princip, at ingen klasser skal have mere end én praktikgruppe om året. Video som brug: På 2. studieår har vi en forventning om at de studerende laver systematiske iagttagelser af egen praksis med henblik på udvikling af undervisning (jvf. nedenstående model). Vi opfordrer til at der laves videoobservationer. 3

4 Kompetenceområder Kompetencemål 2. praktikniveau Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende Den studerende har viden om kan Hvordan arbejdes der med kompetencemålene? Praktiklærer: Med udgangspunkt i egen Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Den studerende kan i med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. undervisningsm etoder, principper for undervisningsdif ferentiering, læremidler og it, planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdif ferentiering samt læremidler og it i med medstuderende, lærepraksis støttes den studerende i udformningen af undervisningsplaner med begrundet anvendelse af forskellige metoder, undervisningsdifferentiering samt IT og læringsmidler. Det betyder, at lærerne kan modellere/ vise konkrete skriftlige års- forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evaluerings-overvejelser under anvendelse af varierende metoder og læremidler. Krav til de studerende: Der skal laves en skriftlig plan for et undervisningsforløb med varieret anvendelse af metoder og læremidler. Der tages udgangspunkt i en planlægningsmodel. formative og summative evalueringsmetoder samt test, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, Praktiklærer: viser eksempler på evaluering af et undervisningsforløb og hjælper i indkredsninigen af tegn på elevernes læring. Krav til de studerende: skal evaluere undervisningsforløb og kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i relation til formulerede mål. observations-, dataindsamlings - og dokumentationsmetoder. observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen. Praktiklærer: skal gennem systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale problemstillinger som udgangspunkt for og justering af undervisningen med henblik på vejledning. Krav til studerende: Skal lave systematiske iagttagelser af egen praksis med henblik på udvikling af undervisning. 4

5 Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i med eleverne og Praktiklærer: Skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes i en klasse. Studerende støttes i bestræbelserne på at tilrettelægge en undervisning, som sikrer elevernes læringsudbytte og arbejdsro Krav til studerende: skal lave lektionsplaner for hver lektion med henblik på tydelige målrammesætning. Litteratur: Magt og autoritet, Elsebeth Jensen samt Sådan bliver du bedre til at lede din klasse af John Villy Olsen (inkl. Arbejdsspørgsmål). Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourceperson er. Den studerende kan i med kolleger, ressourceperso ner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, Praktiklærer: Med udgangspunkt i egen lærerpraksis eksemplificerer praktiklæreren, hvordan man som lærer kommunikerer i undervisningen med henblik på elevernes aktive deltagelse. Praktiklæreren støtter desuden den studerende i at forbedre sine kommunikative kompetencer. Krav til studerende: skal øve sig i at opretholde en professionel lærerrolle overfor eleverne. Kommunikatio n, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsf orløb, Praktiklærer: giver den studerende mulighed for at deltage i en kontakt til forældrene. Kvav til studerende: at studerende informerer forældrene i relation til den undervisning, de har planlagt at gennemføre. 5

6 Mentorens funktion: - Tage imod de studerende - Intro/ velkomstmøde - Lave arbejdsplan for de studerende (se overfor) - Bindeled til VIA og praktiklærerne - Vejledning: Individuel vejledning (i særlige tilfælde - efter behov) Vejledning i tilfælde af samarbejdsproblemer Vejledning i prøven Vejledning i synopsis -Står til rådighed i tilfælde af samarbejdsvanskeligheder. Vejledning i forskellige temaer (på et mere overordnet plan) Vejledning: Det forventes, at de studerende udformer en dagsorden i forbindelse med vejledning med praktiklærer og mentor, som tager udgangspunkt i de tre kompetenceområder. Dagsordenen skal være praktiklæreren i hænde minimum to dage før planlagt møde. Praktiklærere og mentor sikrer en struktur i vejledningen - evt. ved brug af Det Systemiske Spørgehjul. Bedømmelse: Efter praktikken får den enkelte studerende bedømmelsen bestået/ ikke bestået. Det er praktiklæreren, der bedømmer. Hvis praktiklæreren har betænkeligheder ved at bestå en studerende, har praktiklæreren pligt til at informere den studerende samt mentor senest ved 3-partssamtalen/ midtvejssamtalen midt i praktikken. Herefter sættes en handleplan op for, hvordan den studerende kan hjælpes på vej mod en evt. bestået praktik. Eksamen i praktik afholdes af mentor, censor samt den praktikansvarlige underviser fra VIA. Prøverne afholdes i overensstemmelse med VIA's principper for prøveafholdelse. 6

7 Besøgsdagen: På besøgsdagen modtager de studerende en arbejdsplan for hele praktikperioden. Det er også på besøgsdagen, at kontakten mellem praktiklærer og studerende etableres. Mentor tager imod og informerer om praktiske forhold mm. Tavshedspligt: Husk at du har tavshedspligt. Snak f.eks. ikke om praktikken med navne etc. på vej hjem i bussen. Mødetider/ringetider Alle lærere møder kl hvis de har undervisning kl lektion lektion PAUSE Bevægelsesbånd lektion lektion Spise PAUSE lektion lektion PAUSE lektion lektion

8 Bilag 2 Hvordan observerer man? 8

9 9